Anmeldelse af DR's medierapport
Bent Boomers medievaner endevendt

Bent Boomer er ikke død, og din nabo har en dårlig musiksmag. Illustration: Getty Images.

Skrevet af

Niels Christiansen
Journalist

40 artikler

0 indlæg

DR’s årlige medierapport udkom fredag og er den mest interessante sammenfatning af medieundersøgelser, der udkommer om danskernes medieforbrug. Læs den før din nabo, som du snart bør skifte ud.
Hvis du undrer dig over, hvorfor din nabo konstant spiller 80’er-pop – det nok, fordi hun er fra Midtjylland. Vil du hellere høre electronic dance music fra den anden side af væggen, skal du skifte naboen ud med en fra Nordjylland. Så skulle dén være klaret.

Din nabo er en levende playliste, der hænger fast i den landsdel, hun er født i – i hvert fald når det handler om hendes musiksmag. Den kan hun åbenbart ikke flytte fra. 

Det skriver DR Medieforskning … dog med nogle flere nuancer.
 
 

 


Mediesociologisk rapport

DR Medieforskning har fredag udsendt sin årlige medierapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier, Medieudviklingen 2021.

Rapporten, der efterhånden er blevet længe ventet databibel over stort og småt i danskernes medieforbrug, er tilsyneladende en slags levende organisme. En rapport, der er i konstant forandring og udvikling. Det gælder ikke kun dataene, der forandrer sig år efter år, men også, hvad DR vælger at se nærmere på. 

Fra snævre og tunge kvantitative lytter- og seermålinger er DR’s medieforskere igennem de senere år gået over til at åbne for andre talkilder uden for huset (fx Google-søgninger), og mere kvalitative metoder er også blev bragt ind i varmen. 

2021-rapporten har således flere afsnit med antropologiske og sociologiske metoder, der bygger på en mere receptionsanalytisk tilgang.


Bent Boomer overlevede corona

Bent Boomer døde ikke under coronapandemien. Han blev syg. Han havde det ikke godt, og han mistede smagssansen i flere uger, men Bent overlevede, og det samme gjorde tilsyneladende Bents medievaner. 

”På trods af corona-relaterede genåbninger og nedlukninger bruger danskerne nogenlunde lige så meget tid på medier i 2021 som i 2020: rundt regnet 7 timer hver dag,” hedder det i rapporten. ”Overordnet set har corona mest af alt vist sig at være en parentes i mediehistorien, men den måde, vi ser, lytter og interagerer med medierne, ændrer sig gradvist.”

Sidste år konkluderede DR’s medieforskere, at der var ”… ingen tvivl om, at corona-pandemien påvirkede danskernes mediebrug i 2020. Vi lyttede mindre til traditionel radio under nedlukningen, mens vi så så meget traditionelt tv, at man skulle tro, at ingen havde hørt om Netflix. Og sjældent har så mange danskere trykket på F5 på en artikel med liveopdateringer fra myndigheders pressemøder.” Men de understregede, at medieforbruget bevægede sig tilbage mod normalen i efteråret. ”Ikke forstået sådan, at vi fandt helt tilbage til vores vante rammer, men dog nok til at vi her forsigtigt vil angive, at hvis verden igen bliver ”normal”,” hed det i den forrige DR-rapport.

Ifølge årets rapport tyder det på, at det er ved at ske. Bent er Back in Town, og det samme er hans medieforbrug – dog med enkelte ændringer.

TikTok killed the YouTube-star

Bent og alle vi andre streamer som sindssyge. Faktisk så meget, at DR’s medieforskere kalder os for europamestre i streaming. Det har naturligvis konsekvenser for flow-tv, og rapporten kan også meddele, at for første gang i seertalsmålingens knap 30-årige historie sneg forbruget af traditionelt tv sig under to timer pr. dansker pr. dag.

Men TV-alteret er ikke dødt, da vi både ser flow- og streaming-tv på fladskærmen i stuen.
 
 
 

Rapporten har ikke sit fokus på tv-forbrug – uanset om det er flow eller streaming. Internettet og især danskernes brug af de sociale medier bliver sat under lup, og her kan man blandt andet se, at på den anden side af Atlanten har Google grund til bekymring, da deres datterselskab YouTube i Danmark mister terræn til den nye SoMe-attraktion TikTok. 

DR har i år valgt at se på de unges brug af SoMe, og her ser det dystert ud for YouTube. De unge danskere er begyndt at vandre over til TikTok, der er YouTube på speed. Her går det hurtigt. 
 
