Hvem vil banke Bing? Bard?

ChatGPT’s ekstreme og overraskende succes er blevet startskuddet til en krig mellem techgiganterne Microsoft og Google. Våbnene er chatbotterne ChatGPT og Bard. Sejrsherren bliver vinderen i internettets næste inkarnation som det semantiske net. Krigen bliver voldsommere og vigtigere end de tidligere krige, fordi kampen drejer sig om selveste Googles kerneforretning. Google har ikke råd til at tabe, og Microsoft har alt at vinde med sin AI-forstærkede Bing-søgemaskine. De satser stort på ChatGPT i nyt partnerskab. Nu har Google så med lynets hast lanceret en ChatGPT-klon ved navn Bard. Hvorfor Bard, og hvem vinder hvorfor? Her er en analyse fra internettets nyeste frontlinje og største AI-krig lige nu.

Hvorfor Bard? Hvorfor nu?

OpenAI’s chatbot ChatGPT har kun eksisteret i to måneder, men på den korte tid er den blevet den hurtigst voksende app i verdenshistorien. Hele 13 millioner unikke besøgende om dagen i januar, og appen har haft mere end 100 millioner aktive brugere om måneden i sit korte liv. Imponerende tal, der blot vokser dag for dag. Resultatet er, at det lille opstartsfirma på få måneder har skabt et teknologisk og kommercielt globalt mainstream gennembrud for AI. Den lille app har succesfuldt tiltrukket nettets millioner af brugere. En succes, som er blevet bemærket, så nu prøver giganterne at købe sig ind i firmaet eller udkonkurrere opkomlingen. Appen har nemlig skræmt søgegiganten Google, ikke mindst efter ærkerivalen Microsoft har integreret ChatGPT med deres konkurrerende søgemaskine Bing.

Baggrunden er, at fremtidens internetsøgning med al tydelighed er semantiske apps som ChatGPT. Google har netop derfor lanceret deres modsvar til OpenAI’s app. Navnet er Bard. Krigen mellem de to techgiganter og ærkefjender er tydeligvis blusset op igen. Første var det mail-krigen, Gmail vs. Hotmail, og så browserkrigen, Chrome vs. Explorer. Den første vandt Google, og den anden vandt Google. Nu er vi så kommet til AI-krigen: ChatGPT vs. chatbotten Bard. En krig, som bliver voldsommere og vigtigere end de to tidligere krige, fordi kampen drejer sig om selveste Googles kerneforretning og eksistensberettigelse. Google har ikke råd til at tabe, og Microsoft har alt at vinde med sin AI-forstærkede Bing-søgemaskine. Spørgsmålet er, om Bard kan banke ChatGPT, eller om Bing banker Bard og Google.

Screenshot, der viser Microsofts nye ChatGPT+ Bing-interface. Kilde: Bing.

Et nødvendigt forsvar mod et angreb på kerneforretningen?

Microsofts investering i OpenAI/ChatGPT har været en strategisk genistreg, hvor de for relativt få penge er lykkedes med to vigtige ting. De fremstår med integration af ChatGPT med Bing som innovative firstmovers.

Det er også lykkedes dem at disrupte og udfordre deres underdog-position på search i forhold til Google. De kan nu på sigt presse Googles lukrative indtjening og øge deres beskedne markedsandel. For AI-search er dyrere – og meget dyrere for en dominerende aktør som Google. Målet er at svække Google ved at øge deres omkostninger. FT citerede f.eks. Microsofts CEO, Satya Nadella, og skrev præcist i deres kommentar:

The use of language AI to supplement or even replace internet searches has raised the prospect of sharply higher costs for search companies. Nadella said he was willing to accept any “demonetisation” of the search business, where Microsoft last year earned $11bn of revenue, for the chance to eat into Google’s business. “There is such margin in search, which for us is incremental. For Google it’s not, they have to defend it all,” he added, referring to the competition against Google as “asymmetric”.

Bard er derfor et nødvendigt modsvar for at beskytte et lukrativt marked, hvor Google en smule forsinket prøver at matche udfordreren Microsoft/OpenAI 1:1. Det interessante spørgsmål er, om Bard-lanceringen vil lykkes med at beskytte Googles lukrative søgemarked. Hvorfor skulle internetbrugerne skifte fra Google til Bing hvis servicen ikke er bedre? Her er faren nok ikke det direkte skift fra Google til Bing, men mere indirekte integrationen af Bing+ChatGPT i Microsofts potente platforme som Outlook, Word, Teams og PowerPoint, hvor en vellykket integration måske får lukket ned for brug af Google fra MS-universet. Glem ikke, at Google betaler milliarder til Apple for at være iOS’ default søgemaskine. Tænk, hvis Googles de facto søgemonopol kunne udfordres på pris og kvalitet på en og samme tid?

Hvorfor reagerede Google så sent på ChatGPT’s succes?

ChatGPT’s folkelige appel var en overraskelse for Google, og for at gøre ondt værre var reaktionen fra firmaets ledelse først for langsom og afslutningsvist for panisk hektisk. Den forsinkede reaktion må ærgre søgegigantens AI-programmører, fordi Google har udviklet teknologien bag konverserende AI for længst, men har af politiske grunde været bange for at være den første til at lancere en mainstream AI-chatrobot.

