60 medieblogs du bør læse

Web-kommunikatører kommunikerer rigtig meget på webben. De poster blogs og tweeter løs. 60 danskere skiller sig ud med særligt interessant indhold om web-kommunikation. Kforum har samlet sammen og tilbyder her en kommenteret liste.
af Ernst Poulsen

Skulle du ikke have tid til at følge alle 60 blogs, har jeg sat en stjerne ved en snes stykker, som alle holder en høj gennemsnitskvalitet (men husk, at mit udgangspunkt er online-journalistik).

 

Abelone Glahn *

Abelone Glahn (@abeloneglahn) skriver ugentligt om Online Netværk, small business, mm. Der er altid noget at lære, når Abelone Glahn beretter ud fra egne erfaringer og observationer. Har bevæget sig fra online journalistikken og netværksopbygning til opstart af egen virksomhed, m.m. og dækker det hele.

 

appoulsen

Asbjørn Sørensen Poulsen (@appoulsen), skriver med store mellemrum om Web 2.0. Kommenterer trends og konkrete eksempler.

 

Andreasjohannsen

Andreas Johannsen (@andjohan) skriver med store mellemrum om sociale medier.

 

Astids webtanker

Journalist Astrid Marie Nielsen (@astridmn) skriver ugentligt om onlinejournalistik, bl.a. om forsøg med podcast og wiki for Roskilde Festivalen.

 

Bits.ekstrabladet.dk

Drengene bag eb.dk; Lars K. Jensen (@larskjensen), Michael Friis (@friism), m.fl. skriver ugentligt om teknikken bag nyhedssitet. Her får du indsigt i de mere nørdede emner såsom facebook connect, loadtider, etc. Rigtigt brugbart, hvis du selv har fingrene nede i fadet.

 

Bizzen *

Dorte Toft (@dortetoft) skriver næsten dagligt om IT-firmaer, dansk erhvervsliv og online fænomener. Her får du rigtig journalistisk indhold - der stadigvæk udnytter bloggens muligheder fra en Cavling-nomineret journalist.

 

Blog by Morten Bech Nielsen

Morten Bech Nielsen (@MortenBNielsen) giver hver anden uge gode råd om nye medier.

 

Bootstrapping.net

Thomas Madsen-Mygdal (@mygdal) skriver (alt for) sjældent om nye medier. Manden bag bl.a. Reboot skriver ikke meget på bloggen mere, men når han gør, får du indblik i hans mange webprojekter.

 

Bøvl og begejstring (hos Journalisten.dk)

Kim Elmose (@kimelmose) skriver månedligt om dansk online journalistik. Som regel kommer DONA-formanden med en god håndfuld holdninger suppleret med entutiasme.

 

Chefredaktørens Blog *

Chefredaktør på Berlingske Lisbeth Knudsen (@lisbethknudsen) skriver ugentlig om dansk journalistik. Fokus er på alle platforme og holdningerne er ikke til at tage fejl af.

 

The Constant Beta Blog

Morten Saxnæs (@mortensax) skriver ugentlig om blandingen af markedsføring og sociale medier. Bruger ofte bloggen til opsamling af eksempler.

 

dblog.dk

Thomas Andreasen (@ThomasAnd) skriver månedligt om digitalisering af den offentlige sektor.

 

Digitale Tanker *

Anna Ebbesen (@annaebbesen) og Astrid Haug (@astridhaug) skriver på deres fælles blog om alle aspekter af sociale medier – både hos medier og organisationer. Hvor andre skriver artikler, så har Anna og Astrid skrevet en bog om emnet.

 

Digit.alt!

Mads Kristensen (@vadnu) skriver flere gange dagligt om online medier. En af de mest aktive bloggere, der hver morgen er klar med en håndfuld holdninger til dagens emner.

 

dSeneste på nettet

Søren Storm Hansen (@dseneste) skriver flere gange om ugen om nye medier, e-handel, sociale medier, mv. Altid interessante observationer.

 

Elkjærs Indspark (hos Journalisten.dk) *

Redaktør Jakob Elkjær leverer et par gange i måneden nogle af de skarpeste kommentarer til dansk journalistik generelt – også online-medier.

 

Ernst Poulsens blog

Ernst Poulsen (@ernstpoulsen) skriver en gang om måneden om online-journalistik, mediepolitik og sociale medier. Har åbenbart glemt at blogindlæg også kan være korte.

 

Geojournalistik *

Jesper Ishøj holder tilsyneladende pause fra bloggen. Men vil du vide noget om kombinationen af online journalistik og kort/data-visning, så er Jesper en af dem man skal følge.

