Anmeldelse af Præsidentens ord
Når præsidenterne taler sammen

Når USA's præsident taler, så lytter verden. Kilde: Præsidentens ord

Skrevet af

Rune Kier
Taleskriver
Selvstændig

14 artikler

3 indlæg

Vi er mange, som følger de politiske retninger, der udstikkes fra den anden side af Atlanten, og nyder de retoriske godbidder, der serveres. Alle vi USA-interesserede, politiske nørder, k-folk og resten af den talende klasse. Vi, der godt kan lide at lyde kloge og lytter for at lære mere. For os er USA dejligt at kigge på. Alt er bare lidt større, lidt mere ekstremt og sat lidt mere på spidsen. Talerne har bare lidt mere patos, de er først med det nye, og de er ikke bange for at trække lange tråde tilbage til en fjern fortid, der både er og mærkes meget nærmere. Amerikansk retorik er en Maggi-terning, som både fascinerer og afskrækker de danske jantelovssmagsløg.
Snaps og historiske vingesus
Der er bare lidt længere mellem de retoriske snaps i lille Danmark, og amerikanske præsidenter har traditionelt haft mindre modvilje mod store patosord, mytologiske betoninger og historiske vingesus. 
 
Men fanger man det hele? Nok ikke. Præsidentens ord viser, at svaret er ’overhovedet ikke’. Men forfatteren, Mark Herron, hjælper os på vej med en potent tour de force af præsidentiel retorik fra Uafhængighedserklæringen og til i dag.
 
På den måde er bogen god at blive klog på, lære af og prale med i sociale sammenhænge. Her er alt, hvad du har behov for at vide, hvis du vil imponere kollegerne i kantinen (med behørig afstand) eller over Zoom.    
 
"Virker præsidentens ord? Hvad flytter de egentlig, og har de overhovedet en effekt?"
 
Præsidentens ord er en bog, der viser, hvordan præsidenternes taler taler sammen på tværs af tid og rum. Bogen hviler på et solidt fundament af Mark Herrons ph.d. i præsidentiel retorik, og det kan man godt mærke. Den er godt skrevet i et forståeligt sprog, men tyngden trænger sig på.
 
Det må også have været et enormt arbejde at udvælge, hvilke præsidenter der skal fylde, hvilke taler der skal citeres fra, og hvilke citater der skal fremhæves. For ikke at tale om, hvilke røde tråde der forbinder disse citater, taler og præsidenter. Derfor er bogen en stærk introduktion til præsidentiel retorik over there. 
 
Præsident Obama synger Amazing Grace og synger sig dermed ind i UASs civil religion ved at trække på kendte tekster og budskaber fra sangen
 
Ordene vs. virkeligheden, de skaber
Herron kommer godt omkring kløften mellem de flotte ord og den levede virkelighed/de faktiske handlinger. Han påpeger nogle af de udeladelser, som præsidenterne har haft, fx indfødte folk, og de politiske løftebrud samt de racerelationer, der stadig lider under resterne af slaveri og racisme.
 
På den måde sætter Herron vores retoriske nutid i et tiltrængt historisk perspektiv, der viser os den arv, Obama tog op, men også de spor, der blev lagt til Trump. 
 
Styrken i Præsidentens ord er samtalen mellem præsidenternes taler. Intertekstualiteten i deres ’civil religion’, hvordan den udvikler sig, og hvilke tråde der trækkes på. På den måde er det en klog bog med et enormt forarbejde bag sig. 
 
Bogen er også en god pralebog. Der er masser af gode citater, man kan fyre af, og den hjælper læseren godt med at forstå konteksten for dem – politisk, historisk og retorisk.
 
 
Præsident Obama trak på gamle tanker om ikke at splitte USA op men at forene staterne - blandt andet pga. raceforholdet og slaveri under Borgerkrigen. Det gør han både her og i sin tale fra konventet i 2004.
 
Hvis man vil anvende bogen i sit arbejde som kommunikatør, så er der også masser af inspiration at finde til den gode tale. Det gælder både elementer fra de citerede taler og metoder til at forankre sine ord i en særlig historie og skabe en rød tråd med historiske vingesus. Helt nede på jorden selvfølgelig, vi er jo i Danmark. 
 
 
 
K-folket sat i black box
Den største mangel i bogen ligger mellem ordene i titlen. Vi hører meget lidt om, hvem der hjælper præsidenterne med deres ord – k-folket. De, der laver researchen og forbinder præsidentens ord med historien. De der magtens mørkemænd m/k, der styrer USA per teleprompter.
 
