Den superdårlige CEO-superbrandliste

For sjette år i træk kårer Infomedia årets CEO Superbrand. Og igen i år giver listen anledning til flere spørgsmål end svar. Her et forsøg på at forstå, hvad der skaber et CEO-superbrand ifølge Infomedia – og hvad der gør Infomedia-kåringen mere eller mindre uanvendelig. CEO Superbrand er nemlig desværre bare en superdårlig undersøgelse. Lad mig forklare hvorfor og hvordan.
Årets CEO Superbrand er Anders Dam, Jyske Bank. At vælge en CEO fra den finansielle sektor som årets CEO Superbrand er totalt jorden-kalder-Infomedia. Altså, hvilken planet befinder Infomedia sig på? De sande CEO-superbrands rider på de globale superdagsordner, såsom SDG’er, demokrati, bæredygtighed, skattearbitrage, hvidvask og ulighed, ikke finanssektorens amoral og grådighed. Foto: Scanpix.
Årets CEO Superbrand er Anders Dam, Jyske Bank. At vælge en CEO fra den finansielle sektor som årets CEO Superbrand er totalt jorden-kalder-Infomedia. Altså, hvilken planet befinder Infomedia sig på? De sande CEO-superbrands rider på de globale superdagsordner, såsom SDG’er, demokrati, bæredygtighed, skattearbitrage, hvidvask og ulighed, ikke finanssektorens amoral og grådighed. Foto: Scanpix.

 

Download infomedia undersøgelsen her

 

Kan man være et CEO-superbrand i en brand-kollapset sektor?
Man skulle ikke tro det muligt, men Infomedia har i år peget på en bankdirektør som årets superbrand. Ja, kære læser, du læste rigtigt. Efter et år med et hav af skandaler i den finansielle sektor er årets CEO Superbrand Jyske Banks Anders Dam.

Begrundelsen er den uldne, at han har gode faglige, strategiske og kommunikative evner. Det er sikkert rigtigt, men gør det ham til Danmarks største CEO-brand i en sektor i totalt brand-kollaps? En sektor, som i år fik den tvivlsomme ære at blive skældt hæder og ære fra i dronningens nytårstale.

Der er derfor god grund til at rejse tvivl om årets kåring. Hvordan er det lykkedes for Infomedia at lave en kåring af årets CEO Superbrand, der strider mod sund fornuft og tidens moralske opvågnen?
 

CEO-superbrands rider på de globale superagendaer og omvendt, såsom SDG’er, demokrati, bæredygtighed, skattearbitrage og hvidvaskning.

 

For det første har Infomedia brugt sit eget værktøj – nemlig medieanalyse. Ganske vist kobler de denne optælling med vurderinger fra et panel af såkaldte brand-eksperter, som tydeligvis hverken følger med i samfundsdebatten eller har hørt dronningens nytårstale. For hvordan undgår panelet at blive påvirket af analysens resultater? Hvad er vægten mellem panel og optælling? Det fremgår ikke.

 

Sande super-CEOs kæmper for de globale dagsordner

CEO-superbrands rider på de globale superagendaer og omvendt. Det er absurd at optælle alle benævnelser/notitser, og den, der har flest positive, har mest synlighed og er dermed bedst.

Her er ingen skelnen til, hvem der forholder sig til vigtige dagsordener om SDG’er, demokrati, bæredygtighed, skattearbitrage, hvidvask, blot enkelte nyhedsomtaler. Det er både idiotisk og uden sans for strategisk CEO-branding.

 

Medievalget er superringe

I medieanalysen opgøres de positive og negative artikler, og så ser man på, hvor meget der er skrevet om den pågældende CEO. Men hold lige fast – analysen koncentrerer sig kun om seks medier, nemlig BT, Ekstra Bladet, JP, Politiken, Berlingske og Børsen. For at sige det ligeud er det et meget selektivt valg af medier.

