Anmeldelse af Peter Svarres nye bog
Digital etik er det nye dilemma

Anmeldelse af Peter Svarres Digital Etik. Er den værd at læse?

Skrevet af

Nikolaj Møller

1 artikler

0 indlæg

Peter Svarre er ude med den nye bog Digital Etik. Bogen er bredt rettet mod alle, der er involveret i design af digitale løsninger. Med bogen får læseren veludvalgte eksempler på, hvordan etik udspiller sig gennem individers og virksomheders valg – og der er grundige øvelser for dem, som vil arbejde med etisk design i praksis. Alligevel er bogens udlæggelse af etikken en smule støvet, og der savnes nyskabelse, da bogens redskaber og øvelser bygger på frit tilgængeligt materiale fra et tidligere projekt. 
Svarre er tidligere brugervenlighedsekspert og digital strateg, som gennem mere end 20 år har arbejdet for blandt andre Danske Bank, Nike og Novo Nordisk. Som noget nyt har han siden 2017 kastet sig over den vigtige opgave at italesætte etikken ved digitale løsninger – en ingenlunde nem opgave, som er uhyre vigtig! Svarre skal have cadeau for, at han kaster sig ud i det.  
 

Svarres brug af etikkens normative teorier

Svarre starter således bogen på udebane i kapitel 2, hvor han introducerer, hvad faget etik handler om. Det gør han med etikkens tre traditionelle “normative teorier” om, hvad der gør et menneskes handling god eller dårlig, ret eller forkert – pligtetik, dydsetik og konsekvensetik. 
 
Vi kan kort skildre forskellen på de tre normative teorier gennem et eksempel. Vi kan forestille os, at du under den tyske besættelse af Danmark i hemmelighed huser jøder for at redde dem fra at blive sendt sydpå til en koncentrationslejr i Polen – hvor nogle vil lide alvorlig skade og måske endda dø. Da den tyske ordensmagt en dag banker på din dør og spørger, om du kender til nogen jøder, lyver du og siger nej.  
 
Meget forsimplet: En pligtetiker, der mente, at der er en universel regel om, at man aldrig må lyve, ville vurdere løgnen som en etisk forkert handling. En dydsetiker ville vurdere, at løgnagtighed oftest er en last, men at den dydige person gør ret i at lyve, når dette er udtryk for mod og retfærdighedsfornemmelse, fordi løgnen beskytter nogle mod et aldeles uretfærdigt regime. En konsekvensetiker ville se på løgnens samlede konsekvenser og vurdere, at den her var den etisk rigtige handling, fordi den reddede flere menneskeliv. 
 
En mindre svaghed ved Digital Etik er, at udlæggelsen af disse teorier ikke er helt skarp. Svarre siger f.eks. på side 32, at dydsetik særegent handler om “personlige værdier eller dyd” (men personlige værdier indtræder i alle etiske teorier). Han siger på side 35, at konsekvensetikere også er kendt som utilitarister (men ikke alle konsekvensetikere er utilitarister). Den større svaghed er dog, at anvendt etik i dag kun lejlighedsvist tager direkte udspring i de tre etiske teorier, som Svarre fremlægger. Der findes godt nok analyser, der tager udgangspunkt i en normativ teori. Som eksempel kan nævnes Peter Singers berømte nytteetiske værk Practical Ethics fra 1979 eller Rosalind Hursthouses glimrende dydsetiske analyse af abort fra 1991. Men i dag bruger etikere oftere anvendt etik til at hjælpe os med at begrunde etiske valg ved at prioritere og opveje stridende værdier mod hinanden – f.eks. hvordan vi bør opveje frihed i forhold til velfærd (helbred og økonomi) og retfærdighed under en pandemi som coronakrisen. 
 
Fordi normative teorier er gumpetunge og svære at anvende i praksis, falder den etiske kæde også relativt hurtigt af, da kapitel 3 begynder at diskutere de etiske spørgsmål, som knytter sig til konkrete produkter eller forretningsmodeller. Svarre tydeliggør fint de etiske overvejelser, der kan knytte sig til design af dagligdagsvarer, såsom sodavandsflasker, eller til Wolts forretningsmodel for madudbringning. Men allerede her tjener de tre etiske teorier ikke en synderligt vigtig rolle, og man føler sig som læser i vildrede: Hvordan var det lige, jeg skulle bruge de tre teorier, når nu din analyse ikke henviser til nogen af dem? 
 

150 års designhistorie 

Svarre er klart mere på hjemmebane, når han med design af et skydevåben som eksempel forklarer, hvorfor etik er uløseligt bundet sammen med design. Sammen med en hurtig gennemgang af 150 års designhistorie i kapitel 4 får Svarre med gode eksempler synliggjort, hvordan etik altid lever inde i produkter og oplevelser, særligt i den digitale verden. Så selvom det vel for de fleste ikke længere er nyheder, at digitale produkter, sociale medier mm. har en enorm påvirkning af vores adfærd, er indholdet her relevant for designere, programmører og alle, der udvikler digitale løsninger eller forretningsmodeller.  
 

