Føljeton bør blive i beta
Det pibler frem med digitale initiativer, der vil redefinere den måde, vi forbruger og interagerer med journalistik på. For nylig har et stjernebesat team lanceret Føljeton som det første store digitale medie af de nye herhjemme. De journalistiske ambitioner er tårnhøje, men indholdet kan ikke bære platformen alene.
Endelig sker der noget nyt på de danske skærme. Efter at aviserne siden internettets begyndelse har forsøgt at oversætte deres trykte indhold til digitale formater med mere eller mindre held, er der nu langt om længe ved at komme seriøse bud på gennemgribende nytænkning af den digitale publicisme herhjemme.
Det er der både behov for og vilje til. Behov, fordi de annoncefinansierede digitale medier står over for udfordringer med for brede produktporteføljer, for lidt fokus og et konstant pres fra bannerreklamer og prerolls og alverdens kreative kommercielle løsninger, som læserne, lad os være ærlige, hader. Vilje, fordi nok er nok, synes mantraet at være. Der må være måder at udkomme på digitalt, som ikke er bundet op på ultrakorte deadlines og en nyhedstsunami, der ikke stopper foreløbig.
Føljeton - et nyhedsmagasin til mobilgenerationen. Kilde: Føljeton.
Troen på et økonomisk bæredygtigt alternativ og en anderledes måde at udgive journalistik på har fået Oliver Stilling, Lasse Lavrsen, Lars Trier Mogensen, Nikolai Thyssen og Johannes Wehner til at forlade deres respektive job og starte Føljeton. Allerede før lanceringen var konceptet så stærkt, at de fem herrer formåede at rejse imponerende 4,4 mio. kr. i statsstøtte fra Kulturstyrelsens Innovationspulje og yderligere tre mio. kr. fra private investorer.
Nyheder til den mobile generation
Føljeton er et nyhedsmagasin for den mobile generation. Hos Føljeton er indholdet netop en række føljetoner, der skifter, når emnerne synes at være udtømte. De kan køre i en uge, og de kan køre i flere år. Dertil kommer en daglig kuratering af nyheder leveret i et kortere format, der kaldes for Revy. Det særlige ved Føljeton er, at det først og fremmest er tænkt som historier skrevet til mobiler og tablets, sekundært til større skærme. Alt efter hvem man spørger, har mobiltrafikken efterhånden overhalet trafik fra desktop, og i kølvandet på det lægger Føljeton sig – meget interessant.
Det særlige ved Føljeton er, at det først og fremmest er tænkt som historier skrevet til mobiler og tablets, sekundært til større skærme. Kilde: Føljeton.
Føljeton har den fordel, at deres produkt aldrig skal konkurrere med et eksisterende produkt i deres egen portefølje. De har ikke en 250 år gammel papiravis, der stadig betragtes som hovedproduktet af ledelsen. De har ikke trykkerier i Jylland, rabatklubber på Fyn eller fordelsprogrammer med rabat til kulturelle oplevelser i hovedstaden. De har slet og ret kun ét produkt, en digital publikation, der udkommer alle hverdage. Føljeton er født med “no strings attached”, om man vil.
Det giver også plads til en helt masse andre fordele: Føljeton bestemmer selv, hvordan de taler om sig selv. De bestemmer selv, hvordan deres kommende marketingafdeling skal bygges op, og om den overhovedet skal være der. De har fuldstændig frihed til at lege med formater, eksperimentere med indholdet og undlade at skrive om de ting, de ganske enkelt ikke har lyst til at skrive om.
Gevinst til de arbejdsløse
Men Føljeton starter også fra nul og skal nu ud og finde læsere, der vil betale for at blive lukket ind i fællesskabet. Føljeton har til en begyndelse sat sig som mål at have 10.000 betalende abonnenter. Eller medlemmer, som de kalder dem. Et abonnement koster beskedne 49 kr. om måneden, og Føljeton har allerede høstet sympatipoint og medlemstal ved at forære gratis adgang til alle arbejdsløse i Magistrenes A-Kasse. Et klogt træk, for den anden vej går et sponsorat fra Magistrenes A-Kasse til Føljeton, og hvis den arbejdsløse læser en skønne dag finder et job og fastholder sit abonnement som betalende læser, har alle vundet.
Føljeton som medie beskrevet i fire punkter. Kilde: Føljeton.
