sharenting, oversharenting, forældreselfieskabet
Like lige min baby

Like lige min baby. Forældrekærligheden er i den grad gået online. Nogle gange ender det i forældreselfieskab og overdeling. Hvorfor? Kilde: Getty

Skrevet af

Vilhelm Grønbæk

10 artikler

0 indlæg

Like lige min baby. Forældrekærligheden er i den grad gået online. Det kan blive for meget, og når det er for meget, kaldes det oversharenting. På dansk: lidt for meget se mig, se mit fantastiske liv og mine fantastiske børn. Altså, når en slags forældreselfieskab tager over og erstatter forældrerollen.
Men hvad handler sharenting overhovedet om? Og skal man skamme sig eller være stolt over alle de lykkelige, likede billeder af ens børn på SoMe? Kforum har talt om fænomenet med Maja Sonne Damkjær, der forsker i forældreskab på sociale medier og har skrevet ph.d.-afhandling om medialiseret forældreskab. 
 
Hvad er oversharenting?
Oversharenting er et begreb dannet af Harry Campbell fra The Wall Street Journal, hvilket dækker over forældres overforbrug af sociale medier til uhæmmet at poste løs med indhold om deres børn. Her taler vi hovedsageligt babybilleder, miniputfodboldkampe osv. Alle forældre har lysten, men for nogle stikker det helt af. 
 
Hvorfor deler forældre så mange billeder af deres børn?
 
“Vi har et behov for at etablere en identitet som menneske, men også som familie, og de sociale medier er rigtigt gode til at tilfredsstille det behov,“ siger Maja Sonne Damkjær, 
 
Harry Campbell beskriver i sin artikel fra Wall Street Journal, hvordan hans barndom, ligesom de flestes, var foreviget i fotoalbums hjemme hos forældrene.
 
I dag har vi stadig fotoalbums, de ligger bare ikke på en støvet hylde, men på en smartphone – og i rigtigt mange tilfælde på de sociale medier. Det er blevet naturligt for os at have en digital tilstedeværelse.
 
“På samme måde, som vi tager telefonen, når den ringer, så kan det blive en vane at dele billeder på sociale medier for at holde kontakten. Det leder mig hen til de muligheder, sharenting giver. Det kan bruges til at holde kontakt med andre, til at udveksle råd og erfaringer om familielivet og til at udtrykke sin identitet som forælder.” 
 
Når vi deler billeder, og de så bliver liket, er det som små opmuntringer og beviser på, at vi ser og følger med i familiens liv. Det viser, vi er der for hinanden, og kan bidrage til, at vi hjælper og ser hinanden mere.
 
Etablerer og vedligeholder relationer
Vi deler mere og mere, både med den nære vennekreds og familie, men i den grad også med resten af verden. 
 
Når forældrene er blevet en del af SoMe, tvinger de børnene ufrivilligt med ind som statister i deres online persona. Kilde: Getty
 
“Forskningen viser dog, at det ikke kun handler om digitale medievaner, behov for kontakt, synlighed og anerkendelse i rollen som forælder. Der er også et pres for at deltage og dele ud af vores liv på social medier. Den form for pres er til dels socialt, men delingen bliver også fremmet af den måde, diverse sociale platforme er skruet sammen på. Hvad der kunne kaldes det teknologiske pres. De her platforme nudger os til at dele visse typer information for at blive hængende. Det kan være alt fra at dele livsbegivenheder og familieforhold til forslag om at ‘tagge’ fotos.“
 
De sociale medier nudger os til at dele mere, end hvad vi måske ellers ville gøre. Ifølge The Wall Street Journal er det SoMes lette tilgængelighed, der skubber os ud i oversharenting. De mener, at det nudge er med til at presse forældre fra sharenting til oversharenting. Men ifølge Maja Sonne Damkjær handler sharenting også om et socialt pres. 
 
“Det sociale pres går ud på, at forældre i varierende grad oplever at blive mødt med en forventning om, at de deler ud af deres familieliv og forældreskab på sociale medier. Det kan komme til udtryk ved, at folk i netværket efterspørger fotos af børnene eller udtrykker undren, hvis forældrene undlader at dele billeder og information om familielivet – for er der mon så noget galt?”
 
I en britisk undersøgelse ser vi, at forældre deler næsten 200 billeder om året af deres barn, indtil det fylder 6 år. Det vil svare til, at der ligger omkring 1.000 billeder af barnet på sociale medier, inden det er fyldt 5 år.
 
