Beating Trump!

Super Tuesday var en sejrens dag for Joe Biden. Som en anden Comeback Grandpa slog han eftertrykkeligt Bernie Sanders. Siden da har det praktisk talt været afgjort: Biden bliver Trumps modstander ved selve præsidentvalget. Men sidste gang, en siddende præsident er blevet afsat efter en enkelt embedsperiode, var i 1992. Så, hvordan har Biden tænkt sig at knække koden? Hvordan slår han Donald Trump?
Demokraternes kandidat kan ifølge Plouffe forvente beskyldninger om at ville åbne grænser, at mord og voldtægt vil blive hverdag, kriminelle vil blive løsladt, sumpen vil vende tilbage til D.C., skatterne vil stige, ventelisterne vil eksplodere, økonomien vil gå i stå, og socialismen vil blive udbredt. Billede: Getty.
Demokraternes kandidat kan ifølge Plouffe forvente beskyldninger om at ville åbne grænser, at mord og voldtægt vil blive hverdag, kriminelle vil blive løsladt, sumpen vil vende tilbage til D.C., skatterne vil stige, ventelisterne vil eksplodere, økonomien vil gå i stå, og socialismen vil blive udbredt. Billede: Getty.
af Jakob Sand Kirk
David Plouffe, Obamas overbevisende kampagnechef i 2008, udkom netop Super Tuesday med en lille guidebog til formålet: A Citizen’s Guide to Beating Donald Trump.
  
David Plouffe skrev i "The Audacity to Win: The Inside Story and Lessons of Barack Obama's Historic Victory" (2009) historien om kampagnen, der vandt Obama Det Hvide Hus. I sin nye bog giver han gode råd til den næste demokratiske præsidentkandidat.
 
Det er en selvhjælpsbog til alle, der er bekymrede for en ny periode med Trump i Det Hvide Hus; til kampagnefolk og især alle andre pressede progressive. Plouffes gennemgående budskab er, at jeg skal erstattes af vi.
 
Jeg, “vælgeren, den frivillige, kampagnemedarbejderen eller kandidaten”, skal erstattes af vi, “alle progressive, der ønsker en ny præsident, og som hver især kan bidrage til en stor positiv synergi, der kan stå op imod Trump, Fox, Breitbart og Alt-Right”. Her er de vigtigste råd til alle dem, der tilsammen er Plouffes vi.
 
Råd 1: Et offensivt budskab om jobs og økonomi
Luftbåren budskabsbombardementer er ifølge Plouffe en vital slagmark, der både skal bestå af klassiske valgkampsgenrer, som multimillion-dollars TV-reklame, og nytilkomne, som Facebook, Twitter, YouTube, Snapchat og TikTok.
 
Der skal være en offensiv del og en defensiv del. Den offensive del kan ikke bare være identitets- og kulturpolitik, men må handle om bredere tryghedsemner som sundhed og økonomi. For Bill Clinton var det James Carvilles berømte mantra “It’s the economy, stupid”. For Obamas genvalgskampagne var det “Bin Laden is dead, and GM is alive”, og for Trump var det “America (jobs) first”.
 
 
For kernetropperne i det enkelte parti er ideologi, identitetspolitik og politisk korrekthed central, men det vinder ifølge Plouffe ikke valg. Der er 65 mio. stemmer låst fast på hver side, og hvis man vil vinde valget, skal man fokusere på dem, der kan flyttes, og det gør man ikke med #nevertrump eller “basket of deplorables”-retorik. Det handler om dem, som motiveres af “wages, not the wackiness; by health care, not hate”.
 
Plouffes første råd er derfor, at kernetropperne skal have et bredere mere positivt budskab at gå ud med, og det skal handle om økonomisk tryghed for almindelige lønmodtagere. Det skal stå lysende klart, at præsidentkandidatens vigtigste mission er at passe på mig og mit job.
 
Det er i øvrigt et råd, de gamle Clinton-rådgivere James Carville og Stan Greenberg også gav demokraterne i 2012 i bogen It’s the Middle Class, Stupid!
 
