SKAM III – en verden af følelser

Anmeldelse af SKAM III: Det særegne ved serien er stadig, at den etablerer dvælende øjeblikke, som man kan flyde ind i, og at den gør det så kort og stramt, at der er masser af rum for seerne til at fundere over personerne og skabe deres egne forslag til, hvordan en handlingstråd mon vil udvikle sig.
Så er tredje sæson af den norske netbaserede super-serie Skam startet. Første ugeepisode blev uploaded på skam.p3.no den 7. oktober, og siden har vi på helt nært hold kunnet følge denne sæsons absolutte hovedfigur, Isak, hvis trængsler med at acceptere og realisere sin homoseksualitet, og hvis forelskelse i den to år ældre Even vi inviteres til at få et indblik i.
 
Traileren fra tredje sæson af den norske ungdomsserie Skam. 
 
Vi kommer så tæt på Isak og hans optagethed af Even, at de to klassekammerater, som var hovedpersoner i de to første sæsoner, Eva og Noora, glider næsten helt i baggrunden; det samme gælder Vilde og Chris. Bedstevennen Jonas bliver en tavs – måske vidende, måske uforstående – tilskuer til, at Isak – måske – glider ud af drengevennegruppen. Mens seje Sana, den intelligente, muslimske klassekammerat, er knap så usynlig; for eksempel får hun helt teoretisk gjort Isak opmærksom på, at det er svært at være tilhænger af evolutionsteori og homoseksualitet på samme tid.  
 
Der bliver spekuleret og fortolket på Isaks følelser til Evan og deres indbyrdes forhold på de fleste sociale medier. Ovenstående er en video på YouTube, der handler om de to mandlige hovedpersoner. 
 
Hvis der stadig skulle være uindviede tilbage i Danmark, hvor serien får flere og flere seere, mens seertallet daler lidt i Norge – så er Skam en genial og mediemæssigt nyskabende, cool ungdomsserie, hvor der i løbet af ugen på forskellige tidspunkter uploades korte klip (af hvilke nogle varer helt ned til under to minutter), som så samles til ugens episode, der uploades fredag aften på et eller andet tidspunkt.
 
Skam styrer medierne
Det mediemæssigt fornyende ved serien er, at den ved at benytte forskellige nye mediegenrer og ved innovativ brug af det serielle format formår at skabe sit helt eget univers, et rum eller en verden, som vi inviteres ind i, kan følge og kan lade os opsluge af.
 
Det flotte er, at denne fornemmelse af at blive optaget i og opslugt af en helt særegen fiktiv verden, så virkelig som var den virkeligheden selv – følge disse unge mennesker og deres liv med hinanden, aflæse deres ansigter, tænke over det, de siger, og det, de ikke siger – ikke sker i kraft af udvælgelsen af et mylder af locations, af iscenesættelse af en særlig Oslo-geografi, af imponerende storbytotaler eller komplicerede personkoreografier. Den etableres med helt enkle visuelle virkemidler: nærbilleder og oftest scener med få personer.
 
Seriens brug af nærbilleder gør, at man som seer opsluges af scenerne. 
 
Skam-verdenen er ikke en rumlig, men en emotionel verden, hvor konteksten omkring personerne ikke har betydning. Vi kommer ikke ind under huden på personerne, for nærbillederne skaber også en form for respektfuld afstand. Men samtidig kommer vi helt tæt på.
 
Og fornemmelsen af at blive inviteret ind i en verden etableres også i kraft af seriens tværmediale ’medieekvilibrisme’, som bevirker, at vi kommer ind under personernes digitale hud. I det første klip i fjerde episode, hvor Noora fortæller sine (tidligere?) bofæller Eskild og Linn om, hvorfor hun har forladt William og er vendt hjem fra London, sidder Isak overfor dem og forsøger at skrive en sms til Even.
 
Noora er tilbage i Skam. Mens hun sidder og forklarer sine tidligere roomates, Eskild og Linn, om sit brud med William, sidder Isak og prøver at skrive en sms til Even. Klipningen, nærbillederne og visningen af den besked, Isak forsøger at skrive, gør, at man som seer bliver fanget af Isaks dilemma. 
 
