21 e-mail-sandheder
E-mails er sociale handlinger, gode som udskydelsesmanøvre, politiske redskaber og gode til at sladre med. E-mails er indikatorer på aktivitetsniveau. De er statussymboler, exitstrategier, to-do-lister og vigtig dokumentation. Kforum bringer dig en sociologisk analyse af e-mailens typologi. Det er de 21 e-mail-sandheder.
1
E-mails er ikke bare e-mails. Det er ikke én kategori. Så bliver det bare et andet ord for ”arbejde” eller ”kommunikation”. Der er en verden til forskel på en mail, der lyder: ”Okay.” og så en mail, der er en mødeindkaldelse og har syv vedhæftede filer med bilag og mødeforberedelse.
2
E-mails er sociale handlinger. Man kan henvende sig til nogen, svare nogen, kvittere for noget, informere nogen, heppe på nogen, applaudere nogen, invitere nogen, takke nogen og meget, meget mere. Dette forklarer, hvorfor man kan bruge e-mails til så meget. E-mails kan som mundtlig kommunikation bruges til at bygge sociale systemer.
3
E-mails indgår i sekvenser af sociale handlinger, ligesom tale gør. Derfor kan man ikke undlade at kommunikere noget, selv om man undlader at svare på en mail. Siden 1968 har en af kommunikationsforskningens grundsætninger været, at man ikke kan ikke-kommunikere. Svarer man ikke på et spørgsmål, er der et mærkbart fraværende svar. Det kommunikerer noget. Svarer man ikke med det samme, kommunikerer det måske blot travlhed, men svarer man aldrig, kan det kommunikere, at mailen er blevet væk, at man har glemt at svare, eller at man ikke vil svare. For at udelukke de to første sender folk rykkermails, når de ikke har fået svar. Svarer man så stadig ikke, bliver de ofte fornærmede, fordi de ser det udeblevne svar som et udtryk for arrogance.
4
E-mails er en udskydelsesmanøvre. Til folk, man ikke har tid til at tale med nu, eller folk, der beder en om noget, man ikke kan overskue eller ikke vil presses til at sige ja til, kan man sige: ”Send mig en mail, så kigger jeg på det.”
5
E-mails er politiske redskaber. Hvis man har en e-mail korrespondance med nogen, der potentielt involverer andre, som også burde tages i ed, så kan man dække sig ind ved at sende CC til dem. Derved har man sin ryg fri, hvis de senere hævder ikke at være blevet informeret.
6
E-mails kan bruges til at sladre. Man kan videresende andre menneskers ubehageligheder, eller svare dem med CC til chefen, så hun får at vide, hvad man må finde sig i.
7
E-mails er en indikator for aktivitetsniveau. Blot ved at nævne, hvor mange mails man har udvekslet i en given sag, kan man sige noget om sagens intensitet og påkrævede engagement.
8
E-mail-konti er statussymboler. På jobbet er der status i at være privilegeret med ubegrænset mailplads. Privat er der status i at sende fra eget domæne. Gratis offentlige mailkonti er lavstatus. Man signalerer ikke seriøsitet, hvis man skriver fra en Yahoo-adresse.
9
E-mails i hobetal er en indikator for travlhed. Blot ved at nævne, hvor mange mails man modtager om dagen, kan man indikere at være travl, betydningsfuld, med i mange fora eller det hele på een gang. Eftersom de fleste nu om dage modtager mange mails, så er der ikke længere status blot i at sige, at man får mange mails. Man er nødt til at specificere, at det er dem med mange vedhæftede bilag, der er tale om, for at kunne få andres medfølelse eller anerkendelse. Og er der en i selskabet, der vånder sig over at modtage et par mails hver dag, så bliver de andre i selskabet tavse og stirrer på vedkommende. Han har lige presset sig selv ud af gruppen af travle arbejdsbier.
