Lille Dorph mod store stygge TV2

Mette Bluhme Rieck gør sit arbejde som journalist. Hun gik kritisk til den nu tidligere tv-vært Jes Dorph under et interview i Aftenshowet, og det var der rigtig mange, der var utilfredse med. På Facebook vel at mærke, hvor Jes Dorph har en stor og loyal følgerskare.
“Han bruger ikke ét sekund af sin airtime på at sætte sig i de to kvinders sted, udover lige kort at nævne, at han ikke er vred på dem – lidt på samme måde, som man siger ‘nu er jeg jo ikke racist’, lige før man siger noget racistisk. Det virker ikke oprigtigt.“ Kilde DRTV
“Han bruger ikke ét sekund af sin airtime på at sætte sig i de to kvinders sted, udover lige kort at nævne, at han ikke er vred på dem – lidt på samme måde, som man siger ‘nu er jeg jo ikke racist’, lige før man siger noget racistisk. Det virker ikke oprigtigt.“ Kilde DRTV
af Anne Kirstine Cramon
‘Massiv kritik af tv-vært på Aftenshowet efter Jes Dorph-interview’, skriver Berlingske, men hvor er kritikken berettiget? Lad os starte med selve interviewet. Det virkede, som om Jes Dorph også selv var overrasket over, at han ville blive foreholdt nogle kritiske spørgsmål. Egentlig viser han en god portion overskud til at begynde med, men overskuddet forsvinder i takt med, at spørgsmålene bliver mere kritiske. Han udviser en fin respekt for intervieweren, Mette Bluhme Rieck, men forsøger også at frame det, som om sagen er en uretfærdig retssag. Det er den bare ikke. Det er en HR-sag, og derfor er det at tale om den, som om det var en strafferetlig sag, komplet forfejlet.
 
 
Det virker næsten, som om han forsøger at imitere en retssag ved at vidne, forsvare sig selv og fremlægge beviser. Han nedtoner det faktum, at han ikke er ansat af TV 2, og at TV 2 er i deres fulde ret til at bestemme, hvem de ønsker på skærmen, og at pille selv de mest erfarne skærmtrolde af, hvis ikke kanalen mener, at vedkommende repræsenterer deres værdier. Storylinen er klar: Det er lille, stakkels Jes Dorph mod store stygge TV 2.
 
 
 
Han vil ikke rigtig tale om sagerne – til trods for, at han selv har fremlagt dem i Politiken. Det er ubehageligt for ham at tale om, må vi forstå. Det er klart, at det ikke er særlig rart at skulle tale om en sådan sag, men det er nu engang et vilkår, når man selv er afsenderen af detaljerne i sagen.
 
Jes Dorph lykkes i den grad med sit spin. Han har ændret hele historien fra at handle om en advokatundersøgelse, nogle anonyme indberetninger og et ønske fra TV 2 om, at han ikke længere kan være deres ansigt udadtil på primetime tv, til de facto at handle om, at to anonyme kvinder i fuld offentlighed har udråbt ham som krænker, hvorefter TV 2 har fyret ham foran hele Danmarks befolkning.
 
Jes Dorph lykkes også med et godt spin på det, Sofie Linde satte i gang, hvor Linde dengang sagde, at man ikke skulle sætte navn på sin krænker. Dorph bruger det spin til at angribe de to kvinder, men glemmer belejligt nok den mellemregning, der hedder, at de to kvinder har sat navn på Jes Dorph, men at det er sket i en intern advokatundersøgelse, ikke i offentligt regi. Men den mellemregning glemmer han – måske bevidst –  for det er en meget belejlig og også effektiv strategi, for han får hele sin følgerskare til at agere en hær, der forsvarer ham og angriber de to kvinder – og studievært Mette Bluhme Rieck – på Facebook.
 
Han bruger ikke ét sekund af sin airtime på at sætte sig i de to kvinders sted, udover lige kort at nævne, at han ikke er vred på dem – lidt på samme måde, som man siger ‘nu er jeg jo ikke racist’, lige før man siger noget racistisk. Det virker ikke oprigtigt.
 
