Fede løgne, store synder og public shaming

DR2 har med deres nye dokumentarserie Fede Forhold sat gang i et selvudnævnt eksperiment. Programmet skal undersøge, om tre overvægtige par kan komme ’kærestekiloene’ til livs og ”finde tilbage til dem, de var”. Programmet væver mellem at ville underholde, oplyse og udstillle, og resultatet er, at vi med Fede Forhold er tættere på public shaming af overvægtige end public service til befolkningen. Men spørgsmålet er, om DR2 ved det?
I DR's program Fede Forhold spiller den offentlige udskamning af de deltagende par på alle tangenter, som havde de begået en synd af bibelske proportioner. Foto: DR.
I DR's program Fede Forhold spiller den offentlige udskamning af de deltagende par på alle tangenter, som havde de begået en synd af bibelske proportioner. Foto: DR.
af Sofie Lund Hansen
Har man fulgt med i DR’s programmer i løbet af det sidste årti, har man nok bemærket, at der ofte bliver gået i flæsket på de overvægtige.
 
I Lægen flytter ind er det læge Charlotte Bøving, der venligt, men formynderisk fortæller danskerne det, de allerede ved, men altså ikke kan efterleve: Du skal stoppe med at spise junkfood, ryge og drikke bajere, hvis du gerne vil være med i sundes klub.
 
Et andet succesfuldt sundhedsprogram i flere sæsoner er DR’s Rigtige Mænd. Her er der skruet ned for den praktiserende læge og op for action og skurvognshumor. Træner og foredragsholder Jacob Søndergaard ifører de jyske, midaldrende håndværkere stramtsiddende spandex, hiver dem rundt på en mountainbike, tværer dem ned i mudderet og serverer salat til frokost.
 
De to nævnte programmer handler henholdsvis om familiens sundhed og om slaskede håndværkere fra provinsen. Så måske kan man godt argumentere for, at der reelt har manglet et program, der forsøger at få bugt med alle de tykke kærester, der er strandet på sofaen med større lyst til junkfood end til hinanden. Og sådan kom programmet Fede Forhold til verden.
 
Fordi de fortjener det
I skrivende stund har DR vist fire ud af i alt seks programmer. Eksperimentet går overordnet set går ud på, at de tre overvægtige par skal tabe sig på otte måneder med hjælp fra en ernæringsekspert, diverse læger og en parterapeut. Mon det lykkes? Vil tallene på vægten gå nedad, når de spiser færre kalorier, end de plejer? Det reelt eksperimenterende er svært at få øje på. Medmindre man ser bort fra DR's fornyelse inden for genren ”ydmygende oplevelser”.
 
”Vi vil nu udsætte parrene for et nyt forsøg,” siger den bløde voiceover i første afsnit.
 
”Vi vil bede dem stille sig foran hinanden i undertøj og kommentere på, hvad de ser”.
 
Hvad nogle mennesker har gjort for at fortjene at få noget så intimt broadcastet til resten af befolkningen, kan man finde svar på ved enten at slå op i Biblen under De Syv Dødssynder eller også finde dvd’en med 90’er-filmen Seven frem fra gemmeren.
 
 
Folkene bag Fede Forhold har nemlig gjort sig umage med at få skabt en allusion til dødssynderne fråseri og dovenskab i vores møde med de tre par.
 
Var man flittig på Bibel-camp, ved man, at synden i den kristne tro er som kærligheden: Noget man kan vælge. Og man behøver ikke ryge direkte i helvede for den. Bod, omvendelse og den endelige renselse i skærsilden er mulig. Hvis nogen er i tvivl, så er det denne renselse, DR bistår parrene med i form af en ny og bedre livsstil og små fikse ydmygelser.
 
Men tilbage til vores syndere: Camilla og Martin mæsker og fråser i nachos om aftenen, når de har lagt børnene i seng.
 
Ditte fra Vejle spiser alene over halvdelen af den chokoladekage, som hun ellers skulle have delt med kollegerne. Vi ser også, hvordan hende og kæresten Ditmar er så ugidelige og dovne, at deres daglige konflikter handler om, hvis tur det nu er til at udføre minimalt krævende huslige gøremål som at gå med hunden eller sætte mad i ovnen. ”Er vi virkelig de eneste mennesker”, siger Ditte til kameraet, mens hun ligger udmattet på sofaen ”– der bare ikke orker at lave mad, når vi kommer sent hjem fra arbejde? Er det så, fordi vi er fede eller dovne?”
 
 
Dette er første afsnits klimaks for den skadefro skabsprotestant af en seer m/k, der sandsynligvis ikke kan styre behovet for at råbe: ”Ja, det er; det er sgu da jeres egen skyld!” Bagefter kan man så kigge ned ad sig selv og over på kæresten og måske konstatere, at jovist, vi er måske også til den buttede kant, men der findes da (heldigvis) nogle, der er reelt fede og fortjener en større straf end os.
 