Råd 2: Stærkt decentralt forsvar mod løgn og manipulation
Politik har aldrig været en sport for sarte sjæle. Men med Trump, Fox News, Breitbart og russisk indblanding har det nået et nyt lavpunkt. Tiden med redigerede faktabaserede medier er forbi. I dag kan opslag og rygter spredes som en steppebrand. Multiplier-effekten er eksponentiel, som Plouffe beskriver det.
 
Demokraternes kandidat kan ifølge Plouffe forvente beskyldninger om at ville åbne grænser, at mord og voldtægt vil blive hverdag, kriminelle vil blive løsladt, sumpen vil vende tilbage til D.C., skatterne vil stige, ventelisterne vil eksplodere, økonomien vil gå i stå, og socialismen vil blive udbredt. Alt dette formentligt trumfet med en beskyldning om barnemord.
 
Derfor er Plouffes råd nummer to, at der, ud over den centrale kampagne, mobiliseres en decentraliseret, organisk rapid-responce-maskine, som er klar til at gå i kødet på alle beskyldninger og angreb, når og hvor de sker; dette meget gerne med egne ideer og materialer på egne social medier, hvilket er, hvad råd nummer 3 handler om.
 
Råd 3: Kreative græsrødder skal på banen 
Selv om luftkrigen er afgørende, ligger Plouffes hjerte hos landtropperne. Det bygger i høj grad på hans egen og Obamas baggrund som organisatorer. Målet er at skabe en positiv synergi mellem på den ene side en professionel central kampagne, der lægger en overordnet budskabslinje, samler data om, hvilke vælgere der kan nås, og faciliterer kampagneaktiviteter.
 
På den anden side er græsrødderne, der selv udfolder og udvikler kommunikation, events og kampagneaktiviteter.
 
Råd nummer 3 handler derfor om at skabe plads til kreative græsrødder.
 
Plouffes råd til kampagnen er: Gør plads. Og hans råd til alle progressive er: Kom i gang, og lav videoer, sange, skilte, T-shirts, hatte, klistermærker, pjecer, opslag, you name it.
 
Plouffe slår fast, at vælgere og frivillige vil tage bedre imod andres kreationer end kampagnens centrale materialer. Det vil vinde på autenticitet og på autentiske afsendere. Så kampagnen skal åbne op og spille med på andres bidrag, hvad enten det er fra græsrødder, kunstnere eller organisationer.
 
Shepard Faireys berømte HOPE-plakat er ifølge Plouffe et godt eksempel på, at andre end kampagnen kan levere meget stærke bidrag.
 
Plouffe råder alle progressive til at gå på platformene og tage kampen der. Gå ind på Facebook, Twitter, Snapchat eller TikTok, og forsvar dine synspunkter. Ikke som råbekonkurrence, men stille, roligt og faktabaseret argumentation og modargumentation, fx mod klimafornægtelse eller underlødige personangreb.
 
 
Det er den defensive del. Mere offensivt råder Plouffe til, at man deler sine politiske aktiviteter og holdninger, gerne så de to glider sammen. For eksempel i form af en opdatering fra en politisk debat eller fra et dør-til-dør-event.
 
Råd 4: Dyrk politiske værter og værtinder
Plouffe er overbevist om, at det personlige ansigt-til-ansigt-møde mellem almindelige mennesker er det bedste politiske redskab overhovedet. En variant heraf er det politiske homeparty, en slags politisk variant af Tupperware-partyet, som der er en lang tradition for i USA, men kun i begrænset omfang har vundet indpas i Danmark.
 
Plouffes råd til kampagnen er at opbygge en digital infrastruktur, der gør det nemt og enkelt at være frivillig vært. Rådet til alle progressive er så: “Vær vært”.
 
Arrangementer for frivillige kan booste en lokal kampagne. Arrangementer for familie og venner kan sprede budskabet. Så bare kom i gang, og hold events ved alle større eller mindre sving i valgprocessen, for eksempel primærvalg, valgdebatter, partikongresser, nye politiske udspil eller bare om vigtige lokale politiske emner.
 