 

Good Press / Bad Press

Rune Langhoff og Jeppe Funder, der sammen har firmaet MediaPowerHouse (@MediaPowerHouse), udstiller næsten dagligt pressens mange småtterier og elendigheder.

 

Henrik Moltkes blog

Henrik Moltke (@moltke) skriver med stor uregelmæssighed – men meget engageret om copyright og creative commons.

 

Hetting Kommunikation 2.0

Claus Hetting skriver ugentligt om sociale medier og ny teknologi på sin firma-blog.

 

Heute denken, morgen fertig

Jacob Bøtter (@boetter) skriver uregelmæssigt om sociale medier, iPad, m.v. Når han når frem til tastaturet er det altid brugbart.

 

Hovedetpaabloggen.dk *

Trine-Maria Kristensen skriver månedligt om sociale medier og kommunikation i virksomheder. Trine-Maria er en af de første blog-evangelister herhjemme og er altid god for en skarp analyse.

 

Internet Revolutionen (hos Berlingske.dk)

Lars Hvidberg skriver en gang om ugen om internettets påvirkning af vores samfund – lige fra demokrati og censur til Facebook.

 

Ingvardsens Blog

Jonas Ingvardsen (@ingvardsen) skriver et par gange om måneden om sociale medier – ofte med video-eksempler og foredrag.

 

iPad Bloggen.dk

Ipadbloggen (@ipadbloggen) skrev op til laneringen af iPad flere gange i ugen om iPad-teknik og muligheder.

 

Jon Lund *

Jon Lund (@jonlund) skriver ugentlig om nye medier. Mange andre blogger ud fra observationer og holdninger. Jon Lund starter næsten altid med nogle konkrete tal.

 

Journalist 2.0

Peter From, Annegrethe Skovbjerg, m.fl. fra DMJX skriver om journalistik på nye medier – især lokaljournalistik, borgerjournalistik. Herligt med konkrete eksempler fra danske sites.

 

Kasper Sørensen

Kasper Sørensen (@kasperbs) skrev jævnligt om den praktiske side af onlinejournalistik. Ser ud til at bloggen holder en pause.

 

Klastrup's Cataclysms

Lisbeth Klastrup (@klastrup) skriver en gang om måneden om sociale medier og spil. Når Klastrup sætter sig til tastaturet bidrager hun ofte med reel ny viden.

 

Kosmopolit / Ida Jeng (hos Politiken.dk)

Ida Jeng skriver med ujævne mellemrum om sociale medier og demokrati på nettet.

 

Kurt Westh Nielsen (hos Version2.dk) *

Kurt West Nielsen (@kwesth) skriver et par gange i måneden om teknologi og internettet. Kurt er en af danmarks første fuldtids webjournalister, og her får du ikke blot halvkvædede holdninger, men reel research og journalistik.

 

Kaare Business

Kåre Mulvad skriver ugentlig og bruger den til at sprede gode tips og råd om webkommunikation og Wordpress.

 

Manden fra Kommunen *

Rune Mejlvang (@mejlvang) skriver et par gange om måneden om offentlige hjemmesider. Ofte kommenteret med praktiske eksempler og egen erfaring.

 

Mediebrokker

19 af Jounalisthøjskolens (@dmjx) medarbejdere skriver her på en samlet blog. Bloggen huser mange kloge hoveder – såsom Oluf Jørgensen - men desværre bliver det samlet set kun til opdatering en gang om måneden. Det ville ellers være god reklame for skolen, og godt for journalistikken, hvis de lidt oftere benyttede chanchen til at kommentere faget og branchen frit.

 

Mediehack *

Kim Elmose (@kimelmose) skriver en gang om måneden om online-journalistik og har altid gode pointer. DONA-formanden har flere blogs, men dette er den oprindelige.

 

Medieblogger *

Lars K. Jensen (@larskjensen) skriver desværre sjældnere end tidligere – måske en gang om måneden. Men Lars giver altid konkrete råd og er en af de få, der mestrer både teknikken og journalistikken.

 

Microformats *

Søren Johannesen (@neogeografen) skriver en gang om ugen om alt inden for ”indhold-på-kort”. Kommunikation på kort er et af de områder, der udvikler sig hurtigst, og Sørens blog indeholder altid nye, lækre eksempler på, hvad man nu kan bruge kort til i sin formidling.

 

Mindjumpers

Anne Herngaard, Steffen Skovhede, m.fl. giver næsten dagligt gode råd om sociale medier i mere kommerciel sammenhæng.

 

Mobiljournalistik.dk

Annegrethe Skovbjerg, Søren Dalsgaard, Peter From Jacobsen opdaterer bloggen med ujævne mellemrum. Bloggen handler ikke kun om journalistik på mobiltelefoner, men lige så meget om mobiltelefoner som journalistisk redskab.

