Anmeldelse af Fred til lands
Ondskabens anatomi

DR kalder i sit informationsmateriale Fred til lands en ”psykologisk thriller”. Og ondskaben har i den grad slået sig ned i landsbyen i Fred til lands. Foto: DR.

Skrevet af
Det synger vi til sankthans, og titlen Fred til lands spiller naturligvis på tredje strofes udsagn i Holger Drachmanns Midsommervisen: ”hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde / dem vil vi fra livet med glædesblus holde / vi vil fred her til lands / Sankte Hans, Sankte Hans / den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.” Det spørgsmål, Fred til lands stiller, er, om freden eller heksene og troldene vinder.
Vi elsker vort land
I løbet af de første tre minutter afvikles det forløb, der skal blive motor for dramaet i det følgende. Scenen er sat for den traditionelle, larmende studenterfejring hjemme i haven hos Aksel (Viktor Medum), omgivet af familie, venner og kæreste. Det indledende topskud angiver hjemmets isolerede beliggenhed, der senere skal blive vigtig. Men studenterne skal hastigt videre i en strøm af skum, horntrut og højt humør. Aksels far, lægen Peter (Claus Riis Østergaard), hans onkel Martin (Anders Juul), der er kommet fra København, og hans søde kæreste Mia (Frida Krøgholt) vinker farvel med et ”Vi ses.”
 
Med ungdommeligt overmod insisterer Aksel på at gå hjem fra festen i den lyse sommernat – i stedet for at blive hentet af sin far. Men ensomme landeveje er farlige. Det ved vi fra Herrens veje (2017), hvor præsten August midt på sin livsbane blev kørt ned på en ensom landevej.
 
Morten Hee Andersen spillede i Herrens veje den engleagtige præst, der ikke ville gå på kompromis. I Fred til lands viser han flot modkarakterspil i rollen som Mike; den inkarnerede ondskab, landsbyens mekaniker og narkodealer, der har et sikkert blik for alles svagheder og med diabolsk præcision forstår at udnytte dem. Krøllerne er udskiftet med en tæt klipning, men kompromisløsheden er fælles. Morten Hee Andersen kan noget med sin tungespids i mundvigen, sit skæve smil og sit frække blik, der signalerer ”Jeg ved, hvem du er, hvad du har gjort, og hvor du bor”. Det virker. Med autoværkstedet, sin rappe, røde amerikanske pickup og bodegaen ”Syveren” som forankringspunkter dominerer Mike det lille landsbysamfund.
 
Fædre og sønner
Hvad enten Mike har ført ulykkesbilen eller dækker over Kasper (Sylvester Byder), der har rollen som hans prygelknabe og nyttige idiot, sker det i en imitation af den drengeleg, de kalder ”kluk-kluk”. Den genopleves i Kaspers tilbagekommende flashbacks og går i al sin afstumpethed ud på at skære hovedet af en nedgravet kylling med en græsslåmaskine. Kyllinger har Kasper haft let adgang til på Ballings kyllingefarm, hvor hans angivelige far John (Mads Rømer) arbejder sammen med Milad (Dar Salim).
 
Milad er en regelret kyllingefarmbestyrer, der stammer fra Irak, og hvis eneste søn er hans livsindhold. Aksel betød alt for Peter, ligesom Kasper er altafgørende for John, både før og efter skiftet af faderrollen. Det handler om fædre og sønner. Selv den uansvarlige forfatter Martin påtager sig gladeligt faderrollen, da Anna oplyser ham om, at det i virkeligheden er ham, der er Kaspers far. Kasper er knapt så begejstret. Men selv Mike har et ømt punkt. Også han er far. Selvom det ikke er offentligt kendt, har hans lille dreng en anelse om forbindelsen, for han har hørt lyden af den røde pickup, mens han sov. Liv (Genie Argiris), moderen til drengen, er tilsyneladende den eneste, som Mike ikke fuldstændig dominerer.
 
