Andre systemer end Google Analytics er også ulovlige

Andre værktøjer end den udbredte version fra Google er "utvivlsomt" også ulovlige ifølge Datatilsynet, der har svært ved at komme til bunds i systemernes virke.
Google Analytics er nok ikke det eneste værktøj, der er ulovligt at bruge. Foto: PR
Google Analytics er nok ikke det eneste værktøj, der er ulovligt at bruge. Foto: PR
Flere af alternativerne til Google Analytics er utvivlsomt også ulovlige ifølge Datatilsynet. Det skriver Kforums søstermedie MediaWatch.
 
Google Analytics blev dette efterår gjort ulovligt at bruge, da Google sender oplysningerne ud af EU og over til USA. Og så kan oplysningerne ifølge EU-Domstolen ikke længere beskyttes.
 
Data indsamlet i EU skal opbevares i EU og skal sikres mod overførsel til usikre tredjelande – en garanti, USA ikke kan stille, lød beslutningen. Derfor er det nu blevet ulovligt at bruge værktøjer, der sender personoplysninger til USA.
 
 
“Jeg kommer ikke til at udtale mig om lovligheden af konkrete produkter, fordi jeg prøver at holde det teknologineutralt ligesom lovgivningen. Men der er utvivlsomt andre typer værktøjer, der er baseret på samme teknologi (som Google Analytics, red.), hvor der sker overførsler til USA,” siger it-specialist og jurist i Datatilsynet Allan Frank til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også