Vi kan følge hans forskellige forsøg på at skrive det helt rigtige, og hvordan han igen og igen sletter det, han har skrevet, idet hans tekst uploades på skærmen, der dermed også skaber en slags visuel forstyrrelse mellem de tre i sofaen og så Isak på stolen overfor dem.
 
Der klippes mellem Noora, der bliver nusset af Eskild og Linn i sofaen, samtidig med at de hører på hendes analyse af, hvad der skete mellem hende og William i London, og så Isak, der sidder overfor dem og kæmper med at skrive en tilpas nonchalant sms til Even, der ikke røber for mange af hans følelser.
 
Eskild fortæller Noora om kvalerne i lejligheden, mens hun har været væk; at Isak er en fin fyr, men lidt lad. Så flytter Isak blikket fra sin telefon og gør Eskild opmærksom på, at han faktisk også er tilstede i rummet.
 
På en måde reagerer de begge forståeligt i situationen. Isak har faktisk sin opmærksomhed et andet sted – og dog er han også tilstede. Eller – han er to steder på en gang og fordeler sin opmærksomhed. Klippet viser dette i sin skiften mellem kameraindstillinger på de to parter og etablerer dermed den samme delte opmærksomhed hos tilskueren – os.
 
Vi hører på Nooras forklaring på, hvorfor hun forlod William, samtidig med at vi ser Isak tekste og ser hans tekst udvikle sig. På den måde kan man sige, at klippet audio-visuelt formidler en tidstypisk dobbelt opmærksomhedsstruktur igennem brug af medier. At være her og der på samme tid, at være face-to-face og medieret samtidig – uden nødvendigvis at være uopmærksom.
 
Den visuelle multimedialitet
Til den visuelt skabte multimedialitet hører den gentagne brug af skærme i skærme, enten i det fysiske rum (for eksempel når Isak, Eskild og Linn facetimer med Noora i London), eller når intimiteten med personerne forstærkes ved, at deres sms-kommunikation med hinanden offentliggøres for os på skærmen.
 
Hertil kommer sms-tråde mellem karaktererne på skam.p3.no, som ligger på sitet imellem de enkelte klip, ligesom flere af de unge karakterer har Instagram-profiler. Seriens personer er dog generelt ikke så ivrige på Instagram – lige nu er det sidste billede, Noora har uploaded, fra Tate Modern i London. Men uanset hyppigheden af uploads er sociale og andre digitale kommunikationsmedier med til at skabe en verden, som rækker ud over de enkelte klip og episoder.
 
 

Når jeg er på høstferie ser jeg sånn ut #thirdwheel #påhytta med @jonas9000 og @evamohn2

Et billede slået op af @isakyaki den

Man kan følge alle personerne fra Skam på Instagram, her er det et billede fra Isaks profil. 
 
De mange sammenhængende tekst- og medietyper strækker det narrative rum ud mod os og forlænger det: Enheden af ugens klip samlet til ugens episode, sms-tråde på skærmen i det narrative rum og tråde på sitet, der knytter forbindelse mellem klip, skaber en form for emotionel virtual reality og giver en fornemmelse af real-time tilstedeværelse (selvfølgelig også fremhævet af tidsangivelserne, der indleder hvert klip), af autenticitet, af intensitet og af uforudsigelighed.
 
Således kan man sige, at serien er kongenial med nye medier. Den henvender sig til seerne hvor som helst og når som helst. Den fordobler den her-og-nu fornemmelse og mulighed for bestandige opdateringer, som sociale medier og internettet både fordrer og muliggør. På den ene side giver dette multimedialt skabte univers en fornemmelse af spontanitet og af, at kun tiden vil vise, hvad der sker. På den anden side forekommer serien fuldstændig gennemtænkt.
 
