2900 Hell – et brand i krise

Skrevet af

Asger Liebst

44 artikler

7 indlæg

Henne i Hellerup har man et helvedes hyr med bydelens brand. Hvad der indtil for et par år siden var velhavernes smørhul, har udviklet sig til et mareridt af usælgelige luksuslejligheder, butiksdød og især pinlig medieomtale og frygt for at blive skudt ned på Strandvejen. Hellerup som brand er i krise. Hvad er gået galt? En respektløs rundtur i områdets sociale biotop afdækker, at tre vigtige befolkningsgrupper lever harmonisk sammen i Hellerup. Men en fjerde gruppe, de nyrige, gør nu Hellerup til et Hell.


På overfladen fejler brandet intet - her er en Hellerup-villa i landadelig stil tæt på Øresund. På disse kanter forstår man betydningen af minutiøs fjernelse af sne fra indgangspartiet

Først en servicemeddelelse for de uheldige blandt læserne, der ikke har deres daglige gang i Hellerups herlighed:

Hellerup og de tilgrænsende dele af Charlottenlund, Ordrup og Gentofte city er et storkøbenhavnsk kvarter i den dyre og distingverede grå ende af Matadorspillets pengekarrusel. Området byder på pragtvillaer tæt på Øresund og gamle fine herskabslejligheder i bekvem nærhed til en varieret detailhandel, der blandt andet findes på Strandvejen og Jægersborg Allé. Desuden er kysten nord for Hellerup Havn de senere år blevet udbygget med futuristiske kontorhuse, Danmarks dyreste lejligheder i Tuborg Sundpark med havudsigt til begge sider samt et butikscenter, Waterfront, som er foret med hvid marmor.

Finanskrisen blotter nervespidserne
Hellerup-brandets nedtur er ikke identisk med finanskrisen, men krisen har høvlet fedtlaget ned og blotlagt nerverne i bydelens øjensynlige paradis.

Ubehaget begyndte at brede sig blandt Hellerup-borgerne ved juletid i 2008. Den gennemsnitlige liggetid hos ejendomsmæglerne for luksuslejlighederne i Tuborg Sundpark var fordoblet, og samtidig var priserne raslet 20 procent ned. De fleste af lejlighederne til 15-20 millioner kroner stykket var komplet usælgelige. Flere butikker i det fine nye butikscenter Waterfront måtte give op. Overalt i havnen lå luksusbåde med til-salg-skilte. For eksempel søgte en af sundparkens beboere at dumpe sin Princess 65 flybridge sportsyacht for blot 5,9 millioner kroner. Fyringerne i de nye kontorhuses konsulentfirmaer begyndte.


Lejlighederne til 10-20 millioner kroner stykket i Tuborg Sundpark, som pludselig er umulige at realisere, fordi folk ikke kan - eller værre: ikke vil - betale, selv om der medfølger parkeringsplads til båden

Oven i disse lokale ulykker kom finanskrisens landsdækkende effekter for velhaverne. Aktiekursfald ramte markante luksusmærker som Gucci, Burberry, Tiffany's, Bvlgari og Cartier særligt hårdt. Og salget af champagne styrtdykkede.

Hellerup begyndte at ligne karruselkapitalismens danske ground zero. Men når bydelen ikke brød sammen, skyldtes det dens enestående befolkningssammensætning. Lad os se nærmere på de vigtigste befolkningssegmenter.

Hellerup-segment 1: Den gammelkonservative overklasse
Skibsredere og teleselskabsdirektører med stamtavlen i orden udgør på samme tid Hellerups kerne, sikkerhedsnet og underliggende formål. Diskret er segmentet som altid. Humøret er højt, det samme er den selvbevidsthed, der gør, at man som gammelkonservativ med medfødt sans for takt og tone udmærket på en slidt sort havelåge kan cykle ned ad villavejen iklædt slåbrok for at komme til kysten for en morgendukkert.

De gammelkonservative har endnu god friværdi og forbindelserne til at rejse den. Segmentet investerer for tiden blandt andet i højere havemure med elektroniske alarmer langs murkronen, fordi der er begyndt at køre så mange mærkelige varevogne med polske nummerplader rundt på Hellerups villaveje, og man ved aldrig, hvad de skumle skikkelser på forsæderne kan finde på.


