KOM22: Kulturministeren og Meta i debat

Hvad er egentlig magtbalancen mellem den danske regering på den ene side og Meta på den anden? Det spørgsmål vil blive forsøgt besvaret på til KOM22, når kulturministeren og Meta (Facebook, Instagram) mødes til debat. Konferencen får desuden besøg af bl.a. Bellingcat, Sundhedsminister Magnus Heunicke, hans rådgiver Rasmus Jønsson og Bornholms kunstige TV-vært, Bridget.
KOM22 bliver et mix af paneldebatter, oplæg og interviews. Indslagene spreder sig mellem det konkrete og hverdagsnære til det højtflyvende og fremtidsorienterede. Fra corona-komunikation over Roccamore til Dyrby-exit.
KOM22 bliver et mix af paneldebatter, oplæg og interviews. Indslagene spreder sig mellem det konkrete og hverdagsnære til det højtflyvende og fremtidsorienterede. Fra corona-komunikation over Roccamore til Dyrby-exit.
Tech-giganternes samfundsrolle har gennem de senere år været et omdrejningspunkt i dansk politik. Således også i de aktuelle forhandlinger om et nyt medieforlig.
 
Nu mødes kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og Metas nordiske chef for  Public Policy, Martin Ruby, for første gang til debat.
 
Det sker når årets store KOM-konference afvikles for sjette gang. KOM22 finder sted den 5. maj. Det er Dansk Journalistforbund – Medier & kommunikation og Kforum, der arrangerer KOM22.
 
Bliv opdateret på de seneste tilføjelser til programmet, og får det fulde overblik over programmet her.
 
 

 

Hvad er big tech-virksomhedernes rolle og ansvar i det danske samfund? 

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen og Martin Ruby, direktør for Public Policy hos Meta (moderselskab for Facebook, Instagram og WhatsApp), sætter hinanden stævne på KOM22.
 
De skal diskutere fremtiden for de store tech-virksomheder. Hvor meget skal de styres, og hvad er egentlig magtbalancen mellem den danske regering på den ene side og Meta på den anden?
 
 
 

Borgerjournalistik i den digitale tidsalder

Open-source journalism er blevet en uomgængelig magtfaktor. På KOM22 får du et enestående indblik i det banebrydende netværk Bellingcat, som er et dybdeborende journalistisk fællesskab af borgere verden over. Foeke Postma fra Bellingcat vil forklare, hvordan de bruger sociale medier til at efterforske emner lige fra overgreb mod børn til nedbrydning af miljøet og de krigsforbrydelser, som finder sted i Ukraine lige nu.
 

Fremtiden er din, men hvad vil den bringe?

Fremtiden indeholder alt det, vi endnu ikke ved, eller ved vi måske allerede noget? Anne Skare Nielsen er en af verdens førende fremtidsforskere og tager dig i en tidsmaskine med ind i fremtiden. For hvad vil præge fremtiden for kommunikatører?
 
 

 

Corona-kommunikation, Roccamore og Dyrby-exit

KOM22 bliver et mix af paneldebatter, oplæg og interviews. Indslagene spreder sig mellem det konkrete og hverdagsnære til det højtflyvende og fremtidsorienterede.

Indslagene omfatter bl. a.:
 
Sundhedsminister Magnus Heunicke og hans rådgiver Rasmus Jønsson og deres fortælling om at kommunikere det svære budskab.
 
Flemming Møldrup, partner i forandringsbureauet Märk CPH, med sit oplæg om, hvordan man kommunikerer bæredygtighed ud fra syv principper. 
 
Hør Berlingske Medias topchef, Anders Krab-Johansen, reflektere over de dilemmaer, der opstod i hans håndtering af sagen omkring B.T.s daværende chefredaktør Michael Dyrby og dennes forhistorie på TV 2. 
 
Oplev de tre ikoner inden for klimakommunikation: Anders Morgenthaler, Kaspar Colling og Ida Auken. De giver deres bud på, hvad kommunikation kan og skal i en klimatid. 
 
Hvorfor er det vigtigt for skobrandet Roccamore at lave kampagner, der handler om diversitet, køn og ligestilling? KOM22 får besøg af Jakob Staalby, der står bag kampagnerne.
 
Nanna Vestgård, retoriker, rådgiver og tidl. taleskriver for flere ministre, vil fortælle om, hvad kønnet har af betydning, når vi kommunikerer – for eksempel fra en talerstol. 
 
Mød Bridget, Bornholms kunstige TV-vært, når chefredaktøren på Bornholm.nu, Bjarne Hansen, introducerer den digitale fremtid. 
 
Der er evidens for, at diversitet og inklusion styrker fastholdelse, rekruttering, innovation og brand. Men hvordan gør man? Det ved Marie Valentin Beck, rådgiver og konsulent inden for diversitet, en masse om. 
 
Jonas Rosbech, co-founder af Digital Renaissance, vil hjælpe med at forstå Web3, metavers, NFT'er og krypto – alle de ord, vi har hørt, men stadig ikke helt forstår.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også