Stop al AI-washing nu
Alle vil gerne være med på AI-bølgen, men når virksomheder pynter deres produkter med AI, kan det være udtryk for AI-washing, hvor begrebet i højere grad bruges som etikette end egentligt indhold. Tendensen er farlig, fordi den kan resultere i investeringer i umoden teknologi eller få menneskelige konsekvenser såsom fejlagtige fyringer. Forsker og underviser Rune Møller Jensen forklarer fænomenet.
AI er et af nutidens uomgængelige buzzwords, men ifølge forsker Rune Møller Jensen bruges det for ofte til at pynte på løsninger, der ikke just kan siges at indeholde kunstig intelligens. Fænomenet AI-washing er kommet.
Rune Møller Jensen mener, der er gået inflation i begrebet Artificial Intelligence.
"Teknologien er ikke altid så moden, som AlphaGo, Alexa, Watson og andre AI-frontløbere giver indtryk af. Når virksomheder beder deres tekniske teams om at gennemgå en produktlinje for muligheder for at bruge AI og deep learning, så er resultatet ofte, at simple anvendelser af metermåls Business Intelligence-software oversælges som dybe AI-løsninger, der ikke lever op til forventningerne", siger Rune Møller Jensen, der er forsker og underviser på IT-Universitetet i København.
"Men AI-washing finder også vej ind i politiske fremtidsvisioner, hvor AI-termen efterhånden har opnået samme status som "bæredygtige grønne løsninger"", siger Rune Møller jensen.
Ledere intimideres til at vælge falske AI-løsninger
Sat på spidsen foregår der i øjeblikket en snydemekanisme svarende til dot com-boblen, hvor nogle konsulenter og softwareindustrier hyper beslutningstagere til at investere i AI-løsninger, der ikke er i stand til at levere den lovede værdi.
"Ledere bliver simpelthen intimideret til at tage beslutninger på et tyndt grundlag og glemmer at foretage en kritisk analyse. Problemet er, at kunstig intelligens som begreb i dag hovedsageligt dækker over maskiner, der kan genkende mønstre på et perceptuelt niveau. Det er disse mønstre, der bruges til at udføre en handling, og det er den handling, som vi mennesker tolker som en beslutning eller en emotion", forklarer Rune Møller Jensen.
"Men der er temmelig langt fra dette perceptuelle niveau til egentlig social intelligens og beslutningstagning, som AI bliver italesat til at være. Og endnu længere til at få den slags teknologi integreret i komplekse organisationer, hvor de kan skabe værdi".
Der er næsten gået sport i at bruge AI-begrebet som salgstrick. Klik for stort billede. Kilde: Bloomberg via Twitter.
Derfor er det heller ikke ufarligt at tage beslutninger baseret på en umoden teknologi, der ikke kan leve op til forventningerne. En ting er fejlinvesteringer, noget andet er de menneskelige omkostninger ved at erstatte mennesker med maskiner uden at vide, hvilken værdi det giver.
"Den nye teknologi er ikke tidsbesparende. Der er intet, der kommer gratis. Der ligger et stort forberedende arbejde i at kortlægge arbejdsprocesser og forberede organisationen til digitalisering. Her skal ledelsen tage arbejdshandskerne på og grave sig ned i arbejdsprocesser og workflows, hvis de ønsker et projekt, som skaber værdi og undgår misforståelser. Man skal være yderst opmærksom på, hvad man kan med teknologien, men også hvad man ikke kan", siger Rune Møller Jensen.
En ubemærket revolution
Mange taler om arbejdsfunktioner, der ikke vil eksistere om få år på grund af kunstig intelligens. De fleste henviser til en McKinsey-rapport fra april 2017, som forudsiger, at 40 procent af de danske arbejdstimer kan erstattes af kunstig intelligens. Men det er en sandhed med modifikationer.
"Der vil altid være processer, som ikke kan erstattes, og hvad gør man fx i grænseområdet hertil? Vi kommer formentlig kun til at erstatte dele af en proces, men ikke alle processerne omkring en funktion og slet ikke det, der beror på emotion, social intelligens og beslutningstagning, som fx ledelse, salg, forhandlinger m.m. Og den slags arbejdsopgaver er der langt flere af, end man skulle tro. Dermed er der også langt til, at kunstig intelligens kan erstatte de mange jobs, som man spår. I den ligning har man slet ikke taget højde for, hvilken reel værdi det skal skabe at erstatte mennesker med kunstig intelligens", forklarer Rune Møller Jensen.
Nok kan robotterne overtage meget af det manuelle arbejde, men de er langt fra at besidde menneskets sociale intelligens. Kilde: Polfoto/Peter Hove Olesen.
Ifølge Rune Møller Jensen kommer teknologien først virkelig til at revolutionere, når vi lærer at forstå kunstig intelligens som et værktøj med muligheder og begrænsninger.
"Stærke AI-løsninger bygger på netop en forståelse af teknologien som et værktøj. Tag noget så ordinært som en søgetekst i en webbrowser. De første webbrowsere returnerede tusindvis af sider med de pågældende ord hulter til bulter. Men skriver du fx ”salt” i Chrome i hovedstadsområdet i dag, vil søgemaskinen forsøge at gætte, hvad du leder efter", siger Rune Møller Jensen.
Han fortsætter: "Fordi du kun skrev ét ord er det sandsynligt, at du leder efter en definition, og fordi du søger fra et dansk domæne, får du definitionen af salt fra dansk Wikipedia som første forslag. Tredje forslag er restauranten Salt i Nyhavn, for den er du jo tæt på. Vi lader den lige stå lidt. Hvor meget AI tror du, at Chrome er fodret med? Og hvor lidt tænker du over det?".
En webbrowser er altså spækket med avanceret AI-teknologi, uden at man tænker over det. Man glæder sig blot over, at maskinen kan gætte, hvad man leder efter.
Rune Møller Jensen uddyber: "En webbrowser er et vellykket AI-produkt, fordi den effektivt hjælper dig med at løse dine opgaver uden at tage styringen. Microsofts tidlige AI-forsøg med deres paperclip-assistent er et eksempel på elendig AI-teknologi. Den sprang frem på skærmen og forstyrrede med irrelevante forslag og ideer i tide og utide, når du arbejdede i MS Office."
"Paperclippen var dårlig AI-teknologi, fordi Microsoft havde givet AI-teknologien for meget ”magt” i forhold til dens formåen. Det handler om at finde den rette balance mellem menneske- og maskinkognition. Selv med den teknologi, man har i dag, er det meget vanskeligt at gætte, hvad der er gode råd, når vi arbejder i en teksteditor eller lignende", afslutter Rune Møller Jensen.
Et godt råd er derfor ikke at tro på guruer, der fortæller, hvordan ting vil være i fremtiden. I stedet skal man lytte til dem, der vil arbejde med kunstig intelligens som gode gamle værktøjer.
Rune Møller Jensen
Rune Møller Jensen er lektor ved IT-Universitetet i København. Han gennemfører forskning på optimeringsalgoritmer til containerskibsplanlægning og service-netværk-design. Han har samarbejdet om dataanalyse med virksomheder inden for logistik, sundhedspleje og detailhandel.
Rune Møller Jensen er grundlægger af Optivation, som er et konsulentfirma for forretningsanalyse med ti medarbejdere, der leverer optimeringsmotor til planlægningsværktøjet StowMan, som i dag har 62 procent af verdensmarkedet.
