88 reworks that work

Forretningssucces skyldes andet, end du sikkert tror. Det gælder nemlig ikke om at blive stor, smart og have en masse medarbejdere. Nej, drop møderne, konsulenterne og de langsigtede strategier. Fordi al den slags tager for lang tid og koster for mange penge. Til gengæld skal du arbejde virkelig hårdt, med fokus på kunderne. Det er en gammel analog dyd i en ny digital verden. Og der er 88 gode grunde til, at det er en bedre strategi. Her kommer nogle håndfulde af disse grunde.

 

 

Jason Fried og David Heinemeier Hansson fra 37signals hylder det enkle kreative forretningsgeni, der får noget fra hånden. Det sker i den nye bog Rework.

 

 

Bogen består af 88 gode råd. Mange af dem handler om, at du ikke skal lytte til pessimister. Du skal tro på dit produkt, prioritere din tid, ikke hoppe med på enhver ny trend, udnytte internettets muligheder for branding, behandle dine medarbejdere som ansvarlige mennesker.

 

Fint nok. Men der er også mere udfordrende tanker. Prøv fx at stil dig selv disse spørgsmål:    

 

Hvorfor planlægge?

At droppe planlægning fuldstændig lyder ret dumt. Men det er stort set, hvad forfatterne mener. Fordi man ikke kan forudsige fremtiden, er det spild af energi at bruge for meget tid og for mange kræfter på strategierne og de lange rapporter, ingen nogensinde læser. Forretningsplaner er ganske enkelt gætte-planer.

 

Hvorfor vokse?

Folk spørger til din forretning og vil vide, hvor mange medarbejdere der er. Jo flere medarbejdere jo større succes. Men det er en fejl. At forblive i det små kan faktisk være den bedste løsning for mange virksomheder. Mindre masse giver mindre mas med at tjene penge og have det sjovt.      

 

Hvorfor udvikle til andre?

Den bedste måde at sikre sig, at man har et produkt, der kan sælge, er ved at have behov for det selv. Forfatterne fremhæver her deres egen portefølje af produkter, der alle er udviklet, fordi de havde behov for dem. Det er også en måde at spare penge på ubrugelige fokusgrupper og målgruppeanalyser.

 

Hvorfor dyr infrastruktur?

Det er dyrt at købe en restaurant, møblement, køkkengrej osv. Men mange andre typer virksomheder kan køres meget billigere. Specielt i internet-samfundet. Mange virksomheder har slet ikke brug for dyr infrastruktur. Så lad være med at bruge penge på det. Spar den fine stol og den fine lampe og den fine adresse. Dermed behøver du nemlig heller ikke at være bundet til nogle eksterne pengemænd – og dermed interesser. For slet ikke at nævne tiden, du bruger på at rejse alle de penge. 

 

Hvorfor tro på eventyret?

I eventyret hedder det, at man i begyndelsen har en masse penge, og at man nok skal finde ud af, hvordan man tjener nye penge sidenhen. Men det er blot et eventyr. I virkelighedens verden gælder det fra starten af om at have meget få udgifter og få sat noget produktion i gang, som man kan tjene penge på. Moralen er, at en forretning uden udsigt til indtjening ikke er en forretning, men en hobby.   

 

Hvorfor hade begrænsninger?

Ofte forholder man sig til begrænsninger som negative ting. Men sådan behøver det ikke være. Faktisk er begrænsninger noget af det mest stimulerende for kreativiteten. I kunstverdenen er det en kendt sandhed med dogme-koncepter og litterære fænomener som for eksempel haiku-digte. Dine begrænsninger er dine muligheder.  

 

Hvorfor så mange detaljer?

Ofte planlægger man og forbereder sig – og fortaber sig i detaljer. Her er et stort tidsspilde. Detaljer er vigtige, men først når man kommer til detaljeplanlægningen. Inden da er det de store linjer, og kun de store linjer, der tæller. Du kan alligevel ikke rigtigt overskue de relevante detaljer, før du er færdig med de store linjer og går i gang.

