Tillid, metavers og overflodstænkningens endeligt

I år åbnede SXSW efter to års nedlukning og gjorde det igen muligt at tage temperaturen på tendenser og tidsånd i et pulserende mix af tech, brands og kulturelle strømninger, som har gjort SXSW til det bedste sted at mærke, hvor verden er nu – og måske, hvor den er i morgen.
SXSW er nok den eneste konference i verden, hvor det føles helt naturligt at møde både Lizzo, Francis Fukuyama, Nicolas Cage og Margrethe Vestager. Her Lizzo på scenen. Foto: Rune Dalgaard
SXSW er nok den eneste konference i verden, hvor det føles helt naturligt at møde både Lizzo, Francis Fukuyama, Nicolas Cage og Margrethe Vestager. Her Lizzo på scenen. Foto: Rune Dalgaard
af Rune Dalgaard
Som altid var konferencen spændt ud mellem den enorme innovationsfascination, der gør tech-branchen til en konstant forandringskraft i verden versus den mere værdibaserede refleksion over forandringernes betydning for mennesker, virksomheder og samfund.
 
Der er tusindvis af oplæg og events hvert år, så det store overblik er en illusion, man godt kan pakke væk. Men hvert år trænger enkelte strømninger og agendaer igennem og gennemsyrer SXSW, og her er mit bud på fire af de vigtigste i 2022.
 

1. Opbygge tilid

David Brooks, klummeskribent hos New York Times, stod uden sammenligning for det bedste oplæg, jeg hørte i år – og uden at vise en eneste slide. Han fængslede i en time et fyldt venue med sit fokus på tillid. Hvad kræver det at opbygge tillid i en tid, hvor polarisering, mistillid til “systemet”, til virksomheder og til mennesker med andre holdninger kommer til udtryk såvel på sociale medier, i folkelige optøjer og som polarisering mellem grupper i samfundet?
 
 
“There’s a river of pain in society that manifests as distrust. Trust is to be vulnerable to one another. When you don’t trust your neighbors, it creates malice. When you have a distrust mindset, you can’t make progress.”
 
Et samfund, hvor der ikke er tillid, falder kort sagt fra hinanden.
 
”We have an epidemic of blindness in society. Seeing others and making them feel seen, heard, respected and understood. That is what society needs.”
 
Brooks’ indsigt er den enkle, at tillid kommer af “at blive set, hørt og forstået”, og at vi i stigende grad er blevet dårlige til den disciplin: for alvor at se, lytte, anerkende og prøve at forstå hinanden. Hans pointe er almen, men i vores tid især relevant, når det gælder dem, vi ikke ligner eller deler holdninger med.
 
“The feeling of being disrespected or not recognized – that no one sees you and nobody cares about you leads to pain and distrust.”
 
Den analyse understøttes af Edelmanns Trust Report fra 2022, der konkluderer at “distrust now is society’s default emotion”.
 
Det er ikke nemt at bygge tillid. Det kræver ægte nærvær og evnen til at lytte. For mange af os udfordres den evne ofte af lysten til selv lige at indskyde en pointe eller ens egen holdning, når en anden taler. Brooks foreslår, at du næste gang, en anden begynder at fortælle dig noget, lægger mærke til, hvor langt du lader den anden nå, før du selv inde i hovedet går i gang med at tænke over noget, du gerne lige vil sige. 
 
Tænk, hvis du lyttede færdig først og stillede et nysgerrigt spørgsmål i stedet for at dele din egen holdning som det første. Andre gange er det et kort “attention span”, der får os til at miste fokus og fx tage den altid tilstedeværende smartphone frem i tide og utide. 
 
Men når vi faktisk lytter, forstår vi bedre. Og når vi viser nærvær, skaber vi langt stærkere relationer og opbygger tillid – eller med Brooks’ ord: ”It’s beautiful to bee seen. It’s beautiful to be seeing others”. 
 
Og hvordan gør man så det? 
 
Man kan tænke over de situationer, hvor man har gode samtaler, og hvad de har til fælles. Det har Brooks gjort og når frem til nogle råd, som de fleste af os nok kan lære af.
 
