Megahyggeligt Matador-medløberi?
Generelt kan man godt sige, at Løkke med Matador-talen fortsætter en linje, der er at tale sig selv op som hele nationens onkelagtige garant for fortsat hygge. Hørt én gang og uden nøje gennemlæsning af ordene kan den tale sagtens have skabt ”feel-good” stemning i danske hjem, selv hos dem, der ikke husker Matador - eller ikke gider se den igen.
Når en statsleder holder tale, falder de efterfølgende kommentarer især i tre hovedkategorier.
De politiske kommentarer - inklusive dem fra lederskribenter - vil, hvis de kommer fra statslederens eget politiske bagland, rose talen for dens strålende politiske ideer og initiativer - eller, hvis de kommer fra oppositionen, nedgøre den for dens elendige ideer og fraværende initiativer.
Børsens leder vinker for eksempel farvel til sit ”håb om, at Løkke ville begynde at gennemføre sine politiske ambitioner".
Kommentator-kommentarerne vil kaste sig over de konkrete politiske udspil i talen, især hvis der ingen er, og i øvrigt vil de typisk dyrke deres vanlige strategiske fortolkningsmetode: Hvordan var dette og hint i talen motiveret af et skjult politisk magtspil mellem blokke og partier på Christiansborg?
Hans Engell leverer i Ekstra Bladet den 2. januar denne form for kommentar: ”Nyhedsmæssigt var talen tynd” og ”politisk tomgang”, for den var en tale, hvor Løkke ”holder sig gode venner med alle. ... Løkke sagde ikke noget, der kunne provokere de to andre regeringspartier eller DF. Knap nok Socialdemokratiet.”
Sådan ser en statsministers blik ud lige efter han har smidt en Gulddreng-reference ind i sin nytårstale.
— Kristoffer Eriksen (@listighjort) 1. januar 2017
Smukt @larsloekke pic.twitter.com/pMgd0ne4Rg
Udover referencen til Gulddrengens spotify-hit "Se mig nu" synes statsministeren også implicit, at erkende talens uigennemsigtighed.
En retorisk kommentar som den, jeg vil prøve at levere her, ser mere bredt på, hvad talen gør. Hvilke sproglige transaktioner er disse ord egnet til at udføre over for deres publikum? (eller publikummer, i flertal). I sådan en kommentar eller analyse kan man godt påvise, at der sker en hel masse i en tale. der ikke kommer med markante ”udmeldinger” til de politiske junkier.
Hvad sker der for eksempel ved, at de første 200 ord er helliget serien Matador - som er det, Løkkes egen familie samles om, når de skal hygge sig?
Mon ikke det at tale længe om familiehygge foran Matador er en manøvre, som især spiller hos dem, der er 60+ i krop og/eller sind? Altså de ældre. Og at Løkke har inviteret den næsten 100-årige Lise Nørgaard på et besøg, som han selv er beæret over, er tydeligt også en gestus netop til dem. Generelt kan man godt sige, at Løkke med denne tale fortsætter en linje, der er at tale sig selv op som hele nationens onkelagtige garant for fortsat hygge.
Statsministerens nytårstale 2017. Læs talen her.
Vi så det i nytårstalen 2016, den første i hans anden regeringsperiode. Her var kodeordet at ”passe på” Danmark - hvilket blev udlagt som, at vi passer på Danmark, hvis vi ikke lader for mange penge fra velfærdsordninger gå til udgifter på flygtninge. Også i år er der formaning om at passe på. ”Vi skal passe godt på dem, der passer på os,” hed det med henvisning til sosu-assistenten og politimanden, der ulykkeligvis blev dræbt på deres arbejde.
Løkke selv er den store varme hånd, der passer på os alle. Han er for eksempel en nærværende og stolt familiefar, der ”lavede mad og vartede de unge op” ved sin søns og hans CBS-kammeraters bachelor-fest. Pointen var, at disse unge alle snakkede engelsk, skønt der kun var én udlænding med (som godt kunne dansk). Eksemplet fremføres, som om det er udelukkende positivt og imponerende, at de unge gør dette. De var jo ”i fuld fart. Selvsikre. Håbefulde”.