 

Hvorfor kun indhold?

Det er de ting, du udelader, der betyder mest. Det gælder ikke om at putte mere ind, men om at tage mere ud. Produkter og processer bliver indviklede af sig selv. Et museum er lige så interessant for fravalgene af kunst på de bare vægge, som den kunst, der hænger fremme. Et fravalg er et bevidst tilvalg. Sådan bør de fleste virksomheder også tænke.    

 

Hvorfor al den teknologi?

Udstyr kan gøre ens hverdag lettere, men aldrig gøre det ud for kompetencer. En dyr golfkølle gør ikke en god spiller. Måske er det fint med video, blogs, Twitter og smart CMS. Men er det i virkeligheden ikke ligegyldigt?

 

Hvorfor ignorere biprodukterne?

Alle virksomheder producerer biprodukter. Et savværk producerer savsmuld. Det kan faktisk også sælges og bruges på mange måder. Hvilke biprodukter producerer din virksomhed? Hvilken skjult værdi ligger gemt her?

 

Hvorfor vente med at launche?

Folk planlægger og knytter sig alt for tæt til deres produkter. Resultatet er, at der går for lang tid, før produkterne bliver lanceret. Den bedste strategi er at kaste produktet på markedet, før du føler for det. Ret detaljerne til undervejs. Sats på beta.

 

Hvorfor lade dig afbryde?

Et af de største problemer ved produktivitet er afbrydelser. Du laver garanteret som regel mest, når du har helt fred og ro. Afbrydelser bryder dagen om i sektioner, og du har brug for længerevarende tidsforløb for at lave reelt arbejde.

 

Hvorfor alle de møder?

Et møde mellem otte mennesker svarer til en hel dags arbejde for en medarbejder. Er mødet virkelig så meget værd? Rigtig mange møder er ligegyldige og spild af tid. Møder tager den tid, de er planlagt til at tage –i stedet for at slutte når noget væsentligt er afklaret. Og så generer møder behov for nye møder. Det er en ond cirkel.

 

Hvorfor det sublime?

Det er godt nok at stræbe efter det næstbedste. Det er faktisk allerbedst at gøre. For det gælder om at få mest muligt ud af at gøre så lidt som muligt. Hvis man vil højt op, kan man bestige Mount Everest. Men man kan også tage en elevator i et højhus.

 

Hvorfor det langvarige?

De bedste løsninger kommer, når man følger energien i øjeblikket. Og man kan ikke holde energien høj i lang tid. Derfor: gå efter energien og lav det, du føler allermest for i øjeblikket. Det er de små sejrer, der skaber entusiasmen.

 

Hvorfor være en helt?

En helt fortsætter selv, når det bliver hårdt, og selv når det ser sort ud, og man ikke lige når sine mål. Men hvorfor blive ved, hvis det ikke fungerer? Som regel er alt arbejdet ikke løsningen værd. Man handler på stoltheden, men burde bare droppe projektet halvvejs.

 

Hvorfor ignorere de basale behov?

Kroppen har brug for søvn og mad og social kontakt. Det kan aldrig betale sig at se bort fra disse behov. Det er som at skyde sig selv i foden.

 

Hvorfor træffe store beslutninger?

Store beslutninger binder ens stolthed og er fulde af mekanismer, der skaber energi og gør, at man ”aldrig” kan gå tilbage, hvis det er en dårlig beslutning. Ved at træffe små beslutninger undgår man disse mekanismer.

 

Hvorfor kopiere?

Det er fristende blot at kopiere andres arbejde, men det er en dårlig idé. For en copycat forstår ikke alle præmisserne bag det givne geniale produkt og vil derfor aldrig kunne producere noget interessant selv.

 

Hvorfor interessere sig for konkurrenter?

Man må tro på sin egen kreativitet og ikke bruge alle sine penge på at kæmpe en kold oprustningskrig. Det gælder om at gå efter ens egen solo-idé.

 

Hvorfor tro kunden altid har ret?