Det handler om kvaliteten af den opmærksomhed, du giver:
  • Opmærksomhed er enten-eller – vær til stede eller lad helt være
  • Vær en “tydelig lytter”, man kan mærke, følger med
  • Vær ikke bange for pausen
  • Stil nysgerrige, åbne spørgsmål, ikke vurderende eller dømmende spørgsmål
  • En stærkt negativ tilkendegivelse kan ødelægge en god samtale og relation.
 
Bagved Brooks’ nære menneskelige fokus ligger der en kulturel diagnose af de indre polariseringer og værdikampe, der bredt har kendetegnet vestlige demokratier i hvert fald siden 2015. Så man er ikke i tvivl om, at der er langt mere på spil end personlig udvikling – det handler om den verden, vi gerne vil leve i.
 

2. Fælles fakta eller misinformation?

Den verden, vi gerne vil leve i, er også drivkraften for Frances Haugen, den nu verdensberømte whistleblower, der lækkede en række dokumenter om Facebook og kritiserede, hvad hun ser som en mangelfuld indsats i forhold til at hindre hate-speech og misinformation i at sprede sig og nedbryde samtalen på sociale medier.
 
“I’m here today because I believe Facebook’s products harm children, stoke division and weaken our democracy.”
 
Det er en kritik, Facebook afviser, og den er da efterhånden også nogle år gammel. Andre peger i stedet på Google, der gennem deres annoncering understøtter mere end 80 % af den misinformation, der cirkulerer i dag (Check My Ads Institute 2022).
 
Men det afholdte ikke Haugen fra at holde et personligt og stærkt oplæg om sin kamp for at mindske misinformation, fordi ægte meningsudveksling forsvinder, hvis fake news erstatter “shared facts”. 
 
”Once we lose the notion of shared facts, rational communication is eroded.”  
 
Ingen tilgængelig beskrivelse.
Frances Haugen, data scientist og whistleblower, SXSW 2022.
 
Haugens vigtigste pointer er, at AI og “content moderation” ikke kan løse problemet. AI fungerer dårligt med korte tekstbidder og kan ikke afkode kontekst – og langt de fleste af verdens sprog kan ikke realistisk dækkes af de algoritmer, der benyttes.
 
Sociale medier skal i stedet indbygge mekanismer, der hæver barrieren for at dele, fordi det i dag er for let at reagere på en følelse. Hvis vi fx indbygger flere trin, man skal igennem igennem, før 
man kan dele en vild påstand uden omtanke, kan vi ifølge Haugen mindske mængden af misinformation og fake news med 15 %. Og problemet er reelt, for vrede og ophidsende annoncer og indlæg engagerer mere og er derfor fem gange billigere at indrykke.
 
Den intellektuelle superstjerne Francis Fukuyama var inde på det samme dilemma under overskriften “Internet Freedom Challenges”. Krigen i Ukraine er blot det seneste eksempel på, at vi ser flere og flere eksempler på disinformationskampagner og ”weaponization through misinformation to create mistrust, confusion and flooding the zone”.
 
Dilemmaet for demokratier er ifølge Fukuyama: ”How do you ensure the access for democratic free exchange AND handle the misinformation issue at the same time?”.
 
Og det dilemma kommer vi til at leve med. Hvem skal varetage content moderation? Hvilke kriterier sættes, og hvem sætter dem – er det big tech alene, eller skal myndigheder og civilsamfund i højere grad involvere sig? Fukuyama taler ligesom Haugen for at fjerne nogle af de algoritmer, der forstærker lynhurtig spredning af misinformation. Han pointerer dog, modsat Haugen, at den kulturelle polarisering ikke er skabt af tech-branchen, men blot forstærkes der – og skal løses kulturelt.
 

Tillid er en strategi, vi bør vælge

Der er en fælles rød tråd i Brooks’ fokus på tillid og spørgsmålene om misinformation og shared facts, som optager Haugen og Fukuyama. Oplevelsen af et tillidstab og behovet for at genopbygge tillid kommer i en erkendelse af, at det er en kulturel udfordring i verden – ikke mindst i demokratier – der er langt dybere end et tech-issue, og som vedkommer os dybt såvel som individer, virksomheder og samfund.
 
For individer er det direkte forbundet med vores livskvalitet. 
 
For samfund er det spørgsmålet om den indre polarisering og i værste fald, om de falder fra hinanden.
 