Men de unge tilhørte også - det nævnes lige - det elitære studieprogram ”International Business” - her er adgangskvotienten typisk over 12, kan jeg føje til. Modsat dem er der de drenge ”på kanten”, som Løkke en dag tog på cykeltur med - organiseret af Løkke-fonden, som han jo selv har startet. Også dem kan og vil han passe på. Her genbrugte Løkke to anekdoter fra sin tale til Venstres landsmøde den 19. november. Dette må være virkelig vigtigt for ham. At Løkke viser omsorgsfuld landsfaderlighed over for alle grupper, over hele spektret, er den klare undertekst.
Danmark: "noget, der for mange lyder næsten for godt til at være sandt: et liv med tid til familien, tryghed, håb for fremtiden, ligestilling, et stærkt sikkerhedsnet, gratis uddannelser og sundhed, godt design i indretningen og en ærlig, men kærlig omgangstone. Og utroligt godt wienerbrød ..."
Denne landsfader er - med et ord fra retorikkens begrebsapparat - talens persona. Det er den maske, som Løkke tager på over for sine modtagere. Og modtagernes portræt tegnes også i teksten - dette portræt er lig med, hvad man undertiden kalder tekstens ”2. persona”. Det er dem, for hvem en tv-serie fra monopolets tid om Danmark i 30’erne og 40’erne er hyggens og tryghedens indbegreb.
Her fortsættes linjen fra grundlovstalen 2016, hvor Løkke omtalte englænderen Helen Russells bog om Danmark - der beskriver ”noget, der for mange lyder næsten for godt til at være sandt: et liv med tid til familien, tryghed, håb for fremtiden, ligestilling, et stærkt sikkerhedsnet, gratis uddannelser og sundhed, godt design i indretningen og en ærlig, men kærlig omgangstone. Og utroligt godt wienerbrød ... ”
Engang var der et reklameslogan, der lød: ”Varmt wienerbrød til aftenkaffen”. Dér er vi næsten henne igen med nytårstalen. Den store gennemgående fortælling om Landsfader Løkke understøttes af en række formuleringer, som er så varme og bløde og runde, at man næsten ikke mærker, hvordan uklarheder og mangel på sammenhæng er stukket op i ærmet.
Vi ved, at det, ”siden den tid, Matador skildrer, kun er gået én vej: Fremad!” Hvad betyder det lige præcis? At tiden altid går ”fremad”, siger jo sig selv. Den ”nye teknologi” og ”udviklingen” gør det også, minder han os om, og kan ikke standses ”ved grænsen”. Men hvem har også foreslået, at udviklingen skal standse ved grænsen? Man kan, hvis man vil, høre et hib til Dansk Folkeparti her - men det står så for éns egen regning!
Og det med ”fremad”, betyder det også, at alting hele tiden bliver bedre? Tid og udvikling og forandring, som vi skal erkende og drage nytte af, bliver helt umærkeligt sat lig med bestandig forbedring af den danske tryghed og hygge - hvis blot Løkke ”passer på” ved havelågen. Af reelle problemer eller trusler nævnes næsten kun (bemærk, i samme åndedrag) at vi kan ”trylle flygtningestrømme eller terrortruslen væk”.
Løkke nævner derimod en række områder, hvor regeringen vil gøre noget, men hvad der konkret skal ske, er meget uklart eller flertydigt. Det hedder for eksempel: ”Hvis vi, der har kræfterne, bliver lidt længere på jobbet. Så kan vi give et rigere Danmark videre til vores børn.” Det uklare er her, om vi, der har kræfterne, skal blive, fordi vores pensionsalder konkret bliver sat op - eller blot fordi Løkke opfordrer os til at vise samfundssind. Så har man ikke sagt for meget.
Eller her: ”Hvis vi bruger færre penge på asylcentre i Danmark. Så får vi flere penge til velfærd og til at hjælpe flygtninge i nærområderne.” (Bemærk hvordan Løkke presser ugrammatiske punktummer ind her og dér og alle vegne - hans lixtal i den trykte tale er nu nede 29, imod 33 i grundlovstalen og 32 i nytårstalen 2016). Hvor mange håndører kan vi da yderligere spare på asylcentre, sådan at der både bliver flere penge til velfærd og noget til nærområderne? Hvor mange uldtæpper kan dét mon dreje sig om?
