8chan: Arnested for terrorister.
Det ondeste site i verden?

22 døde og 26 sårede i masseskyderi i Shopping Center i El Paso. Gettyimage.

Skrevet af
250 masseskyderier alene i USA i år! Hvorfor? Kan skumle internetsider som 8chan, hvor det flyder med trusler, hadsk tale, hjernedøde konspirationsteorier, promoveringer af børneporno, mobning, chikane, opfordringer til selvskade og meget andet skidt, have noget med sagen at gøre? Der er nok ingen simple svar. Men hvad skal vi egentlig mene om et site som 8chan, der publicerer manifester for våbenglade galninge?
I USA har der i skrivende stund fundet 250 masseskyderier sted i år 2019, så det er ganske naturligt, at såvel befolkning som myndigheder og medier kigger sig omkring efter noget at gøre. Noget, som måske endda kan være mere effektivt end de ”thoughts and prayers”, som indtil nu har været eneste tiltag, hver gang en flok uskyldige mennesker er blevet massakreret af en sværtbevæbnet mand (det er næsten altid en mand). Vold og trusler mod kvinderer i øvrigt et af de mest signifikante fællestræk, der går igen blandt gerningsmænd til masseskyderier.
 
At revidere våbenlovgivningen virker som et oplagt sted at starte. Men efter samtlige af de 249 andre masseskyderier i år har det vist sig umuligt at samle flertal for noget så simpelt som at forbyde stalkere og folk, der er dømt for vold mod kvinderat have adgang til skydevåben, så det er fristende at kigge andre steder hen.
 
 
Hvad er 8chan? 
Ét af de steder er internetsiden 8chan. Her flyder det med trusler, hadsk tale, hjernedøde konspirationsteorier, promoveringer af børneporno, mobning, chikane, opfordringer til selvskade og meget andet skidt. Og her har flere gerningsmænd postet opslag om deres massemord umiddelbart før, de fandt sted. Terroristen, der myrdede over 50 mennesker ved Christchurch-massakren i New Zealand, postede sit fascistiske manifest samt link til livestream af udåden her. Det samme var tilfældet ved angrebet på en synagoge i Californien i marts, og senest valgte gerningsmanden bag masseskyderiet i El Paso, Texas, forleden, også at udgive sine skriverier på 8chan.
 
 
 
Meget shit-posting, men gør det nogen forskel for publikum?
8chan er derfor (med rette) blevet kaldt alt muligt grimt. Og det er helt klart en højreradikal sump, selvom det med den slags altid er så godt som umuligt at gennemskue, hvor meget der er ægte, og hvor meget der er sarkastisk ”shit-posting”, prøven-grænser-af og et frirum fra en følelse af kvælende politisk korrekthed i samfundet. Hvis man kigger længe nok på den slags, bliver det også mere og mere uklart, om den distinktion egentlig giver mening. Betyder det noget, præcis hvor mange procent af Hitler-hyldesten der er dybtfølt, hvis man som publikum ikke kan se forskel?
 
En simpel opslagstavle 
Siden er egentlig bare en simpel opslagstavle, et såkaldt imageboard, af samme slags, som man finder tusindvis af andre steder på nettet, hvor alle og enhver kan lave fora, tråde og opslag. Det er hovedsageligt anonymt, hovedsageligt ucensureret og hovedsageligt modbydeligt. Men det er bare det, det er: en opslagstavle. Ikke noget ondt i sig selv selvsagt.
 
Hvem er Fredrick Brennan?
Siden blev oprettet i 2013 af amerikaneren Fredrick Brennan. Lidt afhængigt af, hvornår man spørger, var det enten som reaktion på en lignende sides (4chan) redigeringspolitik eller en konsekvens af et svampetrip, hvor han så syner om en slange, der spiste sin egen hale (ottetallet i 8chan er egentlig ikke et ottetal, men et skråtstillet uendelighedstegn).
 
GamerGate: voldtægtstrusler og chikane 
Under alle omstændigheder var der lige fra begyndelsen alt muligt forskelligt på siden, både kontroversielt og helt uskadeligt. I juli 2014 var det mest populære forum på 8chan således en fanside for et rollespil. Samme år fik 8chan et kæmpe boost under ”GamerGate”, hvor en flok mandlige computerspilsentusiasters skrøbelige egoer havde det så svært med kvinder i spilbranchen, at det udviklede sig til chikane og voldtægtstrusler. Dette endte med i stor stil at foregå på 8chan, fordi andre hjemmesider satte ind med moderation eller censur af emnet.
 
