Mediebranchen er gået i selvsving over DR3's nye dokumentarserie om en gruppe unge kvinder med kunstige øjenvipper og spændstige silikonebryster, der tager til trancefester og giver en fuck for den gode smag. Men 'Prinsesser fra Blokken' er heldigvis ikke corny følelsesreality, for prinsesserne er alt andet end ofre. Måske kan vi andre politisk korrekte øko-typer endda lære noget.
”Åh nej, er det endnu et realityprogram om nogle tabere, som hele den kreative klasse kan bonde over at se ned på?”
Sådan sagde min mand, da jeg begejstret fortalte om DR3's nye dokumentarserie 'Prinsesser fra Blokken', der havde premiere søndag den 14. november.
Jeg måtte forklare ham, at nej, det er det heldigvis ikke. Et program om tabere altså. Til gengæld er det et af de bedste dokumentarprogrammer, jeg har set i år. Det kommer vi tilbage til.
De medvirkende unge piger er mellem 16-25 og opvokset på Vestegnen og Amager. Og de skiller sig ud fra os andre bleghvide gennemsnitstyper med deres farverige ydre med solariebrun kulør, kunstige øjenvipper og lange, pangfarvede gelenegle. For udseende betyder meget for pigerne, og de vil gå langt for skønheden. Emma stikker veninden Camilla i maveskindet med en kanyle med solkur (et ulovligt medikament, der får kroppen til at tage imod pigment).
Siri, der er kosmetolog, sparer op til nye bryster i en sparebøsse og holder sin veninde i hånden, når hun får sprøjtet botox i læberne. For målet er ikke at se naturlig ud, forklarer Siri:
”Vores skønhedsidealer på Vestegnen er jo falskere, jo bedre. Vi er pjattede med sili-babser herude. Jeg er i hvert fald, og det ved jeg, at mange af mine veninder også er.”
En psytrance-stamme
Men når man går ind bag den flashy, solariebrune fernis, så er de her kvinder noget, som man sjældent oplever på tv. De er befriende ærlige og ucensurerede og tør godt vise både deres pæne og mindre pæne sider på tv. I modsætning til et program som 'De unge mødre' eller 'Luksusfælden' er 'Prinsesser fra Blokken' klippet uden selvretfærdig voiceover, der forklarer, hvad pigerne foretager sig.
I stedet har de selv ordet, og efter fem minutter af første afsnit er det umuligt ikke at holde af dem. Programmernes tone slås an i den indledende speak, der sætter rammen for den virkelighed, vi præsenteres for.
”Vi er en stamme af piger født ind i en rå virkelighed. I kender os som dem, der droppede ud. Som de vilde piger. Men i vores verden er vi prinsesser. Og når vi mødes og fester, danser vi, til virkeligheden forsvinder. Vi har skabt vores eget kongerige med vores egne regler. Sådan er det i vores stamme.”
I solariet og til slettefester
Vi følger pigerne, når de gør sig klar til fest, når de raver igennem til 'slettefester' (en slags piratfester, hvor der bliver spillet trancemusik) og fortæller om deres opvækst på Vestegnen. Det hele er klippet med stor respekt for de medvirkende og med den monotone psy-trance, som de selv fester til, som underliggende soundtrack.
Med kameraet som vidne kommer vi helt tæt på prinsesserne, og man fornemmer hurtigt, at tilrettelæggerne har været mere optaget af at forstå end fordømme eller forklare. Måske skyldes det, at instruktøren Eva Marie Rødbro er uddannet fra Filmskolen, men 'Prinsesser fra Blokken' rammer en til tider nærmest poetisk tone, når pigerne fortæller om deres drømme og planer for fremtiden.
Som når Siri fortæller om deres skønhedsidealer:
”Lange, fyldige, sorte, mørke øjenvipper. De skal helst være ligeså sorte som vores sjæl.”
Drømmen om en fyr med store muskler
I afsnit tre får vi indblik i pigernes baggrund. Flere af dem er droppet ud af skolen tidligt eller været anbragt på institutioner. Størstedelen er vokset op med fraværende fædre. Som Emma på 19 år fortæller, så det giver et lille stik i hjertet:
”Jeg har aldrig været delebarn 14 dage hos mor og 14 dage hos far. Jeg har kun været hos min mor, og så når min far har haft tid eller været hjemme, så har han skulle se mig. Men de fleste gange har han aflyst, ikk?”
'Prinsesserne fra Blokken' skildrer en gruppe kvinder, som rigtig mange har fordomme om, men som få, der ikke er opvokset uden for Vestegnens boligbyggerier, kender. Men pigerne er hverken ofre eller tabere. De er derimod en flok bramfrie, højtråbende damer, der ikke giver en fuck for, hvad folk synes om dem.
Og de drømmer om at tage en uddannelse, finde en sød, muskuløs fyr, som respekterer dem og måske en dag skabe deres egen kernefamilie. Det er livsmål, der minder ret meget om mine egne, selv om jeg måske tilhører et andet segment.
I den vedvarende samfundsdebat om, hvilken slags indhold DR bør og skal levere i forhold til deres public service-forpligtelser, er 'Prinsesser fra Blokken' et godt argument for, hvorfor vi har brug for public service. For hvis programmet var lavet til en kommerciel kanal, var det uden tvivl blevet klippet langt mere dramatisk og følelsesporno-agtigt.
Og måske var den faldet i samme social porn-kategori som 'De unge mødre' og 'Luksusfælden', som vi i den kreative klasse kunne sidde og grine af. Sådan et program er 'Prinsesser fra Blokken' ikke. Så tak for det og tak til pigerne, fordi jeg måtte få et indblik i jeres hverdag. Eller som de nok selv ville formulere det: Rock on, bitches!
'Prinsesser fra Blokken', afsnit 1-3, DR3. Kan streames på dr.dk