Løkkes Matador? Vores Matador?
Det hele kan klares med ”justeringer”, men hvordan de konkret skal fungere, er sløret. For eksempel denne forklaring: ”Hvis vi hjælper flere væk fra kontanthjælp og ind i arbejde. Så kan de, der arbejder, få en skattelettelse. Så det bedre kan betale sig at arbejde. Så endnu flere ledige rækker ud efter de job, som ellers er besat af udlændinge.”
Altså, vi ”hjælper” nogle væk fra kontanthjælp (læs: ved at beskære den) - så får de arbejde og en skattelettelse (ja, hvis den bliver givet i bunden - modsat hvad dele af regeringen vil) - og så kan det bedre betale sig for dem at arbejde? Jamen også de på kontanthjælp får jo i så fald en lettelse af skatten på kontanthjælpen - det er altså ikke kun ”de, der arbejder”, så hvor stor er deres fordel egentlig ved dét?
Han kommer raden rundt ved også at vise passende følelser om for eksempel det tidligere Dansk Vestindien, hvorfra velstand baseret på slaver blev sendt hjem til Danmark. Det var ”skamfuldt”. Hvor sandt - men ikke noget med at undskylde noget.
Tværtimod søger Løkke at lukke sagen endegyldigt med ordene "Og det er heldigvis fortid.” Og han bruger tilmed det ”skamfulde” i fortiden til at sætte os danskeres nutidige glorværdige handlinger i relief: ”I nutiden kæmper danskere mod undertrykkelse. For frihed. Og det kan vi være stolte af.” Samtidig underminerer han også enhver ansats til at sige, at beboerne på øerne stadig lider under eftervirkningerne af slaveriet og den økonomiske armod som udbytningen og salget til USA medførte.
Polfoto/Kühn Hjerrild Melissa.
Det er interessant at de fleste danske politikere – i hvert fald når de sidder i regering – gerne slår syv kors for sig med hensyn til at undskylde på landets vegne for ugerninger, som danske myndigheder har begået før i tiden. Adskillige ledende politikere har allerede skyndt sig ud at sige, at en undskyldning til de danske-vestindiske øer er meningsløs. Men som retorikeren Lisa Villadsen har analyseret, er der mange meningsfulde eksempler på den slags undskyldninger i andre lande, ja selv i Danmark er der nogle (bl.a. Anders Fogh). Om dette har hun skrevet bl.a. skrevet en lærerig artikel på danmarkshistorien.dk.
I det hele taget er talen fuld af gode værdier, som i betydelig grad er dem, de aller fleste danskere kan bekende sig til. Det er en feel-good-tale par excellence. Det kan gå fremad for os alle, trods alt det, der ikke bliver nævnt. Alle kan og skal ”blive vindere”.
Som i grundlovstalen hyldes danske velfærdidealer. Men gang på gang kan man komme til at føle en underlig tomhed og tvivl - hænger det her overhovedet sammen? Vi skal for eksempel sørge for, at ”alle kan få de kvalifikationer, der skal til, for at de også har et arbejde om fem år. Ti år. Femten år.” Også? Alle? Har alle da et arbejde nu? Kan de få det inden for de næste femten år? Løkke holdt talen med særdeles sikker beherskelse af fremførelsen.
Timingen var ny: kl. 18 og direkte tv. Som dronningen - men meget sikrere og mere professionelt. Direkte henvendelse. Løkke er meget bevidst om betydningen af den slags. Han hakker ikke i ordene og rasler ikke på grotesk vis med papirerne - som han flytter på i rette takt, skønt hans øjne stift ser ind i teleprompteren og dermed virker, som om han ser os, seerne, direkte i øjnene. Hørt én gang og uden nøje gennemlæsning af ordene kan den tale sagtens have skabt ”feel-good” stemning i danske hjem, selv hos dem, der ikke husker Matador - eller ikke gider se den igen.
Ja, vel går det i en vis forstand altid ”fremad” - men hvad ligger der og venter på os dér fremme?