Hvis kunden kommer op og siger, at der skal bananer i lasagnen, lytter man ikke. I andre brancher bør man heller ikke altid ukritisk lytte til brugerne. De er ikke altid så kloge som antaget. Du må turde sige: ”Jeg tror, I vil synes om produktet, fordi jeg synes, det er fedt”.

 

Hvorfor have en forretningshemmelighed?

Mange prøver at holde på forretningshemmelighederne, men i mange brancher er det dumt. For man står stærkere ved at være transparent og fortælle, hvad man gør og hvorfor.

 

Hvorfor bruge pressemeddelelser?

Pressemeddelelser er håbløse. De er spam. Hold op med at sende dem.

 

Hvorfor ansætte folk?

Løn er dyrt og kan lægge enhver forretning ned. Gør så meget som muligt selv. Derved får du også kendskab til alle facetter. Når du så ansætter en, så ved du præcis, hvad vedkommende skal kunne.

 

Hvorfor hyre efter uddannelse?

Den vigtigste kompetence, man skal se efter, når man ansætter nye folk, er ikke deres uddannelsesniveau eller -retning, men om folk kan finde ud af at skrive. Hvis de kan skrive, kan de tænke klart og kommunikere klart. Det er et tegn på intelligens.

 

 Hvorfor holde kriser hemmeligt?

I internet-verdenen bliver alle kriser kendte. Holder du dem hemmelige, gør du kun krisen større. Derfor skal direktøren proaktivt og ærligt fortælle om krisen.

 

Hvorfor ansætte folk, der har tid?

Folk, der er vant til at have meget tid, bruger meget tid på udføre arbejde. Hvis man vil have et stykke arbejde gjort godt og effektivt, skal man finde medarbejdere, der har travlt i forvejen. For de er oppe i gear og vant til at handle.

 

Hvorfor opfinde retningslinjer?

Slap nu af med alle de regler for, hvad man må og ikke må, skal og ikke skal. Hvis der er en medarbejder, der overskrider en eller anden grænse, så sig det til ham. Brug ikke ressourcer på at skabe et stupidt overvågningssystem.

 

Hvorfor skabe en kunstig verden?

Ansatte taler og skriver som maskiner, fordi de tror, det er måden at virke professionel på. Men folk kan faktisk godt gennemskue det. En række ord må aldrig bruges: ”må”, ”skal”, ”kan ikke”, ”let” – hvad der kendetegner disse ord, er, at de forsimpler verden for meget. Det bliver umuligt at handle bagefter.

 

Hvorfor sige ASAP?

At skrive ASAP (As Soon As Possible) er gift for kommunikationen. Det er klart for alle, at man skal gøre det, man får at vide så hurtigt som muligt. Men lad være med at skrive det efter hver sætning. 

 

Få tingene gjort

Jason Fried og David Heinemeier Hansson beskriver hele processen fra idé over konceptudvikling, ansættelse af medarbejdere, arbejdskultur, produktlancering og PR og så videre. Hovedpointen er, at det gælder om at handle i stedet for at tænke, skrive og snakke. På den måde er der blot tale om ny vin på gamle flasker. Man har længe talt om Getting Things done eller om at have en execution-strategi. Denne bog adskiller sig ved at være ganske kort, så tiden rent faktisk kan blive brugt til at handle og ikke blot læse.

 

Nøgternt set er det selvfølgelig blot endnu en bog om guld og grønne skove i forretningslivet. Men de to væsentligste svagheder bliver også her bogens styrke. For det første bygger bogen på forfatternes egne oplevelser med at opbygge og lede en succesfuld forretning. Det er altid interessant med den personlige historie – der dog på den anden side mangler enhver form for videnskabelig legitimitet.

 

For det andet er bogens råd gensidigt inkonsistente. Mange små råd er gode, men der er ikke en stringent sammenhæng mellem rådene, og hvis man prøver at følge dem fra ende til anden får man med sikkerhed fiasko. Kigger man dog kun på styrkerne, får man nogle interessante pointer fra folk, der ved, hvad de snakker om.

 

Klik på bogen og køb den på Amazon.

 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også