OpenAI’s succes bygger således ironisk nok på Google-forskeres såkaldte transformermodel. En forskning, de så alt for sent får gjort til et produkt. Et produkt, som har været en ubetinget succes for alle andre end dem, der opfandt det. Her har i Googles mountain view HQ muligvis været en overforsigtighed og overdreven frygt for nettets evindelige shitstorms. En frygt og en risiko, som en ukendt startup som OpenAI kan tage med åbne øjne, fordi her er ingen forventning, brand og krav til at starte med. Googles tøven har været drevet af, at flere techgiganters lancering af AI-chatbots er gået grueligt galt. I flere tilfælde har disse chatbots i løbet af få timer sagt og skrevet racistiske, fascistiske og mandschauvinistiske ting med stor skade for moderbrandet. Hvem husker ikke både Facebook og Microsofts katastrofale chatbot-lanceringer, men eksemplerne er flere. Google har desuden haft hele to uheldige AI-relaterede sager. Først en uheldig fyring af en kritisk AI-forsker og dernæst en meget omdiskuteret fyring af Googles über-AI-ekspert, fordi han helt vanvittigt mente, at Googles AI-teknologi var blevet besjælet. En uhyggelig tanke, som er taget ud af Aliens, Terminator og The Matrix. Den slags sci-fi-kætteri måtte Google naturligvis tage afstand fra. Altså forsinkelsen var forkert og fejlkalkuleret, men uden tvivl velbegrundet og informeret af andre og egnes bitre erfaringer.

Hvem vinder og hvorfor? Svaret er Google

Microsoft har med sit partnerskab med OpenAI uden tvivl vundet første slag i krigen, men krigen er kun lige begyndt. Hypen er lige nu stor omkring ChatGPT, men som alle andre modestrømninger vil virksomhedens aura falme, når teknologien bliver allemandseje. På den anden side er ChatGPT’s hype og kæmpe brugertilslutning afgørende for, at modellerne kan træne sig bedre end konkurrenterne. Som Sonia Huang fra Sequoia udtrykker det:

The best Generative AI companies can generate a sustainable competitive advantage by executing relentlessly on the flywheel between user engagement/data and model performance. To win, teams have to get this flywheel going by 1) having exceptional user engagement → 2) turning more user engagement into better model performance (prompt improvements, model fine-tuning, user choices as labeled training data) → 3) using great model performance to drive more user growth and engagement.”

Her er med hypen skabt en konkurrencefordel, som det vil kræve meget af Google at genskabe og matche. Google er jo også berygtet for at ødelægge gode ideer med dårlige produkter amatøragtigt lanceret såsom flop-lanceringen af Google Wave og mange andre flops med stort G. Det samme amatørisme har desværre også præget lanceringen af Bard, hvor de lancer den med en forkert oplysning som Bard selv har fundet på. Se blot her. Det er pinligt og uprofesssionelt for en virksomhed af Google størrelse.

Man skal dog ikke undervurdere de gigantiske brugergrupper og -data, som Google-søgemaskinen skaber hvert sekund. Det er et potentielt gigantisk “flywheel”. Derfor ingen tvivl om, at Google vil vinde krigen, hvis de på snedig vis får vores allesammens søgninger til at være en træning af deres AI-model. Her kommer Bing og ChatGPT til kort på trods af deres imponerende tal og vækst.

Ofte er det de virksomheder, der er såkaldt fast second, som vinder

Det også værd at huske erfaringerne fra tidligere tech-krige, når vi vil kåre vinderen. For det første er det sjældent den techvirksomhed, der kommer først, som vinder på den lange bane. Ofte er det de virksomheder, der er såkaldt fast second, som vinder. Det er de virksomheder, som venter lidt og rammer markedet, når markedet er klar, og alle vigtige fejl er begået. Et godt eksempel er Apple og Spotify, som hverken opfandt MP3-afspilleren eller streaming, men som hver på deres måde fik stor succes med begge dele. De kom senere ind i markedet, men de vandt, fordi de havde lært af frontløbernes fejl. En anden ting er, at en klumset, forsinket start heller ikke nødvendigvis er altafgørende på den lange bane. Microsoft kom alt for sent i gang med lanceringen af Explorer, og den virkede dårligt i sin spæde start. Ja, Bill Gates troede slet ikke på internettet til at starte med. Disse begyndervanskeligheder har dog ikke forhindret Microsoft nu er et dominerende cloud-firma.

Jokeren er TikTok search

Vi skal naturligvis heller ikke glemme feltets store joker: TikTok. Både ChatGPT og Bard er tekstfokuserede, mens de unge søger visuelt og socialt gennem TikTok. Fremtidens search er derfor visuelt taktilt og på sigt multimodalt, som ordløse følelser, lyde og billeder. Det stor spørgsmål er, hvordan den visuelle kultur vil blive oversat til søgeteknologi og markedslederskaber. Alt i alt er min favorit til at vinde krigen Bard med Google. Hvorfor så det? Svaret er kort og godt, at Google ejer så meget af kategorien search, at det at søge hedder at google. Alle, der googler, vil alt andet lige skabe en bedre AI-model end Bing – for Bing er bare Bing. Googles bagvedliggende AI-teknologi er også bedre end ChatGPT på alle væsentlige parametre. Derfor vil Bard banke Bing.