Eksempelvis har Københavns Lufthavn haft store udfordringer med, at dårligt pakkede tasker og forvirrende væskeregler førte til stadig mere trængsel i sikkerhedskontrollen. Københavns Lufthavn har derfor lavet adfærdsdesignede pakkeborde, hvor passagererne i god tid før sikkerhedskontrollen kan pakke deres kufferter rigtigt. Pakkebordene anviser på en simpel og intuitiv måde, hvor hvad skal være i kufferten, og hvad der må tages med gennem sikkerhedskontrollen. Ved hjælp af de nye pakkeborde fik lufthavnen skabt et bedre flow gennem sikkerhedskontrollen og dermed minimeret trængslen.
Magnet-streamers til bilen var en del af Vejdirektoratets ”Hold til højre”-indsats.
Også Vejdirektoratet har gode erfaringer med adfærdsændrende kommunikation. Vejdirektoratet har med deres "Hold til højre"-kampagne forsøgt at gøre noget ved en af de største trængselskatalysatorer på vejene – nemlig bilister, der ikke holder til højre. Ifølge Vejdirektoratets tal mener hele 86 %, at de er gode til at holde til højre. Samtidig mener 77 %, at det er et stort problem, at bilister ikke holder til højre på motorvejen. Det er et godt eksempel på selvovervurdering. Vi ved alle, at der er et problem, men vi er samtidig overbeviste om, at problemet skyldes alle andres tåbelige adfærd.
Vejdirektoratets løsning indeholder bl.a. skilte og magnet-streamers, der udfordrer vores forståelse af rationelle anvisninger ved at tydeliggøre det åbenlyse med humor. Mindst lige så vigtigt for adfærdsændringen blev der samtidig kommunikeret, at politiet ville have særligt fokus på bilister, der ikke holder til højre. Ved at kommunikere denne varsling når budskabet betydeligt længere ud end ved de faktiske kontroller. Bilisterne blev på den måde skubbet i retningen af en bedre adfærd gennem både humor og pisk.
Ifølge Vejdirektoratets egne tal er 49 % af danskerne blevet mere opmærksomme på at holde til højre som resultat af kampagnen.
Et tredje eksempel er ProRail og NS Dutch Railways, som i Holland oplevede en stigning i antallet af passagerer. Det pressede de fysiske rammer på stationerne og skabte trængselsudfordringer, når folk skulle ind og ud af togene. De klassiske løsninger med skiltning blev droppet, og man valgte i stedet at installere en 180 meter lang LED-skærm i toppen af perronen.
I stedet for rationelle argumenter og anvisninger orienterer skærmen passagererne om det bedste sted at gå ind i toget via en intuitiv farvekodning. Disse farver viser tydeligt, hvor sæderne er optaget, og hvor de er ledige. Løsningen virker i dag både simpel og indlysende, men har alligevel effektivt været med til at sikre en optimal fordeling af passagerer på vej ind og ud af togene.
Ovenstående er alle gode eksempler på, hvordan der arbejdes med at ændre en konkret adfærd for at komme forskellige former for trængsel til livs. Og der er mange flere af slagsen: Alt fra delebiler og samkørselsservices, til nye og tiltagende mere intelligente trafiksystemer, der skal guide bilister uden om trængsel og, på sigt, koordinere hele byers trafik simultant og øjeblikkeligt, indeholder alle enorme potentialer.
Visualisering af fremtidens forbundne trafik, intelligente trafiksignalsystemer i Atlanta, Georgia, og samkørsel i Bangalore
I Atlanta, en af verdens mest trængselstunge byer, eksperimenterer man med intelligente trafiksystemer, som på sigt skal kunne koordinere hele byens trafik digitalt, og det estimeres at kunne reducere rejsetid på vejene med op mod 25 %.
Og i Bangalore i Indien, hvor trængsel koster byen 5 % af dens årlige økonomiske output, er en gruppe virksomheder gået sammen for at tackle trængsel ved at samkoordinere medarbejdernes pendling, indsætte busser til at fragte medarbejdere til og fra arbejde og give tilskud til medarbejdernes brug af offentlig transport. Det er indsatser, der ikke bare har sænket de enkelte medarbejderes daglige transporttid, men også reduceret den årlige CO2-udledning med over 335 tons.
Eksemplerne har alle det tilfælles, at de i bagklogskabens klare lys virker åbenlyse og banale, men at de ikke desto mindre har haft en stor effekt på den adfærd, man har ønsket at ændre.
Ændret adfærd kræver den rette dagsorden kombineret med adfærdskommunikation
Det rykker altså først for alvor noget, når vi med vores kommunikation forsøger at trigge bilisterne, cyklisterne, passagererne og alle de andre i trafikken til at ændre adfærd. Men hvad kan man som organisation eller virksomhed gøre for yderligere at skabe resultater og løse trængselsudfordringer?
Én ting er at skabe incitamentsstrukturer, der opmuntrer til en anderledes adfærd. En anden ting er at skabe en fortælling, der får den adfærdsændrende kommunikation til at passe ind i organisationens brede dagsorden.
Hvis vi vil have en stor gruppe af mennesker til faktisk at ændre adfærd, skal kommunikationen være troværdig. Uanset hvor sjov, banal eller alvorlig en kommunikation, man lykkes med at strikke sammen, så er den samlede fortælling afgørende for troværdigheden. Derfor er der behov for, at de konkrete adfærdsændrende tiltag understøttes af en bredere indsats, der skal sætte den rette dagsorden om den ønskede adfærdsændring.
Allerede i dag er det svært at komme uden om trængselsudfordringerne og deres konsekvenser. Og kigger vi frem mod 2030, ser billedet desværre kun meget mere dystert ud.
En del af løsningen bør være adfærdsændrende kampagner, der sikrer optimal udnyttelse af den eksisterende infrastruktur.
Løsningen ligger lige for: Brug adfærdsændrende kommunikation frem for rationelle oplysningskampagner, og flet kommunikationen ind i organisationens bredere fortælling ved hjælp af agenda-setting.