Fra likehunter til banalist: Hvilken Facebook-type er du?
Dit Facebook-feed er fyldt med dem: blærerøven, den virtuelle sugar-dater, jeg-har-lige-bagt-pizza-banalisten og selvbranderen, der befinder sig i vakuummet mellem 'has-beens' og 'wannabes'. Her er en guide over de Facebook-typer, du bør unfriende.
Engang var jeg lykkelig over, at alle – via de sociale medier – fik deres uafhængige og personlige tv-station/magasin/dagbog. Det var råt, personligt og uformateret. Men denne skønne utopi ender ofte som en tam uendelig dødehavsrulle af plidder-pladder, af narcissistisk selvbranding, hvis essens er ensomhed, tomhed og nærhedsangst – styret af algoritmer.
Her er derfor en guide til de mennesketyper og tidsrøvere, du bør undgå at kollidere med på Facebook – vores alle sammens dukkehus/panoptikon/stalkercentral – hvem har brug for fjender med venner som disse?
1. Den likehuntende vejrhane
Altid flink og altid med posts med fede, humanistisk-korrekte bløde holdninger – efter alle er blevet enige om, at det er god smag. Typen, der er mod atomkrig. Fyldt med Gajolpakke-visdom, gamle klassiske gifs, retro-slidte memer. Anti-avantgarde. Skriver ofte, som var der et kæmpe globalt publikum, men følges reelt kun af sine defekte fætre og et par bænkevarmere fra gymnasiet.
2: Link-djs
Affyrer konstant link-diarré uden kvalitetskontrol for at kompensere for, at han aldrig producerer noget selv. Nej, den video er ikke fed, bare fordi den er med ugens hypede NYC-band, ligesom bøf ikke smager godt, fordi det kaldes engelsk bøf. Du kan ikke skelne skidt fra kanel mere, kære link-dj-kurator.
3. Påfugle-blærerøven
Lever i et mix af ’Wallpaper’ og ’Vanity Fair’. Bæller altid cocktails til en filmfestival eller guffer gourmetsexuelt med aktuelle hypede stjerner i Gucci eller Muf10 med jetlag i lånte fjer. Skrid over på Tinder eller Instagram med dig og dit tomme, ’perfekte’ sponsor-liv. Der er børn, der bliver deprimerede og skærer i sig selv på grund af dig, perfektions-nazist.
4. Selvbranderen
Selvbranderen er enten politiker, popstjerne eller journalist, og deres profil er reelt et reklamemedie for deres ego. Men bare fordi 10 billiarder fluer æder lort, betyder det ikke, at det er mad for mennesker, selvom det bliver 'dresset op' på Noma. De siger ’mit brand’ ofte, og masken er blevet ansigtet. De er fanget i et vakuum mellem ’has-been’ og ’wannabe’. Betaler ofte for spredning og likes, og deres posts skrives ofte af Kforum-typer eller praktikanter. Pil af med dit PR-pøls.
5. Den “konfliktofile”
Basis-empati og karmalov glemmes bekvemt, når nettets hooligans ruller sig ud. De diskuterer, hvordan man diskuterer og glemmer ofte, hvad samtalen handlede om. Den konfliktofile næres af negativ opmærksomhed. Han er klar til at støtte selv debile racister i ytringsfrihedens navn for et godt skænderi i sit mystiske, mediesexuelle S/M-spil. Men han afdækker ikke nogen skjulte sammenhænge, og han kæmper heller ikke for ytringsfrihed. Han dyrker blot nettets svar på road rage og ender ofte som socialt radioaktiv.
6. Mærkesags-rebellen
Drejer alle emner over til at handle om deres personlige – gerne ubevist motiverede – skingre kæpheste, der kan blæse lidt mening i deres flossede meningsløse liv. Det er fx vegetar-dyrevelfærds-fotomodeller, der er med til at smadre tykke pigers liv med modegøgleri, og som holder en vegetar-designerhund som ensomhedsgidsel i sin logo-lædertaske.
7. Mennesker, der læser ’race’ eller ’køn’ ind i alt
Hallo, du er ikke en lesbisk dj fra forstæderne med et kækt 90'er alterego-navn. Du er et menneske, der skider, æder og sover. Eller er masken blevet ansigtet? Prøv at lave jødetesten på dit output, og find en selvhjælpsgruppe, hvis det er så vigtigt. Vi er ligeglade med, hvem og hvordan du boller, bare det ikke går ud over børn eller dyr. Hvis du hedder Preben og kommer fra Syrien og går i kjole, er det fint for mig, bare du opfører dig ordenligt. I det hele taget er det at kloge sig om køn tit dummere end racisme; vi taler om at generalisere over halvdelen af alle mennesker her … ligesom muslimer eller “ariere” heller ikke er en specielt homogen gruppe.