De voksne har – helt ligesom de unge – et behov for at fortælle verden om sig selv. Ifølge forsker Katrin Tiidenberg er mennesket af natur optaget af at afbilde sig selv. Når de voksne så skal afbilde sig selv eller rettere opbygge en online persona, betyder det selvfølgelig, at deres børn bliver inddraget i deres fortælling.
 
Men vi taler om små børn og babyer i disse tilfælde; det kan jo ikke skade nogen. Vel?
 
Spørgsmålet om, hvad man må dele, er ikke ligetil
Når det drejer sig om kærlighed, sorg eller at lære at cykle, ved forældrene bedre end børnene. Men når det kommer til sociale medier, er forældrene lige så meget ude, hvor de ikke kan bunde, som børnene, fordi udviklingen er gået så hurtigt. 
 
“I nogle familier er sharenting ikke noget, man spekulerer så meget over, fordi det at dele sit liv på sociale medier allerede er en så internaliseret og integreret del af ens liv, og mange andre i netværket også deler deres familieliv.” 
 
Delingen af tusindvis af børnebilleder kan virke overvældende og vække irritation hos modtagerne, men sharenting har først og fremmest betydning for barnet.
 
Det kan være sjovt for forældrene at dele ens barns mentale nedbrud på grund af, at havregrøden bliver serveret i den forkerte skål. Men spørgsmålet er, om barnet vil bryde sig om at blive fremstillet på den måde, og hvordan billedet vil blive modtaget i fremtiden.
 
Udfordringerne ved at dele
Maja Sonne Damkjær peger også på andre udfordringer ved sharenting: 
 
“Når man deler billeder af sine børn på sociale medier, bidrager man til den online dataprofil, som platformenes algoritmer tegner af barnet, fx via billedgenkendelse. Vi ved ikke, hvor disse data havner, eller hvad de bliver brugt til i fremtiden.“
 
Leah A. Plunkett har skrevet bogen Sharenthood, der kommer godt omkring de udfordringer, der er med sharenting. I hendes blog ved samme navn beskriver hun, hvordan dataindsamling ikke kan, men vil komme til at ske, når vi bruger SoMe som forældre. Men det er kun toppen af isbjerget, for ved at dele alle disse billeder kan man endda komme ud for identitetstyveri. 
 
Det er knyttet til en anden problematik, nemlig hvilke rettigheder barnet har, som beskytter dem? 
 
Hvis vi ser i databeskyttelsesloven, ja, så er der ikke meget hjælp at hente til et barn, der er under 13, og Datatilsynets vejledning er, at et barn er modent nok til at give samtykke til behandling af persondata, når barnet er 15 år. 
 
Et godt udgangspunkt er altid at spørge om lov, før man deler billeder af andre, og det gælder også børn, påpeger Maja Sonne Damkjær. Man kan også tage et kig ind på Børns Vilkårs hjemmeside og se deres råd for deling igennem kampagnen “Kunsten at dele”.
 
“Når det drejer sig om børnene, er der naturligvis en begrænsning for, hvornår de er gamle nok til at give deres samtykke. Børn skal dog ikke være ret gamle, før forældrene kan begynde at inddrage dem ved tale om og vise, hvad de gør, når de tager og deler billeder.”
 
Sharenting er en særlig udfordring for de kendtes børn. Tag f.eks Gwyneth Paltrows datter, Apple Martin. Paltrow poster nemlig billeder af datteren uden hendes samtykke. Eller herhjemme i Danmark, hvor Uffe Holm har fået kritik for at gøre sin mindreårige datter, Holly, til internetstjerne. Kilde: Instagram
 
Maja Sonne Damkjær fremhæver også en anden udfordringer ved sharenting:
 
“Det kan måske være sværere at komme ud af ens forældres onlinemanifestering af, hvem man er, og skabe en anden historie om sig selv.”
 
Hvis denne onlinemanifestering så også omhandler, at man som barn har haft adfærdsproblemer eller læringsvanskeligheder, så er det selvfølgelig ikke sjovt, at den information ligger på nettet. 
 
Når det gælder sharenting, står to retsprincipper over for hinanden: på den ene side forældrenes ret til at ytre sig, på den anden side barnets ret til privatliv. 
 
