Klar, parat, studiestart: Universiteterne på SoMe

I disse dage strømmer det ind med tusindvis af håbefulde nye studerende på alle landets universiteter. Sammen med Rasmus Sørensen fra Focus on Listening har vi derfor taget et kig på, hvordan de otte danske universiteter præsterer på de sociale medier. Hvilket universitet er det mest populære? Hvad kan de forskellige platforme, og hvad er fremtiden?
Studiestart på Københavns Universitet (Kilde: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Studiestart på Københavns Universitet (Kilde: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
af Rasmus Sørensen, Anton Lykketoft

Københavns Universitet fører forudsigeligt 

Ser man på det totale antal af følgere på tværs af alle platforme, står Københavns Universitet som det stærkeste universitet i Danmark med over 320.000 følgere. På en flot 2.- og 3.-plads har vi Copenhagen Business School og Aarhus Universitet, som begge har knap 300.000 følgere.#REKLAMEPLADS#

IT-Universitetet, Roskilde Universitet og Aalborg Universitet indtager bundrangeringerne som de mindst populære universiteter.

 

Søjlediagram over universiteternes samlede antal følgere på sociale medier. Kilde: Focus On Listening.

 

Hvad er formålet med SoMe-indsatsen?

Følgertallet på universiteternes sociale medier afspejler selvsagt universiteternes størrelser. Man bør med andre ord se på antallet af følgere pr. indskrevne studerende, hvormed man kan tyde den relative SoMe-størrelse.

 


Hvad skaber denne forskel? Hvorfor er IT-Universitetet, CBS og DTU så meget større pr. studerende end fx KU? Alt afhænger af SoMe-indsatsen. Vi har derfor talt med universiteternes kommunikationschefer, om hvordan de vejer de sociale mediers rolle i universitetskommunikationen?
 

Bo Thygesen Andersen fra Aalborg Universitet forklarer formålet med sociale medier som værende flerfoldig: “Det handler om at rekruttere nye studerende, det handler om at etablere og udvikle samarbejde med alle vores interessenter, og det handler om at vise forældre til potentielle studerende, hvem vi er. Det er både PR og PA – side om side.”

Også pressechefen for RUC, Charlotte Konow, lægger vægt på universitetets mulighed for at profilere sig over for potentielle studerende som det bærende for deres udadgående kommunikation: “Rekruttering af nye studerende er vigtigst, og her bruger vi i særlig høj grad Instagram. Når det så gælder alumner, er det LinkedIn, der er den primære kanal.”
 

Men hvor AAU og RUC har rekrutteringen af nye studerende i højsædet for SoMe-kommunikationen, har SDU’s kommunikationschef, Ditte Bjerrisgaard Bundesen, sat fokus på relevansen i nyhedsstrømmen: “Vores indsats går ud på at være relevante samt hjælpe i forskellige sammenhænge. For eksempel svarer vi på henvendelser. På Twitter pitcher vi forskere ind, som er aktuelle ift. nyhedsstrømmen. Universiteterne har en formidlingspligt, som vi skal leve op til. På den måde er sociale medier i dag smeltet sammen med klassisk kundeservice, presse, formidling, og de er selvfølgelig en måde at synliggøre vores uddannelser på.”

 

Hvad er universiteternes SoMe-strategi? 

Bo Thygesen Andersen fra Aalborg Universitet ser AAU's SoMe-strategi som et supplement til universitetets akademiske strategi: “Der skal være en klar harmoni mellem den strategiske retning, universitetet har, og det, vi udtrykker på sociale medier. Det, vi gerne vil vise på SoMe, er, at vi er et universitet, der samarbejder med det omgivende samfund. Vi vil gerne vise, at vi har et diverst og inkluderende miljø, at alle er velkomne, og at vi samtidig stiller nogle meget tydelige krav om, at man skal performe akademisk.”


Hvor AAU's SoMe er til for at understøtte universitetets akademiske retning, bruger RUC primært sociale medier til at vedligeholde relevante kontakter. RUC’s pressechef, Charlotte Konow, udtaler: “Vi bruger sociale medier som strategisk vigtige kanaler til at kommunikere med vores mange interessenter. Vi bruger de forskellige sociale medier til at henvende os målrettet til både nuværende, kommende og tidligere studerende, samarbejdspartnere i erhvervslivet, aktører på arbejdsmarkedet og i forskningsmiljøerne og så videre.”
 

På SDU er der ligeledes klare målsætninger med universitetets SoMe-strategi: “Strategien er bundet op på især to målsætninger: Vores forskning gøres tilgængelig for omverdenen, og uddannelsessøgende skal kende til SDU’s uddannelser og adgangskrav. Vi har derfor ikke én strategi, men en strategi for hver kanal.”

