Langt vigtigere end Lomborg Steven Covey er på Times liste over verdens hundrede mest indflydelsesrige mennesker. Direktører i General Motors, IBM, Microsoft, AT&T, Proctor and Gamble hylder alle hans bog, som den vigtigste managementbibel de har læst. Og hvad er det så Covey siger? Jo han siger, at man skal tage et hvil, hvis man er træt, og at man skal tænke på målsætningen og være på forkant med tingene. Hvordan kan det være, at Covey kan blive verdenskendt på at sige sådan nogle almindeligheder? Det kan han, fordi han insisterer på at se omvendt på mennesker, organisationer, konkurrence og økonomi. For Steven Covey skriver om moral og indstilling i stedet for kapital, forskning og produktudvikling. Coveys bog om de syv vaner er nemlig et krav om at fokusere organisationer og mennesker på mikroniveau. Det centrale i Steven Coveys analyse af den moderne verden er, at moral og personlige egenskaber - mere end nogensinde før - bestemmer succes: - Man kan ikke tale om globalisering, om udvidelsen af den internationale handel og produktion, uden, at der er en udvikling af den internationale moral. Når mennesker over hele verden kan have noget med hinanden at gøre, så er det på grundlag af en tillidskultur. Teknologi, der skaber globalisering, skaber også en øget transparans på markeder og i virksomheder, som det sker med eksempelvis nyheder. Den transparans skaber en international HIGH TRUST CULTURE. Den tillid, der skal til for at udveksle varer og data over hele verden, kræver, at mennesker verden over er mere tillidsværdige. Så uden tillidsværdige mennesker ville verden ikke udvikle sig, som den gør. Jeg mener, at der inderst inde i globaliseringen og i den teknologiserede verden ligger en moralsk vækst. I det lange løb, vil den globale kapitalisme fremme universelle, gode principper, forklarer Steven Covey. Grundlæggende er mennesket godt Steven Covey mener, at mennesker er gode. Det er en af de ting, der slår læseren af hans store sællert. Grundlæggende viser han et meget sympatisk syn på mennesker, og virksomhedsledere der leder efter incitamentsstrukturer til at drive deres ansatte frem, kan godt kigge et andre steder end hos Steven Covey. Er det den kristne næstekærlighed, mormonernes store dedikation til hinanden, der er på spil i Steven Coveys prædiken? - Mennesket skal udvikle sig helt. Det kræver moderne mennesker at få lov til. Mennesker består af krop, sjæl og et hjerte. Men der er ikke kristne eller mormonske værdier, som mit arbejde er baseret på. Egentlig startede jeg med at læse de sidste 150 års selvhjælpslitteratur, og meget af mit arbejde stammer fra den erkendelse, at verden før Public Relations havde mennesket og dets indstilling meget mere i centrum. Men egentlig så leverer jeg mit budskab på grundlag af koranen i den arabiske verden, eller på grundlag af budhismen i Asien. Jeg mener, at min indstilling til det moderne arbejdsmarked og organisationer bygger på universelle værdier om tillid, respekt, tolerance og synkronisering af værdier og mål. Manden der opfandt en ny tid Den pilskaldede erhvervsguru, der kan minde lidt om Kojak, er et vanvittigt karismatisk menneske. På konferencen senere på dagen er hans hovedbudskab til de danske videnmedarbejdere forsamlet til seminar, at i verden efter industrisamfundet skal man behandle medarbejdere anderledes. Mennesker skal ikke med pisk og gulerod drives frem, men personligt engageres i virksomheder og projekter. Det er ikke revolutionerende, men budskabet sælges over scenen med en vældig personlig kraft. I et øjeblik tror man, at man står overfor manden, der opfandt industrialderens død, og videnøkonomiens oprindelse. Retteligt set er der ikke revolutionerende tanker i hans budskab, men han besidder en evne som uendeligt få mennesker har, og som er nøglen til hans succes: Man kan simpelthen ikke være uenig med manden. Han er en fantastisk sælger af ideer: - Meget af fokus på konkurrenceevne og overlevelse på markedet fokuserer på makroøkonomiske parametre. Alle taler om kapital, uddannelse, forskning og andre objektive ressourcer. Mit budskab om de syv vaner, der ligger bag effektive mennesker, er i virkeligheden et budskab, der ligger i tråd med den tyske sociolog Max Webers ide om, at der ligger en bestemt etik bag en velfungerende kapitalisme. Ligeledes har min