AfD's buldrende branding

Medierne har med partiformanden dr. Frauke Petrys demonstrative udtræden af parlamentsgruppen ikke været sene til at opfange undergangstonerne i AfD-spektaklet. Men spørgsmålet er, om denne afspaltning af måske 10 mandater ikke er forprogrammeret i det højrepopulistiske DNA?

Og hvad værre er, om AfD – med det mediehysteri, som har bragt dem langt – ikke netop står med den perfekte platform for at kunne italesætte partiets modstand mod indvandring og ”asylkaos”, EU og ”Genderwahn”. Det sidste står for en overdreven fremhævelse af homoseksuelle og transpersoners rettigheder.

Et af AfD's bannere med overskriften 'Verdenskanslerindens spor gennem Europa', der viser terrorangreb fra 2016-2017 med antal sårede og omkomne i store europæiske byer. Nederst står sloganet 'Forbered dig, Tyskland'.

Medierne har ufrivilligt promoveret AfD

En erfaren Tysklandskender som tidligere chefredaktør Siegfried Matlock medgiver, at medierne – nok mest ufrivilligt – også har været med til at promovere AfD:

”Jeg forestiller mig, at de ville have fået 15 % af stemmerne, hvis de ikke var kommet med forskellige højreekstremistiske udfald. Omvendt har medierne ikke levet op til deres forpligtelse om at udvise neutralitet overfor de forskellige partier. Der har i talkshows og debatter hersket en modvilje mod AfD, som har talt til traditionelle protestvælgere. Senere er AfD, der stod dårligt i vælgermålinger i sommers, kommet stærkt igen. På TV-stationerne har de tænkt: Skal vi ikke invitere AfD? Det gavner seertallene! Man kan sige at denne kombinerede bevægelse af afvisning og så invitation i medierne har fjernet fokus fra de største partier til fordel for spektaklet og dramaturgien omkring det 3. største parti.”

Vælgervandringer fra 2013 til 2017, brutto. Vælgere gået til AfD fra andre partier minus de vælgere, der er gået til de andre partier.

Doppelspitze strategipapir

Hvis Alternative für Deutschland er blevet systematisk kanøflet ind i magtens korridorer, så kan man sige at denne vindersituation med akademisk sikkerhed er foruddiskonteret i det 33-siders strategipapir ”Demokratie wieder herstellen” som blev lækket tidligere på året.

Jeg har læst det. Det er gennemarbejdet, og det hviler frem for alt på nogle kommunikative maksimer, som har bevist deres værdi i den politiske markedsføring. Strategipapiret indeholder en gennemtænkt segmentering, som identificerer de fem mest attraktive målgrupper, der strækker sig over hele det traditionelle politiske spektrum fra bekymrede spidsborgere i CDU over arbejderstemmer i SPD til arbejdsløse, som frygter social deroute.

Et AfD-banner med teksten 'Nye tyskere? Dem laver vi selv' og sloganet 'Forbered dig, Tyskland'.

De lettere kaotiske omstændigheder, protestpartiet arbejder under, bliver i papiret karakteriseret som ”business as usual”. Kadrene advares igen og igen om ikke at blive fanget i alle mulige komplicerede politiske mainstreamdiskussioner, men om at holde sig til korte slogans. Den stadige gentagelse af det, man er kendt for, bringer mere succes end hele tiden at skulle komme op med noget nyt. Fokus på enkeltsager har forrang frem for et helhedsbillede. Provokerende slogans er vigtigere end lange, komplicerede udredninger, som skal stille alle tilfredse.

AfD begraver demokratiet

AfD har ved Gud heller ikke stillet alle tilfredse. Hvor den detroniserede socialdemokratiske leder Martin Schulz nu taler om AfD som ”die Totengräber der Demokratie” (demokratiets kirkegårdsgravere), mener AfD selv, at de fremmer demokratiet ved dels at få traditionelle sofavælgere til at stemme, dels ved at italesætte ubekvemme sandheder. Strategipapiret er så overlegent og så meget på forkant, at det fremhæver AfD’s pædagogiske rolle med at ”udløse kollektive læringsprocesser i de gamle partier.”

