Årets 20 mest læste specialer

Hvert år bliver der indsendt mange specialer til Kforum. Hvis du ikke nåede at læse dem alle sammen, så får du her en liste med årets tyve mest læste specialer.
Når et socialt medie er selvterapeutisk, er titlen på årets mest læste speciale. Det er blevet læst hele 25.708 gange.
Når et socialt medie er selvterapeutisk, er titlen på årets mest læste speciale. Det er blevet læst hele 25.708 gange.
Årets mest læste speciale er skrevet af Marie Bjerrehuus Johansen, og det er blevet læst hele 25.708 gange.
 
Marie Bjerrehuus Johansen, uddannet fra Aarhus Universitet, er forfatter til specialet: Når et socialt medie er selvterapeutisk. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Specialets forskningsobjekt er det sociale medie mindet.dk, der er en virtuel mindelund, hvor pårørende til afdøde kan oprette en mindeside.
 
Specialet undersøger blandt andet, hvad der sker med kommunikationen i et retorisk perspektiv, når adressaten ikke kan modtage kommunikationen, samt om det er muligt at forene de to termer  ”selvterapi” og ”socialt medie”. 
 
Årets næstmest læste speciale er skrevet af Ulrik Vosgerau, og det er blevet læst 10.333 gange. 
Ulrik Vosgerau, uddannet fra Aarhus Universitet, er forfatter til specialet: Kommunikationspolitik som organisationsidé og -praksis. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Omdrejningspunktet for specialet er kommunikationspolitik, og hvordan man strategisk bør håndtere kommunikation i en stor offentlig organisation. Specialets case er Aarhus Universitet, og der bliver undersøgt de tre følgende spørgsmål: 
 
1. Hvad er en kommunikationspolitik, og hvad er dens funktion i en organisationskontekst?
2. Hvad er Aarhus Universitets aktuelle kommunikative udfordringer?
3. Hvorvidt corporate communication (strategisk kommunikation) som organisationsidé er blevet optaget af Aarhus Universitet?
 
Årets tredje mest læste speciale er skrevet af Marie Louise Plenborg og Christian Stenz Kirkebæk. Indtil videre har specialet haft 7147 læsninger. 
Marie Louise Plenborg og Christian Stenz Kirkebæk, uddannet fra Københavns Universitet, er forfattere til specialet: Den økonomiske debattør. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her

 

Specialet retter et kritisk blik mod økonomiens rolle i politisk debat fra et retorisk perspektiv. Specialet søger blandt andet at give svar på følgende spørgsmål: 

Hvordan udmønter det økonomiske fokus sig i argumentationen i politisk debat? Hvordan bruges denne form for argumentation? Hvilke retoriske funktioner har den? Og hvilke konsekvenser kan den have for debatten? 

 
Årets fjerde mest læste speciale er skrevet af Michelle Kaczor Skov, og det er blevet læst 5543 gange. 
Michelle Kaczor Skov, uddannet fra Aarhus Universitet, er forfatter til specialet: Kulturel branding i børnebranchen. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Specialet dykker ned i en ny måde, børnebranchen kan arbejde med sit omdømme og sin branding på: nemlig ved at prøve kræfter med Douglas Holts nytænkende kulturelle tilgang til brandingstrategier.
 
Specialet søger at bygge en del af broen mellem teori og strategisk praksis: Det gransker de dominerende ængstelser, ideologier og identitetsprojekter i småbørnsmødres liv for herudfra at kunne stille retningslinjer op for en kulturel brandingstrategi for børnebranchen.
 
Årets femte mest læste speciale er skrevet af Julie Marie Knudsen og Stine Aagaard. Specialet er blevet læst 4284 gange. 
Julie Marie Knudsen og Stine Aagaard, uddannet fra Aalborg Universitet, er forfattere til specialet: Kostprincipper til diskussion - hvem lytter forbrugerne til og hvorfor? Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Flere aktører melder sig på banen og fortæller forbrugerne, hvordan de på bedste vis spiser sundt, undgår livsstilsygdomme og viger udenom uhensigtsmæssige fødevarer.
 
Men hvem lytter vi til, når Fødevarestyrelsen ikke længere har monopol på sundhedsoplysning, og andre aktører pludselig fylder i mediebilledet? Dét undersøger specialet. For hvad er det, der er afgørende for, at vi følger nogle kostprincipper frem for andre?
 