Anders Juul, der i Fred til lands spiller forfatteren Martin, er kendt fra andre serier, som Lykke og Borgen. Foto DR.
 
At forældreskab kan have et kompliceret forløb viser også Bibis historie. Bibi (Lena Marie Christensen) hænger kun lige akkurat sammen psykisk. Hun er oppe imod sin snobbede familie og ikke mindst sin mand Tom (Jesper Riefenstahl), der bærer rundt på mindre stuerene tilbøjeligheder og i hvert fald kun meget nødigt gør, hvad hun gerne vil. Hun aner hans hemmeligheder i den scene, hvor hun trods alle odds tiltvinger sig samleje med ham. De fotos, hun finder på loftet i 6. episode, og som vi kun ser gennem hendes ansigtsudtryk, bekræfter formodningen. Hun har også været sammen med Mike på det mulige undfangelsestidspunkt.
 
Location og produktion
Det foregår alt sammen i provinsen. Location leveres af Ebberup på Fyn i nærheden af Assens, suppleret med andre fynske steder. Fx lægger den nedlagte Fun Park Fyn mødested til, når Martin og hans ungdomskæreste Anna (Marijana Jankovic), mor til Kasper, skal være usete sammen. Den fiktive landsby har, hvad et lille samfund på landet skal have. Foruden autoværkstedet og bodegaen er der et lægehus, hvor Peter arbejder, indtil han bliver smidt ud på grund af druk. Der er også en skole, en dagligbutik, et bibliotek, en gade og et lille torv i landsbyen. Bodegaen ”Syveren”, ejet og drevet af Bibi og Tom, har som mødested sin egen historie og atmosfære. Rundt omkring er der skov og landbrug.
 
Film Fyn har støttet mange film og tv-serier og har postet fem millioner kroner i dette projekt. På internettet præsenterer Ebberup sig på følgende måde: ”Ebberup og omegn er kendt for den grønne natur, strande, skove og seværdigheder, men er mere end blot en ferieby med spændende fortid. / Ebberup er en by med fremtid, hvor der er fokus på at give børn og unge en god opvækst. Her er et aktivt medborgerskab, hvor fællesskabet dyrkes og borgerne ser hinanden og snakker sammen.” .
 
Det er ikke det, man ser mest til i Fred til lands. Selvom det er svært at forudse, hvad der virker tiltrækkende på turiststrømme, vil jeg tro, at Ebberup får svært ved at konkurrere med Dubrovnik på tv-serie-turister. Og dog. Fred til lands deler jo en morderisk tendens med Game of Thrones.
 
Fred til lands er en koproduktion mellem DR og Motor, et produktionsselskab ejet af producer Jesper Morthorst og Christian Torpe, der sammen med Marie Østerbye er manuskriptforfattere. Både Marie Østerbye og Christian Torpe har efterhånden stor erfaring som forfattere, i Danmark med bl.a. Rita og Hjørdis. I USA har Christian Torpe været manuskriptforfatter på The Mist. Louise Friedman, der trækker på sin solide danske erfaringer som instruktør på Borgen, Norskov og Herrens veje, medbringer inspiration fra bl.a. House of Cards. Den amerikanske inspiration kan mærkes i det ekspressive udtryk, der præger Fred til lands, langt fra traditionel dansk realisme. Det er den første produktion, som DR’s dramachef Christian Rank har ansvaret for.
 
Frygt og bæven
Søren Kierkegaard brugte i 1843 begreberne frygt og bæven som udtryk for en etisk konflikt, man ikke kan komme helskindet ud af. Præmissen i DR’s Fred til lands spidsformulerer spørgsmålet om, hvad man skal stille op over for det onde. Frygt og bæven er rammende for den tilstand, Fred til lands beskriver. Frygt har ramt den gruppe af borgere, som Mike chikanerer, truer og ødelægger, fysisk som psykisk, og som derfor ikke ser anden udvej end at etablere sig som likvideringsgruppe i en situation, hvor den lokale politibetjent står af.
 
