Lær at tænke ud af promotionboksen
I mange år har kunst- og kulturbranchen primært benyttet sig af den del af markedsføring, der kaldes for promotion. Kunstnere, arrangører og organisationer har kommunikeret budskaber, hvor information af viden var det vigtigste. Men vi har for længst bevæget os væk fra den traditionelle envejskommunikation, hvor oplysningen var i højsædet, mod en mere personlig og dialogbaseret kommunikation. Formidlingen af kunst og kultur skal derfor gøre det samme. Kommunikation i kunst- og kulturbranchen handler nemlig om en ligeværdig udveksling mellem mennesker, der brænder for kunsten og kulturen – mellem en skaber og en bruger, et kunstværk og et publikum.
af Kat Jarby
Ved at blive endnu bedre til at få kunsten ud over scenekanten og hen til den rigtige modtager kan du sikre, at budskabet ikke forsvinder på vejen.
Her er fem gode råd til, hvordan du bliver bedre til at kommunikere kunst og kultur:
Her er fem gode råd til, hvordan du bliver bedre til at kommunikere kunst og kultur:
1. Lær dig selv at kende
Det første råd handler om at lære dig selv – din kunst, din forretning, din organisation – bedre at kende. Det virker banalt, men mange arrangører i kunst- og kulturbranchen kommunikerer, som om de ikke helt ved, hvem de er, og hvad de vil kommunikere.
Det er derfor vigtigt at finde frem til, hvad der gør dig unik som kunstner, og hvordan du adskiller dig fra de andre, der minder om dig. Jo bedre du kender dig selv og dine styrker, jo nemmere er det at kommunikere det til publikum – og skabe en rød tråd i din kommunikation.
Den danske strikkedronning Lærke Bagger står for mig som en kunstner, der kender sig selv og sin forretning rigtig godt. Hendes kommunikation er nemlig lige så farvestrålende, personlig og underfundig, som hendes strikketøj er, og det gør, at hun som kunstner (og brand) er letgenkendelig.
2. Definér dit publikum
Jeg møder ofte kunstnere og kulturarrangører, organisationer og institutioner, der påstår, at lige præcis deres kulturtilbud henvender sig til såvel børn som unge, voksne og sågar ældre på tværs af køn, etnicitet og kulturel baggrund – altså alle.
Det er bare ofte sådan, at hvis man henvender sig til alle, så henvender man sig til ingen. Det er derfor vigtigt at vide, hvem din kunst henvender sig til, og definere denne gruppe.
Ved at forstå, hvem dit kernepublikum er, kan du målrette din kommunikation til dem, indgå i dialog samt engagere og skabe værdi for dette publikum.
En skuespiller som Neel Rønholt er rigtigt god til at kommunikere til sine SoMe-følgere i øjenhøjde. Hun taler til dem, som om hun kender dem, og involverer dem i sin kommunikation.
Senest har hun startet en online løbeklub for sig selv og interesserede fans, hvor hun både deler ud af egne erfaringer og følger op på sine medløberes.
3. Skab relationer
For at kunne omdanne dit publikum til trofaste fans er det vigtigt at skabe relationer til dem. Det gør du ved at engagere og interagere med dem.
Roskilde Festival er eminent til at skabe loyale kunder – og det gør festivalen bl.a. ved at engagere publikum og inddrage dem i festivalens kommunikation.
Hvert år kan publikum ønske sig artister til næste års festivalprogram, og min fornemmelse er, at der kommer rigtigt mange ønsker og gode ideer festivalens vej.
Ved at engagere publikum får festivalen stærke ambassadører, der er med til at udbrede festivalen til endnu flere. Omvendt føler publikum sig set og inkluderet i festivalen.
4. Transformér dit publikum
Det moderne publikum vil som udgangspunkt gerne udfordres, overraskes og involveres til det punkt, hvor de forandres af kunsten og kulturen.
Du kan med din kommunikation hjælpe denne transformation på vej og forandre dit publikum til det bedre ved at gøre dem klogere, give dem nye perspektiver på livet eller blot facilitere en oplevelse.
Inden for de senere år er den transformative kommunikation blevet udforsket af flere forskellige typer kunstnere og kulturinstitutioner: Designer og kunstner Henrik Vibskov er generelt kendt for sine modeshows, der krydser kunstgrænser; kuratoren Marie Laurberg kuraterede den succesfulde, interaktive Måneudstilling, som blandede videnskab og kunst, der bl.a. blev vist på kunstmuseet Louisiana, mens Useeum samler formidling, fortællinger og spil i en app, der giver en ny indgang til museerne i Danmark.
Når publikum transformeres af kunsten og kulturen udvikler de ofte et helt specielt forhold til denne oplevelse – og igen kan det skabe stærke ambassadører og tilbagevendende kunder.
5. Tænk i kampagner
Du kan med fordel begynde at tænke mere i kampagner, når du kommunikerer. Kampagner gør det muligt for dig at følge op på tidligere tiltag, så de bliver en del af din samlede fortælling.
En kampagne kan vare fra nogle uger til flere år og bruges ofte i forbindelse med en lancering, udgivelse, premiere eller offentliggørelse af et større projekt eller tiltag. Derudover kan en kampagne hjælpe dig med at tænke ud af promotionboksen og ind i mere kommunikative rammer.
En kampagne kan også bruges til at formidle et budskab. Et eksempel på det er kampagnen Music Against Drugs, der er skabt af interesseorganisationen for festivaler og spillesteder, Dansk Live, i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Kampagnen viser glade koncertgængere, der er høje på musik i stedet for alkohol og stoffer. Budskabet er, at fællesskaber og livemusik kan være en rus i sig selv. Det er altså både et politisk statement og en fantastisk reklame for livemusik og festivaloplevelser.
Kilde: Dansk Live
Jeg håber, at du med disse fem råd er blevet inspireret til at eksperimentere med kommunikation af kunst og kultur og bruge den til at udtrykke, hvem du er, og hvad du står for.
God fornøjelse!
Lige nu er Kat Jarby aktuel med bogen "Kunsten at Kommunikere Kunst" skrevet specifikt til kunst- og kulturbranchens aktører. Den opfordrer til at tale kulturen op og at tage kommunikation af kunsten seriøst.