Skam på Facebook og Instagram
Måske fordi Skam er dette på en gang stramt komponerede, dybt troværdige følelsesdrama og en mediebevidst, digitalt vildtvoksende seriefiktion, der hele tiden både giver os nye intense bidder af personernes liv og holder en hel masse bidder tilbage, har fortællingen bredt sig ud fra NRK og ind i fandiskussioner på diverse sites.
 
Jeg selv deltager, men er indtil videre blot ”lurker” – må jeg tilstå – i Facebook-gruppen ”Kosegruppa DK” (oprettet af Lucia Odoom som afløser for eventet Kosegruppa 2016). Her deler fans deres følelser omkring klippene med hinanden, og de diskuterer og fremsætter hypoteser om, hvordan det skal gå med Isak og Even, om deres tråd skal ende lykkeligt eller ulykkeligt, om Even faktisk er psykisk syg, om Isak vil blive droppet, og om Isak nogensinde springer ud.
 
Man har diskuteret sæsonens referencer til den eksisterende populærkultur og set en række visuelle og tematiske referencer til Baz Luhrmanns Romeo + Juliet – i forlængelse af at Even forklarede, at han var vild med Luhrmann.
 
Man har diskuteret, om serien lægger fortolkningsspor ud igennem sin markerede brug af tidspunkter. Man deler de intense øjeblikke med hinanden; man funderer over, hvornår næste klip bliver lagt ud – og der er blevet henvist til Instagramprofilen @skamoveranalysering, hvor en norsk litteraturstuderende skriver små analytiske bidder om klippene og for eksempel – som også flere indlæg på Kosegruppa 2016 gjorde det – argumenterede for, at tidspunktet 21.21 har optrådt flere gange i serien, og at det kan forstås som en af mange bibelske referencer i sæson tre.
 
Endvidere er der blevet gjort opmærksom på, at der er flere træk, der minder om den fine norske ungdomsfilm Manden som elskede Yngve fra 2008. Således er Kosegruppa-fællesskabet enige om, at serien bevidst skriver sig ind i og går i dialog med både en nutidig visuel kultur og grundlæggende værker som Bibelen.
 
Det særegne ved Skam er, at den etablerer dvælende øjeblikke, som man kan flyde ind i, og at den gør det så kort og stramt, at der er masser af rum for seerne til at fundere over personerne og skabe deres egne forslag til, hvordan en handlingstråd mon vil udvikle sig - med sms-dialoger på sitet som bittesmå spor, der både kan holde konversationen i gang og fastholde fornemmelsen af en verden, man som seer både kigger ind på og er en del af.
 
Læser man samtalen på Kosegruppa DK får man en fornemmelse af, at serien formår at skabe community. Kosegruppa DK er et åbent onlinefællesskab, hvor man er fælles om at være hooked på Skam og at have lyst til at diskutere serien. Er der en gang imellem en skribent, som mener, at noget er for meget – for eksempel Noora-William-historien – bliver dette ikke mødt med sure, men med respektfuldt-nysgerrige bemærkninger.
 
 
 