Årets sjette mest læste speciale er skrevet af Rikke Kolding. Specialet har indtil videre haft 3937 læsninger. 
Rikke Kolding, uddannet fra Københavns Universitet, er forfatter til specialet: Regnbuen er stadig sort/hvid. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Specialet skriver sig lige ned i en diskussion af LGBT- tematikker og -repræsentationer i danske dramaserier. Mere præcist undersøger specialet følgende spørgsmål: 
 
1) Hvor fraværende er central LGBT-tematik og -repræsentation egentlig, og hvad betyder dette for seerne?
2) Hvordan skildres LGBT-personer i danske tv-dramaserier?
3) Hvad betyder måden, hvorpå vi skildrer seksuelle minoriteter, for deres selvbillede samt samfundets syn på dem?
 
Slutteligt diskuterer afhandlingen også, hvad en negativ repræsentation betyder for identifikationen med karaktererne fra de danske serier samt ens eget selvbillede.
 
Årets syvende mest læste speciale er skrevet af Julie Bergstrand-Christensen. Specialet har indtil videre haft 3345 læsninger.
Julie Bergstrand-Christensen, uddannet fra Syddansk Universitet, er forfatter til specialet: Den journalistiske fortællings kraft. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Specialet beskæftiger sig med fortællende journalistik som genre og dens påvirkning på læseren. Inden for journalistforskningen synes der at være en bred enighed om, at den fortællende journalistiks virkemidler rent faktisk virker, og genren er blevet set som en vigtig brik i (avis)journalistikkens redning.
 
Årets ottende mest læste speciale er skrevet af Stine Lundov og Sarah Tarp Logis. Specialet er blevet læst 2347 gange. 
Stine Lundov og Sarah Tarp Logis, uddannet fra Copenhagen Business School, er forfattere til specialet: Den magtfulde forbruger. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Med hjemmesider som Trustpilot, Facebook og Tripadvisor har forbrugere fået et utal af muligheder for at udtrykke og dele deres oplevelser og holdninger til brands.
 
Dermed har forbrugerne i langt højere grad end tidligere fået muligheden for at hæve deres stemme og påvirke, hvordan brands opfattes. Specialet undersøger, hvordan nutidens magtfulde forbrugere påvirker virksomhedernes tilgang til kommunikation.
 
Årets niende mest læste speciale er skrevet af Karoline Persdatter Gotfredsen. Det er blevet læst 2277 gange. 
Karoline Persdatter Gotfredsen, uddannet fra Roskilde Universitet, er forfatter til specialet: Kan B2B virksomheder skabe og styrke relationer via sociale medier? Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Flere og flere B2B-virksomheder (business-to-business) har taget sociale medier til sig som led i deres kommunikations- og/eller marketingsstrategi. Dette speciale bidrager til den begrænsede viden om, hvordan B2B virksomheder kan bruge sociale medier til at skabe og styrke succesfulde relationer.
 
I specialet undersøges globale B2B-virksomheders perspektiv på, hvordan de bruger sociale medier til at skabe og styrke succesfulde relationer. De valgte cases er alle veletablerede B2B-brands, der har eksisteret i mere end 50 år og er præget af et konservativt tankesæt.
 
Årets tiende mest læste speciale er skrevet af Marie Frost, og det har haft 1957 læsninger. 
Marie Frost, uddannet fra Københavns Universitet, er forfatter til specialet: Giv et like til vores medarbejder Peter! Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Mange virksomheder og organisationer bruger ”almindelige mennesker” i deres marketingindsatser som en slags ”menneskeliggørelse” af deres brand.
 
Dette ser vi også på de sociale medier, hvor fremhævelse af enkeltindivider kan bruges til at skabe opmærksomhed. Spørgsmålet er, om denne metode uproblematisk kan adapteres til hjælpeorganisationers kommunikation. 
 
Nogle af de organisationer, der i større eller mindre grad gør brug af metoden med at fremhæve enkeltindivider, er Røde Kors i Danmark, Danske Hospitalsklovne og Amnesty International Danmark.
 