10
E-mails er en exitstrategi fra sociale forpligtelser. Man kan gå tidligt fra noget eller undskylde sin exit fra noget ved at henvise til, at man lige er nødt til at tage sig af nogle uopsættelige e-mails. Man signalerer nemlig, at man ikke forlader mødet for at tage tidligt hjem, men fordi man har mere arbejde at tage sig af. Arbejde er en legitim undskyldning for at undgå arbejde.
11
E-mails er de dovnes løsning på alting. I stedet for selv at gå på nettet, biblioteket, i tasken med noter, hen på bogreolen, til skranken eller help-linen, så kan de lige sende en mail til nogen, de kender, og spørge dem i stedet. Både den dovne og den flittige kan altså mødes om at sende mange mails. De gør det af forskellige grunde, der alle bidrager til at øge den globale e-mailosion.
12
E-mails er den ensommes mulighed for at komme ind i interaktionen med andre derude. De har måske ingen at tale med, men kan være i e-mail-samtaler med folk, de kender perifert.
13
E-mails ulæst i inbox er en to-do-list. Man vånder sig over mange mails, fordi de hver især repræsenterer noget, man skal gøre. Jo længere liste, desto længere til fyraften. Og hvis der altid er så mange mails, at man aldrig kan nå i bund, inden man forlader sin computer, så bliver den åbne mailboks bare en traumatisk påmindelse om, at man altid er bagud. Fordi e-mails er to-do-lists, kan det også være traumatisk at skifte fra et mailprogram til et andet og få al sin post overflyttet som læst post. Pludselig kan man ikke finde de mails, man havde markeret som ulæst for at kunne huske at vende tilbage til dem senere.
14
E-mails udgør et søgbart arkiv, der er tilgængeligt overalt, man færdes. Derfor piller it-afdelingen ved de fundamentale muligheder for at mestre jobbet, når de kræver, at man sletter sine mails eller laver lokalt lagrede arkiver. Ubegrænset mailplads giver øget arbejdstempo, fordi man let kan lokalisere sager, tidspunkter og personer, og fordi man let kan genskabe den kontekst, den oprindelige kommunikation foregik i.
15
E-mails er dokumentation. Ved at gøre noget pr. mail i stedet for telefon giver man sig selv mulighed for senere at dokumentere sin egen og modpartens adfærd. Selv underviseres e-mails er underlagt forvaltningslovens krav om opbevaring af dokumenter i op til to år, for at man kan håndtere eventuelt senere opdukkende klagesager.
16
E-mails er hurtige. På sekunder kan man nå ud til tusinder af medarbejdere verden over med samme budskab.
17
E-mails er gratis, når vi ser bort fra betalingen af serverplads. Og den er ekstremt billig set i lyset af, hvad andre kommunikationsformer og arkivsystemer koster. Derfor har spammere og bedragere desværre også råd til at udfolde sig så voldsomt.
19
E-mails skulle ikke være for de unge, men det bliver det nok, når de får andre job. Søgbarheden og muligheden for at arkivere, dokumentere, vedhæfte filer, markere som ulæst og bruge som to-do-list er endnu ikke nået til sms’erne.
20
E-mails afslører folks alder. Det er kun dinosaurer, der printer deres mails, inden de læser dem. Eller chefer uden computer, der har en sekretær, som bringer dem et udprint af de vigtigste mails, de skal forholde sig til. Dermed signalerer printet i begge tilfælde, at man ikke betragter det online som det rigtige.
21
E-mails er ikke for topledere, men for det arbejdende folk. På toppen af kransekagen har man folk til at tage sig af kalenderen og det skriftlige, så man selv kan bruge al sin tid på det mundtlige. Når topledere derfor er begyndt at svare på, hvordan de håndterer e-mails, så vidner det om, at e-mails er blevet så integreret i så mange sociale handlingsmønstre, at også de må bukke under og sætte sig til tastaturet.
