Gode råd fra gode rådgivere

Tættere på ledelsen er tæt på at være k-folkets største og evige problem

Alt for få kommunikationsfolk har topledelsens opmærksomhed. Ofte drukner k-folk i driften og ses som producent og leverandør til andre mellemledere langt fra direktionen. At være en succesrig kommunikationsrådgiver tæt på ledelsen i en stor organisation er nemlig en svær opgave. Ofte kæmper man en ulige kamp med andre chefer, afdelinger og professioner, som alt andet lige er vigtigere for virksomhedens overlevelse, såsom økonomi og produktion. Typisk mangler mange den forretningsforståelse, som sikrer andre indflydelse og relevans. At være “set”, forretningskritisk og anerkendt for sin forretningsforståelse har derfor alle dage været et altafgørende mål for enhver kommunikationsrådgiver. Samtidig har det været lidt af en gåde, hvorfor det lykkes for nogle kommunikationsfolk at blive ledelsens “Trusted Advisor”. Her henvises ofte til kemi, tillid og personlig pondus. Alle kvaliteter, som kan være svære at overføre til ens egen hverdag. Det er der nu langt om længe rådet bod på med den nye bog.

Et læseværdigt praktisk blik på teorien, og omvendt

Forståelsen af fænomenet “den gode k-rådgiver” har i mange år lidt under, at teoretikere og praktikere hverken har tænkt eller talt sammen. Desværre har litteraturen til at forstå disse ønsker og problematikker været stærkt begrænset og går typisk i to lige store fælder. Enten er litteraturen for teoretisk eller for praktisk. Altså en akademisering med lille relevans eller en praksisbeskrivelse med meget lille generalitet. Det er her, bogen The Communication Advisor kommer ind og rammer et hul i erkendelsen. Her undgås elegant begge fælder, og slutresultatet er et læseværdigt praktisk blik på teorien og omvendt. Undtagelsesvist er bogen resultatet af, at forskerne og praktierne her har sat sig sammen for at skrive, tænke og tale sammen, hvilket skaber mange nye indsigter og et friskt dobbelt blik på, hvad kommunikationsrådgivning med impact er for en størrelse.

En gave, fordi vi bliver lukket helt ind i maskinrummet

The Communication Advisor er derfor en gave til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. En gave, fordi bogen lukker os helt ind i maskinrummet, hvor kommunikationsrådgivning udføres i praksis i C25-virksomhederne og store offentlige organisationer. Flere af forfatterne har selv stået i de faktiske praktiske k-faglige situationer og evner at reflektere begavet over det i en pendlen mellem teori og praksis. Kristian Eiberg, fordi han i mange år har kommunikationsrådgivet CEOs og drevet konsulentfirmaet RelationsPeople. Mens Anders Monrad Rendtorffs mange erfaringer fra Advice, Nokia, Ericsson, CBS, Coloplast og ikke mindst Vestas giver en praksisnær tyngde og “ feeling for the game”. Det giver bogen relevans og fokus. Anders Rendtorff har i mange sammenhænge haft “en plads ved bordet”, og netop derfor har han et skarpt blik for, hvordan det kan gøres bedre rundt om bordet, og når pladsen er sikret. Da han netop har været i “rummet”, evner han at beskrive og reflektere over det psykologiske spil omkring roller, ledelse og kommunikation. Vi kommer derfor hele vejen rundt om alle de mange mulige og umulige roller, man kan spille som kommunikatør, fra coach til ambassadør og djævlens advokat. Endnu mere interessant er, hvordan man kan fungere som både spejl og vindue i forholdet mellem CEO og omverden.

Kilde: Bogen / Kommagasinet

Netop fordi Rendtorff og Eiberg har været der i praksis, ved de, at både organisationens modenhed og CEO-erfaringer skaber forskellige roller og rammer for kommunikationsrådgivningen som enten proaktiv eller reaktiv. Det illustreres med ovenstående figur fra bogen.

Bogen udvikler derfor en række nye begreber til at forstå, hvornår og hvordan man bliver en troværdig og proaktiv rådgiver. For eksempel bruges meget tid og plads på de gode anledninger til at blive en troværdig rådgiver. Her er det en stor hjælp, at de forskellige kapitler afsluttes med reflekterende spørgsmål og casebeskrivelser. Altsammen ting, som gør det muligt at reflektere over ens egen praksis som rådgiver.

Se blot denne model, som giver en trappe mod at blive en troværdig og vigtig rådgiver fra at være en reaktiv producent.