21.21 ser ut til å være et klokkeslett/tall som har vært viktig de siste dagene. I fredagens klipp som ble lagt ut OG heter «21:21» spør Even Isak hva klokka er og den er nettopp 21.21. I tillegg tikka den siste meldingen fra Even inn 21.21. Jeg har funnet to mulige tolkningsgrunnlag. Det ene er bibelsk. I Matteus kap. 21:21 får Jesus et fikentre til å visne og disiplene undrer seg over hvordan treet kunne visne så brått. Verset lyder slik: «Jesus svarte dem: «Sannelig, jeg sier dere: Dersom dere har tro og ikke tviler, skal dere ikke bare kunne gjøre det som jeg gjorde med fikentreet. Også om dere sier til dette fjellet: ‘Løft deg og kast deg i havet’, så skal det skje.» Da Isak dytta Even uti bassenget kan være en referanse til siste setningen. Ettersom sesong 3 har hatt så mange bibelske referanser, kan dette være en relevant tolkning. Man kan også merke seg at den vanligste formen for digtale klokkeslett er 21.21 med punktum, mens klippet heter 21:21 med kolon. Det er vanlig å bruke form med kolon når man refererer til Bibelen. Det jeg syns er mest interessant er en numerologisk tolkning. Numerologi handler om hvordan tall kan si noe om fremtiden eller om spiritualitet. Spesielt tall som «speiler» hverandre er sentralt i numerologien og sies å kunne si noe om fremtiden, dvs. tall som 13.31, 02.02 og selvfølgelig 21.21. Spådommene blir sterkere dersom man observerer tallene tilfeldig flere ganger. I numerologien betyr 21.21 «a whirwind romance». Dette er et forhold som blir intenst og lidenskapelig veldig fort. Noe av det samme kan vel sies om Isak og Evens forhold? De har jo tross alt bare kjent hverandre i knapt en måned. En «whirlwind romance» kan ende etter kort tid eller så kan den utvikle seg til å bli et mer langvarig forhold. Hvilken vei går forholdet til Isak og Even? Uansett om man syns numerologi er tull eller ikke, er det interessant at flere klipp og innlegg har blitt lagt ut under slike «speiltall» som er viktige i numerologien. Jeg går ikke nærmere inn på dem nå, men klippene jeg fant er «HJERNEN ER ALENE» (15.15), «EVOLUSJONSTEORIEN» (13.31) «GAY» (03.03), «ROMEO OG JULIE» (01.01) og «GRINDR» (11.11). #skam

Et billede slået op af SKAMoveranalysereren (@skamoveranalysering) den

Der findes mange fortolkninger af Isaks forhold til Even, her er en af dem. 
 
Kosegruppa DK er en rigtigt sjov gruppe at følge, og jeg synes, det er fascinerende at læse de analytiske argumenter. Jeg er selv mest optaget af seriens transparens, af dens fantastiske nærbilleder af ansigter og dens uforstillede måde at skabe autenticitet på, kort sagt: Jeg er optaget af seriens iscenesættelse af en her-og-nu-realisme og af, på hvilken måde denne alligevel er helt kontrolleret og sat kunstnerisk i scene. En ny form for medierealisme, som giver os afgrænsede udsnit af virkeligheden igennem en genkendelig brug af de mediekoblinger, seriens primære seere bruger.
 
 

❤️

Et billede slået op af Noora Sætre (@loglady99) den

 
Bruddet mellem Noora og William skar hårdt i manges hjerter. Thomas Hayes (William) udtalelse om, at han ønsker at lave noget andet, har fået det til at slå revner i Skam-universet. 
 
Skam-universet slår revner
Da det i august blev offentliggjort, at Williamfiguren ikke mere skulle være med i Skam – skuespilleren Thomas Hayes ville lave andre ting – føltes det, for mig i hvert fald, som om der var blevet slået en revne i Skam-universet. Det var ikke bare det, at kærlighedshistorien om Noora og William ikke kunne udvikle sig, men var blevet fastfrosset i et overcute foto (selfie?) af de to i tæt omfavnelse på Nooras instagramprofil @loglady99.
 
Men hvor serien hidtil havde fungeret som en perfekt afrundet verden hen over to sæsoner, skulle det måske nu være sådan, at man ikke kunne sige sig fri for at tænke, at serien ikke mere udviklede sig efter en indre nødvendighed, men fordi en karakter skulle skrives ud af ydre grunde.
 
Den slags kender vi til hudløshed fra amerikansk mediekultur, hvor en person pludselig omkommer i en tv-serie, fordi han eller hun skal spille med i en film i stedet. Men sådan gik det faktisk ikke. William blev helt troværdigt parkeret i London, og lige så troværdigt kom Noora hjem igen.
 
Så Skam-universet forblev uantastet af rystelsen – hvilket efter min mening skyldes manuskriptskriver og instruktør Julie Andem – som i sæson tre leverer endnu en stor kærlighedshistorie.
 
Spørgsmålet er, om den bliver tragisk – og i givet fald for hvem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job