Man skal dog huske, at det, der bliver lagt på nettet, altid vil være der. 
Ja, man kan slette et Facebookopslag eller et billede på Instagram, men det eneste, der skal til, for at billedet er foreviget, er, at en person tager et screenshot, eller man bruger en tjeneste som Wayback Machine
 
Eftersom tiden går, og flere vokser op med et liv på nettet, bliver vi mere opmærksomme på efterfølgerne. Kilde: Getty
 
Men vi er blevet bedre til at reflektere over, hvad der kan ske, og hvad der sker bag kulissen på internettet, ifølge Maja Sonne Damkjær:
 
“Min vurdering er, at der er kommet en skærpet opmærksomhed omkring det, vi deler. Samtidig er der kommet en øget erkendelse af, at børn har et behov for, at vi inddrager dem i og lader dem være medbestemmende over, hvad der bliver delt af dem.“
 
Vi er også blevet opmærksomme på de alternative muligheder, vi har, når det kommer til at dele de oplevelser, vi har haft med vores børn, med andre. 
 
Her taler vi om private fotoalbums omline, som kun den nære familie har adgang til, eller en Messenger-tråd med udvalgte deltagere. Der er flere, som vælger ikke at lægge billeder ud på en Facebook- eller Instagramprofil med mange hundrede venner eller følgere, men tilfredsstiller behovet for at dele igennem mere private kanaler. 
 
Hvis man stadig er i tvivl om, hvad der er op og ned, når det kommer til sharenting som forældre, så kommer Maja Sonne Damkjær her med fem gode råd til dem, der stadig føler sig som Bambi på glatis:
 
  1. Tag stilling til det digitale forældreskab på sociale medier. 
Tænk over, og tal med din partner om, hvad I har lyst til at dele: Hvad er ok, og hvad er ikke. Det er også en god idé at tage stilling til, hvordan man forholder sig til andre, fx familie og venner, som gerne vil dele billeder af ens børn. Desuden er det en god idé at beslutte sig for, om man vil dele familielivet via en offentlig eller en privat profil og sørge for at justere privatlivsindstillingerne herefter.
 
  1. Lad være med at dele nøgenbilleder. 
Selvom man selv synes, det er uskyldigt, så er det god idé at lade være med at dele nøgenbilleder af sine børn. De fleste platforme tillader det overhovedet ikke, og man ved ikke, hvor de billeder kan ende.
 
  1. Reflektér over, for hvis skyld man deler billederne.
Er det et sjovt billede? I så fald er det noget, barnet selv vil synes, er sjovt i fremtiden, eller er det mere noget, hvor man griner af barnet end med barnet? Man kan forestille sig, hvad barnet ville sige til det i fremtiden, og om man selv ville bryde sig om, at andre delte noget lignende af en selv. 
 
  1. Tænk over, at du som forælder både er gateopener og gatekeeper.
Det er dig, som skal giver eller begrænser dit barns personlige data på sociale medier. Det er først og fremmest dig, som beslutter, hvad der bliver delt hvor, med hvem og hvornår. 
 
  1. Inddrag barnet i delingen.
Spørg dem så vidt muligt om lov, før du deler og respektér deres holdning. Inddrag mindre børn i billeddelingen ved at sætte ord på det, du gør, når du tager og dele billeder af dem på sociale medier.
 

Relaterede artikler

Hvordan brander du dig selv i sommerferien? - Hvor skal du holde ferie, hvis du skal styrke dit personlige brand, og hvad skal du undgå for ikke at smadre det i somme...
SoMes ni største coronatrends - 2020 blev året, hvor vi alle lærte at holde onlinemøder og webinarer, at internetshoppe og forsøge at få vores staycatio...
Slipsedrengene slår igen - Slipset er pist væk. Selv det blå erhvervsliv, fra Mærsk til Ørsted, har smidt slipset. Ikke mindst takket være Silicon ...
Instagrimt er instacool - En halvspist donut efterladt i supermarkedets afdeling for rengøringsmidler, eller fire uforklarlige citroner og et styk...
Er du falsk positiv? - T-shirts med positive budskaber, kække emojis, lutter optimisme og lykke på Instagram, politikere, der klistrer et solid...
Cleanfluencers giver dig ren samvittighed - En influencer er ellers noget, de fleste forbinder med en glansbilledlig montage af det rigtige tøj, den æstetiske bolig...
Er medierne de rette til at redde vores demokrati? - Det er smukt at se, hvordan to af landets stærkeste og mest troværdige medieprofiler i denne weekend har nægtet at gå i ...

Giv din stemme

21 stemmer
4,0/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Online analytiker

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.