AfD’s strategipapir og kommunikative praksis bærer klare reminders om gammeldags oldschool-branding, nemlig at skabe opmærksomhed, overtale forbrugeren eller vælgeren og forstærke denne overtalelse gennem gentagelse og frekvens – for at hæve brand awareness. Underforstået, jo mere kvalificeret stimuli, jo større afsætningsmæssig effekt. Vælgerne er i denne sammenhæng objekter, som kan styres gennem plakater, events, annoncer og internetbannere.

Problemet med old school-tilgangen er, at den kan bruges til at vinde et valg, men ikke dur, når konkrete politiske udfordringer skal løses. Vi ser det i USA, hvor Donald Trump, trods den enorme goodwill som traditionelt omgærder det præsidentielle embede, vedvarende fremstiller sig selv eller bliver fremstillet som en opblæst og indbildsk nar, et levende eksempel på Peter-princippet; en ellers dygtig leder, som forfremmes til det punkt, hvor inkompetence indtræffer.

Magtens mange kompromiser truer med andre ord med at underminere den massive protest og spontant opbyggede begejstring, som bar den tysk-amerikanske kandidat ind i embedet.

Endnu en harmevækkende AfD-kampagne med teksten 'Burkaer? Vi holder på bikinier' med sloganet 'Forbered dig, Tyskland' nederst.

Nedtonet akademikermagt

Trumps tyske pendant har ingen tilkendegivne ambitioner om total magtovertagelse. Tværtimod fremhæver strategipapiret igen og igen det fordelagtige ved at indtage proteststandpunktet og ikke blive fedtet ind i gammelpartiernes misere.

Siegfried Matlock fremhæver, at AfD nu er den parlamentsgruppe med flest højtuddannede akademikere. I modsætning til for eksempel Dansk Folkeparti har AfD i partitoppen ikke et underskud af veluddannede.

Tværtimod ser man en overrepræsentation af alle mulige slags akademikere, herunder juristen Beatrix von Storch, der som født hertuginde af Oldenborg er slægtning til dronning Margrethe og det danske kongehus, men også barnebarn af Hitlers finansminister og Det Tredje Riges sidste udenrigsminister, Johann Ludwig Graf Schwerin von Krosigk.

Arven efter dr. Goebbels

Strategipapiret handler ikke mindst om at undgå at blive genstand for stigmatisering og sammenligninger med nazismen. Man må gå ud fra, at Beatrix von Storch hellere vil associeres med dronning Margrethe og Oldenborg-slægten end greve Krosigk. Men nu hvor de historiske højreradikale erfaringer forligger, er det med AfD’s chefkommunikationsrådgiver Thor Kunkel, 54, i sigtekornet, at associationer til Hitlers kommunikationschef dr. Joseph Goebbels smiger sig ind.

Ikke på det politiske plan, hvor Goebbels viste sig at være et uhyre, men på karriereplanet er der en vis sammenligning.

Udgangspunktet for Goebbels' stræben var en humanistisk, kosmopolitisk position — han skrev bl.a. romanen ”Michael”, der kom i 17 oplag — og havde venstreorienterede tilbøjeligheder (indtil han mødte Hitler). Kunkel, der bl.a. står bag de polemiske plakater her på siden, er derimod kosmopolit, ifølge LinkedIn Master of Arts fra San Francisco Arts Institute og kommunikatør hos bureauer som McCann Erickson og Young & Rubicam på steder som London, Amsterdam og Wallis i Schweiz.

Partiet AfD har vakt forfærdelse og sendt chokbølger igennem Tyskland.

Den forsmåede Skønaand

Akkurat som alle spindoktorers fader har Thor Kunkel en succesrig skønlitterær produktion bag sig, faktisk hele syv titler. ”Thor Kunkel er og vedbliver at være tysk stormester i trash,” hed det den 3. juni 2011 i der Standard.