Kilde: Bogen / Kommagasinet

Bogen kan læses både forfra og bagfra. Starter man forfra med begyndelsen, sættes kommunikationsrådgivning ind i en større ramme som aktionsbaseret forskning. På fin vis indrammer kommunikationsforsker Gitte Gravengaard teoretisk og metodisk analysen af kommunikationsrådgivningen som praksis. I denne teoretiske del af bogen beskriver hun, hvordan projektet skal ses som et nyt mere åbent medskabende paradigme inden for humanistisk forskning, hvor praksis og industrien spiller med og spiller hinanden bedre.

Kilde: Kommagasinet

Takket være Gitte Gravengaards sammentænkning af survey, kvalitative interviews og teori har bogen et robust design til at sige noget vigtigt og validt om kommunikationsrådgivning som kompetence. I den teoretiske del af bogen formidler Gitte Gravengaard kompetent skiftet mod at se strategi som emergerende proces mere end en transmission og plan. En problematik som også Sine Just & Ib Gulbrandsen behandler i deres bog Strategizing Communication. En ramme, som meget præcist behandler, hvordan strategi ikke længere er en udrulning, men mere en samskabelse i praksis. Bogens grundighed, teoretisk introduktion og overblik skal uden tvivl også tilskrives Gitte Gravengaards store indsats. En arbejdsom og nysgerrig kommunikationsforsker, som desværre gik bort kort før bogens udgivelse. Ære være Gitte Gravengaards minde. Tak for hendes store indsats for at bringe kommunikationsfaget videre teoretisk og praktisk.

COVID, woke, klima og Ukraine er fire meget meget forskellige kommunikative situationer

Hvis man skulle være en smule kritisk, mangler bogen at forholde sig essentielt til samtidens store udfordringer, som klima, sundhedskriser, woke og ikke mindst geopolitik. Hvad betyder disse store omvæltninger i praksis for rammer, rum og regler for kommunikationsrådgivninger i 2022? Her vil jeg gerne personligt have læst særskilte kapitler om disse emner frem for blot at se det som en samlet kaotisk virkelig og legio af potentielle kriser. At udsige, at verden er VUCA og hypermoderne gør os ikke meget klogere. Pointen er, at COVID, woke, klima og Ukraine er fire meget forskellige kommunikative situationer og ledelsesudfordringer, som kræver noget meget forskelligt af både rådgiver og CEO. For eksempel var COVID tematisk forceret digitalisering og den hybride arbejdsplads og en ny følsomhed som CEO-kommunikation. Mens woke handler om identitetspolitik, skam, skyld og lige muligheder for alle som DEI. Mens klima og krigen i Ukraine igen er noget helt andet. Modsat Woke er klima og krig hundrede gange dyrere og stiller krav om et globalt geopolitisk udsyn og politik. En kritik af bogen, men nok også mere et bud til vigtige kapitler i en potentiel næste bog for det flittige forfatterkollektiv.

Magtens mulighed i k-rådgivning

Bogens synsvinkel er på godt og ondt, hvad kommunikationsrådgiveren gerne vil og kan. Strukturelt er fokus på at opnå harmoni, konsensus og alignment i organisationen generelt og mere specifikt i forholdet mellem CEO og kommunikationsrådgiver. Kritikken er, at bogen underspiller de magtkampe og konflikter, som er en del af hverdagen og ikke mindst altafgørende for kommunikationsrådgiverens rolle og råderum. Det interessante ubesvarede spørgsmål er, hvad dette magt- og konfliktperspektiv ville give af nye indsigter om den gode rådgivning som magt og modmagt.

Hvad kunne Danske Bank-skandalecasen sige om k-rådgiverrollen?

En illustrativ konflikt-case kunne her have været Danske Banks daværende k-toprådgiver Kim Larsen. En legende i dansk kommunikationsbranche, som i årtier var rådgiver for hele tre Danske Bank-CEOs. Kommunikationsrådgiveren med de ni liv kaldes han i branchen, da han som rådgiver overlevede finanskrisen, fire CEOs’ fyringer, fyringen af bankens bestyrelsesformand og naturligvis selve den gigantiske Danske Bank-hvidvaskningsskandale. Her kunne det have været spændende, hvis bogen havde set på, hvad dette spektakulære forløb og den ekstreme case generelt siger om forholdet mellem CEOs og kommunikationsrådgivere. Ja, for hvordan er man en troværdig rådgiver i en organisation, hvor alt og alle er dømt utroværdige?

Altså alt i alt en god og anvendelig bog, som sætter ord på den tavse viden, de dyrekøbte erfaringer og vigtige sejre for dem, som har kommunikationsrådgivet i den skarpe ende på direktionsgangen. Tak, den har manglet.