For virksomheder og brands bliver tillid endnu mere afgørende. Edelmans Trust Report noterer, at “81% of shoppers say that trust impacts their buying decisions, just one-third trust the brands they buy from”. Det handler om evnen til at opbygge tillid troværdigt og ikke miste den, fordi man rammer skævt i aktuelle dagsordener, eller fordi afstanden mellem tale og handling er for stor. Når store agendaer som klimakrisen, kønsroller, sexisme, arbejdsforhold, demokratisk deltagelse og globale konflikter tvinger alle til at påtage sig et ansvar og bidrage, kan man både vinde og tabe stort. 
 
Et konkret eksempel på et positivt bidrag er Snapchat, der har sikret 1,2 mio. nye førstegangsvælgere i USA på et tidspunkt, hvor “voter suppression” står meget højt på agendaen. Det har Snapchat gjort ved at bruge deres unikke adgang til unge målgrupper til at kontakte dem på deres 18-årsfødselsdag og opfordre dem til at registrere sig som vælgere.
 

3. Metaverse eller metaboble?

Det mest hypede ord i år var begrebet “metaverse”, oprindeligt et science fiction-begreb fra 1990’erne, som tech-branchen har omfavnet. Her handler det også om, hvilken verden vi gerne vil leve i – men nu set især med tech-verdenens augmentations- og VR-briller. Det er et omfattende og luftigt begreb, der bedst kan beskrives som teknologier, der bygger bro mellem og integrerer digitale og fysiske verdener. 
 
“The metaverse is a new convergence of physical and digital worlds and embodies the next stage of how physical interacts with digital, which we’ve been examining in our past trends. It’s a place where people can meet and interact, and where digital assets—land, buildings, items, avatars and even names—can be created, bought and sold.” (Fjord Trends 2022)
 
Metaverset omfavnes med begejstring af big tech, især Facebook, der både har ændret navn til Meta og satser stort på at bringe virtual reality ind i vores hverdagsliv. Eller som Zuckerberg udtrykker det: “We want to get a billion people in Virtual Reality” (Zuckerberg, 2022). 
 
Andre, som fx NYU-professor Scott Galloway, er skeptiske og affejer tørt både visionen om metaverset som en ny VR-virkelighed og Facebooks muligheder for at blive toneangivende:
”The Zuckerverse fails”.
 
Quotes from Marc Zuckerberg and Scott Galloway about virtual reality.
 
For Galloway er den digitalt medierede verden her allerede. Han ser Apples iPhone, app-univers og iPods som prototypen på en medieret virkelighed og tror på, at lyd bliver en dominerende tendens i metaverset.
 
”AirPods is the access to Metaverse. Our phone is the server”, siger han.
 

Et paraplybegreb

Amy Webb (The Future Today Institute) har en mere neutral vinkel og ser metaverset som en paraplybetegnelse for mange forskellige teknologier. For Webb rejser det en række spørgsmål om, hvordan tillid skabes i digitale verdener, hvordan bias undgås, og hvem der sætter spillereglerne – men først og fremmest ser hun det ikke som ét fænomen, men en foreløbig ret udefineret udvikling, hvor vi let lader os distrahere af “the shiny”, som fx konkrete visioner om virtual reality, frem for at se det som del af en ny digital infrastruktur, der er ved at vokse frem med Web 3.0, kryptovalutaer, digitale assets og NFT’er.
 
For brands og virksomheder er det et område, det betaler sig at være nysgerrig på – simpelthen, fordi mange bruger så meget tid på onlineplatforme og -universer. Det har vi set tidligere på gaming-området og med sociale medier, der, fx som TikTok, pludselig bliver vigtige kanaler for influencere og lancering af musikudgivelser. Sports- og fashionbrands eksperimenterer allerede med, hvordan de kan sælge digitale brand assets og skabe værdi gennem begrænset udbud. 
 
Følg med, men lad være med at købe den første og største vision, du hører om metaverset. Det er først og fremmest et meget luftigt begreb, der peger i mange retninger, og vi aner endnu ikke, om det bliver en metabubble.
 