BT og Ekstra Bladet har kun omtaler af CEOs ved skandalesager, Politiken har stort set ikke noget erhvervsstof, og tilbage står Børsen, Berlingske og JP. Men hov, hvad med det digitale medie Finans, som også udgives af JP? Omtaler herfra er ikke med, selvom der udkommer langt mere redaktionelt stof på Finans end i JP’s erhvervstillæg.

Ligeså slemt er det, at alle øvrige net- og nichemedier også er valgt fra. Ingen omtaler fra Watch-medierne, Inside Business, Altinget, Computerworld eller Zetland. Og heller ingen omtaler fra TV eller radio. De sociale medier tæller heller ikke i det samlede billede, selvom de dog har fået deres eget lille hjørne i rapporten.
 

Hvad med FT og Wall Street Journal?

Det styrker heller ikke Infomedias analyse, at omtaler i internationale medier ikke indgår. Ja, man savner også en tanke om Danske Bank og Borgens internationale mediegennembrud i Wall Street Journal og FT. En meget stor del af listens 40 virksomheder har hovedparten af deres omsætning internationalt, og for dem er omtale i Danmark ikke altafgørende.

Mon ikke Novo Nordisks CEO, Lars Fruergaard, hellere vil omtales i Financial Times end i BT og Ekstra Bladet? Mon ikke helsiden i Financial Times og featuren i Wall Street Journal blev direktør Borgens dødsdom?

Lars Fruergaard fra Novo Nordisk står i spidsen for en virksomhed, der er næsten 40 gange mere værd end Anders Dams Jyske Bank, så må han også være et større CEO-superbrand end Anders Dam.

 

Anders Dam vinder på den alt for lillebitte hjemmebane

Det bringer os hen til et andet absurd element i undersøgelsen, som Kforum også kritiserede sidste år. Nemlig, at virksomhedernes størrelse ikke indgår. Når vi taler om et superbrand, bør der være forskel på, om man repræsenterer en virksomhed med en markedsværdi på 20 mia. kr., eller om markedsværdien eksempelvis er 750 mia. kr.

Omsætning er altså lidt mere vigtig, end om man har tid til Twitter. Altså, ingen refleksion over, at C25 er globale, så Anders Dam kan vinde på den lille hjemmebane. De andre og større virksomheder og CEOs har en anden og vigtigere global dagsorden og offentlighed.

 

I disse #MeToo-tider er det værste af det hele, at Infomedias liste lugter langt væk af toksisk maskulinitet. FY, skamme. Kontrollér selv; hvor er kvinderne?

 

For at mystificere det hele har Infomedia også tilført en helt ny dimension i form af nogle såkaldte ”brand-parametre”, som vi også kender fra IFO’s årlige imageundersøgelse. Hos IFO er der dog tale om en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som man umiddelbart må fæste noget større lid til end en undersøgelse baseret på avisartikler.

Endelig kan man også sætte spørgsmålstegn ved udvælgelsen af de 40 virksomheder. Hvem er eksempelvis Selfinvest? Og hvad laver Neas Energy, VKR Holding, Equinor Refining Holding og franske Total i analysen? Hvorfor ikke kigge lidt bredere – det kunne være offentlige virksomheder som Skattestyrelsen, By og Havn samt Microsoft Danmark. Havde man gjort det, ville der også havde været plads til flere kvinder end den ene, der blev plads til i år.

Den eneste kvinde på listen er Pernille Erenbjerg, der indtil for nylig var CEO i TDC. Det er underligt, for hun satte nemlig al sin prestige ind på at fusionere TDC med MTG og blev standset på målstregen, hvorefter hun desillusioneret forlod virksomheden. Det er der ikke meget superbrand over. I disse #MeToo-tider er det værste af det hele, at Infomedias liste lugter langt væk af toksisk maskulinitet. FY, skamme. Kontrollér selv; hvor er kvinderne?

 

De fem første på listen
 
Nr. 1: Anders Dam, Jyske Bank

Er man et superbrand, fordi man altid beredvilligt tager telefonen, når nogen ringer? Kilde: Michael Drost-Hansen / Ritzau Scanpix

Årets uforståelige CEO Superbrand har brændt nallerne på Dankortet, som han ønskede at tage livet af. Nu har Danske Bank reddet Dankortet, og Anders Dam er ude af sin suppedas.