Råd 5: Fokusér på svingstater, men ikke for snævert! 
En svingstat er en stat, hvor resultatet reelt er i spil, og hvor statens valgmænd til den valgforsamling, der skal vælge præsidenten, derfor kan vindes eller tabes. Konventionel amerikansk kampagnevisdom er at fokusere på de stater, man har risiko for at tabe eller mulighed for at vinde. Altså de stater, der ikke er fasttømret i den røde eller den blå lejr.
 
Så langt så godt. Plouffe er enig. Men hans råd er, at man ikke må se for snævert på svingstaterne. Fronten skal bredes ud. Det vil trække modstanderens ressourcer tyndere, hvilket var et vigtigt element i Obamas kampagne i 2008, hvor han med stor succes mobiliserede nye vælgergrupper og dermed bragte en række nye stater i spil.
 
Tilsvarende var en stor del af Trumps succes, at han mobiliserede nye vælgergrupper, hvorved en række rustbæltestater svingede.
 
En anden grund til ikke at fokusere for snævert på svingstaterne er, at verden er blevet mere forbundet. De sociale medier kender ikke statsgrænserne. og debatten i en stat breder sig hurtigt til en anden. Tilsvarende kan man mobilisere frivillige, der kan målrette argumenterne til netværk i andre stater.
 
www.270towin.com kan du lave kort over røde, blå og svingstater. Du kan også se historiske kort, der viser, at de fleste stater har skiftet farve over tid.
 
Råd 6: Penge er ikke det vigtigste, men ...
Plouffe beskriver,at forholdet mellem penge og tid i valgkampe er som forholdet mellem penge og kærlighed i familien. I begge sammenhænge er økonomien vigtig, men for valgkampagnen og familien er henholdsvis tid og kærlighed vigtigere.
 
Plouffes råd til de progressive er: Donér meget gerne, men brug også – og hellere – tid som aktiv forkæmper eller frivillig i kampagnen.
 
Plouffes råd til kampagnen er at skabe en smart, effektiv, onlinefundraising. Og ikke mindst at prioritere, hvad pengene bruges til meget hårdt. Her er det afgørende at sikre et massivt mediepres og en effektiv understøttelse af det frivillige arbejde, især i svingstaterne.
 
Råd 7: Få stemmerne i boksen
I USA, hvor der ikke er automatisk stemmeregistrering som i Danmark, og hvor valgdeltagelsen er markant lavere, er det et helt afgørende råd, at man skal prioritere stemmeregistrering og get-out-the-vote-aktiviteterne.
 
Plouffes råd til kampagnerne er, at dette skal understøttes professionelt og enkelt med tilgængeligt materiale og målrettet data. Til alle progressive er rådene:
 
1) Registrér dig selv og så mange ligesindede som muligt.
 
2) Brevstem, og få andre ligesindede til det. 
 
3) Brug hvert et minut på valgdagen på at få ligesindede til valgurnerne.
 
Ifølge Plouffe er i særdeleshed dør-til-dør altså helt afgørende.
 
I Danmark, hvor alle automatisk får et stemmekort, kan det måske oversættes til, at man skal bruge sin stemme og lægge pres på ligesindede om at gøre det samme.
 
Desuden er valgdeltagelsen blandt unge lavere end blandt andre grupper, derfor har DUF gennem en årrække arbejdet for at få flere unge til stemmeurnerne.
 
Råd 8: Sæt den frivillige i centrum
Dette skulle måske egentligt være råd nr. 1, da det er det vigtigste. Men det samler de andre og kommer derfor til sidst.
 
Et helt gennemgående tema for Plouffe er, at den frivillige skal i centrum. Det betyder, at kampagnen skal sikre, at den frivilliges “brugeroplevelse” er så effektiv og god som muligt.
 
I Obamas kampagne var frivillige-sloganet derfor: “Respect, Empower, Include”. Mere konkret er Plouffes råd til kampagnen at forstå den frivillige som “den vigtigste kunde”.
 