 
 

”For særligt TikTok og Instagram gælder det, at indholdet leveres i kort format, og der lader til at være et sweet spot blandt brugerne på omkring 15 sekunder,” skiver medieforskerne fra DR. ”En teenager med 20 minutters eftermiddags-scroll til rådighed kan således enten vælge at læse en longread-artikel, se en tredjedel af et enkelt afsnit Gift ved første blik eller fortære 80 forskellige videoer på TikTok– og dermed blive eksponeret for overvældende meget indhold på kort tid. For de unge falder valget ofte på de sociale medier. Og på den måde snacker de sig dagligt gennem hundredvis af perspektiver, idéer og mulige identiteter, der alle kan bidrage med inspiration til at være i verden.”


Facebook – old hat

Et andet sted i Nordamerika, hvor der også burde være grund til bekymring, er i Facebooks hovedkvarter i Menlo Park i Californien. DR’s rapport undersøger nemlig, hvad de forskellige aldersgrupper benytter Facebook til. 
 
 
 

Bent Boomers Facebook-forbrug er markant anderledes end zoomerne Clara Frederikke og Karl Emils. Her ser vi, at de fleste unge holder fast i Facebook alene af den grund, at det er her, man holder styr på invitationer til private fester, kulturelle begivenheder og offentlige events. 

Men for de modne danskere handler Facebook om noget helt andet: ”Nemlig om at dyrke grupper og online interessefællesskaber. Her følger de haveentusiaster, de får brugbare motortips eller anbefalinger fra venner til den næste biograftur,” skriver DR’s medieforskere. 

 


Velskrevet rapport med ny viden


DR’s rapport er en guldgrube af spændende ny viden, og især årets rapport er også et skoleeksempel på nye tilgange til, hvad der er interessant at se på, når vi taler medieforbrug. Fordi mulighederne ændrer sig konstant, i takt med teknologien i rasende fart har ændret spillereglerne. Streaming har ændret vilkårene for tv, podcast for lyd, og hele SoMe-landskabet er et live beta-eksperiment i disse år. DR har – på trods af denne forvirring – med 2021-rapporten valgt en række interessante nedslagspunkter.

Det er ikke ofte, at taltunge rapporter bliver skrevet og formidlet i en læsbar udgave, men det er i høj grad lykkedes med Medieudviklingen 2021, hvor redaktionen bag rapporten tilsyneladende har givet forfatterne lov til at dyrke magasinjournalistikken i rubrik, underrubrik og flere steder i brødteksterne. Det fungerer godt.

Det kan undre, at DR Medieforskning har fundet det nødvendigt at lave en liste over ”Medieåret der gik.” Hvorfor listen skal laves, er uklart. Man kan sagtens finde andre mediebegivenheder end de oplistede, som DR angiver. 

Bortset fra en enkelt graf er der ikke benyttet lange tidslinjer i danskernes brug af medierne. DR’s Medieforskning må sidde inde med meget historisk data. I rapporten er de største historiske gabs på to år. Året, der bliver undersøgt, og det forrige år. Det kan skyldes, at DR som omtalt konstant udvikler rapportens scoop, men det er lidt ærgerligt, at historiske data over lange stræk ikke kommer i spil.

Til allersidst et råd til læseren: Læs rapporten, og skift så den nabo ud!
 
DR’s medierapport ”Medieudviklingen 2021, DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier” udkom fredag og kan læses her.

Relaterede artikler

Udkonkurrerer gammel musik ny musik? - “Musik var bedre i gamle dage" hører vi ofte fra gamle sjæle om nutidens musik. I en ny årsopgørelse ser vi, at flere mu...
Massiv myldretid på streaming-markedet - Har du hørt om SkyShowtime? Bliver det i år du bliver kunde hos Amazon Prime? Eller satser du fremover på gratis, reklam...
Podcast i intern kommunikation - Podcasts har de seneste år overtaget mediefladerne og er nu godt i gang med at markere sig som et stærkt middel til virk...
Skader sociale medier demokratiet? Ja og nej - Over de sidste ti år har vi søgt svaret på, hvad der er roden til den politiske splittelse, vi har set i USA og andre de...
De vigtigste trends for podcastmarkedet i 2022 - Hvis du interesserer dig for lyd- og podcastmarkedet, så er denne artikel et must read: 15 eksperter fra landets største...
Kommunikation med et større formål  - Kommunikationsbranchen anno 2022 er vild og foranderlig, og det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man skal k...
Da Sundhedsstyrelsen blev til Coronastyrelsen - Sundhedsstyrelsen (SST) øgede sin borgerrettede kommunikation massivt i forbindelse med den samlede danske håndtering af...
Er en klippe-klistre-app det næste TikTok? - Pinterest bejler til Gen Z med sin nye only-invite-platform, der skal gøre for design, hvad TikTok gjorde for video-edit...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

27 JOB

Strategic Communications Advisor

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationskonsulent

Frist: 11. december

Digital Kommunikationskonsulent

Frist: 12. december

Webmaster

Frist: 8. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.