Gammelkonservativ Ordrupvilla, der senest er handlet til 23 millioner kroner. Bemærk heftig havemur

Hellerups gammelkonservative overklasse, der lever af at tørre resten af Danmark, får købt ind hos Netto for lige at holde lidt igen på basisvarerne, sådan at der snildt kan købes delikatesser for resten. Vagtelæg er dog gået komplet af mode, fordi Danmarks Radio har formastet sig til at kaste en opskrift på vagtelæg med pinjekerner i krams til folket.

Den gammelkonservative overklasse, der selvfølgelig sidder urokkeligt på sin monopoliserede magt i kommunalbestyrelsen, har ret god presse, fordi den forstår at holde sin cigarføring under dansk normaljournalistiks radarhøjde. Klassen har kontrol med situationen. Mener den selv.

Hellerup-segment 2: Departementscheferne
Segmentet er kvarterets nu for længst satte og accepterede nytilkommere med universitetsbaggrund. Som studerende flyttede de kommende departementschefer ind i områdets kollektiver, der lå som røde reder med uklippede græsplæner rundt imellem de gammelkonservatives pragtpaladser.

Dengang var nytilkommerne ugleset. Men nu er kollektiverne uddøde, og deres mest aggressive beboere har droppet de marxistiske uvaner og brugt evnerne, som først blev spildt på venstreorienteret ordkløveri, til at komme til tops i statsapparatet. Her hjælper man blandt andet den gammelkonservative overklasse med statslige støtteordninger til erhvervslivet. Følgelig er departementschef-segmentet stille og roligt gledet på plads i Hellerup. Men nu er det begyndt at murre slemt i segmentets egne geledder.

Der er for departementschefernes skyld på Strandvejen åbnet en flagskibs-forretning i bagerkæden Emmerys, som har forpligtet sig til at sælge uformeligt brød til overpris. Det er et af de vigtige initiativer, der er med til at tiltrække og fastholde departementscheferne i Hellerup. Departementscheferne er i modsætning til den gammelkonservative overklasse plaget af dårlig samvittighed over egen succes og køber ustandselig aflad i form af helseprodukter og topkedelige teateroplevelser.


I Waterfronts fitnesscenter holder departementscheferne dellerne fra livet. Centeret ligger med typisk departemental tvetydighed kun et lille pistolskud fra Emmerys' restaurant

Enhver departementschef har igennem sit liv prøvet at stemme på alle partier, undtagen de konservative (og Dansk Folkeparti), og denne troløshed hjælper ikke Hellerup. Departementscheferne er virkelige kede af Hellerupsbrandets nye blakkede rygte og overvejer at flytte. Alene den højlydt formulerede overvejelse herom bidrager yderligere til Hellerups krise.

Hellerup-segment 3: De filippinske piger
For at få husholdningerne til at køre holder de gammelkonservative og departementscheferne filippinske au pair-piger som slaver. Pigerne kommer fra så fattige kår, at 20 kroner i timen opleves som en fyrstelig løn og rigeligt som kompensation, hvis en herskabshånd ved en beklagelig fejltagelse en dag skulle smutte om og give au pair-pigens bagdel et kærligt klem.


Udbuddet af filippinske au pair-piger er stort, blandt andet som her vist på aupair.com. Bemærk, at denne 23-årige kvinde, frk. Joy, ikke blot er single, men også hårdt arbejdende og lærenem

Pigerne går i dagens og ugens løb på omgang inden for et halvhemmeligt netværk af familier og bor fast hos den af familierne, der har et ledigt skur eller kælderværelse til formålet. Pigerne fra området møder hinanden i deres ugentlige fritid, et par timer hver søndag aften, hvor de kører frem og tilbage i S-toget, mens de taler deres fjerne hjemlands modersmål.

Man hører intet brok på et sprog, som er umiddelbart forståeligt for de gammelkonservative eller departementscheferne. Husk, alle er pr. definition vindere i Hellerup. Uanset hvad.