8. Banalisten
Hvad RAGER DET OS, at du har haft en god dag, spist porresuppe og løbet to gange rundt om Søerne, før du så den nye sæson af Girls? Hvad rager dine “vigtige” livsstilsvalg og forbrugsvaner mig? Din indre dialog – og alle dine mellemregninger – er ikke bare banale, de er argumenter for aktiv dødshjælp. Måske er du opdraget af minimal reality?
9. Netværks-nasseren
Han ser kun positioner, ikke personligheder. Netværks-nasseren er med til at gamificere de sociale medier. Pis af til fredagsbar, knep dig ind i overklassen, eller slik bossens røv på LinkedIn.
10. Eksperten
Mac eller PC, Canon eller Sony, Brøndby eller FCK? Stones eller Beatles? Fedt nok, du er loyal overfor et logo, men stop med at belære alle om god og dårlig smag. Få dig et liv, OCD-tosse, eller bliv rigtig sportskommentator. Dit liv bliver ikke bedre af endnu en hemmelig 7″ single, et mål eller noget Kanye West-kluns, som kun andre fetichister kan genkende på gaden.
11. Ironikeren
Er altid på det vindende hold. Hvis ironikeren fejler, kan han altid bare sige, at det var for sjov, og vinder dermed igen. Hellere dyrke noget kitch end at turde tage risikoen ved at stå ved sine meninger. Har underligt nok overlevet 90'erne. Fedtspil. Gaab.
12. Baghånden
Den, der prøver at undgå at gøre alt det, de andre gør forkert og derfor nøjes med at spionere på andre. Lurepasseri som operativt princip. Kan udvikle sig til ren OCD-stalkeri, som hos min nu dømte ven, der skematiserede, hvornår Mascha Vang-typer spiste cornflakes, mens de talte om fodboldspillere med deres veninder på FaceTime. Tør ikke tænke på, hvor mange webcam-videoer de suger af rødfjæs, der ser Redtube. Eller typen, der tilsyneladende er passiv på nettet, men ved alt om dig, når I støder tilfældigt ind i hinanden live. Peeping Tom.
13. Den dybe
Last-mover med en væg overbroderet med Dylan, Leth, Trier, Andrei Tarkovsky, Burroughs, og hvad vores forældre nu ellers regnede for fiiin-kultur. Din væg er som en brandtaske-dames blog, eller en heavy metal-fyrs vest, bare med kloge, sikre bøger, film og plader. Men er der overhovedet noget af indholdet, der synker ind, kære flaplæser? Og kender du til samtidskultur, der ikke er kloge-kanoniseret allerede? I er mere forudsigelige end Statens Kunstfond.
14. Netblotteren
Overdeler updates om allergi, dårlig barndom, dårlige forhold – ligesom børn, der spiser snegle for at få opmærksomhed på skoleskovturen. Kom dog ud af offerrollen. Det varmer ikke at danse med tis i bukserne. Det er ikke synd for “lille mig”, det er ikke cute at spille offer, det er os, der er ofrene for dit narcissistiske tidsrøveri – og for din lægeskræk. Der bør være en grænse mellem det offentlige og det private – så lad være at stikke til din kæreste eller poste, når du slår op – hvad rager det mig? Ellers skriver de måske en bog, hvor de legitimerer deres lorteliv via en udlevering af en kendt afdød far, de aldrig havde nosser til at at tale ud med. Bøgernes Citroën Picasso.
15. Konspirationsteoretikeren
Er altid klar på en hobby-teori om, at ISIS er styret af Benneton-Bush = Obama, der er styret af Israel, som er styret af ufoerne. Det minder betænkeligt meget om at se Fox gennem en brille af skunk. Underligt nok er konspirationsteoretikerne ligeglade med, at Facebook reelt er en stor, profilerende data-mining-butik, og at myndighederne, og alle andre, der gider se et par YouTube-tutorials, kan lure gennem dit webcam. Bevares, der er en sammensværgelse derude, og du er bare smørelse på pyramiderne. Det bliver bare deprimerende, at du altid skal blande de stakkels ufoer ind i det. Og ja – alt tyder på, at der er en decentral konspiration, der vil udrydde alle, der ikke ejer, producerer eller i det mindste forbruger noget. Men kan vi tage det under fire øjne over en kop crack en anden gang.
16. Medievampyren
Nettets paparazzi/skraldemænd, der lever af kendtes uheldige updates og drukbilleder. De gør alle paranoide og gør de sociale medier utrygge. De er ikke bange for at sende redigerede screenshots af private bagtalerier videre. De kan kun leve gennem friske, gerne blodigt perfide, udleveringer af andre. Findes også i en mere finkulturel version, hvor man sælger sine nærmeste venner i nøgleromaner og kloner dem i ”fiktions”-film eller bruger snavsetøjs-luftning til at markedsføre sine inferiøre værker med.
