Årets Instagram-trends
Like lige 2021 på Insta

2021 på Instagram har budt på beige, makrelmadder og konservativ kvinde-aktivisme. Foto: Getty Images

I 2021 blev Instagram for alvor kørt i stilling som Metas nye superapp, hvor drømmen om brugere, der føler sig så trygge, at de både deler og shopper amok, går i opfyldelse. Et hjemligt helle med hjemmesysler, makrelmadder og nydelige børn i cremefarvede nuancer. Men 2021 blev også året, hvor illusionen brast…
Året begyndte, da verden var i hi med restriktioner, hjemmeundervisning, nedlukning og delvise nedlukninger. I ly for en pandemi, der fyldte i sind og newsfeeds på sociale medier verden over. Hashtags som #stayhome, #quarentine, #socialdistancing og #lockdown oversvømmede internettet i form af millioner af memes, selfies og stories og skabte grobund for nogle af de mest dominerende trends i digital kultur anno 2021.  En massiv stigning i brugen af sociale medier generelt – som Alex Schultz direktør for Metas (tidligere Facebook, red.) analyseenhed formulerer det: “I takt med, at pandemien breder sig og flere isolerer sig, anvender mange flere vores apps”. Og Instagram i særdeleshed blev en af pandemieskapismens foretrukne hangouts.  Og måske netop derfor blev Insta-verdenen anno 2021 også et af de mest populære steder for politisk kommunikation kamufleret i hjemmesysler og livstilsinfluencers.  
 
Statsminister Mette Frederiksen begyndte fx året på Insta med en makrelmad
 
 
Via @mette på Instagram
 
 
og sluttede af med hjemmelavet risengrød og flettede julehjerter fra en ven, der hedder Flemming. 
 
 
Via @mette på Instagram
 
 
For Instagram ér – ifølge virksomheden bag, Meta – internettets venlige og ufarlige hub, der ”bringer dig tættere på folk og ting, du elsker. Vi ønsker, at Instagram skal være et sted, hvor man kan blive inspireret hver dag. Vi ønsker at skabe et sikkert og inkluderende fællesskab, hvor man kan udtrykke sig og opleve at være tættere på dem, man holder af, og udleve sin passion.” 
2021 blev også året, hvor virksomheden satte alle sejl ind for at forsvare og bevare venlighedens territorium på internettet. En strategi, der er den oprindelige bag moderskibet Facebook: Internettet er en kloak, der skræmmer folk, så de ikke deler deres privatliv: ”Løs problemet — få folk til at føle sig så sikre, at de deler uden at tænke over det — og de vil dele som besatte.” Forretningssuccesen lå således i at gøre databasen med den delte private information og relationer tilgængelig for virksomheder – ”og platformen vil blive en af det tidlige 21. århundredes mest populære medieteknologier.” 
 
Men denne tekno-optimisme crashede som bekendt, da det blev tydeligt, at platformen havde et alvorligt problem. Cambridge Analytica-skandalen kickstartede Facebooks største krise nogensinde. Den skabte frygt for ekstremt indhold, had og propaganda. 
Millioner af brugere slettede appen, ansatte forlod virksomheden i protest, og Facebooks kapitalværdi styrtdykkede ifølge Karen Hao, MIT Technology Review, med 100 milliarder dollars.
 

Illusionen om en superapp

 
Så Instagram skulle være den nye superapp, hvor drømmen om brugere, der føler sig så trygge, at de både deler og shopper amok, går i opfyldelse – et slags hjem, hvor den glade, smilende værtinde byder velkommen i sit rare og rolige newsfeed mellem hjemmesysler og makrelmadder. Og det nydelige, venlige nogen vil måske kalde det virkelighedsfornægtende gennemsyrer platformen helt ud i den algoritmiske kuratering, der foretrækker bestemte værdier og censurerer andre gennemsyrer platformen helt ud i den algoritmiske kuratering, der foretrækker bestemte værdier og censurerer andre.  
 
Men i efteråret 2021 oplevede Instagram sit største nedbrud nogensinde både i bogstavelig og overført betydning. Den 4. oktober gik samtlige tjenester, Facebook, Instagram, WhatsApp og Messenger, ned, og i ugerne op til rullede den sag, der satte en midlertidig stopper for positioneringen af Instagram som hyggespreder-app nummer ét. En ny krise, og denne gang var pressen optaget af Instagram og platformens negative påvirkning af særligt unge piger. 
 