"Her fornemmer man, at kække formuleringer og lyriske bogstavrim har vægtet højere for DR end at forholde til det simple faktum, at der naturligvis ikke er nogen sammenhæng mellem kærlighed og fedme."

 
DR som hjælpeløs hjælper
Man må formode, at det er løftet om, at DR faktiske kan hjælpe parrene, der har gjort dem interesserede i at medvirke. Ingen af dem skal i hvert fald have skyld for at virke hverken selviscenesættende, kameravante eller medieliderlige.
 
Tværtimod er det følelser som generthed og skamfuldhed, der er gennemgående, mens isolationen og ensomheden synes at være de bærende motiver. Men sloganet for programmet er, at kærlighed koster kilo på kroppen.
 
Her fornemmer man, at kække formuleringer og lyriske bogstavrim har vægtet højere for DR end at forholde til det simple faktum, at der naturligvis ikke er nogen sammenhæng mellem kærlighed og fedme.
 
Programmet viser os da også andre små sprækker ind til monsteret under sengen, hvis grumme smil lyser i mørket. Grumt er det, når Jane med tårer i øjnene siger til den forholdsvis uforstående ernæringsekspert Stina Dannerfjord, at Janes mand, Morten, prøver at forbyde hende at spise usundt. Dette resulterer i, at hun spiser chokolade i trods.
 
Martin, der er gift med Camilla, udtaler, at ”det er svært at tale om store følelser, når man har munden fuld af mad.” Camilla frygter en fremtid, hvor de to om en årrække sidder i sofaen og har endnu mindre at tale om end nu. I sådanne udtalelser er der i hvert fald ingen tegn på, at det er en overflod af kærlighed, der får dem til at (over)spise.
 
Et mål er et mål er et mål
Men selvom verden er kompleks, og parrenes problemer ikke er ens, bliver løsningen heldigvis gammelkendt og ligetil. Og tilmed lyrisk a la: Kærlighed og kærestekilo kan kureres med kostplaner og kalorieunderskud. Dette giver deltagerne et ugentligt vægttab på ét kilo. Så om X antal uger er de tre par nået ”i mål”, som ernæringseksperten Stina Dannerfjord kalder det.
 
Dette bliver sagt uden så meget som en skelen til det empiriske faktum, at der er intet, absolut intet, der hedder målstreg, færdig eller finito, når det kommer til  at skulle udføre det for langt de fleste helt umulige: At vedligeholde det vægttab, som alle omkring dig peger på, er pilgrimsvejen væk fra din eksistentielle tort.
 
At komme i mål kan selvfølgelig også hentyde til eksperimentets proklamerede idé om, at parrene gennem deres transformation og nye livstil skal ”finde tilbage til dem, de var.” Men hvad betyder det?
 
For ernæringseksperten er det givet et BMI i normalområdet og en fedtprocent markant lavere end udgangspunktet.
 
For Jane er det at få mere af den omsorg, hun ser Mr. Grey give, når hun går i biografen og ser Fifty Shades of Grey for tiende gang alene eller sammen med sin mor.
 
For Ditte er det at blive slank en forudsætning for, at hun kan blive gravid og få et barn.
 
For Morten er det, at hans kone igen skal se ud som dengang, han mødte hende. Før hun fødte to børn. Før hun spiste chokolade i trods.
 

"For selvom Fede Forhold ikke er særlig fedt TV, så lader det én tilbage med en følelse af, at det kunne det have været, hvis DR anlagde en mere nuanceret tilgang til, hvad det er, vi taler om, når vi taler om kærlighed, og hvad kærligheden egentligt koster."

 
Men for os, der hverken er på den ene eller den anden side af kameraet i de Fede Forhold, kunne det dog også være rart med noget fornyelse. Hvis nu DR selv kunne transformere den evige konstellation, der går ud på, at en række eksperter skal rådgive mennesker om problemer, de aldrig selv har haft og ikke kender omfanget, smerten og tyngden af.
 
Et andet mål kunne også være, at man i dokumentarer på DR2, der læner sig op af en videnskabelig pondus med eksperter, forsøg og eksperimenter, undlader at klippe en tå og hugge en hæl, når det kommer til at oplyse befolkningen om, hvad fedme og overvægt er, og hvordan prospektet for at komme ”i mål” egentlig ser ud for et almindeligt menneske.
 
For selvom Fede Forhold ikke er særlig fedt TV, så lader det én tilbage med en følelse af, at det kunne det have været, hvis DR anlagde en mere nuanceret tilgang til, hvad det er, vi taler om, når vi taler om kærlighed, og hvad kærligheden egentligt koster.
 
Eller hvis nogen turde lade deltagerne dvæle ved spørgsmålet om, hvad det vil sige at finde sig selv, når det ikke længere er muligt at finde tilbage til den, man var.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job