Han taler om den opbakning, han selv har fået, men ikke om de ekstreme tilsvininger, de to anonyme kvinder får. Og han vælger ikke at benytte lejligheden til lige at opfordre sin følgerskare til at skrue en smule ned for retorikken over for de to kvinder. Ved ikke at gøre det legitimerer han også tilsviningerne af de to kvinder, der lige nu foregår på Facebook. For de har begået den store brøde, at de  – efter TV 2’s opfordring – har indberettet de oplevelser, de nu engang har haft med Jes Dorph Pedersen. For som kvinde i de her sager er man oppe mod en overmagt, når man har en folkekær tv-vært med 30 år på bagen stående på den anden side. Der er både i Jes Dorphs eget kommentarspor og på Aftenshowets tale om en helt ekstrem udskamning af to kvinder, der netop har gjort det, de skulle – nemlig at indberette to sager, der skulle indberettes.
 
Jeg har tidligere selv været ude med riven over for Aftenshowet og kritiseret dem for at være lige så bløde som den sofa, deres gæster sidder i. Det, må jeg i den grad erkende, er ikke længere tilfældet, og jeg æder med glæde mine egne ord. Mette Bluhme Rieck gik i den grad til Jes Dorph, da det blev hans tur til at gæste sofaen.
 
Abdel Aziz Mahmoud og Mette Frederiksens næsten infamøse interview. Kilde Go’ aften Live
 
Det samme gjorde Abdel Aziz Mahmoud, da han hos Aftenshowets kusine, Go’ aften Live gik til sin egen chef, TV 2’s programchef, Lotte Lindegaard, ligesom han for et par måneder siden gik til statsminister Mette Frederiksen i dagene efter minkskandalen – hvor hele mediebranchen måtte undskylde for at have været forudindtagede med hensyn til interviewet.
 
Det er glædeligt, at de klassiske bløde medier stepper up og går til stålet, når det er nødvendigt. For rent historisk har både Go’ aften Live og Aftenshowet været platforme, hvor man har kunnet komme ind og blive strøget med hårene, og derfor har det ofte været en platform, som politikere har valgt, når der var bommerter på menuen. Så kunne man gæste et af de ovennævnte programmer og fremstå sympatisk og få lov til at bringe sine budskaber frem uden nogen form for kritik. Sådan er det ikke længere. Den kedelige nyhed er dog, at Abdel Aziz Mahmoud slipper noget mere nådigt fra at lave et kritisk interview end sin kvindelige kollega, Bluhme Rieck. 
 
Forskellen på at være en mandlig og en kvindelig kritisk journalist. 
 
Hvis man har lyst til at mærke stemningen på Facebook og i øvrigt foretage et lille antropologisk studie i ikke-digitalt indfødte, skal man tage et kig i Facebookgruppen For alle os, der støtter Jes Dorph. Og Jens Gaardbo’, der i skrivende stund har knap 15.000 medlemmer. Der er ingen tvivl om, at Jes Dorph har en stor og loyal følgerskare. Og de er ude med fakler og høtyve lige nu.
 
Der bliver i gruppen skabt en fælles sandhed, der ligger temmelig langt fra fakta i sagen. MeToo-sager er generelt udtryk for et grundløst hysteri.
 
"Som licensbetaler opfordrer Lasse her den ikke-licensfinansierede kanal TV 2 til at fyre deres programchef, Lotte Lindegaard”. Skærmbillede fra Facebookgruppen For alle os, der støtter Jes Dorph. Og Jens Gaardbo.
 
Lene er i tvivl om, de to anmeldere overhovedet eksisterer. Skærmbillede fra Facebookgruppen For alle os, der støtter Jes Dorph. Og Jens Gaardbo.
 
Hvis du vil gøre noget, kan du eventuelt skifte dit profilbillede til dette, hvor Jes Dorph Pedersens navn er stavet forkert. Skærmbillede fra Facebookgruppen For alle os, der støtter Jes Dorph. Og Jens Gaardbo.
 
Hvis vi skulle tage dette segments udgydelser til troende, så er det helt rigtigt, når Berlingske skriver, at der er massiv kritik af Aftenshowet efter interviewet med Jes Dorph. Problemet er, når medierne gør det, der sker på Facebook, til et udtryk for en folkestemning. Det er det ikke. Det er et udtryk for en Facebook-stemning, og på Facebook er stemningen ofte temmelig dårlig. 
 
Skeler man til Twitter og Instagram, hvor den yngre generation opholder sig, fordi de ikke gider Facebook længere, er stemningen en ganske anden, og der er i langt højere grad sympati for kvinderne og MeToo-sagen. Her havde Berlingskes overskrift skulle ændres til: “Massiv kritik af tidligere vært på Go’ aften Live efter kritisk interview”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også