Selv om chefrådgiveren burde være mere end tilfreds med AfD-kampagneforløbet – hans professionelle kalender er angiveligt fuldt booket til udgangen af 2019 – så er hans seneste blogindlæg på Thor-kunkel.com en lang, fornærmet og nærtagende tirade og udfald mod de kulturradikale og venstreorienterede kræfter, som angiveligt har søgt at reducere og stigmatisere ham som forfatter: ”Mit gennembrud som forfatter blev i realiteten revideret af venstrefascistiske kræfter.”

Han bebuder dernæst, at hans personlige brand vil få en renæssance i USA: ”Det er ikke muligt at forestille sig, at den tyske litterære scene – med sine enten senile eller psykisk syge kritikere – vil genopdage min litteratur lige med det første.”

Thor Kunkel en vogue

Disse hårde udfald står i grel modsætning til den højkonjunktur, som den stormombruste kommunikationsrådgiver netop nyder. Ville de fleste i Thor Kunkels position ikke prise sig kisteglade og lykkelige oven på den succes, som har fulgt den mest kontroversielle klient? Det, man læser, er imidlertid en usædvanlig lang tirade af nid og nag mod erklærede fjender i det litterære landskab.

Tilsvarende fandtes hos dr. Goebbels, der trods ekstrem succes og egen mikrofon/mixerpult-plug-in i Reichsrundfunk (så han til enhver tid kunne bryde ind i et hvilket som helst radioprogram) gjorde sig i tilsvarende smålige, tænker man, tirader mod kulturpinger, som havde lagt ham hindringer i vejen.

AfD og deres sikkert jublende kommunikationsstab opererer i krydsfeltet mellem legitim demokratisk debat og fascistiske reminiscenser. I disse dage er partiet ved at ansætte op mod 400 medarbejdere til at betjene de nye parlamentarikere, en del af disse kommunikationsfolk.

AfD-banner med teksten 'Islam? Det passer ikke til vores køkken' og sloganet 'Forbered dig, Tyskland'.

Thor Kunkel og Harris Media

Som strategiskriftet og eksemplet Thor Kunkel viser, er partiet ikke bange for at tænke ud af boksen. Og da navnlig ikke, når man mangler kommunikativ ekspertise. Under den succesrige valgkamp fik man den udfordring, at navnlig Google og Facebook obstruerede udbredelsen af Thor Kunkels anti-islam plakater på internettet og de sociale medier.

Derfor hyrede AfD ifølge Deutsche Welle den 30. august 2017 Harris Media, der er kendt for deres kampagner for Donald Trump og britiske UKIP. Gennem deres kontakter i Silicon Valley fik det texanske bureau AfD’s bannerreklamer placeret i de tyske medier! Harris Media havde også et trick med at forsyne almindelige AfD-tilhængeres postings på f.eks. Facebook med simple statements som ”Tolv år er nok” henover et foto af forbundskansler Angela Merkel. Først når man klikkede på fotoet, ville der komme et AfD-logo frem.

Et sikkert propagandistisk hit har været plakaten, som viser en masse blodrøde dækspor på kryds og tværs, tilføjet navnene på de seneste to års islamiske terroranslag i Europa med teksten: ”Verdenskanslerens spor gennem Europa” udbredt gennem AfD’s Facebook-konto. Altså en ublu hentydning til, at Merkels humanitære flygtningepolitik har skabt en kædereaktion af terror i Europa.

Harris Media var dog ikke så heldige med deres forslag om sloganet ”Deutschland den Deutschen” eller ”Tyskland kun for tyskere”. Amerikanerne havde ikke helt forstået, at forslaget bærer for store mindelser om nazi-parolerne fra Det Tredje Rige. Vincent Harris, der leder Harris Media, er dog under 30 år. Man kan sige, at der er rigelig med tid og rum til at optimere budskaberne.

Tilmed kan det siges, at AfD nu er på, hvad de sikkert selv betragter som rette spor. Ressourcerne er, takket været den tyske støtte til politiske partier, netop blevet mangedoblet. Vi kan forvente en kalkuleret opskalering af de politiske provokationer, som er så særegen for den yderste højrefløj.