2022 blev doomscrollingens år igen igen

I 2022 stjal krigen i Ukraine opmærksomheden fra corona. Ifølge The Economist tegnede Ruslands invasion af Ukraine sig for en fjerdedel af nyhedslæsningstimerne i 2022, der ligesom 2021 var oversvømmet med dårlige nyheder.
The Economist har visualiseret, hvilke emner der har fyldt mest i nyhedsbilledet i 2022. Foto: Gettyimages
The Economist har visualiseret, hvilke emner der har fyldt mest i nyhedsbilledet i 2022. Foto: Gettyimages
Efter to hårde coronaår var der nok mange, der håbede på et bedre 2022. Sådan skulle det dog ikke gå, da Rusland invaderede Ukraine i starten af året og slugte resten af årets opmærksomhed i nyhedsbilledet.
 
Faktisk blev godt en fjerdedel af alle nyhedslæsningstimer – 278 millioner – brugt på at læse om krigen i 2022. Det viser en analyse af Chartbeat, der har kigget på data fra 28 millioner artikler fra 2022, som er blevet læst en millard timer.
 
Samlet blev der i 2022 brugt rigtigt mange timer på dårlige nyheder,
 
Krigen i Ukraine har fyldt cirka lige så meget af nyhedsbilledet i 2022, som corona gjorde i 2021, ifølge The Economist. 6,4 millioner nyhedstimer blev der brugt på dagen, hvor invasionen skete. Det overstiger de samlede nyhedstimer på førstedagene for Storbritanniens dronning Elizabeth IIs død og Will Smith, der slog Chris Rock ved Oscar-uddelingen.
 
En visualisering af Chartbeats opgørelse over tidsforbruget på udvalgte emner i 2022. Kilde: The Economist.
Klik for større visning. Se figuren i stor her
 

Krig over VM, Joe Biden og dronning Elizabeth

Krigen i Ukraine fyldte det meste af nyhedsbilledet igennem hele 2022, som man kan se på tabellen ovenfor.
 
Faktisk har den fyldt så meget, at der i december blev brugt ligende nyhedstimer på krigen som på VM i fodbold for fulde omdrejninger med den ene dårlige mediesag efter den anden og store fodboldkampe med en VM-finale til historiebøgerne, som Argentina og Lionel Messi vandt. 550.000 nyhedstimer er der i gennemsnit blevet brugt hver dag på krigen siden maj.
 
Også midtvejsvalget i USA har fyldt i nyhedsbilledet i efteråret 2022, hvor valget ramte 145 millioner nyhedstimer, og Joe Biden fik 137 millioner. Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump nåede godt 100 millioner nyhedstimer – cirka samme antal, som alle historier om britisk politik fik i 2022. Det på trods af, at der var tre forskelle premierministrer på 50 dage og et højt antal skandalehistorier i britisk politik.
 
Af andre emner, der har fyldt nyhedsbilledet, kan nævnes: Kanye West, Volodymyr Zelenskyj, skudepisoder, abort, Iran, Elon Musk og flere.
 
En visualisering af Chartbeats opgørelse over tidsforbruget  af de største emner i 2022. Kilde: The Economist.
Klik for større visning.
 

Corona døde ud

2022 blev altså året, hvor corona mistede sin førerposition som nyhedshistorie. I starten af 2022 var interessen for corona stadig stor med 800.000 daglige nyhedstimer med fokus på den dengang nye Omikron-variant, der var den største historie.
 
Men da krigen i Ukraine begyndte, flyttede fokus sig væk fra corona og over på krigen og politik. Der var dog et lille opsving i interessen i november 2022, da den kinesiske regering indførte en meget striks lockdown.
 
Spørgsmålet er så: Hvad bliver overskriften for 2023? Endnu et år med doomscolling, eller er der bedre tider forude i nyhedsbilledet? 
 
Sidste års visualisering af Chartbeats opgørelse over tidsforbruget på udvalgte emner i 2021. Kilde: The Economist.
Klik for større visning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også