Whistleblower Frances Haugen, en tidligere Facebook product manager, lækkede dokumenter, der bl.a. afslørede virksomhedens håndtering eller mangel på samme af de alvorlige problemer, der var kendskab til både på Instagram og Facebook. Det mest foruroligende ved dokumenterne var, at de afslørede en virksomhedskultur, der er villig til at tilsidesætte både menneskelige og samfundsmæssige værdier og rettigheder til fordel for at maksimere profit.
 

Kampzone for skjult manipulation og propaganda

 
Et narrativ, der ikke ser godt ud for det pæne og venlige mødested, som Instagram så ihærdigt forsøges markedsført som. Et gevaldigt clash, når man ser top-10 over de mest de populære hashtags i 2021: #love #instagood, #beautiful #happy og #cute #food. Instagrams algoritmer booster tilsyneladende det, der rimer på rart, hjemligt indhold, lige fra mad til sofapuder og nydelige børn, men det er ikke ensbetydende med, at platformen ikke har akkurat samme problemer som andre sociale medier. Som Taylor Lorenz fra The Atlantic allerede påpegede for år tilbage, så er det også ”internettets nye hjem for had”. Særligt i forbindelse med det amerikanske valg og under pandemien blev det tydeligt, at platformen i stigende grad anvendes som redskab til manipulation og spredning af misinformation
 
Visuelle narrativer har til alle tider fungeret godt til propaganda, manipulation og til at promovere ekstreme formål. Som Aldous Huxley skrev i sin Brave New World Revisited fra 1958: ”Det er ved at manipulere skjulte kræfter, at reklameeksperterne overtaler os til at købe deres varer – tandpasta, et cigaretmærke, en politisk kandidat. Hitler drev de tyske masser til at købe dem en fører, en sindssyg filosofi, og Anden Verdenskrig.” Selvom teknologier til manipulation og propaganda har ændret sig gennem tiderne, så er det stadig nogle af de samme metoder, der er i spil. Det handler stadig om at manipulere i det skjulte – og her har historien bevist at visuelle og æstetiske virkemidler er effektive. Af den grund er det måske heller ikke så underligt, at billed- og videodelingsplatformen Instagram er blevet kampzone for manipulation og propaganda. Der gemmer sig også forskellige budskaber og intentioner bag de mange pæne og nydelige hashtags, der fylder Instagram i år, fx #cottagecore, #aestheticmoms og #tradwife – hvor nogle er mere politiske og ekstreme end andre. De tilsyneladende ufarlige hashtags har vist sig også at være udmærkede indpakning, der får både højreradikal propaganda og konspirationsteorier til at glide lettere ned.
 

HJEMLIG INSTA-HYGGE ANNO 2021 

 
1. Generation beige 
 
 
Det cremefarvede hjem med de cremefarvede børn tog fart, da Kim Kardashian lancerede sin naturfarvede kollektion til børn – stort set samtidig med, at verden lukkede ned. 
 
Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelse
 
 
Egentlig er beige-dillen – inden Kardashian – et opgør med kønsstereotyper. En modreaktion til de prinsesse- og superheltefikserede 00’er. Og som det så ofte sker med modkulturelle bevægelser blev denne også slugt af trendmøllen og er nu blevet så mainstream, at det vrimler med hashtags, memes og TikTok-videoer, der prikker drillende og kritisk til trenden som husmor-lockdownkuller. I artiklen Are Instagram’s Aesthetic Moms Hindering Kids’ Development? undersøger journalist Amelia Tait bagsiden af den cremefarvede livsstiltrend, der bl.a.  folder sig ud i hashtaggene #aestheticmoms og #nursery.
 
 
2. #cottagecore   
 
 
I takt med, at pandemien isolerede mennesker på tværs af kloden, gik der sport i bagværk og hjemmedyrkning. #cottagecore er en æstetik, der knytter sig til en idealisering af en traditionel vestlig bondekultur. Det samme er #tradgirl eller #tradwife, der oprindeligt blev anvendt nedsættende på sitet 4chan om kvinder, der vælger en “traditionel” livsstil med konservative værdier. I 2021 vandt cottagecore frem på Instagram som en bevægelse, der hylder 1950’ernes husmodermode og kvindesyn, fx Instagramprofilen @graceinhisbeauty1’s  Make Modesty Great Again. 
 
