Sårbare og hypersociale børn med smartphones
Når et barn for ikke så mange år siden skulle se film, så sad der oftest en forælder ved dets side og "talte barnet igennem" filmen. Med smartphone og tablets mere individuelle og intuitive brug opstod begrebet "De Digitalt Indfødte". Det var møntet på børnene. Forældre sidder i dag sjældent ved barnets side, når det ser film, spiller, youtuber og kommunikerer på diverse devices. Det viser sig ifølge Katrine K. Pedersen at være en stor fejl, og forfatteren uddyber og begrunder i sin bog "De Digitalt Udsatte", hvorfor "den voksengeneration, der har vagten lige nu, har svigtet."
Katrine K. Pedersen er en af Danmarks førende eksperter inden for digital børne- og ungekultur og forfatter til bøgerne “Modkultur”, “Phono Sapiens” og nu “De Digitalt Udsatte”, hvilke alle omhandler den digitale revolution og ikke mindst udviklingens blinde vinkler. “De Digitalt Udsatte” er en opdateret udgave af den del af “Phono Sapiens”, der handler om børn og unge.
Bogens første kapitler anskueliggør de voksnes svigt med en række tankevækkende eksempler:
“Det er en selvfølge i den fysiske verden, at vi opdrager til og lærer vores børn langsomt – i deres tempo – at evne at tage ansvar. Men denne norm ophæves besynderligt nok, når børn swiper sig vej ud i den digitale verden. Her er de overladt til sig selv.” Overladt til en verden, hvor man aldrig er mange swipes fra vold og porno. For Katrine K. Pedersen findes en del af årsagen i de voksnes begrænsninger: “Den voksne er ofte famlende over for anvendelsen af filtre eller andre metoder, der skal skærme børnene, måske pga. en manglende indsigt i nødvendigheden af at guide og lære barnet at begå sig digitalt?”.
Når børnene bliver ældre, bliver de sociale medier et frirum fra de voksne. De sociale medier er dog samtidig en kompleks størrelse med forskellige kulturer, sprog og forventninger til bestemt adfærd og ageren. Mange voksne forstår ikke selv de sociale mediers kodeks og kompleksitet og kan derfor ikke guide og lære fra sig. Ifølge “De Digitalt Udsatte” er børn og unge altså ladt i stikken, og i de voksnes fravær risikerer de at blive udsat for mobberi og social udstødelse; der hersker en opførsel, som aldrig ville blive accepteret i den virkelige verden.
Forfatter Katrine K. Pedersen har siden 2012 haft researchbase i digitaliseringens epicenter Silicon Valley. Hun har skrevet bøger om den digitale revolution og om mennesket i den, samfundet og ikke mindst de blinde vinkler af udviklingen. Hun har været ansvarlig for udvikling og forskning ved Det Danske Filminstitut og Medierådet og blev i oktober 2017 ansat som chef for ARKEN Museum for Moderne Kunsts undervisning og formidling. Hun er stifter af den internationale blog The Human Situation 2.0, forlaget Loopland Press og tænketanken Digital Bæredygtighed.
De unge er blevet hypersociale
At kommunikere med smartteknologi og være på de sociale medier har desuden gjort mange unge “hypersociale” – de er altid tilgængelige. “De Digitalt Udsatte” stiller spørgsmål som: Lærer de unge i dag ansigt til ansigt-samtale? Hvordan påvirker den manglende søvn dem? Hvad med dagdrømmeri, når man hele tiden har sit device at ty til? Hvilke konsekvenser har multitasking for lagring af hukommelse? Katrine K. Pedersen henviser i bogen til undersøgelser, der påviser, at multitasking påvirker hjernen negativt.
Katrine K. Pedersen sætter endvidere spørgsmålstegn ved det, mange forældre (nok ubevidst) rent faktisk lærer deres børn. For har forældre overhovedet haft deres barns rettigheder i tankerne, når de ukritisk deler billeder af dem? Hvad er det egentlig for et signal at sende sit barn? Se mit barn, se mig. “I England poster 62 % af de nybagte forældre fotos af deres nyfødte på Facebook inden for en time efter fødslen”. Mon ikke noget tilsvarende gør sig gældende i Danmark?