Ted Sorensen og Peggy Noonan. Kilde: Getty og Wikipedia
 
Kun to taleskrivere navngives, Ted Sorensen under JFK og Peggy Noonan under Reagan, og en enkelt henvises der mere indirekte til. Bogen fortæller om, hvordan prominente taler har krævet et enormt researcharbejde af taleskrivere og hjælpere, men den går ikke ind i det arbejde og de folk, der gjorde det. 
 
Præmissen er, at præsidentens ord kun er præsidentens, og hvad der foregår mellem præsidenten og ordene er en ’black box’. Heldigvis er der masser af andre bøger, som går ind i den del, bl.a. Peggy Noonans What I Saw at the Revolution, Ted Sorensens Counselor eller David Litts Thanks, Obama. I den mere akademiske ende kan jeg anbefale Speech Writing in Theory and Practice med stærkt dansk islæt, men også amerikanske cases.  
 
Virker præsidentens ord?
Når Præsidentens ord fokuserer så meget på samtalen mellem præsidenterne og udviklingen i retorikken, så opstår et andet spørgsmål: Virker præsidentens ord? Hvad flytter de egentlig, og har de overhovedet en effekt? Taler de bare sammen, eller hvem taler de til?
 
John F Kennedys tale da han blev præsident er en af de taler som oftest refereres til direkte eller indirekte i senere taler. Det var også en som hvilede på en stor mængde research og måske derfor også indeholdt mange tråde tilbage i tiden. 
 
Det er uden for bogens præmis og p.t. en kontroversiel debat i retorikken i sin egen ret. Ezra Klein argumenterer i The New Yorker for, at præsidenters taler som oftest polariserer debatten og gør det sværere at samle opbakning og stemmer om konkret politik. 
 
De virker altså kontraproduktivt. På den anden side kan præsidenters retorik sprede sig og forme den offentlige debat – det betyder bare ikke, at det er i præsidentens favør. Her bør effekten findes på sociale medier, blogs, avisartikler, dagbøger og taler til demonstrationer, skriver Sara Drury i The Effects of Rhetoric and the Rhetoric of Effects.  
 
<
 
Frygten for frygten var Roosevelts frase. Den blev han kendt for og den er blevet refereret mange gange siden i præsidenters taler - særligt ved kriser. 
 
I samme bog påpeger Amos Kiewe, at Franklin D. Roosevelts første ’Fireside Chat’-tale skabte både sikkerhed for banklån på det makroøkonomiske niveau og tryghed hos borgerne på det mikroøkonomiske. Det er jo også noget – det var faktisk med til at få USA ud på den anden side af bankkrakket i 1933.
 
Præsidentens ord af Mark Herron (364 sider, 285 kroner) er udgivet på alt-i-ord.dk og kan købes her.  

Relaterede artikler

Obama i giga roast: Trump er en dum reality star - Barack Obama i overraskende og direkte angreb på Trump på Demokraterens virtuelle konvent. Typisk udtaler en tidligere p...
Republikansk retorik: Trump eller kaos - Trumps tale ved Republikanernes partikonvent var på mange måder et skoleeksempel på de to sider af Trumps retorik, der h...
De største myter om amerikansk politik - Valget nærmer sig med hastige skridt. Men halve sandheder og deciderede fejlagtigheder dominerer debatten om USA. Det er...
Tre gode grunde til at følge det amerikanske valg - Tirsdag d. 3. november skal amerikanerne til stemmeurnerne, i hvad der på mange måder kan blive et historisk valg. Det e...
Dommen over den første præsidentdebat - PRÆSIDENTDEBAT // ANALYSE – Med fem uger til valget mødtes Donald Trump og Joe Biden natten til onsdag i den første præs...
KKKatastrofal aften for Trump - I nat var verden vidne til den værste præsidentdebat i amerikansk historie. Et decideret “shitshow”. Og det var næsten u...
Har vi brug for Muldvarpen? - En russisk komiker driver gæk med Det Udenrigspolitiske Nævn, en klovn regerer i USA. Nordkoreas rædselsregime dokumente...
Dum, dummere, Donald - Donald Trump opførte sig ‘godt’. Som ‘en skoledreng’. Sådan lyder det i medierne i kølvandet på nattens debat mellem præ...

Giv din stemme

13 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

48 JOB

Pressemedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Digital Communications Specialist

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationschef

Frist: 3. december

Pressemedarbejder

Frist: 29. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.