Advice-stifter forlader bestyrelsen

Advices bestyrelse får to nye ansigter, da bureauets stifter Jesper Højberg Christensen og direktøren i Advices nye datterselskab Forte Advice træder ud.
Jesper Højberg Christensen træder ud af Advices bestyrelse, 30 år efter han grundlagde bureauet. Foto: PR
Jesper Højberg Christensen træder ud af Advices bestyrelse, 30 år efter han grundlagde bureauet. Foto: PR

30 år efter han stiftede Advice, træder Jesper Højbjerg Christensen ud af bureauets bestyrelse. Det skriver Bureaubiz.

Også Anja Thrane, direktør i Advices nye datterselskab Forte Advice forlader bestyrelsen.

”Både Anja og Jesper har ydet et kæmpestort bidrag i bestyrelsesarbejdet, og det har været en stor fornøjelse for mig at arbejde med dem begge to. For Jesper er tiden moden efter 30 års aktiv indsats i Advice til at give stafetten videre, og med etableringen af Forte Advice har Anja fået et nyt vigtigt fokus med at udvikle det nye selskab,” siger bestyrelsesforperson Nicolaj Vang Jessen til Bureaubiz.

To nye ansigter i form Kjersti Lund og Jakob Sand tiltræder bestyrelsen. De skal hjælpe med at indfri Advices 2025-plan.

CEO i Advice, Mille Klink, supplerer:

”Vi har en konsolideret position i Danmark med tre stærke forretningsben i kommunikation, brand og tech, og vi oplever en stigende relevans og efterspørgsel efter vores tilgang og rådgivning i en stadigt mere kompleks omverden. Senest har vi taget et markant ryk på teknologi med etableringen af Forte Advice i et joint venture med den norske vækstkomet Forte Digital, og vi arbejder efter en ny, ambitiøs 2025-strategi, hvor sustainability, tech og et større internationalt scope er bærende pejlemærker på tværs af forretningen. Så vi hilser bestemt de nye kræfter velkommen."

Den nuværende bestyrelse består af Nicolaj Vang Jessen, Kjersti Lund, Jakob Sand, og tidligere CEO i Advice Espen Højlund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også