Morten Hee Andersen er skuespilleren bag Mike i Fred til lands. Foto: DR
 
Gruppen består af i og for sig tiltalende, men også ret afstumpede typer, der med usvigelig sans for egen ødelæggelse forsøger at iværksætte andres. Målet er i sidste instans ondskabens epicenter, Mike. Deres bæven bliver mere og mere udtalt på grund af de grænseoverskridende handlinger, der følger med, og hvis konsekvenser ingen kan overskue.
 
I 3. episode hælder Peter rødvin i vasken, efter at gruppen har besluttet, at Mike skal dø. Fra rødvinen, der sprøjter ud som blod, blændes der over til titelsekvensen og dermed ulven, der lusker rundt på landevejen. Med sine referencer til eventyr og den aktuelle ulvedebat er ulven et symbol på dilemmaet – og på den ekspressive stil. Skal ulven uden videre have lov til at overfalde og skamfere fårene i landsbyen? Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget ved det? Tusmørket er illustrativt for stilen.
 
Dramaets præmis kalder på den eksistensfilosofiske tilgang, Søren Kierkegaard tilbyder. Det gælder for alle de sammensvorne i Fred til lands, at de bærer på hemmeligheder. Deres indre er utilgængeligt for de andre. Gradvist afdækkes stumper og stykker af deres forhistorie, men der er langt til den gennemsigtighed, en etisk livsanskuelse ifølge Kierkegaard kræver.
 
Ondskab
DR kalder i sit informationsmateriale Fred til lands en ”psykologisk thriller”. Jeg har argumenteret for, at dens tilgang snarere er eksistentiel. Ondskaben har slået sig ned i landsbyen i Fred til lands. Og ondskaben håndteres på en måde, der helt i tråd med eksistensfilosofien nærer sig af Fjodor Dostojevskijs forfatterskab.
 
Mest oplagt er Forbrydelse og straf fra 1865, der kort fortalt tematiserer tiden før og efter drabet, set fra gerningsmandens synsvinkel. Det handler for det første om alt det praktiske. Hvordan dræber man et menneske? Rodion Raskolnikov har mange overvejelser, før han får anskaffet sig en økse, og endnu flere, før han hitter ud af, hvordan han skal undgå at blive mistænkt. Og så er der de psykiske og sociale følgevirkninger. Hvad gør et drab ved os? Kan det på nogen mulig måde retfærdiggøres? Hvis det nu er drab på en fuldstændig værdiløs person, en ældre pantelånerske, ingen vil savne, så måske?
 
Parallellen til prøvedrabet på en gammel, hjælpeløs kvinde i Fred til lands (episode 3) er nærliggende. Som Raskolnikov kludrer ved at dukke op på gerningsstedet, er der også vrøvl med det praktiske håndelag i Fred til lands. Trods drabsgruppens beslutsomhed er det slet ikke så nemt at forgifte en madbakke (episode 6). John ryster på hånden og taber hamburgerryggen med gemyse på vejen sammen med giften. Imens står de psykiske og sociale følgevirkninger i kø i kulissen, for alt imens Martin lover aldrig mere at lyve for Anna, lyver han hende lige op i ansigtet.
 
Provinsen som stereotyp
Det er påfaldende, at den eksistentielle ondskab i en dansk tv- og filmsammenhæng meget ofte kobles på provinsen, mindre som sted end som fænomen. I Fred til lands signaleres provinsen på flere måder.
 
For det første er der det fysisk afgrænsede rum. ”Vi havde brug for at være i et lukket univers. Et sted, hvor der er én person, der ødelægger det for alle andre. Der har vi brugt den lille by til at vise, hvordan man på en måde er fanget,” siger Marie Østerby i en DR-omtale. Den fynske landsby leverer som location det klaustrofobiske univers, der er fremmende for ondskaben.
 