Den rare symbiose
Den gammelkonservative overklasse, Departementscheferne og De filippinske piger kunne leve lykkeligt til deres dages ende i symbiotisk fællesskab under højkonjunktur og endda i krisetider. Privatkapitalen, statskassen og slaverne har kunnet holde hinanden i behagelig skak og haft en fælles interesse i at holde kæft om den hellerupske konstruktion og de diskret cirkulerende pengestrømme.

Men ligevægten er de sidste par år blevet forskubbet af en ekstra befolkningsgruppe, der forstyrrer den paradisiske idyl med højtråbende selvglæde, tvivlsomme successer og ufattelige fiaskoer. Gruppen har været der hele tiden, men er vokset dramatisk i antal og synlighed. Vær beredt, her kommer de nyrige:

Hellerup-segment 4: De nyrige
Hellerup-brandet tog en skrap nedadgående vending, da Anni og Erik flyttede til bydelen. Det var i marts 2008. I mindre doser var nyrige tidligere igennem årene blevet indoptaget og neutraliseret i Hellerup. Men Anni og Erik havde så mange penge og så dårlig en smag, at den gamle kultur blev flænset brutalt op og blotlagt for folkets begærlige blikke og hånlige grin. Magen til skamløs medieliderlighed var ikke tidligere set på disse kanter. Parret dampede hurtigt af igen, men skaden var sket.


Optikerkæden prøver i en annonce set i Hellerups lokale avis, Villabyerne, at fange det nyrige bad taste-look. Man kan mene, at der savnes 50 procents ekstra Schwung, før den sidder lige i kassen

Hellerup havde ikke tid til at komme sig over Erik og Anni, inden man senere i 2008 først ramtes af finanskrisen og straks efter af Stein Bagger. Bagger drog hærgende rundt i området. Når han ikke sad på IT Factory i Jægersborgs fine gamle nedlagte hotel, fotokopierede han sære papirer i sit hemmelige kontor på alle departementschefernes foretrukne kursussted, Schäffergården. Når han ikke opholdt sig i Dubai på hotellet Burj Al Arab, hvor en suite koster 300.000 kroner i døgnet, sad han i Tuborg Sundpark i sin nye luksuslejlighed med 2,7 meter til loftet og ventede på, at den gammelkonservative overklasse skulle kaste endnu et millionlån eller en iværksætterpris i nakken på ham.


Lykken er en suite på Burj Al Arab, verdens eneste syvstjernede hotel

Stein Bagger flyttede til Tremmely, men atter var skaden jo sket, en nærmest uafvaskelig skamplet sad tilbage på Hellerup og omegn, og både den gammelkonservative og departementale garde stod pinligt afklædt. Revisorer og konsulenter i Hellerup havde godkendt det økonomiske cirkus - vinde, skæve og høje på penge som de var.

Da Stein Bagger for en årrække forsvandt fra Wellcome fitnesscenteret i Waterfront, efterlod han sig sin ven og skytsengel, en kendt motorcykelinteresseret herre, der under den store københavnske narkokrig, som brød samtidig med finanskrisen, pådrog sig en af de krigsførende parters ubehagelige interesse. Det førte til et attentatforsøg udført på Hellerups førende sushirestaurant midt i Strandvejens smørhul. Pistolkuglerne piftede den motorcykelinteresserede mand og de tilfældigvis tilstedeværende departementschefer om ørerne, og ingen af dem syntes om det. Departementschefernes ubehag har, som allerede antydet, skadet Hellerups brand betydeligt.

Og for ligesom at understrege, at en ulykke sjældent kommer alene, sørgede de højere magter for, at det selvfølgelig netop skulle være SuperBest på Strandvejen, der syntes at være mest ivrig for at sælge råddent kød fra stenalderen til au pair-pigerne, der arbejder for familierne i det nærliggende Tuborg Sundpark. Den pågældende SuperBest-butik er nu krøbet delvis i skjul under navnet Hellerup Foodmarket. Men den dårlige smag i munden efter det kedelige kød er svær at vaske ud.

Hvis man ikke bliver skudt, bliver man sikkert forgiftet i Hellerup.