Maksimal ytringsfrihed?
Maksimal ytringsfrihed var og er mantraet. Kun de allermest grelle opslag, der direkte overtræder amerikansk lovgivning bliver slettet (billeder af børneporno, enkelte konkrete trusler osv.). 
 
Nu er vi så her. I 2019. 8chan er blevet en del af et økosystem, som suger hovedsageligt unge mænd fra anime- og computerspilskulturen ind i et sort hul, hvor højreradikalitet, kvindehad, homofobi, racisme, antisemitisme, Trump-isme og dyrkning af massemord er hipt. Hvad man før skulle gå på ind på f.eks. en decideret nazistisk hjemmeside for at dyrke, bliver nu smidt direkte i fjæset på en vis andel af internetbrugere, som måske egentlig bare, lettere karikeret, er ude efter en hobby.
 
Hvad man før skulle gå på ind på f.eks. en decideret nazistisk hjemmeside for at dyrke, bliver nu smidt direkte i fjæset på en vis andel af internetbrugere, som måske egentlig bare, lettere karikeret, er ude efter en hobby.
 
Det foregår også mange andre steder
Her er det naturligvis vigtigt at huske, at sider som 8chan langt, langt fra er de eneste steder, hvor der bliver sagt og skrevet modbydelige ting, og radikaliseringsmekanismen i forskellig grad kendes fra mange andre steder.
 
 
Der er ikke meget af det, som masseskyderne skriver i deres manifester, som ikke også har kunnet læses dag og ud og dag ind, både i Donald Trumps taler, på Fox News og i store danske avisers bloguniverser, for ikke at tale om på sociale medier og uendeligt mange andre steder. Facebook har kørt over 2.000 annoncer fra Donald Trumpomhandlende immigranters ”invasion” af USA (en typisk kæphest for masseskyderiernes gerningsmænd, lige fra Breivik til de nye skud på stammen).
 
Det er også algoritmernes skyld
Facebook og YouTube presser højreradikalt, kvindehadende, konspiratorisk indhold i øjnene og ned i halsen på folk (Rasmus Paludan ville aldrig have været blevet opstillet til noget som helst, hvis ikke algoritmerne havde gjort alt det hårde arbejde for ham, mens virksomhederne bag skovlede penge ind).
 
I debatten om, hvorvidt sociale medier bør moderere deres indhold, er det tit, som om vi glemmer, at der modereres på livet løs i forvejen: Algoritmerbaseret på virkelig rædderlige parametre bestemmer i uhyggelig grad,hvad folk får at se. 8chan er blot en lidt grimmere udgave, med et meget mindre budget.
 
Skal siden lukkes?
Brennan, stifteren af 8chan (som dog ikke længere har noget med siden at gøre), udtalte forleden selv til New York Times, at det rigtige at gøre ville være at lukke siden ned.

”Luk siden ned. Den gør ikke noget godt for verden. Det er udelukkende negativt for alle andre end brugerne af siden. Og ved du hvad? Det er også negativt for dem selv. De har bare ikke opdaget det!”. 
 
 
Hvis spørgsmålet er, om ikke verden vil være et bedre sted, hvis 8chan og lignende sider ikke fandtes, er det svært at være uenig.
 
Men sådanne spørgsmål er sjældent de rigtige? Ville verden være et bedre sted, hvis ikke Hitler/Peter Lundin/Osama Bin Laden var blevet født? Sikkert, ja. Og hvad så? Hvad er det argument for? Psykometriske screeninger af fostre? Abort? Tidsrejser?
 
Det ville være superfint, hvis 8chan (og dets radikaliserede brugere) vågnede op i morgen og kom i tanke om, at det ville være federe at bruge livet på noget fornuftigt og ikke-skadeligt og derfor lukkede siden ned. Men indtil da er spørgsmålet nærmere, om det vil være godt at leve i en verden, hvor en ting som 8chan ikke kan findes.
 
Nej, stater kan ikke bare lukke sider ned
Tanken om, at regeringer da bare skal kunne lukke den slags ned, kan virke moderat tillokkende – det handler jo om sider, vi ikke kan lide, som intet godt gør for verden – indtil man tænker sig lidt om. Man behøver ikke blive helt Martin Niemöllersk (”Først kom de efter kommunisterne, men jeg sagde ingenting, for jeg var jo ikke…”) for at indse, at der er rigtig mange regeringer rundt omkring, som har holdninger om, at dette eller hint er skadeligt eller ikke gør noget godt for verden osv.
 
