Jon Stephensen undskylder sin opførsel

Jon Stephensen har været under stort pres fra medierne, der har bragt kritiske historier fra hans tid som teaterchef. Nu undskylder han.
Jon Stephensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jon Stephensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Folketingsmedlem for Moderaterne Jon Stephensen giver en "uforbeholden undskyldning" på Facebook til skuespillere og ansatte, som har oplevet hans adfærd som grænseoverskridende.
 
"Jeg har været teaterchef i 22 år. Jeg har kæmpet for kunsten og teatrets sag. Men artiklen fremlagt af TV 2 er en anden side af historien, og selv om jeg ikke er enig i alt fremlagte, må jeg erkende, at mennesker omkring mig har haft nogle dårlige oplevelser med mig som kollega og teaterchef," skriver Jon Stephensen.
 
Jon Stephensen har været under stort pres fra medierne, der har bragt kritiske historier fra hans tid som teaterchef, hvor han blandt andet forfalskede en underskrift og generelt er blevet beskyldt for ubehagelig opførsel og magtmisbrug. 
 
I går skrev Jon Stephensen på Facebook, at der ville komme historier i medierne, som han ikke kunne genkende. Nu undskylder han altså for sin opførsel.
 
"Det gør meget indtryk på mig. Jeg vil derfor gerne give en uforbeholden undskyldning til de skuespillere og ansatte, som har oplevet dette. Det har aldrig været min mening," skriver han
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også