bog en klar paralel til liberalismens fader Adam Smith, som også mener, at der vokser en bestemt etik og et større menneskeværd ud af markedet. I den globale konkurrence, i en økonomi der er centreret omkring viden, så vil det i det lange løb være samfund og virksomheder der forstår mennesket som et hele, og ikke bare et arbejdsdyr, der vil sejre, forsikrer han. Ledeskab er en indstilling, ikke et privilegie The Corporate Kojak forklarer med stor overbevisning, at lederskab i stigende grad kommer til at hvile på en moralsk ret til lederskab, og ikke anciennitet eller erfaring: - Ghandi var den største politiske leder, uden at han egentlig havde en politik. Han var leder ved eksempel, fordi han demonstrerede personlige værdier, alle kunne støtte op om. Det er den ideelle ledertype i den videnøkonomiske virksomhed. Det menneske der forstår at behandle og motivere sine medarbejdere gennem sit personlige eksempel, er fremtidens leder. Den der kan give ejerskab af projekter fra sig, den der kan dele ud af autoritet og identitet, er den leder der vil få mest ud af veluddannede mennesker. Skal man have mest muligt ud af den moderne verdens kompetente arbejdskraft, så skal man ikke tvinge dem ind i hierarkier. Motivation fra selvstændige mennesker kommer indefra, det er der mange, der endnu ikke har begrebet. Videnøkonomien dræber industriens ledelsesmodel. Covey siger det næsten med en marxistisk formulering: ”...nothing fails like success”! Den gamle verden er død, velkommen til den nye, hvor mennesket er i centrum. Common (non)sense Selv kalder han sine budskaber for almidelig fornuft, men understreger, at det ikke er almindelig praksis. - Der opstår ikke tillid mellem mennesker eller organisationer, uden at menneskerne er tillidsværdige. Tillid er forudsætningen for effektiv ledelse og ultimativt for succes på markedet. Den moderne verden kræver, at mennesker udvikler sig tillidsværdigt, og det handler i sidste ende om at kunne stå inde for det man laver. - Virksomheder der ikke forstår dette får ikke en plads i videnøkonomien. Den moderne økonomi er et rasende, evigt skiftende og uoverskueligt miljø. Uden personlig integritet bliver man både som menneske og som organisation trukket under. Derfor er det mit primære fokus i mit arbejde, at få mennesker til at forstå, at det er deres indstilling til deres arbejde og til sig selv, der er det vigtigste, de har. Jeg forsøger at få virksomheder til at forstå, at indstillingen til deres medarbejdere må være anderledes, når deres medarbejdere forlanger identitet og medejerskab udover lønchecken. Det centrale for en moderne virksomhed er et klart værdisystem og styrende pricipper, som alle kan føle et ejeskab af. I en verden hvor teknologien skaber gennemskuelighed på alle markeder, hvor de afgørende ressourcer er mennesker og deres hoveder, så kræver det holistisk tænkning: Det moralske, hensynsfulde og i sidste ende universalt sympatiske vil sejre. Først på arbejdsmarkedet og på lang sigt i økonomien. Totalitær eller samvittighedsfuld? Virksomheder over hele verden bruger Coveys filosofi. Herhjemme har Microsoft et samarbejde med ham og hans program om de syv sunde vaner. Spørgsmålet er, hvor mange der egentlig forstår kernen af budskabet, der ligner et religiøst fællesskab eller som onde tunger påstår: En semitotalitær politisk ideologi under parolerne ”Fælles værdier skaber fælles mål” og ”En fælles moral skaber fælles interesser”. I virkeligheden mener Covey selv, at verden bliver bedre, og teknologi skaber profit i etik. Individualiseringen af verden skaber mere ansvarlige og hensynfulde mennesker. Selv siger Covey det således: - Alle i verden er udstyret med en samvittighed. En veludviklet samvittighed er det vigtigste redskab i vidensamfundet. Ledelse af hele mennesker består i at genopfinde sig selv som en virksomhed, der skaber de bedste forudsætninger for hele mennesker, deres familier, personlige mål og drømme. De syve gode vaner Vane 1: Vær proaktiv Vane 2: Begynd med den endelige målsætning for øje Vane 3: Tag de vigtigste ting først Vane 4: Tænk win/win Vane 5: Forsøg at forstå før du søger at blive forstået Vane 6: Lav synergier af kreativ kommunikation Vane 7: Tag tid til at ”slibe saven” (tag et hvil hvis du er træt) Artiklen er tidligere bragt i Dansk Its digitale magasin Upgrade