Årets mest læste specialer
Hvert år bliver der indsendt mange specialer til Kforum. Hvis du ikke nåede at læse dem allesammen, får du her en liste med de fem mest læste specialer i 2021.
af Redaktionen
1. Klimasynd eller klimasund
af Asta Justesen & Sofie Wamberg Broch, Kommunikation, Aalborg Universitet
Læsere: 41.500
Specialet Klimasynd eller klimasund handler om, hvordan sundheds- og klimahensyn optræder i kommunikation og fødevarer, og hvordan overlappet herimellem italesættes. Med udgangspunkt i Madpyramiden og Coop har Asta Justesen og Sofie Wamberg Broch ved Kommunikation på Aalborg Universitet undersøgt den sproglige og æstetiske udvikling af madpyramiderne gennem tiden for at nærstudere Klimapyramiden fra 2019.
2. FLID tools
af Solveig Kolstad, Retorik, Aarhus Universitet
Læsere: 40.672
Kønsbias fylder meget i mediebilledet. Med udgangspunkt i sin startup FLID tools har Solveig Kolstad ved Retorik på Aarhus Universitet skrevet et speciale, der bruger retorikken i design til at adressere kønsbias i værktøjer.
3. Et nationalt slogan, der rummer det hele uden at love for meget
af Natascha Jørgensen, Retorik, Københavns Universitet
Læsere: 40.424
“At passe på Danmark” er en frase i det politiske Danmark, der går igen og igen. Formuleringen går igen på tværs af det politiske spektrum. Natascha Jørgensen ved Retorik på Københavns Universitet undersøger i sit speciale denne udbredte brug af vendingen og forsøger at belyse, hvad den betyder, og hvilke retoriske implikationer brugen af den har.
4. Computerspil som en vej til dannelse
af Rasmus Krause Bidstrup, Kommunikation, Roskilde Universitet
Læsere: 38.714
Computerspil som dannelse? Rasmus Krause Bidstrup ved Kommunikation på Roskilde Universitet har undersøgt den læring, man får fra computerspil, ud fra et specifikt fokus på dannelsesbegrebet.
5. Den lille forskel
af Louise Madsen, Ida Leth-Espensen & Karen Munk Boje-Larsen, Statskundskab, Københavns Universitet
Læsere: 38.363
Er underrepræsentation af kvinder i Folketinget et demokratisk problem? Er der overhovedet forskel på kvindelige og mandlige folketingspolitikeres adfærd, når de agerer som repræsentanter for danskerne, og hvordan udvikler en eventuel forskel sig over tid? Disse spørgsmål forsøger Louise Madsen, Ida Leth-Espensen og Karen Munk Boje-Larsen ved Statskundskab på Københavns Universitet at besvare i deres speciale ud fra et deskriptivt casestudie af taler fra Folketingssalen fra 1976-2020.