Send denne tekst som e-mail
Til slut er der bare at sige, at hvis du videresender dette til andre på mail, så udfører du en social handling, samtidig med at du føjer et punkt til deres to-do-list. Du styrker kontakten med dem, demonstrerer, at du selv er et velorienteret menneske, og giver dem forhåbentlig også noget at gnække indforstået over, mens de vånder sig over deres andre mails.
E-mails er ikke bare e-mails. Det er ikke én kategori. Så bliver det bare et andet ord for ”arbejde” eller ”kommunikation”. Der er en verden til forskel på en mail, der lyder: ”Okay.” og så en mail, der er en mødeindkaldelse og har syv vedhæftede filer med bilag og mødeforberedelse.
2
E-mails er sociale handlinger. Man kan henvende sig til nogen, svare nogen, kvittere for noget, informere nogen, heppe på nogen, applaudere nogen, invitere nogen, takke nogen og meget, meget mere. Dette forklarer, hvorfor man kan bruge e-mails til så meget. E-mails kan som mundtlig kommunikation bruges til at bygge sociale systemer.
3
E-mails indgår i sekvenser af sociale handlinger, ligesom tale gør. Derfor kan man ikke undlade at kommunikere noget, selv om man undlader at svare på en mail. Siden 1968 har en af kommunikationsforskningens grundsætninger været, at man ikke kan ikke-kommunikere. Svarer man ikke på et spørgsmål, er der et mærkbart fraværende svar. Det kommunikerer noget. Svarer man ikke med det samme, kommunikerer det måske blot travlhed, men svarer man aldrig, kan det kommunikere, at mailen er blevet væk, at man har glemt at svare, eller at man ikke vil svare. For at udelukke de to første sender folk rykkermails, når de ikke har fået svar. Svarer man så stadig ikke, bliver de ofte fornærmede, fordi de ser det udeblevne svar som et udtryk for arrogance.
4
E-mails er en udskydelsesmanøvre. Til folk, man ikke har tid til at tale med nu, eller folk, der beder en om noget, man ikke kan overskue eller ikke vil presses til at sige ja til, kan man sige: ”Send mig en mail, så kigger jeg på det.”
5
E-mails er politiske redskaber. Hvis man har en e-mail korrespondance med nogen, der potentielt involverer andre, som også burde tages i ed, så kan man dække sig ind ved at sende CC til dem. Derved har man sin ryg fri, hvis de senere hævder ikke at være blevet informeret.
6
E-mails kan bruges til at sladre. Man kan videresende andre menneskers ubehageligheder, eller svare dem med CC til chefen, så hun får at vide, hvad man må finde sig i.
7
E-mails er en indikator for aktivitetsniveau. Blot ved at nævne, hvor mange mails man har udvekslet i en given sag, kan man sige noget om sagens intensitet og påkrævede engagement.
8
E-mail-konti er statussymboler. På jobbet er der status i at være privilegeret med ubegrænset mailplads. Privat er der status i at sende fra eget domæne. Gratis offentlige mailkonti er lavstatus. Man signalerer ikke seriøsitet, hvis man skriver fra en Yahoo-adresse.
9
E-mails i hobetal er en indikator for travlhed. Blot ved at nævne, hvor mange mails man modtager om dagen, kan man indikere at være travl, betydningsfuld, med i mange fora eller det hele på een gang. Eftersom de fleste nu om dage modtager mange mails, så er der ikke længere status blot i at sige, at man får mange mails. Man er nødt til at specificere, at det er dem med mange vedhæftede bilag, der er tale om, for at kunne få andres medfølelse eller anerkendelse. Og er der en i selskabet, der vånder sig over at modtage et par mails hver dag, så bliver de andre i selskabet tavse og stirrer på vedkommende. Han har lige presset sig selv ud af gruppen af travle arbejdsbier.
10
E-mails er en exitstrategi fra sociale forpligtelser. Man kan gå tidligt fra noget eller undskylde sin exit fra noget ved at henvise til, at man lige er nødt til at tage sig af nogle uopsættelige e-mails. Man signalerer nemlig, at man ikke forlader mødet for at tage tidligt hjem, men fordi man har mere arbejde at tage sig af. Arbejde er en legitim undskyldning for at undgå arbejde.
