Weekendavisens digitale triumf

Efter et meget, meget, meget langt tilløb er Weekendavisen nu endelig kommet på nettet. I en verden af larm er det en befriende og enkel oplevelse, der manifesterer avisen som kronjuvelen i Berlingskes portefølje.
Det er 15-20 år for sent, at Weekendavisen får en hjemmeside, og de sarkastiske kommentarer står i kø. Men når man får set sig omkring derinde, breder der sig en dejlig ro i maven.
Det er 15-20 år for sent, at Weekendavisen får en hjemmeside, og de sarkastiske kommentarer står i kø. Men når man får set sig omkring derinde, breder der sig en dejlig ro i maven.
Er der lige nu et mere cool produkt i Mediedanmark med højere til loftet og bedre udsyn end Weekendavisen? Med mere velskrivende journalister, tyngde i formidlingen og elitær indforståethed mellem linjerne? Jeg tror det næppe.
 
Og nu er Krasniks ugentlige udgivelse blevet endnu mere smart: Weekendavisen har fået en hjemmeside! Der fungerer! Med 15-20 års forsinkelse, men ikke desto mindre: Skål og velkommen.
 
Forsiden er tænkt som en direkte oversættelse af det trykte format med fire indgange til sektionsartikler og den store forsideartikel. Det fungerer fremragende, at man som læser bliver direkte eksponeret for ugens tophistorie.
 
Det har ellers været lidt af et paradoks: Mens samtlige andre titler i Danmark, ja, verden, har haft travlt med at jage Zuckerbergs ene algoritmeændring efter den anden og pakketere indhold på 117 forskellige måder for at give læserne en masse redaktionelt affald, de ikke efterspørger, har Weekendavisen gjort det stik modsatte, mest rentable og eneste rigtige: absolut ingenting.
 
Chefredaktør bliv ved din læst
Det er svært at tjene penge, når man har vænnet sine læsere til, at nyheder på nettet er gratis. Det har alle danske medier erkendt, og derfor har de med varierende held indført forskellige betalingsmodeller online. Nogle har en helt enkel paywall, andre har et bredt udbud af skræddersyede abonnementsmodeller. Alle kigger forventningsfuldt (og forgæves) mod England og USA i håbet om, at den rentable løsning er derude og blot venter på at blive opdaget.
 
Weekendavisen er blevet ved sin læst: at skrive en avis, trykke den på gammeldags papir og sende den rundt i landet hver fredag. Der har dog vist også været en hjemmeside, men den tjente næppe andet formål end at bevise, at Weekendavisen var den retmæssige ejer af domænet.
 
Nuvel, i forrige uge gik weekendavisen.dk så i luften i nye klæder. Og lad mig bare springe til konklusionen med det samme, så du, kære læser, kan komme tilbage til breaking news-bjælkerne og kapløbet mod bunden: Sjældent har jeg set en så vellykket fortolkning af en så særegen avis som Weekendavisen fra tryk til digital.#REKLAMEPLADS#
 
Et digitalt dreamteam
Udover interne kræfter på avisen (og, kan man forestille sig, modarbejdende kræfter i koncernen) har det digitale bureau Trouble udtænkt det nye site. Trouble består af stærke og holdningstunge personer som Anders Emil Møller, der tidligere stod i spidsen for Politiken Labs, Jakob Kahlen, der tidligere har været partner på Hello Monday, og ikke mindst Marcus Fuchs, en formidabel designer af digitale produkter med internationalt format. Man fornemmer, at de har sat alt ind på at skabe et så skarptslebet, minimalistisk og alligevel kraftfuldt site som muligt.
 
Der er nærmest Frankfurter Allgemeinsk ro i designet, selvsagt med plads til mere fotografi end i papiravisen. Denne plads udfyldes med respekt.
 