Fred til lands-forfatterne Marie Østerbye og Christian Torpe (Foto: Bjarne Bergius Hermansen/ DR).
 
For det andet er provinsens boliger grimme. Dermed udgør de et passende miljø for ondskab. Alt i Peters hus, fra de mønstrede tapeter til den gamle køkkenvask, er udsøgt grimt, og det samme gælder de andre sammensvornes hjem. John er glad for sit hus; han har selv indrettet det, men det er ikke udpræget æstetisk indbydende. Det samme gælder for Bibi og Toms omgivelser, hvad enten det er på bodegaen eller derhjemme.
 
For det tredje er der referencerammen. Mange har fundet fornøjelse i at koble eksistentiel ondskab sammen med provinsen, fx Henrik Ruben Genz og Dunja Gry Jensen i Frygtelig lykkelig (2008), hvor det sønderjyske hængedynd efter forlæg af Erling Jepsen fejrer triumfer. Et andet godt eksempel leverer Ole Bornedal i Fri os fra det onde (2009), der foregår i jysk landsby med bodega og ondskab, der pludselig slår ned og ændrer alle kendte relationer. Ondskaben følges til dørs i Dræberne fra Nibe (2017). Alle værker, der sitrer i baggrunden af Fred til lands.
 
Hos Dostojevskij er ondskaben allestedsnærværende. Den finder sted i den sibiriske fangelejr, i storbyens kvalmende lejekaserner, hvis billigste logi ikke er meget større end en ligkiste, og på de landlige godser, som anarkister og fortabte sønner hjemmevant færdes i. Den udspiller sig i boligernes privathed, i kældre og på lofter, såvel som i det offentlige rum. I Danmark er der derimod en efterhånden stereotyp tilbøjelighed til at foretrække den provinsielle afgrænsning.
 
Seerne
Ifølge Kantar/Gallups traditionelle seertal begyndte Fred til lands med en rating på 942.000 i uge 40, hvilken i uge 45 var dalet til 477.000. Et lignende mønster sås i forbindelse med Bedrag. I betragtning af de seertal, DR-drama tidligere kunne mønstre, må det give anledning til eftertanke. En naturlig forklaring er, at megen tv-sening foregår pr. streaming, også af DR-serier. DR har i oktober oplyst, at man fremover vil offentliggøre streamingtal – og at man vil gå over til en ny metode at måle succes på. Det skal ifølge DR Medieforsknings chef, Dennis Christensen, ske ved at sætte fokus på ”tilfredshed, kvalitet, relevans og på om folk føler, at indholdet var ’tiden værd’. Se denne.
 
Det er nok også forholdsvist indlysende, at en serie med et så dystert tema, serveret i et så Coen-agtigt udtryk som Fred til lands, har svært ved at konkurrere med fx Badehotellet og dets lysterapi.
 
Anmeldelsen er skrevet på baggrund af episode 1-6.

Relaterede artikler

Chernobyl-tjeklisten - Vi er vilde med alt ved og om HBO-serien Chernobyl. Det er USSR-noir og alt dufter af gammel kommunisme på den gode måde...
Great Hack, Great Film - Data er svære at få til at være sjove. Mennesker har drive. Det bruger The Great Hack til at fortælle årtiets måske vigt...
Semikolon er typen, der får tæv på stadion - Tillad mig at starte med en fordom om dig, der læser artikler om semikolon i engelsksproget litteratur på Kommunikations...
Otte nedslag i Edward Snowdens erindringsbog - I 2013 afslører Edward Snowden, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste masseovervåger amerikanske statsborgere. S...
Watchmen eller Wokemen - HBO’s nye tv-serie Watchmen deler vandene. Kritikerne er ellevilde og er nærmest uden undtagelse i ekstase over seriens ...

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

49 JOB

Kommunikations – og pressechef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.