Hvorfor Bard? Hvorfor nu?
OpenAI’s chatbot ChatGPT har kun eksisteret i to måneder, men på den korte tid er den blevet den hurtigst voksende app i verdenshistorien. Hele 13 millioner unikke besøgende om dagen i januar, og appen har haft mere end 100 millioner aktive brugere om måneden i sit korte liv. Imponerende tal, der blot vokser dag for dag. Resultatet er, at det lille opstartsfirma på få måneder har skabt et teknologisk og kommercielt globalt mainstream gennembrud for AI. Den lille app har succesfuldt tiltrukket nettets millioner af brugere. En succes, som er blevet bemærket, så nu prøver giganterne at købe sig ind i firmaet eller udkonkurrere opkomlingen. Appen har nemlig skræmt søgegiganten
Google, ikke mindst efter ærkerivalen Microsoft har integreret ChatGPT med deres konkurrerende søgemaskine Bing.
Baggrunden er, at fremtidens internetsøgning med al tydelighed er semantiske apps som ChatGPT.
Google har netop derfor lanceret deres modsvar til OpenAI’s app. Navnet er Bard. Krigen mellem de to techgiganter og ærkefjender er tydeligvis blusset op igen. Første var det mail-krigen, Gmail vs. Hotmail, og så browserkrigen, Chrome vs. Explorer. Den første vandt Google, og den anden vandt Google. Nu er vi så kommet til AI-krigen:
ChatGPT vs. chatbotten Bard. En krig, som bliver voldsommere og vigtigere end de to tidligere krige, fordi kampen drejer sig om selveste Googles kerneforretning og eksistensberettigelse. Google har ikke råd til at tabe, og Microsoft har alt at vinde med sin AI-forstærkede Bing-søgemaskine. Spørgsmålet er, om Bard kan banke ChatGPT, eller om Bing banker Bard og Google.
Et nødvendigt forsvar mod et angreb på kerneforretningen?
Microsofts investering i OpenAI/ChatGPT har været en strategisk genistreg, hvor de for relativt få penge er lykkedes med to vigtige ting. De fremstår med integration af ChatGPT med Bing som innovative firstmovers.
The use of language AI to supplement or even replace internet searches has raised the prospect of sharply higher costs for search companies. Nadella said he was willing to accept any “demonetisation” of the search business, where Microsoft last year earned $11bn of revenue, for the chance to eat into Google’s business. “There is such margin in search, which for us is incremental. For Google it’s not, they have to defend it all,” he added, referring to the competition against Google as “asymmetric”.
Hvorfor reagerede Google så sent på ChatGPT’s succes?
OpenAI’s succes bygger således ironisk nok på Google-forskeres såkaldte transformermodel. En forskning, de så alt for sent får gjort til et produkt. Et produkt, som har været en ubetinget succes for alle andre end dem, der opfandt det. Her har i Googles mountain view HQ muligvis været en overforsigtighed og
overdreven frygt for nettets evindelige shitstorms. En frygt og en risiko, som en ukendt startup som OpenAI kan tage med åbne øjne, fordi her er ingen forventning, brand og krav til at starte med. Googles tøven har været drevet af, at flere techgiganters lancering af AI-chatbots er gået grueligt galt. I flere tilfælde har disse chatbots i løbet af få timer sagt og skrevet racistiske, fascistiske og mandschauvinistiske ting med stor skade for moderbrandet. Hvem husker ikke både
Facebook og
Microsofts katastrofale chatbot-lanceringer, men eksemplerne er flere. Google har desuden haft hele to uheldige AI-relaterede sager.
Først en uheldig fyring af en kritisk AI-forsker og dernæst
en meget omdiskuteret fyring af Googles über-AI-ekspert, fordi han helt vanvittigt mente, at Googles AI-teknologi var blevet besjælet. En uhyggelig tanke, som er taget ud af Aliens, Terminator og The Matrix. Den slags sci-fi-kætteri måtte Google naturligvis tage afstand fra. Altså forsinkelsen var forkert og fejlkalkuleret, men uden tvivl velbegrundet og informeret af andre og egnes bitre erfaringer.
Hvem vinder og hvorfor? Svaret er Google
Microsoft har med sit partnerskab med OpenAI uden tvivl vundet første slag i krigen, men krigen er kun lige begyndt. Hypen er lige nu stor omkring ChatGPT, men som alle andre modestrømninger vil virksomhedens aura falme, når teknologien bliver allemandseje. På den anden side er ChatGPT’s hype og kæmpe brugertilslutning afgørende for, at modellerne kan træne sig bedre end konkurrenterne.
Som Sonia Huang fra Sequoia udtrykker det:
The best Generative AI companies can generate a sustainable competitive advantage by executing relentlessly on the flywheel between user engagement/data and model performance. To win, teams have to get this flywheel going by 1) having exceptional user engagement → 2) turning more user engagement into better model performance (prompt improvements, model fine-tuning, user choices as labeled training data) → 3) using great model performance to drive more user growth and engagement.”
Man skal dog ikke undervurdere de gigantiske brugergrupper og -data, som Google-søgemaskinen skaber hvert sekund. Det er et potentielt gigantisk
“flywheel”. Derfor ingen tvivl om, at Google vil vinde krigen, hvis de på snedig vis får vores allesammens søgninger til at være en træning af deres AI-model. Her kommer Bing og ChatGPT til kort på trods af deres imponerende tal og vækst.
Ofte er det de virksomheder, der er såkaldt fast second, som vinder
Det også værd at huske erfaringerne fra tidligere tech-krige, når vi vil kåre vinderen. For det første er det sjældent den techvirksomhed, der kommer først, som vinder på den lange bane.
Ofte er det de virksomheder, der er såkaldt fast second, som vinder. Det er de virksomheder, som venter lidt og rammer markedet, når markedet er klar, og alle vigtige fejl er begået. Et godt eksempel er Apple og Spotify, som hverken opfandt MP3-afspilleren eller streaming, men som hver på deres måde fik stor succes med begge dele. De kom senere ind i markedet, men de vandt, fordi de havde lært af frontløbernes fejl. En anden ting er, at en klumset, forsinket start heller ikke nødvendigvis er altafgørende på den lange bane. Microsoft kom alt for sent i gang med lanceringen af Explorer, og den virkede dårligt i sin spæde start.
Ja, Bill Gates troede slet ikke på internettet til at starte med. Disse begyndervanskeligheder har dog ikke forhindret Microsoft nu er et dominerende cloud-firma.
Jokeren er TikTok search