“De Digitalt Udsatte” zoomer også ud mod en verden, hvor vi forventer, at alt på nettet er gratis. Men Katrine K. Pedersen understreger, at intet som bekendt er gratis, så vi betaler prisen i form af et digitalt rum, hvor vi konstant møder produkter, reklamer og kommercielle budskaber. At firmaer indsamler informationer om os, “der ofte udveksles med en tredjepart med henblik på at opbygge detaljerede segmentprofiler”, synes ikke at bekymre mange. Heller ikke når det drejer sig om ens barn.
Børn gør, som de voksne gør. Katrine K. Pedersen skriver: “Et paradoks, der er skræmmende, hvis man tænker det til ende: På den ene side opfordrer vi (mere eller mindre ubevidst) vores børn til at stræbe efter at få et publikum, at blive kendte, den populære, den, andre ser op til og fejrer. På den anden side ligger udstødelsen af barnestjerner som en tung og urokkelig skæbne”. Pedersens reference Jane O’Connor understreger: “Det er et mysterium, hvordan barnestjerner stadig kan eksistere i vores kultur, i en tid med beskyttelse af børns rettigheder og med de mange fortællinger om børnestjerner, det er gået galt for i deres voksne liv. Det er et mysterium, hvordan berømmelse stadig er noget, mange børn (og deres forældre) synes at aspirere til.” Barnet kender selvfølgelig ikke berømmelsens bagside, det gør deres forældre tilsyneladende heller ikke.
“De Digitalt Udsatte” giver en interessant og for mange nok ukendt indføring i, hvad der faktisk foregår, når børn og unge er på nettet. Hvilke konsekvenser det kan have. Man kan læse om en til tider virkelig rå kultur, som slutter sig om sig selv i lukkede grupper. Børn og unge leger og eksperimenterer – det gør de også, når de koder, bruger memes, billededeler, hacker og programmerer. Men hvornår er det lovligt – og hvornår er det ikke? Det har vist sig, at det kan gå grueligt galt, fordi der er mange børn og unge, som ikke kender konsekvenserne og alvoren af det, de gør.
Katrine K. Pedersens budskab er i al korthed, at der skal være en voksen til stede. Vi kan ikke bare ukritisk slippe børnene fri på nettet. På landets skoler er man i gang med klæde lærere og pædagoger på ved for eksempel at benytte Børns Vilkårs foredrag om “Digitalt liv”. Mange kommuner har i dag ansatte, der rådgiver om de digitale faldgruber. Det er bare ikke en tilstrækkelig indsats. Børn og unge lever jo primært deres digitale liv i fritiden. Det kræver, at de voksne i børnenes fritidsliv kommer på banen. De kan passende begynde med at læse “De Digitalt Udsatte”.
“De Digitalt Udsatte” er nemlig en gave til forældre, voksne, undervisere, pædagoger og fagfolk, der har med børn og unge at gøre. Katrine K. Pedersen klæder de voksne på. “De Digitalt Udsatte” er en sober og grundig udredning af de digitale problemstillinger, man står med i den moderne børnefamilie, i samfundet. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog, samtidig med at bogen er informativ og fyldt med tankevækkende og underbyggende eksempler. Må “De Digitalt Udsatte” nå samme udbredelse som fx Imran Rashids “Sluk”. Katrine K. Pedersen giver i hvert fald forældrene nogle vægtige begrundelser for og indsigter i, hvad der bør og skal slukkes for, men samtidig også et indblik i alt det gode, fællesskabsskabende, innovative og kreative, der sker i børn og unges digitale liv.
Christina Wung-Sung. Dansk- og kristendomslærer. Lærings- og pædagogisk it-vejleder.
Boganmelder på Bausagerbooks. Litteraturtovholder på VBavis.