PR-folk har været inde over SuperBests tilbudsavis efter kødskandalen og sat gang i en navne-rotation. "Rotunden" og "Hellerup Foodmarket" smager ikke af halvråddent hakkekød og er kommet på forsiden. Først på side 4 i denne tilbudsavis afsløres, at SuperBest står bag de nye friske navne

Rebranding bør overvejes
Kan Hellerup-brandet reddes? Ja. Men det er næppe en farbar vej blot at skifte navn. Sådan som SuperBest lidt halvhjertet har gjort på Strandvejen. Eller som Farum, der skiftede navn til Furesø for at slippe af med associationerne til Peter Kommunerødvin Brixtofte, hvis belastede navn var vokset sammen med Farums.

I stedet må Hellerup tage et reality check og se i øjnene, at kvarteret for stedse er blevet multikulturelt. De nyriges kendisser, celebre wannabes, lykkeriddere, plattenslagere og Guinness-rekordindehavere inden for disciplinen plastikkirurgiske forandringer - ja, alle disse er kommet for at blive og blande sig med den gammelkonservative garde og departmentscheferne. Måske flytter enkelte af de berygtede ind imellem af forskellige grunde fra Hellerup. Men endnu flere af samme slags vil lige så hurtigt komme til, fordi bybrandet i netop deres øjne hverken er skæmmet eller skrammet.

Vær nu glad for tilgangen, Hellerup. Andre steder i Danmark har langt værre problemer. Tag for eksempel Gedser, hvor afvandringen og lave fødselstal betyder, at Gedser simpelthen lukker i 2038. Det år mister Gedser sin status som by, hvis fraflytningen følger den hidtidige kurve.

Så Hellerup må gøre en dyd ud af nødvendigheden og byde den voksende gruppe nyrige velkommen. Hellerup må følge linjen fra soap-serien '2900 Happiness' og sætte den tvivlsomme smag op på en piedestal. Det kan der være gode penge i. Gentoftes gammelkonservative borgmester, Hans Toft, burde tage initiativ til at arrangere kommunale celebrity-safarier, hvor busfulde af udenlandske og indenlandske turister fragtes rundt mellem kendissernes hjem for til sidst at ende på sushibaren, hvor skudhullerne er støbt ind i gennemsigtig plexiglas og bevaret for eftertiden.

Giv de nyrige respekt og en hjælpende hånd, inden den politisk korrekte puritanisme, der synes at brede sig i resten af Danmark, sætter plasticpatter og lyserøde svømmepøle på EU's terrorliste over miljøsyndere. Gør Hellerup til fristed og museum for den dårlige smag, inden det hele er for sent, og Øresund svømmer over sine bredder.

Samtidig kan beboerne i Hellerup overveje at hægte deres forhøjede havemure sammen med naboernes, således at der dannes egentlige 'gated communities', som i øvrigt kan danne basis for en ny hellerupsk samfundsklasse bestående af private sikkerhedsvagter. Suppleret med de nye skattelettelser, som især kommer trofaste Hellerupborgere til gode, skulle vejen efterhånden være åben fra Hell via Hellerup til Happiness.

Asger Liebst har de seneste 25 år boet i Charlottenlund. Artiklens fotos fra området er taget af skribenten. I 2008 udgav Asger Liebst i øvrigt på Gyldendal bogen 'Forræderi på første klasse - en krønike om vaklende velhavere 1933-1945', der handler om Hellerup og omegns samfundsspidser på et tidspunkt, hvor en tusindtallig skare kunne finde på at samles på Charlottenlund Travbane for at hylde lokale konservative talere med heil-hilsen.

Relaterede artikler

Pretty far from Pretty woman - If you don't manage issues, issues will manage you, lyder et gammelt mundheld i PR-branchen. If you don´t manage Anni, ...
Årets kommunikatører 2009 - Kforum kårer årets kommunikatører. Der uddeles rundhåndet priser for den gode og især for den dårlige præstation. Se den...
Memories of Emmerys - Emmerys er i betalingsstandsning, nullernes fest forbi og caffe latte-segmentet traumatiseret. Hvad gik galt for kvalite...

Giv din stemme

8 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Online analytiker

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.