Sådan vinder anti-vaxx
Antivaccinebevægelse er de seneste år vokset fra at være en marginal digital bevægelse til en reel sundhedstrussel. Men hvorfor er bevægelsen overhovedet så succesfuld?
Kernen i de fleste landes coronastrategi er at finde en effektiv vaccine og gennemføre vellykkede vaccinationsprogrammer. Men der er desværre et problem: På tværs af de europæiske lande falder opbakningen til vacciner. I Danmark svarer 20 % af befolkningen, at de er i tvivl, om de vil tage en vaccine, mens 10 % ikke vil. I Tyskland faldt andelen af folk, som er villige til at tage en vaccine fra 70 % til 63 % fra april til juni 2020.
En af grundene kan være den efterhånden både store og stærke antivaccinebevægelse, som for tiden har stor succes med at mobilisere på sociale medier
Det sker også herhjemme. Vores seneste rapport viser, at de ti største antivaccinegrupper på Facebook voksede med 100 % fra marts til august. Dertil kommer, at en række influencers er begyndt at mobilisere på vegne af antivaccinebevægelsen. Kilde: Getty
Imens ser virologer, epidemiologer og resten af lægevidenskaben måbende til: Kan det virkelig passe, at vi er ved at tabe opbakningen til et af de største lægevidenskabelige gennembrud i verdenshistorien? Svaret er ja, og her kommer et bud på, hvorfor antivaccinebevægelsen er så succesfuld:
Anti-vaxxere har en nemmere kommunikationsopgave:
Alle, der nogensinde har arbejdet med adfærd og kommunikation, ved, at det er meget nemmere at få folk til at afholde sig fra at gøre noget, end det er at få folk til at gøre noget. På den måde har vaccinemodstanderne en nemmere opgave – de skal ”bare” overtale folk til at lade være med at få stukket en nål i armen.
Læg dertil, at de færreste nok er fans af at få stukket en nål i armen til at starte med. Tag et par andre eksempler til sammenligning: Stort set alle kan være med, når det handler om at spritte hænderne af. Det er nemt og ikke specielt ubehageligt. Lidt flere ville nok helst være fri for at tage mundbind på i offentlig transport. Det er alligevel ret indgribende at dække ansigtet til og desuden ikke vildt behageligt. Men at få en nål stukket i armen med en relativt ny vaccine? Uha. Forestil dig, at kuren mod corona var at få boret en visdomstand ud – så skulle de fleste nok finde et argument for at lade være.
Det gør vaccinekommunikation til den sværeste form for adfærdskommunikation, som coronakrisen vil byde på, netop fordi den kræver, at vi gør noget, som de fleste egentlig synes, er ubehageligt. Det gør omvendt antivaccinemobilisering relativt nemt.
Misinformation og frygt virker
Antivaccinebevægelsen er i høj grad leveringsdygtig i misinformation og konspiratorisk indhold. For mange mennesker kan det virke overraskende, at det at sprede misinformation faktisk virker. Men i virkeligheden er der intet nyt i, at negativ kampagne virker. Der er heller intet nyt i, at negativ kampagne ikke nødvendigvis behøver at være sand for at virke. Misinformation om vacciner er udbredt, for ikke at sige en hel ”videnskab” i sig selv. Konspirationer blander sig med dårligt researchede artikler, partiske forskningsartikler og alternativ helsemedicin, der lover bedre behandling. I vores seneste rapport har vi afdækket misinformation om vacciner i Skandinavien. En ting kan man konkludere: Det virker, og det virker særligt, fordi det er med til at sprede frygt.
Denne artikel påstår fx vaccinerede børn oftere bliver syge end ikkevaccinerede børn:
Eller hvad med dette forfærdelige ubehagelige videoklip af en baby i kramper, der er ved at blive vaccineret. Klippet stammer fra antivaccinedokumentaren ”A Shot In The Dark”, som ligger frit fremme på YouTube i adskillige eksempler. Måske et meget godt eksempel på, at det ikke er de sociale medier, der skal løse problemet med misinformation. Kilde: YouTube
Hvem vil ikke gerne spare sine børn for det? Kramper, autisme, følgesygdomme og bivirkninger. På den måde kan antivaccinemisinformation noget rent kommunikativt: Den kan så en lille frygt og en nagende tvivl, som kan være umådeligt svær at komme af med igen, når en læge, du ikke kender, en dag skal sprøjte en væske, du ikke forstår, ind i dig eller dit barn.
