Der er sket noget i universet. Nu handler 'Star Wars' så sandelig også om, at kvinder sagtens kan være kraftfulde heltinder, som man ikke bør komme på tværs af.

Der findes en god/dårlig, gammeldags film-term, der hedder ”damsel”. Det er en kvinde, der ikke kan selv, en kvinde, der skal reddes. Hun kan mest skrige og flygte og snuble over en gren og blive bortført, så helten skal hente hende hjem igen. Den kliché forsøger Star Wars: The Force Awakens at lægge godt og grundigt i graven.

Selvom meget er nyt i Star Wars: The Force Awakens skal vi ikke snydes for lyssværd. Kilde: WallpapersHome.

Det kan på ingen måde være et tilfælde, at de to største og bedste film fra i år, henholdsvis 'Mad Max: Fury Road' og nu 'Star Wars: The Force Awakens' har sindssygt stærke kvinder i hovedrollerne. Det er ganske enkelt på tide, ja, det er. I 'Mad Max' er Furiosa kvinden, der i den grad kan selv. Og i 'Star Wars' er Rey kvinden, der ganske enkelt kan alt. Hun ved det ikke lige til at begynde med, men det bliver hurtigt evident.

I begyndelsen af filmen sidder den unge kvinde, Rey, friskt spillet af Daisy Ridley, i en udørk blandt grove (han)væsener og venter på noget, der aldrig kommer. Inden da ser vi nogle mænd, der gør noget med at slås og flyve og flygte og den slags, alt sammen vældigt underholdende, men ikke synderligt nyt.

Daisy Ridley spiller Rey, den seje kvinde, der finder sig selv. 

Og hun har ventet længe, hende Rey. Men så løber hun ind i BB8, som er denne films R2D2, altså, en lille, nuttet robot. BB8 fungerer et godt stykke hen ad vejen som historiens MacGuffin – objektet alle vil have fingrene i - for den indeholder nemlig noget, der er fænomenalt vigtigt for den videre eksistens af frihed fra den mørke side af ”Kraften” i galaksen.

Nemlig, det er ikke et lille kammerspil, det her. Det er stort, og det er vigtigt.

Smuk reflektering af et mørkt dilemma
Sammen med den deserterede stormtrooper, Finn, spillet af John Boyega, bliver Rey viklet ind i filmens primære plot og finder derigennem et selv, hun ikke anede, at hun var. Hun blomstrer op til et menneske med en mission i livet. Hun er en Jedi-ridder in spe med Kraften i sig og alt hvad der ellers dertil hører. Og i hvad der nok er filmens mest intense scene, opdager hun denne kraft i sig selv i samspil med filmens og galaksens mørke fyrste, Kylo Ren, spillet vidunderligt ondt af Adam Driver, som folk måske kender fra serien 'Girls'.

Min tvivl om hvorvidt han kunne hive denne type præstation hjem, blev sat helt igennem til vægs. Og det er jo dejligt, når den slags sker. Adam Drivers lange, blege, lettere bizarre, omend meget karismatiske, fjæs med de dybtsiddende øjne reflekterer smukt det mørke dilemma, Kylo Ren er fanget i. Hans far er nemlig en af de ”gode”, og det er ikke 100% let for Kylo at være ond, ikke sådan helt indeni. Ikke før til sidst. Og så har jeg vist ikke sagt for meget om den sag.

I modsætning til sin forgænger, Darth Vader, er Kylo i besiddelse af langt mere forstyrrede og derved menneskelige tendenser, der lader tankerne hen mod Gary Oldmans karakter 'Stansfield' i 'Leon'. Og det gør ham endnu mere skræmmende. Derudover er det i den grad forfriskende, at vi ikke skal nøjes med at se på en monstrøs maske hele filmen igennem, men derimod får denne skurks ansigt at se. Det skal vi. Sådan er det bare nu, hvis det skal være moderne.

Filmens og galaksens mørke fyrste, Kylo Ren, har det ikke nemt med at være ond. Ikke før til sidst i filmen.