11
E-mails er de dovnes løsning på alting. I stedet for selv at gå på nettet, biblioteket, i tasken med noter, hen på bogreolen, til skranken eller help-linen, så kan de lige sende en mail til nogen, de kender, og spørge dem i stedet. Både den dovne og den flittige kan altså mødes om at sende mange mails. De gør det af forskellige grunde, der alle bidrager til at øge den globale e-mailosion.
12
E-mails er den ensommes mulighed for at komme ind i interaktionen med andre derude. De har måske ingen at tale med, men kan være i e-mail-samtaler med folk, de kender perifert.
13
E-mails ulæst i inbox er en to-do-list. Man vånder sig over mange mails, fordi de hver især repræsenterer noget, man skal gøre. Jo længere liste, desto længere til fyraften. Og hvis der altid er så mange mails, at man aldrig kan nå i bund, inden man forlader sin computer, så bliver den åbne mailboks bare en traumatisk påmindelse om, at man altid er bagud. Fordi e-mails er to-do-lists, kan det også være traumatisk at skifte fra et mailprogram til et andet og få al sin post overflyttet som læst post. Pludselig kan man ikke finde de mails, man havde markeret som ulæst for at kunne huske at vende tilbage til dem senere.
14
E-mails udgør et søgbart arkiv, der er tilgængeligt overalt, man færdes. Derfor piller it-afdelingen ved de fundamentale muligheder for at mestre jobbet, når de kræver, at man sletter sine mails eller laver lokalt lagrede arkiver. Ubegrænset mailplads giver øget arbejdstempo, fordi man let kan lokalisere sager, tidspunkter og personer, og fordi man let kan genskabe den kontekst, den oprindelige kommunikation foregik i.
15
E-mails er dokumentation. Ved at gøre noget pr. mail i stedet for telefon giver man sig selv mulighed for senere at dokumentere sin egen og modpartens adfærd. Selv underviseres e-mails er underlagt forvaltningslovens krav om opbevaring af dokumenter i op til to år, for at man kan håndtere eventuelt senere opdukkende klagesager.
16
E-mails er hurtige. På sekunder kan man nå ud til tusinder af medarbejdere verden over med samme budskab.
17
E-mails er gratis, når vi ser bort fra betalingen af serverplads. Og den er ekstremt billig set i lyset af, hvad andre kommunikationsformer og arkivsystemer koster. Derfor har spammere og bedragere desværre også råd til at udfolde sig så voldsomt.
19
E-mails skulle ikke være for de unge, men det bliver det nok, når de får andre job. Søgbarheden og muligheden for at arkivere, dokumentere, vedhæfte filer, markere som ulæst og bruge som to-do-list er endnu ikke nået til sms’erne.
20
E-mails afslører folks alder. Det er kun dinosaurer, der printer deres mails, inden de læser dem. Eller chefer uden computer, der har en sekretær, som bringer dem et udprint af de vigtigste mails, de skal forholde sig til. Dermed signalerer printet i begge tilfælde, at man ikke betragter det online som det rigtige.
21
E-mails er ikke for topledere, men for det arbejdende folk. På toppen af kransekagen har man folk til at tage sig af kalenderen og det skriftlige, så man selv kan bruge al sin tid på det mundtlige. Når topledere derfor er begyndt at svare på, hvordan de håndterer e-mails, så vidner det om, at e-mails er blevet så integreret i så mange sociale handlingsmønstre, at også de må bukke under og sætte sig til tastaturet.
Send denne tekst som e-mail
Til slut er der bare at sige, at hvis du videresender dette til andre på mail, så udfører du en social handling, samtidig med at du føjer et punkt til deres to-do-list. Du styrker kontakten med dem, demonstrerer, at du selv er et velorienteret menneske, og giver dem forhåbentlig også noget at gnække indforstået over, mens de vånder sig over deres andre mails.