17. De spirituelle
Blomsterbilleder, healer-slogans og hashtags ala #spiritual #love #creative. Gerne opslag om keramik, dyr og måske endda tilbud om en masse kurser, hvor andre – slet skjult – deprimerede kan mødes om at bilde hinanden ind, at de har en hemmelig indsigt i, hvordan de kan pifte deres grå, meningsløse og magtesløse statistliv op. Jeg beder til, at ’placeboeffektens orgasme’ virker for jer, kære krystalgramsere og hesteviskere.
18. Ja-hatten
Ser kritik som brok. Han er reelt en død fisk, der flyder med strømmen og er bange for den mindste dissonans, smag, udfordring eller bare et forhøjet lixtal. Alt skal forædles, forældes og fortyndes så meget, at du kan synke dine lykkepiller med det. Ellers er det bare angst-støj for dig. Og fair nok. For hvis det var mig, der sad i et overbelånt hus med en kone, jeg ikke havde råd til at skride fra, to ADHD-ramte børn og en chef, der pisker mig, fordi han ved, at mit liv smuldrer, hvis jeg siger op fra mit meningsløse, udsigtsløse job, ville jeg også bare give op og høre noget indie-lounge og se flade-tv eller serier med Haribo og rødvinstænder. Heldigvis er anti-like-fingeren på vej på Facebook. Og nej, Trump går ikke væk, bare fordi du ikke deler hans dumheder.
19. Skribenten
Direkte fra den beige Østerbro-boble via Kforum: En evig transmission af tekst, der er umulig at skille fra gamle debatindlæg i Politiken. Skriverier, der reelt er en slags jobansøgninger, for at ’Skribenten’ kan komme ud af sit freelancejob, hvor han/hun genererer “indhold” for, at nogle annoncører kan få noget trafik. Hvis de ikke har travlt med at skrive en speak om, hvordan man bruger en printer til en instruktionsvideo til HK. Der er altid en forladt selvbiografi eller roman i skrivebordsskuffen i marinade.
20. Selvhader-desertøren
F.eks. en bøsse, der gør nar af bøsser, en hipsterhadende hipster, en raver, der er blevet helse-hellig, eller en indvandrer, der får kærlighed fra politisk korrekte pædagoger for at revse de andre indvandrere på en stueren måde, da det jo “kommer fra en indvandrer”. I er mindre populære end Pia K på Blågårds Plads.
21. Påvirkningsagenten.
Ordet lugter af Østblokken, men det er jo meget tydeligt, at folk i midten af medieverdenen har tætte bånd til diverse store spillere. Få en vane med at tjekke hvem, der laver kurser og PR for de store firmaer, og hvem, der kender hvem. F.eks er DR's bestyrelsesformand også leder af et PR-firma, der laver lobbyisme for det firma, der prøver at sælge Danmarks defekte jagerfly i historiens største våbenhandel. Eller medie-lægen, der tydeligvis er under indflydelse af pilleindustrien. Måske er det bare alle os andre net-tosser, der ikke har fundet en ordenlig sukkerfar endnu? Influencers 2.0.
22. Den virtuelle sugardater.
Facebook er jo også – bag det noget kontor-pæne look – en datingportal, hvilket har skabt en ny genre: En ofte udenlandsk person, der kun er venner med dine mest liderlige, fulde eller netblinde mandlige venner, der forsvinder efter kort tid – efter at have haft snablen nede i usynlig data. Den moderne udgave af den afrikanske lotto-genvinst-mail.
23. Omnibus-eksperten.
Præcis som på de gamle, døende medier findes der mennesker, som er gode til én ting – men hvem siger, rigmandsbørn, der spiller jazztrommer, har geniale tips og tricks til alle livets forhold, eller at demente spekulanter i skattely aner noget om kontanthjælp og integration? Skomager, bliv ved din læst – eller udvikl et personligt greb, der gør din medie-brille værd at glo igennem.
24. Idioter som undertegnede
Kamikaze-kanariefuglen i kulminen, der tryller lort til guld, og som naivt tror, at folk har overskud nok til at grine, når jeg påpeger vores allesammens bluff. Typer, der skriver frelst bras a la: “Så sluk dog, gå ud og kig nogle mennesker i øjnene, lugt til dem og mærk på dem – i vaskeægte 4D – bare en gang i mellem. Nettet er et nyttigt værktøj, men det er jo som at kneppe gennem et nøglehul.”
Mere Morten Vammen på www.blazar.dk