Den frivillige skal have redskaber til rådighed, hvilke altid er tilgængelige, hvor og hvordan den frivillige ønsker det, hvad enten det er på mobil, computer eller print.
 
Redskaberne skal indeholde det offensive positive økonomiske budskab, og det defensive beredskab, der hele tiden skal være opdateret og klar til videre brug. Det må ikke tage mere end 10 sekunder at finde materiale for en frivillig, der vil bruge det til at forsvare kandidaten eller lave et positivt opslag.
 
Det er standarden i et moderne teknologisk univers, hvor vi er vant til svartider på få sekunder. Det må ikke være mere besværligt at være frivillig end at købe en kop kaffe eller booke en Airbnb.
 
Redskaberne skal være præcise. Informationerne skal være faktabaserede og ringe- og dør-til-dør-lister skal være med rigtige og relevante informationer, og der skal være et velfungerende feedback-loop fra den frivillige ind i systemet. Det dur ikke, hvis frivillige oplever fejl i data eller ender med at ringe til de samme personer mange gange.
 
Råd 9: Ud af starthullerne og hænderne op af lommerne
Gode råd er ikke nok. Ikke fra Plouffe og heller ikke fra alle mulige bagsædekampagnespecialister eller andre gode k-folk. Det sidste generelle råd, jeg har taget med fra Plouffe, er derfor: Kom ud af starthullerne.
 
Enten skal du engagere dig i kampagnen eller partiet, eller også må du levere en frivillig indsats. Gode råd på mail og telefon til kampagnen eller kandidaten er ikke nok. Tværtimod.
 
Det tager tid fra det egentlige mål: Beating Trump!
 
Så få hænderne op af lommerne, hvis du vil have indflydelse på, hvem der sidder på de politiske poster!
 
Coronavirus – den store valgkampsdræber? 
Plouffes bog udkom før, verden gik i coronakrise. Som Mette Frederiksen siger: “Vi står på ubetrådt land”, og det gælder i den grad også for amerikansk politik.
 
Så nu er spørgsmålet, om Plouffes råd stadig gælder.
 
Lige nu ser det ud til, at amerikanerne samles om flaget. Støtten til Trump har aldrig været større (dog stadig mindre end 50 %).
 
Men samtidig er polariseringen også trådt frem. Demokraterne har fortsat lav tillid til Trump, mens hans bagland i stigende grad konsolideres.
 
Demokraterne har stadig en god mulighed, men det kræver en usædvanlig sikker hånd. For valget kommer med al sandsynlighed til at handle om coronakrisen, og hvad status er til november, ved vi ikke. Om kandidaterne kan føre valgkamp, ved vi ikke. Om amerikanerne kan bevæge sig ud at stemme, ved vi ikke. Spændende tider.
 
 
Anbefalinger
Big Organizing – I Rules for Revolutionaries beskriver Becky Bond og Zack Exley, hvordan de i et lille Bernie Sanders-kampagneteam involverede frivillige i at opbygge og lede en frivilligeorganisation, der gennemførte 75 mio. opkald, sendte 8 mio. SMS'er og holdt over 100.000 offentlige møder. Med andre ord byggede de en teknologisk infrastruktur, der satte frivillige i stand til selv at organisere sig. Forfatterne beskriver 22 regler til "Big Organizing", som har mange paralleller til Plouffes tilgang. 
 
Crooked Media – I podcasten The Wilderness spørger Obamas tidligere taleskriver Jon Favreau vælgere, strateger, frivillige og kandidater om vejen til sejr i november 2020. Lytterne bliver taget med rundt i fire af de afgørende stater (Pennsylvania, Arizona, Florida og Wisconsin) og hører, hvad der rører vælgerne, og hvordan frivillige, kandidater og lokale strateger håndterer det.

InterviewWashington D.C.-boghandelen Politics and Prose har lavet denne video med David Plouffe, hvilken blev optaget lige da, Elizabeth Warren havde trukket sit kandidatur. Plouffe kommenterer på valgkampen, introducerer sin bog og svarer på spørgsmål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job