Anders Dam tweeter i et væk og er da også en uortodoks leder, som mange journalister godt kan lide, men det ændrer bare ikke på, at valget af Anders Dam primært må bygge på, at han altid beredvilligt tager telefonen, når nogen ringer. At vælge en CEO fra den finansielle sektor som årets CEO Superbrand er totalt jorden-kalder-Infomedia. Altså, hvilken planet befinder infomedia sig på?

 

 Nr. 2: Henrik Poulsen, Ørsted

Super-CEOs påpeger ikke et problem, uden de har en løsning. Kilde: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Henrik Poulsen er faktisk en fin kandidat til årets CEO Superbrand, men falder måske på sit glatte ydre. To ting trækker ned i vurderingen af Henrik Poulsens strategiske kompetencer.

For det første skulle han ikke være trådt frem med sine synspunkter om, at ulighed er et voksende problem, når han ikke leverer nogen løsninger på problemet. Og dernæst fejllæste han det politiske spil om Radius. Men med en markedsværdi, der nu er højere end Mærsk, har han markeret sig som en topleder fra øverste hylde.

 
Nr. 3: Søren Skou, Mærsk

Kan man være Super-CEO, når man knap er lønsom? Kilde: Søren Bidstrup / Ritzau Danmark

Søren Skou har selv erkendt, at han er introvert og reelt ikke bryder sig om at være i fokus. Han virker ærlig og troværdig, og det trækker naturligvis op. Til gengæld må man bare konstatere, at den megen snak om blockchain endnu ikke har materialiseret sig i en bedre bundlinje. Mærsk rider endnu lidt på fortidens meritter, men det er svært at se, hvor de skal hen, og hvordan de nogensinde kan få gjort forretningen særlig lønsom. På den baggrund er Søren Skous tredjeplads helt uforståelig.

 
Nr. 4. Jens Bjørn Andersen, DSV

Kan man være et superbrand, når man er usynlig? Kilde: STAFF / Ritzau Danmark

Jens Bjørn Andersen gør det rigtig fint som CEO for DSV. Det er dog et åbent spørgsmål, om nogen overhovedet vil kunne huske, hvordan han ser ud, og på den baggrund kan det undre, at han kan indtage en fjerdeplads på en liste over CEO-superbrands.

 

 Nr 5. Anders Holch Povlsen, Bestseller

Han har sindssygt meget Big Dick Energy-stiv-pik-og-håret-tilbage-attitude med sit kæmpetårn. Kilde: BESTSELLER A/S/PR FOTO / Ritzau Scanpix

Anders Holch Povlsen er på mange måder en rockstjerne, for ikke alene har han hjulpet Formel 1-køreren Kevin Magnussen frem til, hvor han er i dag, men han er også storinvestor i e-handelsvirksomheder som Zalando og Nemlig.com.

Så sideløbende med, at han driver Bestseller med succes, har han også sans for corporate venturing, og det er der ikke mange, der kan matche. Og så har han sindssygt meget Big Dick Energy-stiv-pik-og-håret-tilbage-attitude med sit kæmpetårn.

Grunden til, at han dog ikke for alvor er slået igennem, er, at han foretrækker at undgå rampelyset, og så er det jo også lidt svært at være et CEO-superbrand.

 

Hvordan kommer Infomedia ud af suppedasen med denne kåring? Her er fem gode råd til næste år, så super-CEOs kan blive lidt mere super:

  1. Få en bredere mediedækning. Ud med BT og Ekstra Bladet.
  2. Integrer de sociale medier bedre i kåringen.
  3. Vælg et synligt og kendt panel af eksperter til et sanity check af ranglisten, så årets finanssektorfejl ikke gentages.
  4. Lad virksomhedens størrelse indgå i vurderingen af superbrandet. Jo flere nuller der er bagved, jo sværere er det have et godt omdømme.
  5. Glem alle de komplicerede brand-parametre, som ingen alligevel forstår.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også