Og moderne, det er 'Star Wars'. For samtidig med, at det er kapitel 7 i serien, så er det også en reboot af hele universet. Hvorfor denne film da også på flere punkter har indtil flere plotpunkter, der er stort set løftet fra den første Star Wars-film 'A New Hope'.

Det er tydeligt, at J.J. Abrams og hans hold af forfattere har gjort, hvad de kan for at lægge afstand til de sidste 3 film, der blev lavet - de såkaldte prequels, der var så dårlige, at kun 8-årige drenge med dårlig smag og George Lucas kunne lide dem. Her har vi set pieces og action sekvenser, der er så store og voldsomme og stærkt eksekveret, at der kommer til at gå meget lang tid, før de virker gammeldags, om da nogensinde. For man har nemlig valgt at bruge en myriade af praktiske effekter frem for at gå den 100% computergrafik-vej. Det var en af de mange fejl, Lucas gjorde med de 3 prequels. Og så er det lykkes at få indskudt en humor i flere af scenerne, der virker, som man griner ad, uden at korthuset rundt om vælter, og dét er svært – som i virkelig svært.

Vi møder både Han Solo, Chewbacca og Leia, ja, selv C3PO og R2D2 kommer ind i filmen, og de er ikke uvigtige for selve plottet, men det er Rey, Finn og Kylo, der driver historien frem. Det er og bliver nye kræfter, der er kommet til. Og sådan skal det selvfølgelig også være. De gamle skal æres og huskes, og det er også dejligt at se dem igen, men de er placeret i udkanten er billedet.

Den nye generation af Star Wars-stjerner. Kilde: latinone.com

Og på trods af, at Luke Skywalker ikke har været at få øje på i alle trailerne og plakaterne og fotografierne, så er han her. Måske ikke reelt tilstede, men hans fravær driver meget af historien frem, og han dukker naturligvis også op. Hvad hans rolle er - og videre skal være - vil jeg ikke afsløre noget om her.

Derudover har vi Oscar Isaac ('Ex Machina'), Gwendoline Christie ('Game of Thrones'), Domhnall Gleeson ('Ex Machina') og Lupita Nyong'o ('12 Years A Slave') i de andre nævneværdige roller, som det nye blod. Hvor meget eller lidt, vi får dem at se i de næste to film, det ved kun ganske få mennesker, men specielt den gode Gwendoline håber jeg kommer til at gøre et stærkt comeback, for hende får vi alt for lidt af.

Foruden at det er nyt og moderne, at vi har en heltinde, så er det naturligvis også en kommerciel genistreg, for nu er den her film i den grad også en film for kvinderne. Hvor Furiosa i 'Mad Max' trods alt kunne bruge Max til et og andet, så er Rey helt igennem selvforsynende.

Bevares, mændene hjælper da til her og der, men det viser sig hver eneste gang, at det faktisk slet ikke var nødvendigt. Hun var i virkeligheden allerede godt i gang med at redde dem. Hun kan alt. Alt. Jojo, jeg er muligvis blevet en lille smule forelsket.

Men gør det ikke historien kedelig, at Rey er så fantastisk? På ingen måde, for vi er med hende, mens hun selv opdager, at hun kan alt. Og det er det, der gør historien så spændende. Det er den gode fortælling om det fastlåste menneske, der bliver revet ud af sin afdøde virkelighed og finder et nyt, bedre, mere levende selv. Og det er, i denne skribents hjerte, den bedste historie, man kan fortælle.

Så, JA!, selvom du måske ikke normalt gider at se ”rumfilm”, så gør dig selv den tjeneste og gå ind og se 'Star Wars: The Force Awakens'. Du bliver glad af det.

Selvom du ikke er til klassiske "rumfilm", skiller den nye Star Wars sig ud ved også at udmærke sig ved de nære menneskelige fortællinger. Og selvfølgelig lidt action. Kilde: wallpapershome