Danmark vokser med ti nye øer – Lynetteholmen for enden af Refshaleøen og ni mindre øer ud for Avedøre Holme. Langt hen ad vejen er det et udtryk for, at borgere i de store byer ikke gider store byggeprojekter. De bryder sig ikke om processen, hvor de skal leve i mange års larm, støj og svineri, som besværliggør deres dagligdag.
Plantegningerne for de ni øer ud for Avedøre Holme. KIlde: Urban Power for Hvidovre Kommune.
Og de hader, at nye naboer æder sig ind på deres få grønne åndehuller, ligesom de stjæler de sparsomme parkeringspladser og fylder på veje og cykelstier.
Gør modstand
Derfor mobiliserer de sig og gør modstand. Og med nye kommunikationsformer får de i dag langt mere ørenlyd end tidligere. I dag vil det fx være komplet umuligt at gennemføre et byudviklingsprojekt på Nørrebro, som man gjorde i 80’erne. Dengang gjorde børnene på ”Byggeren” protest. Men tabte alligevel. Det ville ikke ske i dag.
Tænk bare på Ørestaden. Her lykkedes det en mindre gruppe aktivister med kokken Nikolaj Kirk i spidsen at få lukket ned for den sidste bebyggelse på Amager Fælled, selvom den har ligget på tegnebrættet i 25 år. Og i efteråret fik naboer forhindret et højhusbyggeri på Nuuk Plads på Nørrebro, inden det kom i gang.
Nikolaj Kirk blev frontfigur i kampen mod bebyggelsen på Amager Fælled. Kilde: Uffe Weng / Ritzau Scanpix.
To modeller til byudvikling
Men hvad gør man så, når man skal udvikle vores byer? For vi har jo brug for at forandre byen. Bl.a. ved at skabe et ordentlig udbud af både boliger og erhvervsejendomme samt at sikre mod klimaforandringer og udvikle infrastrukturen.
Ja, der er to modeller. Den ene er at finde øde pladser. Dem er der selvsagt ikke mange af i byen. Men København ligger ud til det lavvandede Øresund, og der kan være både økonomisk og bæredygtigt rationale i at fylde overskudsjord fra fx metrobyggeriet ud i havet. Det har man jo også gjort før.
Tænk bare på Christianshavn, store dele af Amager og senest Nordhavn. Ude i vandet findes der ingen sure naboer, sjældne dyrearter eller tæt trafik. Her kan der bygges i fred. Og det appellerer til både politikere, investorer og byggefolk.
Den anden model er, at bygherrerne i langt højere grad påtager sig en rolle som samfundsforandrer og griber muligheden for at lede de forandringer, som politikerne vil gennemføre i samspil med borgerne. For også på en øde ø bliver der på et tidspunkt trangt, og der vil være beboere, som ikke gider flere byggeprojekter.
Sans for forandringer
Og heldigvis er der eksempler på, at det godt kan lykkes at skabe et godt byggeri i tæt befolkede områder. Et fint eksempel er Danica Pensions store byggeprojekt bag Nørrebro Station, Nordbro, hvor et 100 meter højt tårn er skudt op sammen med 522 ungdomsboliger uden nævneværdig kritik. Bl.a. fordi man har arbejdet professionelt med sine interessenter og formidlet visionen bag byggeriet lang tid før, man satte skovlen i jorden. Bl.a. har der været et ønske om at tiltrække flere ressourcestærke borgere for at gøre op med ryet som en bydel plaget af skyderier og bandekonflikter.
Manøvrerum i projektet
Byggeriet, med bygherren i centrum som projektleder, bør i langt højere grad forstå og arbejde med egen legitimitet til at bygge, hvad enten det er nybyggeri eller større renoveringsprojekter.
I byggeriet taler man bl.a. om bygherrens manøvrerum og evne til at træffe beslutninger og skabe fremdrift i projektet trods særinteresser og modstand. Den skabes ved at balancere egne handlinger og kommunikation med forventninger fra omverdenen – lige fra forventningsfulde brugere, emsige myndigheder og flygtige politikere eller stålsatte direktioner.
Og det sker i høj grad ved at forstå, at byggeprojekter er store og meget langstrakte forandringsprojekter. De forandrer vores hverdag før, under og efter deres opførelse, og meget ofte benytter man byggeprojekter til at optimere og gentænke organisationer og processer.
Tænk på de mange hospitalsbyggerier rundt om i landet. Her skabes nye arbejdsgange og rutiner for både personale og patienter. På nogle af landets nye skoler som fx Frederiksbjerg Skole midt Aarhus spiller rammer, pædagogik og bevægelse sammen på en helt nye måde og giver lærere og elever en ny hverdag.
Fem gode råd
Men ingen gider forandringer. Særligt ikke når de trækkes ned over hovedet på en og vil genere ens dagligdag i årevis. Derfor er der grundlæggende fem elementer, som bør adresseres på store byggeprojekter, hvis de i sidste ende skal skabe den tiltænkte værdi.
1. Få styr på interessenterne
Et byggeprojekt bør altid have et godt overblik over interessentkredsen og lave aktuelle analyser af de aktører og særinteresser, som kan og vil have indflydelse på både proces og det færdige resultat.
2. Skab klar retning og ledelse
Det er afgørende, at alle projektets interessenter ved, hvor man er på vej hen. Kender brugerne, naboer og samarbejdspartnere ikke baggrunden og målet med et givent projekt, er deres potentielle opbakning hertil uforudsigelig.
3. Led forandringer
Nybyggeri og større renoveringer skaber i mange tilfælde nye rammer for de aktiviteter, som byggeriet understøtter. Byggeprojekter bør derfor betragtes som store forandringsprojekter, hvor det kan være yderst hensigtsmæssigt at forkorte eller formindske de naturlige reaktionsmønstre ved forandringer blandt beboere, naboer eller brugere. Det handler bl.a. om at sikre involvering og om at identificere de drivkræfter, som er i stand til at flytte mennesker og sikre opbakning til nye tiltag.
4. Håndter uforudseelige hændelser
Store byggeprojekter vil altid indeholde uforudseelige hændelser og problemer, som skal håndteres undervejs. Det kan være ulykker, fejleverancer eller noget helt tredje. Ingen forventer, at byggeriet kører gnidningsfrit. Udfordringen er derfor ikke at undgå alle problemer, men at håndtere dem i overensstemmelse med omverdenens forventninger, så de ikke vokser til kriser, som kan true bygherrens handlekraft og projektets fremdrift.
5. Brug kommunikation aktivt
Omverdenens forventninger og meninger om et byggeri kan påvirkes gennem kommunikation. Derfor er det afgørende, at tanker og visioner sættes i spil over for de relevante målgrupper. Processen skal være gennemskuelig og værdiskabelsen tydelig. Hvis bygherren og dens leverandører ikke selv sætter dagsordenen, vil andre gøre det.