3 skarpe om SoMe-videostrategi

På det seneste møde i Kforums netværk for social medie-ansvarlige 1 diskuterede vi, hvordan vi får succes med video på sociale medier. For hvordan fungerer video rigtig godt på sociale medier?
 
Flere netværksmedlemmer havde efterspurgt emnet SoMe-videostrategi. Emnet er højaktuelt, for det globale videoforbrug stiger eksponentielt, og video på sociale medier bliver delt langt bedre end indhold med tekst og billeder. #REKLAMEPLADS#
 
Mange af pointerne blev leveret af vores oplægsholder Rasmus Bøgehave Hansen, ekspert i video og digitale influencers, andre dukkede op i vores efterfølgende diskussion.
 
Læs med her, og få tre af de pointer, vi diskuterede på netværksmødet.
 
  1. Tænk influencers ind i din videostrategi
    Du kan med fordel skabe identifikation med jeres brand ved at bruge influencers. Og ja, det kan   tage fokus væk fra jeres sag, men kun hvis det er dårligt eksekveret. 33 % af os stoler på budskaber i reklamer, men hele 90 % stoler på anbefalinger fra mennesker. Brug kun influencers, som jeres organisation deler værdier med. Og lad jeres brand være birolle i influencerens videoer. Influencerens følgere er der, fordi de finder influenceren interessant.
     
  2. Optimer løbende dit videoindhold
    Vi bliver påvirket af op til 20.000 brandede budskaber dagligt, men kun 12 trænger igennem til os. Du skal derfor turde at skille jer ud fra mængden. Det gør du ved løbende at ændre jeres videoer på baggrund af målgruppens interaktioner. Husk undertekster, for 85 % af videoer på sociale medier bliver set uden lyd.
     
  3. Hav en KPI for hver video
    Hver video skal have sin egen målsætning. Du skal skarpvinkle hver enkelt video, for at den skiller sig ud blandt de 500 millioner timers video, der bliver set dagligt – alene på YouTube. Eller blandt de 500 millioner mennesker, der dagligt ser video på Facebook. Det kan være procenter af engagement, hvis videoens formål er, at målgruppen diskuterer indholdet, eller antal visninger, hvis I ønsker at oplyse bredt i målgruppen.
 
Næste møde i K-netværket for social medie-ansvarlige 1 er den 6. februar, og her skal vi diskutere, hvordan employer advocacy kan styrke din organisation – vil du være med? 
 
Hvis du ikke arbejder med sociale medier, har vi også 14 andre K-netværk.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også