Lad os starte med at kigge på formen: Jeg er interesseret i det umiddelbare udtryk, Føljeton har, og den brugervenlighed, der skal være på et digitalt, journalistisk medie for overhovedet at holde mig fast. Ingen har tid til at gå i dybden med Føljetons egne begrundelser for valg af design og brugeroplevelse, og hvis det ikke fungerer intuitivt, forsvinder interessen desværre hurtigt. Der er i forvejen masser af digitale publikationer, hvor designet og indholdet går op i højere enhed.
Vi er i beta, står der. Begrebet er lånt fra den digitale verden, hvor for eksempel et site eller en app betragtes i beta på stadiet lige før, det lancerer. Nogle bruger også begrebet som et udtryk for konstant at optimere, udvikle og forbedre – “always in beta” – så jeg forventer, at der kommer til at ske mere. Og, ikke mindre vigtigt, hvis der er få ting på siden, der ikke er skruet helt på pads, vil tvivlen komme Føljeton til gode. Om beta-fasen er tidsbegrænset eller et grundvilkår i Føljeton-verdenen, fremgår ikke.
Hver enkelt artikel præsenteres med stort baggrundsbillede, der går til kanten af skærmen. Artiklens tilhørsforhold til den specifikke føljeton er gjort klart, så vi kender temaet. Forfatterens navn står med småt, og der er ligeledes en tidsangivelse i minutter på artiklens læselængde, så man kan se, om den kan nå at nydes på togturen, eller om den er for lang. Smart.
Et eksempel på en føljeton, hvor læsetiden altid bliver oplyst, så læseren ved, hvad han kaster sig ud i. Kilde: Føljeton.
Man skal lige blive venner først
Præsentationen af hver enkelt artikel er meget stor, måske endda for stor, og skrifttypen med seriffer og det boksede design råber på noget luft og noget let, der kan trække det i en mere elegant retning. Fra toppen er der to artikler, før vi kommer til Revy. Revy er præsenteret med preview på et par linjer, som faktisk rækker, hvis man ikke vil ind og bruge et minut på at læse hele den korte artikel. En hurtig gennemgang af de af Føljeton fremhævede vigtigste områder, vi som læsere skal vide noget om.
Efter Revy skifter menuen til at hedde Uge, og jeg ved ikke umiddelbart, hvad det dækker over: Betyder det, at hele sidste uges indhold så er hældt ud? Eller er det blot et udtryk for det, vi taler om i denne uge? Det sidste, tror jeg. Men hvorfor ikke bare lade artiklerne komme, som de bliver publiceret, uden at sætte dem ind i en ugentlig ramme? De færreste begivenheder starter vel mandag morgen og slutter fredag eftermiddag.
Jeg savner desuden en publikationsdato. Uge rummer flere artikler som dem, jeg mødte i toppen af siden. På nuværende tidspunkt bemærker vi også, at topmenuen er gledet med ned, og at der er tre streger i højre side af dem, som nok gerne vil have et tryk. Trykker vi på dem, kommer alle fem føljetoner frem. Aha, nu begynder overblikket at komme. Det er en smule sent, men OK, vi skal lige blive venner. Og næste gang, jeg kommer ind på siden, trykker jeg som det første på menustregerne for at få et overblik over de føljetoner, jeg kan læse.
Føljetons artikler tager typisk mellem 9 og 15 minutter at læse. Kilde: Føljeton.
De fem føljetoner runder desuden også sitet af i bunden, før jeg kan læse, at det var alt fra deres verden, at de udkommer hver dag kl. 12, og at verden drøner videre indtil da. En fin måde at afgrænse sit indhold på og lade de andre om den tynde nyhedsdækning, Føljeton her klart tager afstand fra.
Det bringer mig videre til indholdet. Hvis Føljeton skal være et opgør med den måde, der bliver tænkt digital journalistik og layout på i Danmark, skal ordene også omsættes til handling. Artiklernes længde er typisk mellem 9 og 15 minutter, altså i den længere ende af den klassiske nyhedsjournalistik. De fem føljetoner har, da denne kritik bliver skrevet, titlerne Grønt guld, Zlatan, Det 5. forbehold, Asylland og Paris. Den kvikke læser vil også hurtigt bemærke, at de enkelte artikler med en tilsnigelse (mon det er tilsigtet?) kan opdeles i føljetoner, så enkelte afsnit i princippet kan stå selvstændigt. Får man bygget en share-funktion ind i sitet, vil det åbne for nogle spændende perspektiver.
