Comeback-konferencen KOM22
Efter først coronaaflysning og så virtuel afvikling var KOM-konferencen endelig tilbage i levende live. Og sikke et comeback. Dagen bød bl.a. på indrømmelser fra Anders Krab, fortællingen om Magnus Heunickes legendariske papskilt og indblik i alt fra Bellingcats open source-journalistik til debat mellem kulturministeren og Metas direktør for Public Policy.
af Mikkel Skov Petersen
Selv vejret fejrede tilsyneladende, at årets branche-event arrangedet af Kforum og Dansk Journalistforbund var tilbage. Den gamle fabriksbygning The Plant lå badet i solskin, mens dagens vært, Charlotte Harder, kommunikationschef i DJ, bød velkommen.
Efter pandemi og et chokerende krigsudbrud i Ukraine, der har marineret den underliggende truende klimakatastrofe, var det oplagt at skyde kommunikationskonferencen KOM22 i gang med at se fremad. Og det var præcis, hvad fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen fra Universal Futurist gjorde, da hun gav et højenergisk indspark om de tektoniske forskydninger under vores tid.
Der finder to forbundne bevægelser sted, fortalte fremtidsforskeren. En bevægelse fra “mere” til “bedre” og en bevægelse fra “tribal” til “planetary”. Det er bevægelser fra vækst til værdi og fra stammementalitetens “få-vinder-mange-taber-spil” til et planetarisk perspektiv, hvor alle vinder, og ingen (eller få) taber.
Så var dagen ligesom i gang, og de store perspektiver for arbejdet med kommunikation etableret.
#MeToo-shitstorm x 2: Krab åbnede (lidt) op
Næste punkt på programmet rummede dagens eneste lille drama. Mere om det senere.
Berlingske Medias koncernchef Anders Krab-Johansen har ad to omgange indtaget en ufrivillig hovedrolle det seneste halve år. Først i forløbet op til tidligere B.T.-chefredaktør Michael Dyrbys exit sidste år og senest efter afsløringen af, at Anders Krab-Johansen fik produceret en #MeToo-rapport om bl.a. medarbejdernes holdningstilkendegivelser på sociale medier.
Anders Krab-Johansen indtog KOM22-scenen iklædt en armygrøn skjorte eller trøje, der ledte tankerne hen på noget Volodymyr Zelenskyj-fashion.
Det var første gang, Anders Krab-Johansen offentligt reflekterede over forløbet. Og han gav da også både udtryk for erkendelser og indrømmelser. Grundlæggende viste interviewet, at der havde været en diskrepans mellem hans egen opfattelse af sagerne og så omverdenens opfattelse.
Anders Krab blev interviewet af Charlotte Harder og gav bl.a. udtryk for, at shitstormen omkring Dyrbys exit kom bag på ham. Siden Sofie Lindes tale havde Berlingske Media nemlig ifølge Anders Krab brugt mange ressourcer på opgør med sexisme og anden dårlig kultur.
“Vi havde et problem, og vi var i gang med at gøre noget ved det,” fortalte Anders Krab.
Koncernchefen gav også udtryk for, at det var en fejl at man havde et setup for at passe på Michael Dyrby, men ikke et setup for at passe på Berlingske Media.
Om den famøse rapport om #MeToo fortalte Anders Krab, at den gik halvandet år tilbage og havde til formål at afdække blinde vinkler.
Koncernchefen fortalte, at stik mod, hvad man har kunnet læse i et nyligt portræt af ham, så har koncernledelsen i Berlingske Media en flad, tillidsbaseret struktur. De to shitstorms har ifølge Anders Krab vist, at det setup skal professionaliseres.
“Det stopper nu. Jeg skal passe på huset, og jeg skal passe på mig selv,” fortalte han.
Og så det lille drama. Mediet Frihedsbrevet var mødt op for at få Anders Krab i tale.
Af en eller anden grund havde journalisten hverken købt billet eller søgt akkreditering, som blandt andre DR havde. I stedet forsøgte Frihedsbrevet simpelthen at råbe sig til adgang. Den opførsel var dog ikke gangbar valuta ved indgangen.
Herefter forløb resten af dagen i god ro og orden.
Anders Krab-Johansen blev interviewet af Charlote Harder. Foto: Mikkel Inumineq Jørgensen.
Kommunikation af det svære coronabudskab
Sundhedsminister Magnus Heunicke og hans særlige rådgiver Rasmus Jønsson fortalte om at kommunikere det svære budskab under pandemien ved at være præcis, konkret og undgå at være følelsesladet og patosfyldt.
Makkerparret fortalte om at sende taler over til Statsministeriet til gennemsyn:
“Haps, haps, haps, så havde de taget de tre gode ting fra talen, når den kom retur,” fortalte sundhedsministeren.
Vi fik indblik i den historiske dag 11. marts 2020, hvor Danmark lukkede ned. Makkerparret kunne fortælle om, at beslutningen først blev taget ved 14-15-tiden. Og så fik vi indblik i tilblivelsen af det legendariske skilt med den grønne og den røde kurve.
Heunicke havde set grafen på sociale medier og bad Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut om at få den tjekket igennem. En halv time før det historiske pressemøde kom skiltet fra grafikeren. Nu var spørgsmålet: Skulle sundhedsministeren vise papskiltet for de tre mio. seere?