 

mondofunza.com

Journalist Henrik Føhns (@funzafunza) blogger desværre sjældent og uregelmæssigt. Men, når han gør, handler det om ny teknologi og nye medier – og hvad det gør ved os alle sammen – tilført et par indlæg om musik.

 

Morten Gade

Morten Gade (@mortengade) skriver et par gange om måneden, og skifter mellem blogindlæg og link-lister. Emnerne rækker fra webkommunikation til politik.

 

Nettendenser

Lars Damgaard Nielsen (@tafkal) skriver et par gange om måneden om sociale medier og ny teknologi. Formen er en blanding af kommentarer, anmeldelser og gode råd.

 

Nodes

Firmablog hvor Simon Willer, Daniel Bæk, m.fl. fra Nodes (@nodesdk) skriver ugentligt om sociale medier – især gode råd og eksempler på brug af Facebook.

 

New Media Crew

Christian Schade (@schade_chr) skriver et par gange om måneden om teknologi, spil, sociale medier og gør det indsigtsfuldt og med 15 års erfaring fra store danske netmedier.

 

Ny Journalistik *

Peter From Jacobsen (@fromjac) skriver flere gange ugentlig om journalistik på nye medier. Dejligt konkrete eksempler og interviews fra fx lokale mediehuse.

 

OMD Intouch?Mediebureauet OMDs firmablog om både store og små tendenser i mediemarkedet og de medfølgende kommercielle muligheder.

 

Online Minds

Kim Elmose (@kimelmose), Kenneth Ley Milling (@kennethley), Lars K. Jensen (@larskjensen) har alle andre blogs. Her samler leverer de en gang i måneden praktiske tips og tricks om nye medier.

 

Overskrifts underskrift *

Stefan Bøgh-Andersen (@nitoen) og Jens Ulrik Lange (@jensulrik) står bag blog-søgemaskinen Overskrift.dk. Derfor er det svært at finde nogen i landet, der har fingeren lige så meget på dansk blog-statistik mv. som de to.

 

Peter Svarre's Blog *

Peter Svarre (@petersvarre) blogger desværre ikke særlig regelmæssigt. Men hans indsigt i usability, markedsføring og sociale medier er altid værd at lytte til.

 

Podblog.dk

Karin Høgh (@karinhoegh) blogger ca. en gang om ugen om podcast – når hun altså ikke podcaster.

 

Poets and Plumbers *

Poets and Plumbers (@Poets_Plumbers) firmablog der et par gange om måneden går i dybden med alt inden for digitale medier og markedsføring.

 

Scriptum.dk

Didde Elnif (@elnif) skriver en gang om måneden om journalistik, fotografi og etik – på nye medier.

 

Mads Kristensen (hos Journalisten.dk)

Mads Kristensen (@vadnu) kommenterer månedligt om journalistik og nye medier.

 

Signe Marie Richter

Journalist Signe Marie Richter (@signe_marie) skriver med store mellemrum om onlinejournalistik – og en del andre emner.

 

Sipland

Søren Ipland (@siplanddk) blogger et par gange om måneden om kommunikation og nye medier.

 

Solanasaurus.com

Solana Larsen (@solanasaurus) blogger – ret sjældent - om nye medier, demokrati og hendes projekt – Global Voices.

 

Strøbech's boks *

Kristian Strøbech (@kstrobech) blogger og deler ud af sin viden et par gange i måneden (med lidt pauser). Han dækker både sociale medier, journalistik – og så det at undervise i begge dele. 

 

Thilde Vesterby

Thilde Vesterby (@Twesterby) blogger - lidt uregelmæssigt - om sociale medier og branding.

 

(Un)spun

Brian Woodward (@WoodwardDK) holder muligvis pause fra bloggen, men når han skriver handler de tom PR, kommunikation og sociale medier.

 

Url.dk

Signal Digitals firmablog hvor der en gang i ugen kommer kommentarer og videoer om aktuelle emner inden for markedsføring, teknologi og sociale medier.

 

Virkeligheden *

Anders Colding-Jørgensen (@anderscolding) blogger en håndfuld gange hver måned om sociale medier og psykologi – som er hans fag.

 

Virtuelle Wallberg (hos Journalisten.dk)

Filip Wallberg (@fiwa) skriver månedligt om alle aspekter af journalistik på nettet.

 

Listen ovenfor er lavet til Overskrift.dks nye temasektion om webkommunikation, der giver hurtigt overblik over de seneste blogindlæg på alle ovenstående blogs. Der mangler helt sikkert en del på listen. Send mig en mail, et tweet, eller læg en kommentar, så kigger jeg på din blog.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også