Grønt guld, Zlatan, Det 5. forbehold, Asylland og Paris
I denne uge kan Føljeton bryste sig af skribenter som Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Stine Ellerbæk, Thomas Aue Sobol, Lasse Telling, Tor Nørretranders, Nagieb Khaja, Anja Bo og Mads Nygaard. Enkelte røster har udtrykt skepsis over for Føljetons komplette fravær af kvinder i virksomheden, men på skribentfronten vil fordelingen gøre selv Dansk Kvindesamfund glade. Vi har at gøre med solide, tunge navne, der ikke nødvendigvis har journalistik som deres fag, men som netop derfor gør det hele mere interessant.
Der er ikke en eneste kvinde i virksomheden. Til gengæld er kvinderne i høj grad til stede på skribentfronten. Kilde: Føljeton.
Tag for eksempel grundlæggeren af Venligboerne, Mads Nygaard, som Føljeton sendte til de nedbrændte asylcentre i Tyskland i selskab med Tao Lytzen. En mindre genistreg at give mikrofonen til en af de stemmer i asyldebatten, der har forstået, hvordan man spiser en elefant: En bid ad gangen. Fokus synes at være på den faglige ballast, udsynet og nuancerne, hurra for det.
En af de vel nok største populærvidenskabelige tænkere herhjemme, Tor Nørretranders, skriver om Vejle. Hvad ved Tor Nørretranders om Vejle, tænker man, og hvad vil Vejle mig? Vejle vil en hel masse, særligt på den bæredygtige front, og Nørretranders formår at skrive om Vejle med perspektiv på en global bevægelse om resiliens, der berører os alle og kan være løsningen på vores udfordringer med flygtninge, klimaforandringer og forskning.
Hvad er en føljeton egentlig, tænker du? Kilde: Føljeton.
Én føljeton hedder Det 5. forbehold, og her bliver jeg forvirret. For det handler om asyl og flygtninge, men Asylland er jo sin egen føljeton? Det 5. forbehold kendes, hvis jeg har forstået det ret, som danskernes mentale forbehold over for EU, og føljetonen er i sin indledende beskrivelse da også bundet op på afstemningen om retsforbeholdet den 3. december. De to artikler, der udgør Det 5. forbehold, vil dog sagtens kunne ligge i føljetonen Asylland, og jeg er som læser forvirret over, hvad det er, den store rammefortælling er.
Vi møder også Zlatans fænomenale person på godt og ondt. På trods af hans ansvar for det danske landsholds kvalifikations-deroute er han en evig kilde til fascination, men, wow!, fem artikler og over en times læsestof, så meget elsker/hader vi ham vist heller ikke.
Paris har selvsagt en føljeton med tre selvstændige historier. Og nu er vi ved at røre noget, hvor man som læser bliver en smule usikker på, hvad Føljeton står for. Formatet med føljetoner er meget interessant. Men i ordet og ideen føljeton ligger også en forventning om en konstant udvikling, og det bliver interessant at se, hvordan den fremover bliver håndteret.
"Føljetonerne skal fungere som springbræt, ikke som spændetrøje"
Der ligger en udfordring for Føljeton i at finde en balance mellem de begivenheder, der udvikler sig meget drastisk, og så de begivenheder, der, som for eksempel klimadebatten, næsten er gået i stå. Udfordringen ligger i at give historierne nogenlunde samme føljetonformat, så læseren ved, hvad det er, han eller hun får i disse føljetoner. Føljetonerne skal fungere som springbræt, ikke som spændetrøje. En situation som efterdønningerne af terroren i Paris, der udvikler sig hurtigt, kalder på nogle eftertænksomme holdninger, når læserne er sultne efter at høre dem. Tankesættet efter tragedien skiftede hurtigt; først var vi forvirrede, så vrede, så hævntørstige, så selvransagende, og så blev det weekend igen.
Hvis Føljeton skal være relevante, er det nødvendigt, at de positionerer sig som det go-to-sted, hvor man automatisk søger hen for at få den bedste dækning, der er fri af breaking news-sensationer. Det kræver man-power at levere tungt stof med grundig vinkling, og hvis man forfalder til den nemme løsning, ender Føljeton blot som, gys, en avis på nettet.
Og det vil Føljeton ikke være, fornemmer man hurtigt med baggrundsjournalistikken, som Føljeton allerede har vist gode eksempler på med for eksempel asyl- og klimahistorierne. Føljeton formår fint at matche disse lidt tungere emner, der ikke er bundet op på en ultrakritisk aktualitet, med dem, hvor det virkelig brænder. Man føler som læser, at man er hele paletten rundt.
Føljeton udkommer hver dag kl. 12, men holder lav profil i weekenden. Kilde: Føljeton.