Anti-vaxxerne er mere aktive og bedre digitale krigere
Et nyt studie i det internationale tidskrift Nature viser, at anti-vaxxere faktisk er bedre til at mobilisere end vaccinetilhængere på Facebook. De er mere aktive, deler mere indhold og er bedre til at engagere sig i diskussioner med det, forfatterne kalder ”vaccinetvivlere”.
Anti-vaxxerne ved, at hvis de ikke kæmper for deres sag, så vinder de ikke. På den måde anerkender de kampen og engagerer sig i den og flytter hurtigere og mere effektivt folks holdninger til vacciner. Vaccinetilhængerne diskuterer derimod mest med andre vaccinetilhængere, der kan bekræfte hinanden i, at de har ret.
De er dårlige til at flytte holdninger, fordi de er dårlige til at komme ud af deres egen boble. Vi har en tendens til at opfatte vaccineskepsis som noget, der foregår i et ekkokammer i de mørke kroge af internettet, men i virkeligheden er det vaccinetilhængere, der er fanget i deres egen filterboble! Kilde: Getty
Anti-vaxxerne har den digitale spillebane for sig selv
Den grundlæggende forskel på anti-vaxxere og vaccinetilhængere er altså, at anti-vaxxerne anerkender, at der er en informationskrig i gang. De er godt klædt på med argumenter, de er aktive, de er digitalt organiserede, de har en sag. I vores seneste kortlægning fandt vi 38 grupper og sider på Facebook, hvor antivaccinemisinformation deles mellem mere end 200.000 Facebookfølgere.
Det er omvendt svært at finde det samme engagement for vacciner. Det er svært at finde myndigheder, organisationer eller borgergrupper, som aktivt forsøger at bruge sociale medier til at forklare, hvilke gode ting vacciner har bragt med sig. De eneste, der reelt kæmper imod anti-vaxx-bevægelsen, lader til at være de sociale medier, der forsøger at stoppe spredningen af misinformation. Det har dog ikke stoppet vaccinemodstanden i at sprede sig til flere og flere mainstream-influencers.
”Hvad er din holdning til vacciner?”
Efter vi er udkommet med vores artikel, har flere spurgt mig: ”Hvad er egentlig din egen holdning til vacciner”. Det har jeg studset over, fordi det aldrig rigtigt har slået mig, at jeg burde have en sådan. Jeg har heller ikke en holdning til ”piller” eller kræftbehandling. Jeg har det udgangspunkt, at det som lægen anbefaler, formentlig er det rigtigste.
Men spørgsmålet varsler en fremtid, hvor helbredsspørgsmål i højere grad bliver et spørgsmål om personlige holdninger. Lægerne frygter allerede i dag ”Dr. Google” og det faktum, at mange patienter møder op til konsultation med en allerede selvresearchet idé om deres diagnose.
På den måde er antivaccinebevægelsen del af en større tendens, hvor tilliden og troen på autoriteter og myndigheder falder. Det er en bevægelse, som trives i et informationsmiljø uden klar hierarki og struktur. For få år siden havde vi nok forestillet os, at spørgsmålet om at blive vaccineret ville være noget, vi blev bedt om at forholde os til på et personligt og værdimæssigt plan. De færreste ville stille spørgsmål ved, om deres børn skulle vaccineres eller ej.
Men det er netop det, som antivaccinebevægelsen opfordrer os til: Lav din egen research. Få din egen holdning. Alle eksperterne er alligevel ikke til at stole på.
Og faktum er, at hvis man begynder at søge på nettet, så er der masser af beviser for, at vacciner er farlige. Det er bare ikke nødvendigvis sandt. Men det er også sjældent, at fakta har vundet et en informationskamp på internettet.