Til forskel fra AAU, SDU og RUC ser Jasper Steen Winkel fra KU i højere grad webpublicering som omdrejningspunktet for at kommunikere om uddannelsernes indhold og karakter, og han uddyber sociale mediers rolle for potentielle studerende: “Sociale medier  understøtter vores hjemmeside og skabe noget awareness. Når de unge står i sit liv og skal vælge studie, søger de typisk en meget grundig info om, hvad studiet indebærer og giver af karrieremuligheder, og der er det mest overskueligt på en hjemmeside. Vi bruger primært de sociale medier til at vise, hvor folk kan finde information.”
 

Facebook for dem, der vil

Med over 77.000 følgere på Facebook er det Københavns Universitet, der bliver vinderen på Facebook stærkt forfulgt af Aarhus Universitet og Copenhagen Business School.
 

Roskilde Universitet er det universitet i Danmark med færrest følgere på Facebook. 

 

Søjlediagram over universiteternes antal følgere på Facebook. Kilde: Focus On Listening.


Facebook-vinderen, Københavns Universitet, beskriver KU’s tilstedeværelse på Facebook som en del af fortiden: “Vores officielle Facebook-profil er en kanal, vi bruger primært til overordnet institutionel kommunikation og lidt forskningsformidling. Og med Facebooks algoritmer er det efterhånden svært at få meget interaktion, medmindre man betaler. Jeg har stor respekt for, at andre universiteter gør det på en anden måde, og f.eks. løbende betaler for at nå ud, og derfor har nogle andre tal, end vi har.”

I modsætning til KU ser Ditte Bjerrisgaard Bundesen, Syddansk Universitet, dog mere potentiale i Facebook for SDU’s kommunikation: “For os er Facebook et godt sted til populærvidenskabelig formidling, men også – måske overraskende for nogle – til indhold målrettet potentielle studerende. Eller målrettet målgruppen for citizen science-projekter. På et tidspunkt lavede vi en stor brugerundersøgelse om cirkulær økonomi, og her spillede sociale medier, og særligt Facebook, en stor rolle, og vi endte med i omegnen af ti gange så mange besvarelser, som vi havde håbet på.”
 

 

I 2021 har KU lagt 126 opslag op på Facebook, der dog i gennemsnit kun har fået 49 reaktioner pr. opslag. I kontrast har Aarhus Universitet en langt større tilstedeværelse på Facebook, da de i 2021 med deres 219 opslag gennemsnitligt har fået 90 reaktioner pr. opslag. 

 


Det mest likede facebookopslag i 2021 fra et dansk universitet er fra Aarhus Universitet, 1. april.

 

Universiteterne elsker LinkedIn, og LinkedIn elsker universiteterne

LinkedIn trækker allerflest følgere til de danske universiteter. I kontrast til Facebook, hvor de otte universiteter samlet har 382.051 følgere, har universiteterne samlet 1.195.918 følgere på LinkedIn.
 

Af universiteterne på LinkedIn er Københavns Universitet endnu engang trukket i førertrøjen med CBS lige i hælene.
 

IT-Universitetet i København har færrest følgere på LinkedIn sammenlignet med de andre danske universiteter.

 


Søjlediagram over universiteternes antal følgere på LinkedIn. Kilde: Focus On Listening.

 

Fælles for alle vores adspurgte universiteter er, at LinkedIn er deres foretrukne medie til at kommunikere ud til alumner. Jasper Steen Winkel, KU, mener: “LinkedIn har også en relativt fair algoritme, så man når  godt ud med et LinkedIn-opslag – særligt, hvis man kombinerer det med video. Under sommerferien har vi lavet en del film om OL og forskning i OL, og de fik typisk 10.000 impressions.” 

Ligeledes er begejstringen for LinkedIn stor på SDU, hvor de breder mediets målgruppe udover bare alumner: “LinkedIn bruger vi til at fortælle om beslutninger i organisationen, iværksætterhistorier, udvikling og navnenyt. Og i perioder bruger vi også LinkedIn til at rekruttere til for eksempel efteruddannelse eller events. På den måde henvender vores profil sig mest til ansatte, potentielle voksne ansøgere, eksterne samarbejdspartnere og studerende, der nærmer sig slutningen af deres studie.”
 

Twitter-tilgængelighed

På Twitter er det Aarhus Universitet, der med sine mere end 18.000 følgere har flest følgere blandt de danske universiteter.

Danmarks Tekniske Universitet er også meget aktive på Twitter og har mere end 14.000 følgere.

Aalborg Universitet har som de eneste ikke en profil på Twitter. De har i stedet satset på en persondrevet repræsentation på Twitter. Bo Thygesen Andersen kommenterer på deres profilering på Twitter: “Indtil videre har vi gerne villet personificere vores Twitter-kommunikation. Vi har gerne villet hænge den op på nogle konkrete personer netop for at styrke det relationelle mellem dem, der repræsenterer AAU og omverdenen. Vi vil gerne understøtte, at vores ledelse har stærke relationer til Twitter-brugere som politikere, interesseorganisationer og journalister.”