Kina ville lukke Tibet-hjemmesider i morgen, hvis de kunne; Tyrkiet ville slå ned på kurdiske sider og debatfora om det armenske folkemord; homo-dating ville have meget svære kår i Saudi Arabien; Trump ville slå ned på, hvem ved hvad, men næppe det samme, som du personligt synes skulle lukkes ned. Og så videre. At internettet ikke uden videre kan censureres, er en god ting, ikke en dårlig ting, selvom det naturligvis medfører en masse skidt (hey: Kan vi huske Muhammed-tegningerne?).
 
Folkeligt pres mod leverandører er heller ikke den bedste idé 
Den anden mulighed – som nu tilsyneladende er blevet en realitet i tilfældet 8chan – er, at det ikke er regeringer, der lukker skidtet ned, men folkeligt pres. Således er flere leverandører til 8chan blevet presset til at lukke for deres services. Cloudflare, som leverer DDoS-beskyttelse til millioner af hjemmesider og er 8chans internetudbyder, har trukket stikket efter det seneste masseskyderi, hvilket betyder, at 8chan i øjeblikket ikke er tilgængeligt.
 
Det er på den ene side fint nok. Det er jo – ligesom argumentet med sociale medier – private virksomheder, som må gøre, hvad de vil. Det er i hvert fald langt at foretrække frem for statslig indblanding. Men vil vi synes det samme, hvis folkestemningen presser private virksomheder til ikke at levere services til jødiske hjemmesider? Til hjemmesider for (eller imod) abort? Til Befri Tibet-hjemmesider? Hjemmesider for (eller imod) homoseksuelles rettigheder? Hvor går grænsen? Er der en grænse? Hvem bestemmer?
 
Og alt det her – spørgsmål om adgang til og/eller reguleringen af – mere eller mindre obskure hjemmesider truer med at fjerne fokus fra helt andre, endnu vigtigere, spørgsmål.
 
Hvorfor har der været 250 masseskyderier i år, alene i USA? Hvorfor er så mange modtagelige for åbenlys højreradikal propaganda? Hvorfor kravler så mange mennesker i fosterstilling med mere og mere sindssyge konspirationsteorier? Hvorfor?
 
Det er nemt – for nemt – blot at lede efter en teknisk løsning på problemet. Teknik kan nogle gange forværre et problem – og nogle gange hjælpe med at løse det. Men grundlæggende er problemet som (næsten) altid ikke teknisk, men kulturelt, politisk og socialt.
 
Måske er det blevet nemmere at tilgå den slags indhold, som flød på 8chan, på grund af internettet. Måske. Men selv hvis internettet forsvandt i morgen, ville Fox News og andre massemedier stadig kværne cirka samme had ud i æteren 24 timer i døgnet.
 
Måske er USA's våbenlovgivning for liberal. Men en del andre lande har cirka samme lovgivning, men ingen, eller i hvert fald næsten ingen, masseskyderier. USA selv har haft cirka samme våbenlovgivning (med enkelte vigtige undtagelser) siden tidernes morgen, men antallet af masseskyderier er steget eksplosivt de sidste par årtier.
 
 
 
Der er næppe mange, der vil græde, hvis 8chan forsvinder. Men dagen efter vil en ny lignende side opstå. Markedet er der jo tydeligvis, og så længe vi bare taler om internetsider, gør vi intet for at løse de virkelige problemer. Masseskyderierne og hadet forsætter, indtil vi på et tidspunkt bliver færdige med en seriøs diskussion om politik, medier, tech-giganter og radikalisering. Det bliver hårdt. Og langsommeligt. Og svært. Så er det trods alt meget nemmere at lukke en hjemmeside i ny og næ.
 
 

Relaterede artikler

-
-
Facebook er døende - Heidi Keller, head of content hos Beru, erklærer nu død over Facebook. Der er heldigvis sjældent noget, der er så skidt,...
-
Kan man lukke et site? - Ideologien om internettet som demokratiets vej til et åbent og godt samfund er langsomt på retur. Vi ved nu, at ondsinde...
Det er svært at lytte, når man har munden fuld af ord - Vreden på de sociale medier er i de senere år blevet mere synlig. Det er dog stadig kun et fåtal af onlinebrugere, der k...

Giv din stemme

281 stemmer
4,9/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Digital konsulent

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: 2. januar

PR & Communications Manager

Frist: Snarest muligt

Studentermedarbejder

Frist: 15. december
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.