Typografien fungerer. Navigationen fungerer. Sektionsinddelingen fungerer og er direkte bevaret fra den trykte med Samfund, Kultur, Bøger og Ideer. Man er også Des på nettet, og det fungerer fremragende de få steder, hvor det giver mening.
 
Der er ingen klassisk online-forside med indgange til en million historier. I stedet ryger man direkte i kødet på en artikel, og selve oversættelsen af den trykte avis’ forside til den digitale udgave er noget af det klareste, mest gennemført identitetsbærende stykke digitale design, jeg længe har set. Bravo.
 
Fokus, fokus, fokus
Noget af det mest interessante ved at besøge Weekendavisen på nettet er fraværet af alle de elementer, man som læser forventer. Der er ingen annoncer. Der er ingen eller meget få relaterede artikler. Der er få fremhævede citater. Der er ingen faktabokse. Der er ingen intertekstuelle links. Der er få billeder, men flere end i papiravisen.
 
En anden meget væsentlig detalje: Det ser ikke ud til, at der bliver skrevet daglige nyhedsartikler eller -analyser. Det virker fornuftigt, mængden af tilsvarende stof rundt omkring taget i betragtning. Man fokuserer, også selvom fristelserne til at kaste sig i grams med garanti er store.
 
Under hver artikel bliver journalisten præsenteret med foto og minibiografi. Weekendavisen er klar over, at de skrivende tegner avisen og er dens mest værdifulde aktiv, og i den digitale udgave ses en klart tydeligere profilering af den enkelte i forhold til avisudgaven. Det er interessant at følge, om Weekendavisen vil udbygge dyrkelsen af den enkelte skribent mere. Jeg håber det.
 
Skribenternes værdi må ikke underkendes, og præsentationen af dem har fynd og fylde. Den personlige relation er altafgørende. Det er interessant at se, hvordan det digitale format i fremtiden kan give mulighed for at dykke ned i skribenternes bagkatalog. 
 
Tid til eftertanke, rum til fordybelse
Her kommer en meget kort og uvidenskabelig kondensering af folks adfærd medio april anno 2018, udarbejdet af undertegnedes overudviklede sanseapparat og ustrukturerede analytiske evner:
 
Vi er trætte af at have travlt. Vi kan ikke overskue det ufattelige udbud af historier, der hver dag bliver skrevet. Det er ved at gå op for os, at Facebook er tomme kalorier, og venskaberne med folkeskolevennerne ikke fører noget med sig. Vi kender automatreaktionerne på Twitter til hudløshed. Vi er mætte af sensationer. Retargeting, Cambridge Analytica, microtargeting, notifications, dopamin, “Vil du give Google adgang til at dele din lokation,” data, data, data.
 
Her er til gengæld, hvad vi gerne vil: meningsfællesskaber. Fordybelse. Kvalitet. Ting, der ikke foregår på en skærm. At foretage sig noget uden at dele det på Instagram. Natur, kultur, gåtur. Grøn omstilling. Samtaler.
 
Og med det nye site rammer Weekendavisen fuldstændig det behov, der gryer i rigtig mange mennesker, der gerne vil være digitale uden alt det elendige støj, der er på nettet. Der er tid til eftertanke og rum til fordybelse, og her betyder det rent faktisk noget, af afsenderen har en holdning til historien og på oprigtig vis har lyst til at tage læseren i hånden.
 
Læseoplevelsen er i højsædet, og der er stærke identitetsbånd mellem den trykte og den digitale version. Man er aldrig i tvivl om, hvad man læser, og aldrig bliver man forstyrret af absurde kommercielle initiativer, der skal sikre fastholdelse af læseren og dennes tid.
 
Jeg leder stadig efter ting, jeg synes, man skulle gøre anderledes. Jeg tror, jeg kigger forgæves. I en verden af larm er det en lise at se, hvordan Weekendavisen tør skære fra for at tilføre værdi.
 
Manifestationen af Weekendavisen som Berlingske Medias kronjuvel er total. Tænk, hvis flere var som den.      

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job