Biden spiller Trump-kortet

Kan Demokraterne modstå amerikansk politiks tyngdelove og holde fast på flertallet i begge Kongressens kamre til midtvejsvalget den 8. november 2022? Det afhænger af, om Biden formår at spille-Trump-kortet, og om økonomien vender tilstrækkeligt. Men en ting er sikkert: Polariseringen øges.
Biden bider tilbage mod Trump og MAGA i en primetime-tale fra byen, hvor det amerikanske demokrati blev født, Philadelphia. Foto: Getty Images
Biden bider tilbage mod Trump og MAGA i en primetime-tale fra byen, hvor det amerikanske demokrati blev født, Philadelphia. Foto: Getty Images
af Jakob Sand Kirk

Historiens logik trækker i republikansk retning  

I mange måneder har det set ud til, at den almindelige historiske logik om, at præsidentpartiet går tilbage ved det amerikanske midtvejsvalg, hvor der halvvejs inde i præsidentperioden skal vælges nye medlemmer af Senatet, Repræsentanternes Hus og medlemsstaternes guvernører, også vil holde den 8. november 2022. Typisk har det ledt til, at præsidenten mistede flertallet i et af kamrene og blev fastlåst frem til næste præsidentvalg. Med Bidens meget snævre flertal, og historisk lav og faldende vælgertillid, var der intet, der tydede på, at 2022 skulle være anderledes. Senatet, der med en 50/50-fordeling alene går til Demokraterne, fordi visepræsidentens stemme tæller med, ville med al sandsynlighed falde. Men også Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har 221 af de 435 pladser hang i en tynd tråd.
 
 

En historisk god modstander

Men den seneste tid er det lysnet for Demokraternes håb om at bevare et greb om magten i Washington D.C. Og meget tyder på, at det er samme kanin, Biden kan trække op af hatten, som da han blev valgt i første omgang. Eller snarere omvendt: Det er den samme kanin, der kan trække de demokratiske vælgere til stemmeurnerne – nemlig Donald Trump. 
 
 
Joe Bidens trumf er igen Trump, og nu ser det ud til, at han lagt strategien derefter. I en tale i sidste uge slog han en ny hård tone an mod Trump og Make America Great Again-delen (MAGA) af det republikanske parti. Biden kravlede op på historiens vingesus i Independence Hall i Philadelphia, netop der, hvor USA’s uafhængighedserklæring blev underskrevet, og angreb Trump og MAGA-republikanerne for at være udemokratiske.
 
“Donald Trump and the MAGA Republicans represent an extremism that threatens the very foundations of our Republic.” – Joe Biden 
 
Ifølge Biden er Trump og hans MAGA-kreds udemokratiske for de: “promote authoritarian leaders and they fan the flames of political violence”. Og han angriber direkte MAGA-teorien om den store valgsvindel: “You can’t love your country only when you win”.
 

Grund til Trumptimisme?

Så måske er der grund til lidt optimisme i det demokratiske parti? Eller som The New Yorker kækt kalder det Trumptimism.
 
Hvad der trækker i den retning, er, at Trump var den faktor, der forenede demokratiske vælgere og skabte det største vælgertal nogensinde ved det seneste præsidentvalg. Og Trump fylder stadig mere i medierne, da han både blander sig i Republikanernes primærvalg, og fordi undersøgelserne efter 6. januar-angrebet på Kongressen og sagen om Trumps tilsyneladende lemfældige omgang med officielle dokumenter og statshemmeligheder stadig vokser. Og Trump skruer ikke ned for retorikken. Tværtimod. 
 
Med til at nuancere billedet er dog de politiske tyngdelove, som er bagtæppe for ethvert valg. Den første naturlov, der bliver testet i 2022, er den allerede nævnte, at det siddende parti typisk mister vælgere ved midtvejsvalget, fordi det ikke længere rider på en bølge af optimisme. Men måske ophæves denne lovmæssighed af frygten for Trump og MAGA-lomanerne?
 
 
Den anden naturlov er økonomiens tyngdekraft. Amerikanerne stemmer i høj grad efter, hvad de tror, er godt for deres privatøkonomi. Det handler om økonomien. Hvis spørgsmålet, vælgerne stiller sig selv, bliver det, Reagan stillede i 1980, kan det blive svært for Biden: ”Are you better off than you were 4 years ago?” Omvendt ser det lige nu ud til, at inflationen bøjer af, og benzinpriserne falder lidt igen. Kan der tales en vending frem, kan Biden måske bide sig fast.
 

Den 28. oktober 1980 i en debat med Jimmy Carter spurgte Ronald Reagan amerikanerne: "Are you better off than you were 4 years ago?" 
 

Amerikansk polarisering

Uanset om Trump eller Biden ”vinder midtvejsvalget”, er denne valgkamp og Bidens angreb på Republikanerne, om at de er autoritære og udemokratiske, et skridt længere ned ad polariseringsvejen i amerikansk politik, som er blevet stadig tydeligere den seneste årrække. 
 
En udvikling, der blandt andet er blevet beskrevet af Ezra Klein i Why We’re Polarized. Klein analyserede i 2020, hvordan den grundlæggende polarisering i USA i disse år bryder ud i lys lue, når partier, sociale skel og medier tilsammen skaber en dødsspiral, med Trump i midten:
 
“Today, our political coalitions are our social divisions, and that changes everything. When there is a rift within a party, the incentive is to bridge it, or ignore it, to maintain cohesion and retain wavering voters. When the rift is between the parties, the incentive is to escalate, to sharpen differences and mobilize supporters. The technological and financial understructure of politics and media transformed in ways that reinforced the polarization of the parties, as nightly newscasts and daily newspapers gave way to the quivering nervous system of Twitter, the identitarian incentives of Facebook, the shouting on cable news. These institutions are in feedback loops with each other, and what is fed back and forth, growing louder and louder, is conflict, collision, and fury. Donald Trump is that system summoned into human form, a social media savant and cable news favorite who rode the feedback loop of outrage into the White House. He understood our divisions better than we did, and that is seen, in our age, as a form of political genius.“
 
I forlængelse af Kleins analyse kan føjes, at Trump og MAGA ikke bare former Republikanerne i deres billede, men Demokraterne former sig selv som Trumps modbillede og grundlæggende afviser dem som demokratiske modstandere. Polariseringen er total. Dette forstærkes yderligere af, at grupper af progressive minoriteter kæmper for deres gruppes unikke forhold med udgangspunkt i deres gruppeidentiteter. Denne progressive kamp kan lede til yderligere polarisering, når den ikke ses som led i en samlet bevægelse for alles muligheder og rettigheder som borgere. Denne bevægelse gør, at amerikanernes tro på institutionerne også undermineres fra venstrefløjen, påpeger Jonathan Martin og Alexander Burns i This Will Not Pass: Trump, Biden and the Battle for American Democracy. Så der er rig grund til pessimisme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job