“Vi gør det, Magnus”, sagde Rasmus Jønsson. I skyndingen glemte de at orientere statsministeren. Hun var dog glad for skiltet.
Sundhedsminister Heunicke og rådgiver Jønsson blev interviewet af Camila Thorning. Foto: Mikkel Inumineq Jørgensen
Anne Katrine Lund modtog årets KOM-pris
Traditionen tro skulle årets KOM-pris uddeles. Den gik i år til ph.d., forfatter, underviser mm. Anne Katrine Lund. Prisen blev overrakt af Anders Schroll og Gitte Gravengaard.
”Jeg er meget stolt af at få KOM-prisen 2022 efter store akademiske koryfæer som Christian Kock, Winni Johansen og Finn Frandsen. Dengang, jeg som den første danske ph.d. i retorik med stor tvivl besluttede mig for at forlade Københavns Universitets akademiske rammer for det såkaldte ”virkelige liv”, lovede jeg mig selv at blive ved at inspirere kommunikationsfaget med høj faglighed, forskerens nysgerrighed og praktikerens aktive erfaring,” sagde Anne Katrine Lund som reaktion på prisen.
Corydon i høje hæle, open source-journalistik og regulering af tech-giganterne
Resten af dagen førte programmet os vidt omkring. Jakob Staalby fra Staalby Solo, der står bag skofirmaet Roccamores kampagner, fortalte bl.a. om overvejelserne bag den meget omtalte 8. marts-kampagne fra i år, hvor en række kendte erhvervsmænd optrådte i høje hæle for at sætte fokus på kvinder i bestyrelser.
Flemming Møldrup, der udover at være tv-personlighed er partner i forandringsbureauet Märk Cph, redegjorde for sine syv principper. Et af hans hovedbudskaber var, at bæredygtig kommunikation skal bo i virksomhedens DNA og kernefortælling og ikke bare være et marketingstunt.
Aiganysh Aidarbekova fra det undersøgende open source-medie Bellingcat fortalte bl.a om, hvordan deres historier bliver til i samspil med deres læsere og følgere. Fx når de beder om deres følgeres holdning til, hvor Bellingcat skal sende en satellit hen for at tage billeder af Jorden.
KOM22-gæsterne kunne herefter vælge mellem to spor: et køns- og diversitetsspor og et tech-spor. Førstnævnte spor bød på retoriker Nanna Vestgård, der fortalte om kønnets betydning for publikums forventninger, og diversitetskonsulent Marie Valentin Beck, der fortalte om, hvorfor diversitet blandt medarbejderne bryder med vanetænkning og giver bedre innovationskraft.
“Diversitet øger innovationskraften,” sagde Marie Valentin Beck.
Tech-sporet bød på Jonas Rosbech, medstifter af Digital Renaissance, der fortalte om Web3’s implikationer for fremtidens kommunikation, og Bjarne Hansen, der er chefredaktør for det lille bornholm.nu, der er blevet landskendt for den kunstige tv-vært Bridget.
Så var der debat mellem kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og Martin Ruby, der er direktør for public policy hos Meta (Facebook, Instagram mm.). Temaet for debatten var den brandaktuelle regulering af tech-giganterne. Det var første offentlige samtale mellem parterne.
Der var, skulle det vise sig, ikke den store uenighed mellem kulturministeren og Meta-repræsentanten: Martin Ruby hilste reguleringen velkommen og fik lejlighed til at sætte ord på gigantens syn på de senere års udvikling i virksomheden. Fra et udgangspunkt med udelt begejstring over teknologiens muligheder til et alvorligt wakeupcall i midten af 10’erne med den russiske indblanding i det amerikanske valg, Cambridge Analytica-skandalen og folkedrabe i Myanmar.
“Det kom bag på os alle,” sagde Martin Ruby.
Nu handler det ifølge Meta-direktøren om at finde løsninger. Siden midten af 10’erne har virksomheden gjort meget, og Ruby oplever på den baggrund, at meget kritik i dag er urimelig.
Kulturministeren og Metas direktør for public policy i debat. Foto: Mikkel Inumineq Jørgensen.
Efter den politiske tech-debat skulle det handle om den nød, som talrige medier uden succes har forsøgt at knække: Hvordan når man i disse SoMe-tider den unge målgruppe? Det ved de hos Vi Unge, der har gennemført en større rebranding. Mediet positionerer sig som teeenagernes storesøster, fortalte chefredaktør Nikita Hoffmann Andersen.
Det afsluttende programpunkt var en livlig paneldebat mellem bogaktuelle Ida Auken, forfatter Kaspar Colling Nielsen og tegner og klimaaktivist Anders Morgenthaler under overskriften: Ødelægger din kødsovs fremtiden for dine børn?
De største klapsalver modtog Morgenthaler, da han konstaterede, at noget af det, der står i vejen for den grønne omstillinger, er, at der bliver uddannet for mange kandidater i kommunikation og oplevelsesdesign og for få elektrikere.
Så stod den ellers på fri bar og netværkeri i eftermiddagssolen, mens nedtællingen til KOM23 begyndte at tikke.
