Svarre er tidligere brugervenlighedsekspert og digital strateg, som gennem mere end 20 år har arbejdet for blandt andre Danske Bank, Nike og Novo Nordisk. Som noget nyt har han siden 2017 kastet sig over den vigtige opgave at italesætte etikken ved digitale løsninger – en ingenlunde nem opgave, som er uhyre vigtig! Svarre skal have cadeau for, at han kaster sig ud i det.  

 

Svarre starter således bogen på udebane i kapitel 2, hvor han introducerer, hvad faget etik handler om. Det gør han med etikkens tre traditionelle “normative teorier” om, hvad der gør et menneskes handling god eller dårlig, ret eller forkert – pligtetik, dydsetik og konsekvensetik. 

 

Vi kan kort skildre forskellen på de tre normative teorier gennem et eksempel. Vi kan forestille os, at du under den tyske besættelse af Danmark i hemmelighed huser jøder for at redde dem fra at blive sendt sydpå til en koncentrationslejr i Polen – hvor nogle vil lide alvorlig skade og måske endda dø. Da den tyske ordensmagt en dag banker på din dør og spørger, om du kender til nogen jøder, lyver du og siger nej.  

 

Meget forsimplet: En pligtetiker, der mente, at der er en universel regel om, at man aldrig må lyve, ville vurdere løgnen som en etisk forkert handling. En dydsetiker ville vurdere, at løgnagtighed oftest er en last, men at den dydige person gør ret i at lyve, når dette er udtryk for mod og retfærdighedsfornemmelse, fordi løgnen beskytter nogle mod et aldeles uretfærdigt regime. En konsekvensetiker ville se på løgnens samlede konsekvenser og vurdere, at den her var den etisk rigtige handling, fordi den reddede flere menneskeliv. 

 

En mindre svaghed ved Digital Etik er, at udlæggelsen af disse teorier ikke er helt skarp. Svarre siger f.eks. på side 32, at dydsetik særegent handler om “personlige værdier eller dyd” (men personlige værdier indtræder i alle etiske teorier). Han siger på side 35, at konsekvensetikere også er kendt som utilitarister (men ikke alle konsekvensetikere er utilitarister). Den større svaghed er dog, at anvendt etik i dag kun lejlighedsvist tager direkte udspring i de tre etiske teorier, som Svarre fremlægger. Der findes godt nok analyser, der tager udgangspunkt i en normativ teori. Som eksempel kan nævnes Peter Singers berømte nytteetiske værk Practical Ethics fra 1979 eller Rosalind Hursthouses glimrende dydsetiske analyse af abort fra 1991. Men i dag bruger etikere oftere anvendt etik til at hjælpe os med at begrunde etiske valg ved at prioritere og opveje stridende værdier mod hinanden – f.eks. hvordan vi bør opveje frihed i forhold til velfærd (helbred og økonomi) og retfærdighed under en pandemi som coronakrisen. 

 

Fordi normative teorier er gumpetunge og svære at anvende i praksis, falder den etiske kæde også relativt hurtigt af, da kapitel 3 begynder at diskutere de etiske spørgsmål, som knytter sig til konkrete produkter eller forretningsmodeller. Svarre tydeliggør fint de etiske overvejelser, der kan knytte sig til design af dagligdagsvarer, såsom sodavandsflasker, eller til Wolts forretningsmodel for madudbringning. Men allerede her tjener de tre etiske teorier ikke en synderligt vigtig rolle, og man føler sig som læser i vildrede: Hvordan var det lige, jeg skulle bruge de tre teorier, når nu din analyse ikke henviser til nogen af dem? 

 

Svarre er klart mere på hjemmebane, når han med design af et skydevåben som eksempel forklarer, hvorfor etik er uløseligt bundet sammen med design. Sammen med en hurtig gennemgang af 150 års designhistorie i kapitel 4 får Svarre med gode eksempler synliggjort, hvordan etik altid lever inde i produkter og oplevelser, særligt i den digitale verden. Så selvom det vel for de fleste ikke længere er nyheder, at digitale produkter, sociale medier mm. har en enorm påvirkning af vores adfærd, er indholdet her relevant for designere, programmører og alle, der udvikler digitale løsninger eller forretningsmodeller.  

 

 

Bogens kapitel 5 til 12 tilstræber især at udruste læseren med øvelser, værktøjer og råd til, hvordan digital designetik finder praktisk anvendelse i en organisation. Det er her skuffende, at bogens indhold ikke strækker sig meget længere end allerede eksisterende og frit tilgængelige materialer, som forfatteren har udviklet med andre i projektet Det Digitale Etikkompas.  

 

Selvom denne del af bogen delvist er gammel vin på nye flasker, får læseren også en smule nyt stof til eftertanke. Kapitel 5 gennemgår benspænd, der gør, at etik er svært for designere og ofte bliver tilsidesat. Kapitel 10-11 breder blikket fra design til spørgsmålet om, hvorfor etisk tænkning enten florerer eller forsvinder i forskellige organisationskulturer. I disse kapitler gøres bogens gentagende begreb om etisk tvivl til et centralt karaktertræk for den karikerede, etiske organisation. Men i Svarres eget eksempel om Facebook-whistleblower Frances Haugen som det etisk handlende individ er det påfaldende, at Haugen netop besidder en særlig sikkerhed omkring sine værdier og er klar til at ofre personlig vinding for at udleve disse. Her synes Digital Etik at være et skridt bagefter moderne tilgange til organisationsetik som f.eks. Mary Gentiles Giving Voice to Values (på dansk: at italesætte værdier). I stedet for at tage udgangspunkt i begreber som etisk tvivl og floskler om, at “etik er svært”, forsøger Giving Voice to Values at klæde individer på til etisk handling. Det gør de ved at få individer til at reflektere over deres personlige værdier og udvikle strategier for, hvordan de bedst italesætter disse, hvis værdierne udfordres i en konkret situation. 

 

Digitale løsninger har, ligesom alle andre produkter, en vigtig etisk dimension. De sidste årtier har de fleste af os blot ikke tænkt synderligt over, hvordan disse ting uløseligt hænger sammen. Digital Etik har fat om et vigtigt emne og bringer en vigtig pointe om, at vi er nødt til at skifte fokus fra brugere til mennesker. Selvom etikkens italesættelse er en smule støvet, giver bogen et fint springbræt for en virksomhed eller et team, der ønsker konkrete anvisninger til at give sig i kast med mere etisk design af digitale løsninger. Gennemgangen af øvelserne er letforståelig, og det skinner igennem, at Svarre har solid erfaring med at bruge disse i virksomhedsforløb.  

 

Selvom jeg vil anbefale interesserede designere, programmører mv. at købe og læse bogen, kan de, der helst vil spare sig, finde øvelser mv. tilgængeligt på hjemmesiden