Kort sagt handler publicering på nettet om forførelse og tid og forbindelsen mellem de to. Forførelse, fordi vi skal lokkes ind og læse og, hvis bølgerne går højt, måske endda dele historierne videre. Og tid, fordi den er knap og meget værdifuld, og derfor fra læsernes side bliver forvaltet med omhu. Det ligger i Føljetons natur at et enkelt emne skal være stort nok til også at bære en føljeton, og med det må der som minimum forventes en kompleksitet, der kan tillade en sag at blive anskuet fra flere vinkler. Den slags kræver tid.
Føljeton udkommer på hverdage kl. 12, og måske med undtagelse af – og med al respekt for – de arbejdsløse i Magistrenes A-Kasse kender jeg meget få, der lige kan tage 15 minutter ud af en dødtravl tirsdag for at gå i dybden med Vejles klimaomstilling. Det eksakte udgivelsestidspunkt er mindre vigtigt, men jeg tror, Føljeton vil opnå større konvertering, hvis de i stedet for at udkomme på mail kl. 12 rykker udsendelsen til enten tidligt om morgenen eller hen på eftermiddagen. Og hvorfor er der stille på mailen i weekenden, når det er her, jeg for alvor har tid?
Læseren skal tages bedre i hånden
Netop fordi dækningen er grundig, strider den i sin natur mod det mobile format, hvor læserne er mere flygtige, og opmærksomheden kan være svær at fastholde. Der ligger en stor udfordring i navigationen og Føljetons design generelt. Nok er siden skabt til mobilen og gør brug af et par nogenlunde smarte funktioner, men brugeroplevelsen vil have godt af et par fokusgrupper med folk, der ved, hvad de taler om, samt et team af designere og udviklere, der kan omsætte de gode ideer og input til et design, man rent faktisk forføres af og fastholdes i.
Både på forsiden og på selve artikelsiden har Føljeton lagt sig an på en stil, der er kasset, men den risikerer meget nemt at blive klodset. Jeg savner luft og lethed, jeg savner elegance, jeg savner, at jeg nogenlunde intuitivt ved, hvor det er, jeg kommer hen, hvis jeg klikker på en knap. Det gør jeg simpelthen ikke i dag. Jeg tror på, at man skal tage læseren i hånden, for føler man sig ikke velkommen og tryg, trækker man sig hurtigt. Og selvom Føljeton er "mobile first", vil det også være en god ide at kigge på en versionering af siden til desktop, der udnytter pladsen bedre og tillader mere dynamik.
Forbliv i beta!
Det er min formodning og forhåbning, at Føljeton ikke måler sig med de traditionelle danske medier, når de formulerer deres journalistiske og publicistiske ambitioner. Derimod bør Føljeton rette blikket mod udlandet og særligt USA, hvor de største medier samtidig også er de mest innovative, hvad angår narrativ journalistik i en digital kontekst.
De senere år har teknologiske landvindinger tilladt digitale fortælleformer, der kan få selv papirprofeter til at fyre op i pejsen med avisen fra i dag, og grænsen for interaktivitet bliver konstant skubbet.
"Jeg håber, at Føljeton vil være i beta for altid. De er kommet et langt stykke, og selvom godt begyndt er halvt fuldendt, er det vigtigt at holde sig for øje, at der aldrig er nogen målstreg på nettet."
Jeg håber, at Føljeton vil være i beta for altid. De er kommet et langt stykke, og selvom godt begyndt er halvt fuldendt, er det vigtigt at holde sig for øje, at der aldrig er nogen målstreg på nettet. Der skal konstant udvikles, forbedres og omstilles, ikke blot på det journalistiske plan men også på det teknologiske. Så vidt jeg har læst mig frem til, skal redaktionen bestå af yderligere otte fastansatte journalister. Hvis jeg var dem, ville jeg også ansætte to designere, der samtidig kan kode.
Potentialet i Føljeton er enormt, og indholdsmæssigt er mediet kommet ambitiøst fra start. Hvis potentialet i det samlede produkt skal indløses, skal sammenhængskraften mellem værdisæt, journalistik og design sikres allerede nu og konstant udvikles, som Føljeton vokser. For det gør Føljeton forhåbentlig.
____
I maj 2015 lavede mit firma, Double, crowdfunding-kampagnen for Zetland, detnyezetland.dk, der rejste over en halv million kroner og samlede 1.200 nye medlemmer. Siden crowdfunding-kampagnen har vi ikke arbejdet for Zetland og har derfor ingen særlige interesser eller præferencer for Zetland.