AAU's rektor og prorektor har samlet 1.711 følgere.

Søjlediagram over universiteternes antal følgere på Twitter. Kilde: Focus On Listening.

 

Instagram tillader en tilstræbt autencitet

På Instagram kaster Aarhus Universitet igen Københavns Universitet af tronen med sine 23.700 følgere.

Det er IT-Universitetet i København, som har færrest følgere på Instagram sammenlignet med de andre danske universiteter.

Søjlediagram over universiteternes antal følgere på Instagram. Kilde: Focus On Listening
 

Aarhus Universitet skaber en høj grad af aktivitet gennem Instagram. Sys Christina Vestergaard uddyber AU's tilstedeværelse på Instagram med "Instagram bruges primært som en del af #yourniversity-kampagnen, der bygger på brugerskabt indhold fra studerende. Instagram er særligt et community for vores nuværende studerende, men vi ved også, at potentielle kigger med." Denne Instagram-kampagne har tillokket over 32.000 Instagram-opslag fra de studerende på Aarhus Universitet og driver altså et digitalt fællesskab hos de studerende. 

Også hos Aalborg Universitet bliver der skabt nærvær på Instagram. Bo Thygesen Andersen fra AAU beskriver universitetets forhold til Instagram således: “Instagram fungerer bedst, fordi det er der, hvor der er mest trafik, og Instagram-kulturen inviterer i højere grad til at kommunikere med unge mennesker. På Instagram kan man udtrykke sig som det hele menneske. Selvfølgelig er der en iscenesathed; man kan også sige, at der på den måde, vi kommunikerer på, er en tilstræbt autenticitet, når vi får vores studerende til at tage over og fortælle om både det gode og det dårlige. Det giver Instagram mulighed for. Instagram er et mere rummeligt, ærligt og vedkommende sted for os at kommunikere, og derfor også et mere virkningsfuldt sted at kommunikere.”
 

 

Hvor AU og AAU primært viser en nærvær og sårbarhed over Instagram, bruger KU mere Instagram til at vise universitetet fra alle sider, inde- og udefra. Jasper Steen Winkel kommenterer: “På Instagram kører vi  en jab, jab, hook-strategi: Vi har billeder, der er ikoniske, og som viser KU’s magi og forunderlighed, hvor man kan komme ind på nogle steder og venues i København. Men når vi kører stories, er de meget anderledes. De er meget tæt på de studerende eller forskningen. Vi kan f.eks.  lave en lille klimahistorie, hvor vi viser noget af vores klimaforskning.”
 


 

En fremtid i TikTok?

De amerikanske topuniversiteter stormer frem på TikTok og bruger platformen både til at kommunikere til studerende og til at vise uddannelsesinstitutionen fra en side, der belyser såvel faciliteterne, som det sociale fællesskab og fagligheden af institutionen. TikTok hitter altså fortsat på endnu flere parametre. Dog er der ingen af de danske uddannelsesinstitutioner, der har taget TikTok i brug.
 

Vi har spurgt universiteterne, hvad de tænker om TikTok som endnu en platform.
 

Hvor RUC ikke har taget stilling til en tilstedeværelse på TikTok, fortæller både AAU og SDU, at de har gjort sig tanker om at føre sig frem på TikTok, men endnu ikke har handlet på ideen.

Jasper Steen Winkel, KU, siger, at KU ikke har planer om TikTok: “Man skal gå ind på de her kanaler, hvis man virkelig tænker, at man kan opnå noget særligt med sin kommunikation på en ny kanal. Vi er særligt interesserede i at nå stakeholders, tidligere studerende, beslutningstagere omkring universitetet. Der er TikTok nok ikke den mest optimale kanal.”

Trods de amerikanske tendenser er der foreløbigt ingen udsigt til, at de danske universiteter hopper på TikTok-vognen.

 

Alt i alt

Resultaterne for Kforum og Focus on Listenings undersøgelse af universiteternes popularitet på sociale medier viser, at universiteterne har udtænkt en SoMe-strategi, der ikke blot passer til universitetets behov, men også til deres studerendes. Hvor Københavns Universitet har valgt at målrette SoMe-kommunikationen til stakeholdere, ser Aalborg Universitet og Roskilde Universitet en force i at appellere til potentielle studerende. Forventeligt har de store universiteter flere følgere på sociale medier end de små, men bemærkelsesværdig er udviklingen af, hvordan universiteterne bruger sociale medier i 2021.

 

Den samlede undersøgelse med datasæt er til at finde hos Focus on Listening

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job