Styrkerne ved Digital Etik 

  • Italesætter et vigtigt emne og forklarer tydeligt, hvordan produktdesign og etik uløseligt hænger sammen – uanset om designere er bevidste om dette eller ej 

  • Indeholder konkrete øvelser og værktøjer til, at man som virksomhed eller designer kan give sig i kast med etisk, digitalt design 

  • Konkretiserer med virksomhedsinterviews og forfatterens erfaringer nogle af de udfordringer, der er i forbindelse med at blive mere etisk som organisation. 

Svaghederne ved Digital Etik 

  • Bygger på en lidt gammeldags eller måske bare idiosynkratisk forståelse af etik – og formår dermed ikke helt at gøre etikken til et anvendeligt værktøj 

  • Genbruger en del materiale fra det tidligere projekt Det Digitale Etikkompas 

  • Savner italesættelse af visse dele af etisk teknologidesign, der går ud over selve designprocessen, f.eks. diversitet i teams, der designer og udvikler digitale løsninger. 

 

Hvordan bør organisationer arbejde med etik? 

Bogens kapitel 5 til 12 tilstræber især at udruste læseren med øvelser, værktøjer og råd til, hvordan digital designetik finder praktisk anvendelse i en organisation. Det er her skuffende, at bogens indhold ikke strækker sig meget længere end allerede eksisterende og frit tilgængelige materialer, som forfatteren har udviklet med andre i projektet Det Digitale Etikkompas.  
 
Selvom denne del af bogen delvist er gammel vin på nye flasker, får læseren også en smule nyt stof til eftertanke. Kapitel 5 gennemgår benspænd, der gør, at etik er svært for designere og ofte bliver tilsidesat. Kapitel 10-11 breder blikket fra design til spørgsmålet om, hvorfor etisk tænkning enten florerer eller forsvinder i forskellige organisationskulturer. I disse kapitler gøres bogens gentagende begreb om etisk tvivl til et centralt karaktertræk for den karikerede, etiske organisation. Men i Svarres eget eksempel om Facebook-whistleblower Frances Haugen som det etisk handlende individ er det påfaldende, at Haugen netop besidder en særlig sikkerhed omkring sine værdier og er klar til at ofre personlig vinding for at udleve disse. Her synes Digital Etik at være et skridt bagefter moderne tilgange til organisationsetik som f.eks. Mary Gentiles Giving Voice to Values (på dansk: at italesætte værdier). I stedet for at tage udgangspunkt i begreber som etisk tvivl og floskler om, at “etik er svært”, forsøger Giving Voice to Values at klæde individer på til etisk handling. Det gør de ved at få individer til at reflektere over deres personlige værdier og udvikle strategier for, hvordan de bedst italesætter disse, hvis værdierne udfordres i en konkret situation. 
 

Skal man så læse Digital Etik? 

Digitale løsninger har, ligesom alle andre produkter, en vigtig etisk dimension. De sidste årtier har de fleste af os blot ikke tænkt synderligt over, hvordan disse ting uløseligt hænger sammen. Digital Etik har fat om et vigtigt emne og bringer en vigtig pointe om, at vi er nødt til at skifte fokus fra brugere til mennesker. Selvom etikkens italesættelse er en smule støvet, giver bogen et fint springbræt for en virksomhed eller et team, der ønsker konkrete anvisninger til at give sig i kast med mere etisk design af digitale løsninger. Gennemgangen af øvelserne er letforståelig, og det skinner igennem, at Svarre har solid erfaring med at bruge disse i virksomhedsforløb.  
 
Selvom jeg vil anbefale interesserede designere, programmører mv. at købe og læse bogen, kan de, der helst vil spare sig, finde øvelser mv. tilgængeligt på hjemmesiden 

Relaterede artikler

Kan robotten skrive en Kforum-artikel? - OpenAI udgav for nyligt GPT-3.5, bedre kendt som ChatGPT. Modellen kan, med små justeringer, søge på nettet efter nyhede...
Første robotskrevne artikel har været i Pressenævnet - Den første problematiske sag omkring artikler skrevet af kunstig intelligens har set dagens lys i Norge, hvor der er ble...
Dine ti vigtigste kompetencer for det kreative robotsamarbejde - Vi har altid sagt, at robotterne nok kunne lave kedeligt rutinearbejde, hvorimod vi anså kreativitet for en helt særlig ...
Guide til bæredygtigt webdesign - I 2019 stod internettet alene for 3,7 pct. af den samlede CO2-udledning globalt, og i 2040 regner man med, at det tal er...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Pressemedarbejder

Frist: 2. februar

Digital Marketing Manager

Frist: 26. februar

Kommunikationskonsulent

Frist: 15. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.