Årets ellevte mest læste speciale er skrevet af Morten Hygum Sørensen. Specialet har indtil videre haft 1803 læsninger.
Morten Hygum Sørensen, uddannet fra Københavns Universitet, er forfatter til specialet: Finansielle udfordringer i en verden af gratis. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Udviklingen af profitable forretningsmodeller er afgørende for medievirksomhederne i den digitale tidsalder. Derfor prøver mange virksomheder at følge med tidens udvikling ved at producere indhold til de platforme, som forbrugerne efterspørger. En af disse platforme, som medievirksomhederne viser interesse for, er podcasten. 
 
Nye podcastproducenter står over for en betydelig udfordring: De skal forsøge at finde svaret på, hvorvidt det er muligt at tjene penge på podcasts. I specialet undersøges det, hvilken finansiel fremtid mediet går i møde, og specialets primære case omhandler Politiken, der i 2015 lancerede en større podcastsatsning. 
 
Årets tolvte mest læste speciale er skrevet af Jon Faber og Anna Meera Gaonkar. Specialet har indtil videre haft 1540 læsninger.
Anna Meera Gaonkar og Jon Faber, uddannet fra Københavns Universitet, er forfattere til specialet: På flugt fra familien. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Hvordan kan journalister fremstille præcise og konstruktive beskrivelser af problemer i etniske minoritetsmiljøer uden at stigmatisere etniske minoriteter? Det forsøger specialet På flugt fra familien at svare på ved at kaste et kritisk blik på behandlingen af æresrelateret vold i nyere dansk journalistik og skandinavisk forskning.
 
Årets trettende mest læste speciale er skrevet af Caroline Thing Baltzar Lundsteen. Det er blevet læst 1445 gange. 
Caroline Thing Baltzar Lundsteen, uddannet fra Københavns Universitet, er forfatter til specialet: Lad os dele! Sociale medier baner vejen for deleøkonomien. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Internettets teknologi og kultur er med til at bane vejen for et voksende deleøkonomisk forbrugsfænomen. Særligt de sociale mediers store udbredelse gavner deleøkonomien, blandt andet fordi de sociale medier i årevis har promoveret det ”at dele” som en naturlig, positiv og social handling.
 
Specialet er en genreanalyse af 14 udvalgte hjemmesider og apps, der faciliterer deleøkonomi mellem private forbrugere, og analysen undersøger, hvordan disse kan sammenlignes med SNS. Specialets empiriske analyse har et særligt dansk fokus, og GoMore.dk har status som den primære case.
 
 Årets fjortende mest læste speciale er skervet af Maria Schlosser. Specialet er blevet læst 1376 gange. 
Maria Schlosser, uddannet fra Aarhus Universitet, er forfatter til specialet: Brand journalism – troværdig journalistik?. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Der hersker efterhånden ingen tvivl om internettets voldsomme indvirkning på kommunikations- og journalistikfeltet. Vi har for længst hørt om dagbladenes lave læsertal, de faldende annonceindtægter, de pressede journalister, kommercialiseringen, osv.
 
Nu begynder vi også at høre om, hvordan internettet har været med til at skabe en flydende grænse mellem kommunikation og journalistik. Hvor de to felter førhen var adskilt, ligner virksomheders kommunikation – for eksempel i form af annoncer, reklamer og andre former for sponsoreret indhold – til tider journalistik i sådan en grad, at det kan være svært for modtagerne at kende forskel på redaktionelt og kommercielt indhold.
 
I specialet bliver det undersøgt, hvorledes brand journalism kan opfattes som troværdig journalistik gennem en analyse af Føtex’ kundemagasin.
 
Årets femtende mest læste speciale er skrevet af Anton Gade-Nielsen. Specialet er blevet læst 1295 gange. 
Anton Gade-Nielsen, uddannet fra Roskilde Universitet, er forfatter til specialet: Podcast er ikke bare radio på nettet. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Siden podcast opstod et sted i blogosfæren i starten af 00’erne er der sket meget. Det fik først sit navn i 2004 og efterfølgende sin berettigelse, da smartphones med internetadgang blev allemandseje. Alt kan tilgås alle steder, lige nu. 
 
Hovedformålet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan podcast bruges i hverdagen, og hvilke muligheder den digitale udvikling skaber for podcast i fremtiden
 
Årets sekstende mest læste speciale er skrevet af Nadia Hansen. Specialet er blevet læst 1262 gange. 
Nadia Hansen, uddannet fra Copenhagen Business School, er forfatter til specialet: Dansk, spansk og latinamerikansk forretningskultur. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Specialet undersøger kulturens rolle og de udfordringer og muligheder, kultur skaber for handel mellem Danmark, Spanien og Latinamerika.
 