Et billede, der indeholder tekst, person, indendørs, ståendeBeskrivelsen er genereret automatisk
 

4. Overflodstænkningens endeligt

De sidste 20-30 år har vi levet i et overflodssamfund, der nu er alvorligt rystet. Råvaremangel, flaskehalse i de globale forsyningskæder, mangel på arbejdskraft, klima, og stramninger i lovgivning udfordrer ifølge Fjord Trends vores “overflodstænkning”, der bygger på tilgængelighed, bekvemmelighed og hastighed. Hidtil har vi taget for givet, at vi kan få det meste med en minimal indsats – men “abundance thinking” er en luksus, vi ikke længere kan eller bør tage for givet. 
 
”For those who have taken abundance for granted, this is a powerful demonstration of what a future with supply shortages would feel like. Now is the time to learn from this – by designing for scarcity thinking and making business nature positive.” (Fjord Trends, 2022)
 
Udfordringen for virksomheder og brands – og deres store mulighed – er at finde “the sweet spot”, hvor det, folk har råd til, og bæredygtighed møder hinanden. De fleste afvejer både egne behov og det, der er godt for verden, når de træffer købsbeslutninger. Og den balance skal være i centrum af bæredygtig udvikling på kort og langt sigt, vurderer analyseteamet fra Fjord Trends og ser det som “the next big opportunity for brands to break new ground”.
 

Løsrivelse af innovation fra ideen om "nyt"

De påpeger, at tanken om innovation bør løsrives fra ideen om “nyt” og forudsiger ”a growing momentum towards “regenerative business” that replaces the traditional “take, make, dispose” model with a more circular approach. This means exploring new practices such as dynamic pricing, microfactories, and hyper-localized manufacturing”.
 
Det kan fx være at skabe værdi for kunder med service, der udvider produkters levetid frem for at stimulere hurtig udskiftning af produkter gennem opgraderinger og nye “releases”. Eller man gør reparationer nemmere for sine kunder end i dag, hvor det er mere besværligt end at købe nyt. Der er pres på virksomheder fra både forbrugere og lovgivere og en gryende bevægelse i USA for “a right to repair” inden for tech-udstyr og et endnu større fokus i Europa på genanvendelse.
 

Naturpositiv

Tilliden til stat, myndigheder, medier og politikere ligger meget lavt i USA, mens virksomheder oplever stigende tillid i de nyeste målinger. Derfor er det interessant, at Fjord Trends fremhæver de stigende forventninger til virksomhedernes bidrag til den grønne dagsorden:
 
“According to the Future of Nature and Business report, it could open up business opportunities worth US$10 trillion by transforming the three economic systems that are responsible for almost 80% of nature loss: food, infrastructure and energy. To realize these opportunities, businesses would have to do more than mitigate negative impacts. They are expected to work in ways that support our natural world’s ability to replenish itself.”
 

“Less” doesn’t have to mean “Loss”

Så længe den offentlige regulering er begrænset, er det en udfordring, at der skal være en businesscase for de enkelte virksomheder både på kort og langt sigt. Men det er her, virksomheder skal designe og udvikle forretningsmodeller, hvor kvantitet bliver mindre afgørende, og ideen om, at meget er bedre end lidt, udfordres.
 
”As we question the role of abundance thinking in business, ‘less’ doesn’t have to mean ‘loss’. Rethinking our default setting of abundance should be an important first step. Having recognized the interconnectedness of everything, the second would be to start collaborating with others in the ecosystem to tackle climate change – our most pressing challenge.”
 

Klimaet får det sidste ord

At bæredygtighed er verdens største udfordring, kan let glide i baggrunden, når konkrete kriser som coronapandemien, forsyningsproblemer og en krig midt i Europa med globale konsekvenser overtager mediebilledet. Men erkendelsen af klimakrisens rækkevidde er alligevel sunket dybt ind overalt på SXSW. Og det siger en del, at den største kritik, der rettes mod det ellers brandvarme felt omkring kryptovalutaer, NFT’er og DAO, er dets klimabelastning.
 
Bitcoin alene bruger mere energi end et land som Argentina, og hvis bitcoin var et land, ville det være blandt de 30 mest udledende lande i verden. Derfor er bæredygtighed nu et af de mest hotte emner i et af de mest hotte felter inden for tech. 
 
Man kunne også sige meget andet om de nye teknologier og SXSW, men det må vente til næste år.
 
På gensyn.
 

Lyt og læs mere:

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job