 
Via @graceinhisbeauty1 på Instagram
 
 
eller @Growinggooding, der dansende i en blomstret lang kjole konstaterer: “It’s ok to desire traditional roles as a woman. The world is set out to shame women for wanting to be home, for wanting children, for wanting a cohesive marriage. It wasn’t until the last 50 years or so that society started to move away from these things. So if YOU want to be a homemaker, raise your children and submit to your marriage, do it!”
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Alex (@growinggoodings)

Via @Growinggooding på Instagram 
 
 
Paris Hilton har sit helt eget karikerede take på den voksende tradwife-bevægelse i Netflix-showet: Cooking With Paris. Et realityprogram i seks afsnit, med bl.a. gæster som Saweetie, Demi Lovato, Kathy Hilton og Nicky Hilton Rothschild, der i øvrigt har fået utroligt dårlige anmeldelser og er blevet kaldt en katastrofe. 
 
 
3. Det perfekt uredigerede redigerede look
 
 
Med emner som mode, livsstil og skønhed som nogle af de mest populære på Instagram følger der hele tiden nye populære filter-do’s and dont’s. #nofilter og #udenfilter er ikke nye, men at holde sit ”feed natural” er blevet et must. No-edit-edit-æstetikken handler om at redigere sig selv, sin mad og sit hjem, så det fremstår så ”naturligt” som muligt og samtidig passer perfekt ind det samlede feed-look. Der findes et hav af – mere eller mindre ufrivilligt komiske – how-to-tutorials, der guider dig til det perfekt uredigerede redigerede look: 
 
 
 
4. WOKE-karusseller 
 
Det globale opgør med social uretfærdighed og ulighed, der fyldte i 2021 fandt også vej til Instagram. Samtidig med at kritikken haglede ned over platformen for biased algoritmer og censur af aktivister og særligt minoritetsgrupper, blev  Britney befriet og den WOKE-instagram karussel blev mere populær end nogensinde.  En Insta- karussel er en opdatering med op til 10  fotos, citater og videoer. Den blev i 2021 særligt brugt til de lidt længere tekster og tilkendegivelser i forbindelse med #blacklivesmatter #meetoo, Skolstrejk för klimatet mv. 
 
5. Anti-INSTA memes
 
Selvfølgelig findes, der en underskov af memes og opdateringer, der laver sjov med og eller gør op med den insisterende og til tider skingre pænhedskultur, som platformen så ihærdigt forsøger at opretholde. En favorit er Saint Hoax, der stadig er først, når det gælder højaktuelle nyheder fra Instaverdenen - lige fra Omicron til Elon Musk og Bernie Sander fejde.

Relaterede artikler

Vaxxien er den nye selfie - En corona-selfie: en vaxxie! Man kan blive vaccineret mod corona. Der er delte meninger om vaccinen. Men hvis man er fo...
1 ud af 3 får det dårligt af Instagram - Endnu en alvorlig rystelse ramte medieimperiet Facebook den 14. september. Via en whistleblower kunne Wall Street Journa...
Nærvær er nøglen til Instagram-succes - Hvis du arbejder med Instagram, så ved du også, at det kan være svært at skabe engagement blandt dine følgere. Men det e...
Tidsånden er TikTok - Kommunikatører i marketingsafdelingerne får noget at fortryde, hvis de ikke snart hopper med på TikTok-bølgen. Hvad der ...
"Legendestyrelsen! Jeg elsker seriøst jeres posts" - I fyrværkerisæsonen oplevede vi at blive ramt af en lovestorm fra yngre mænd. Memes og Astralis var en ok kombo.
Taler du TikTok? Bussin, fyp, sus og cap - Enhver, der har tilbragt mere end ti minutter på den underholdende, afhængighedsdannende og ikke mindst tidsslugende soc...

Giv din stemme

13 stemmer
4,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

72 JOB

Journaliststuderende

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.