Til trods for at Latinamerika i dag bryster sig med positive vækstrater og nogle af verdens mest åbne økonomier, er andelen af danske virksomheder, der har kastet anker ud for Spaniens tidligere kolonier, relativ lav.
 
Årets syttende mest læste speciale er skrevet af Sara Tatiana Schwartz Thomsen. Specialet er blevet læst 1241 gange. 
Sara Tatiana Schwartz Thomsen, uddannet fra Copenhagen Business School, er forfatter til specialet: Kan CSR og lobbyisme integreres?. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Virksomheder opfattes ofte som gode samfundsaktører, når de indgår i CSR-aktiviteter, men betragtes som beregnende, når de bruger politiske kontakter til at ændre lidt på lovgivningen.
 
Dette speciale undersøger, hvordan danske virksomheder balancerer CSR og deres politiske arbejde, samt diskuterer potentialerne ved i højere grad at integrere CSR med politiske discipliner såsom lobbyisme og public affairs.
 
Årets attende mest læste speciale er skrevet af Rasmus Blomqvist. Det er blevet læst 1196 gange. 
Rasmus Blomqvist, uddannet fra ITU, er forfatter til specialet: Den danske magtelites tilstedeværelse på sociale netværkssider. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
To ph.d.-studerende ved KU identificerede i 2015 en koncentreret magtelite bestående af 423 individer, som træffer de tungeste beslutninger i politik, fagforeninger, erhvervsliv og kulturliv. Deres fund strider med den brede opfattelse, der trives i dele af befolkningen, af Danmark som en klasseløs og egalitær velfærdsstat.
 
Specialet bygger videre på fundet af en magtelite ved at undersøge dens tilstedeværelse på de tre sociale netværkssider Facebook, Twitter og LinkedIn. Studiet af magteliten på sociale netværkssider er relevant, fordi sociale netværkssider er digitale sociale arenaer, som rummer potentialet til både at mindske og øge afstanden mellem magteliten og den resterende del af befolkningen. Sociale netværkssider kan dermed både udligne og forstærke den asymmetriske magtfordeling i samfundet.
 
Årets nittende mest læste speciale er skrevet af Karolina Szymbor. Specialet er blevet læst 950 gange. 
Karolina Szymbor, uddannet fra Aalborg Universitet, er forfatter til specialet: CPH's interaktive touch wall. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Specialet analyserer og evaluerer en ny digital kommunikationsplatform, en Interactive Touch Wall i Københavns Lufthavn. Denne er af lufthavnen og Københavns Kommune tænkt som et alternativ, der skal erstatte medarbejderne i lufthavnens turistinformation, og tilbyde automatiseret turistinformation i høj kvalitet.
 
I samarbejde med lufthavnen og Københavns Kommune analyserer og evaluerer specialet den første fuldt fungerende prototype af platformen, der er monteret i bagageområdet i ankomsthallen i lufthavnen. Baseret på teorier og metoder om brugervenlighed, brugeroplevelse og interaktionsdesign analyserer specialet interaktive digitale displays som kommunikationsprodukter og opstiller en analysemodel for at analysere og evaluere protypen. 
 
Årets tyvende mest læste og dermed listens sidste speciale er skrevet af Pernille Saabye. Specialet er blevet læst 948 gange. 
Pernille Saabye, uddannet fra Københavns Universitet, er forfatter til specialet: Popdigte. Du kan læse hele introduktionen til specialet her, eller du kan læse selve specialet her
 
Det populærkulturelle bliver i stigende grad anvendt til at forstå, diskutere og spejle vores senmoderne identitet og aktuelle samfundsbegivenheder med – for eksempel på Kforum. Denne praksis ses også i nyere skandinavisk litteratur, hvor flere især yngre digtere (i specialet kaldet en 2010’er- generation) inddrager populærkulturelle fænomener og referencer i deres tekster – både online og i bogværker.
 
Dette speciale sammenligner, hvordan 1960’er- og 2010’er-generationen inddrager populærkultur i deres poetiske praksis, og undersøger, hvilken betydning populærkulturens fiktioner har for de lyriske jeger, der træder frem i værkerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job