Lær medietræning af farmor

Medietræning bygger på klassiske dyder, som din farmor sætter i højsædet. Tag ved lære af din farmor, når du rådgiver og træner chefen og kollegerne i at fremstå klare og skarpe i medierne.
Medietræning bygger på klassiske dyder, som vi godt kan komme til at glemme, når faktaresistente følefolk indtager sendefladen. Dyder, som din farmor sætter i højsædet. Tag ved lære af din farmor, når du rådgiver og træner chefen og kollegerne i at fremstå klare og skarpe i medierne. #REKLAMEPLADS#
 
Her er tre gode råd fra farmor til at styrke din medietræning:
 
  1. Lav et grundigt forarbejde
    Farmor siger”Sæt kogehønen til tarteletter over længe før spisetid. Og husk at gemme skroget til en hønsekødssuppe sidst på måneden”.
    Det betyder: At du grundigt skal budskabs- og medietræne din organisations talspersoner lang tid før, de skal i vælten på TV 2 Nord eller Børsen Play. Husk, at din chef elegant skal kunne 'bridge' sit svar på journalistens kritiske spørgsmål over til jeres centrale budskab. Det kræver, at din organisation har en klar kommunikationsstrategi, og du har mandat til at udvikle kernebudskaberne.
     
  2. Gå aldrig i offerrollen
    Farmor siger: ”Vær stolt over din rolle, klynk aldrig, og giv din indsats ekstra knofedt. Det belønner sig altid”.
    Det betyder: Sørg for, at din organisation indtager rollen som udfordrer, helt eller ekspert i medielandskabet! Hvorfor? Fordi ofre ikke er morgendagens vindere! Det er derimod udfordreren, helten og eksperten. Medierne ønsker autentiske kilder og skarpe eksperter, som tør stille op og tale ind i megatrends og emner, der vedkommer morgendagens udfordringer. Ikke tilbageskuende, afsenderorienterede kilder, der bliver i organisationens boble og begræder tabte forretningsområder.
     
  3. Byd naboen på kaffe og erfaringer
    Farmor siger: ”Invitér en ny nabo fra vejen på en kande Madam Blå hver søndag, og del ud af dine erfaringer. Det styrker jeres fællesskab”.
    Det betyder: Invitér regelmæssigt til kaffemøde med udvalgte kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Fokusér på, hvordan I kan hjælpe hinanden med at styrke fælles agendaer. Fx kan du lave et parløb mellem din medietræning og kollegaens HR-projekt.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også