2015's bedste kommunikationsspecialer
Specialeprisen '15: De nominerede er...

Skrevet af

Kforum for Studerende

13 artikler

2 indlæg

Kforum for Studerende har for femte gang sat sig for at finde årets k-speciale. Vi er blevet overvældede. Vi er blevet klogere. Og vi har fået udvidet vores k-faglige horisont. 61 specialer senere er det nu lykkedes os at finde de otte nominerede specialer. Læs specialerne, og stem på dit favoritspeciale.
Snart finder Kforums jury vinderen af årets Specialepris, og Kforum uddeler 10.000 kroner til 2015’s bedste kommunikationsspeciale. Du kan også stemme til Publikumsprisen, som går til det k-speciale, som tiltaler dig mest, og som du synes, er det bedste ud af de otte nominerede. Du kan læse om de otte nominerede specialer og afgive din stemme længere nede i artiklen.

Kom og vær med til at fejre vinderne med os
Vær med til at hylde k-branchens næste generation, mød juryen, udvid din k-faglige horisont, og få gode råd til, hvordan du brander dig gennem dit speciale og gør indsigterne konkrete og kommercielle. Vi garanterer kolde drikkevarer og snacks, indsigt i spændende specialer og en unik mulighed for networking med dygtige branchefolk og studerende.

Det sker alt sammen torsdag den 4. februar ved Prisuddeling til årets k-speciale. Læs mere om arrangementet her
 
Og de nominerede er …
De otte imponerende og nyskabende nominerede specialer, som vi er stolte over at præsentere, er:
 
Bjørn Andreassen med specialet: Den britiske identitet
 
Anita Lykke Klausen med specialet: The Social Fix
 
Camilla Thøgersen med specialet: Tør du køre med fremmede?
 
Camilla Larsen & Camilla Bech Madsen med specialet: Fra tweet til spalteplads i nyhedsmedierne
 
Malte Lebahn, Rie Bing & Nicolaj Christiansen med specialet: Den blinde plet i arbejdet med håndhygiejne
 
Mathilde Ramsdal og Karina Kjær med specialet: Social valuta - Når relationer bliver betalingsmiddel
 
Sarah Tarp Logis og Stine Lundov: The Rise of the Empowered Consumer
 
Jon Faber og Anna Meera Gaonkar med specialet: På flugt fra familien
 
Hvem synes du skal vinde Publikumsprisen? Stem her:
 
 
 
Vil du dykke dybere ned i de nominerede specialer, kan du læse mere om indhold og emne i hvert enkelt af de otte spændende og modige specialer: 
 
Skrevet af Bjørn Andreassen
Aarhus Universitet, Cand.ling.merc
 
 
Der hersker i øjeblikket stor uro i Europa. Højrefløjspartier stormer frem i meningsmålingerne i Danmark, Frankrig og ikke mindst Storbritannien. Der kan være mange grunde hertil, men noget, der går igen i alle disse lande, er frygten for at afgive national suverænitet, frygten for at miste den nationale identitet og frygten for immigration. Det seneste Europa-Parlamentsvalg afslørede en stigning i stemmer til partier, der lå til højre for den politiske midte, hvilket især gjorde sig gældende i Storbritannien. Ved valget i 2014 fik højrefløjspartiet UKIP sin hidtil højeste stemmeandel og blev valgt ind som det største parti fra Storbritannien (BBC, 2014). Som de fleste andre højrefløjspartier i Europa gik UKIP til valg på at øge suveræniteten hos medlemslandet ved at trække bestemmelsesretten tilbage fra EU. Med dem i spidsen foregår der for tiden en stor omvæltning af den politiske dagsorden i Storbritannien.

UKIP har etableret en af de mest succesfulde udfordringer for de etablerede partier, en udfordring som ikke hidtil er set i moderne britisk historie. Vælgertilslutningen til det radikale højrefløjsparti var ved Europa-Parlamentsvalget på et historisk højt niveau, hvilket har efterladt regeringen i Storbritannien i de euroskeptiske vælgeres jerngreb. Storbritanniens premierminister David Cameron lader da også til at have ladet sig påvirke af dette. Således har han meddelt, at han ikke senere end 2017 vil kalde til folkeafstemning omkring medlemsskabet af EU, såfremt han bliver genvalgt som premierminister ved det næste nationalvalg i Storbritannien.

Og selvom Storbritannien i forvejen ofte er blevet beskrevet som en vanskelig og akavet partner i EU, så må udviklingen i forholdet mellem de to betragtes som den hidtil værste i flere årtier. Men hvorfor forholder situationen sig således? Hvordan har UKIP på så kort tid erobret så store en procentdel af vælgerne? Og hvordan har det kunnet lade sig gøre? Dette er nogle af spørgsmålene, som denne afhandling besvarer.
 
 
The Social Fix - The Role of Dopamine in Social Media Interaction & CRM
Skrevet af Anita Lykke Klausen,
CBS, Cand.ling.merc
 
 
Sociale medier kan være en tidsrøver, men der er ingen videnskabelige beviser på, at de kan skabe afhængighed. Alligevel er der indenfor de sidste par år opstået en formodning om, at brugen af sociale medier er dopaminstimulerende. Specialet undersøger, hvordan denne stimulerede adfærd kan bruges af virksomheder til relationsskabelse på SoMe.
 
Dette speciale undersøger dopaminstimuleret adfærd i brugen af sociale medier. Ideen til specialet udspringer fra mediernes fokus på begrebet ’afhængighed af sociale medier’. Fra videnskaben ved vi, at afhængighed skabes i hjernens belønningscenter, der styres af dopamin. En overstimulering af dopaminreceptorer medfører afhængighed, og forudsætningen for etablering af begrebet ’social medie-afhængighed’ afhænger derfor af et videnskabeligt bevis for, at brugen af sociale medier overstimulerer dopaminreceptorer.
 
Første del af specialet undersøger, hvorvidt sociale medier stimulerer dopaminreceptorer. Med et teoretisk afsæt i neurovidenskabelige studier og psykologiens indblik i Human-Computer Interaction opbygges forståelsesrammerne for individers motivation for brugen af sociale medier. Disse teoretiske forståelsesrammer er grundpillerne i udvikling og udførelse af kvalitativt empirisk dataindsamling, hvor fem respondenter går offline over en række dage. Eksplorative interviews og observation giver indblik i, hvorvidt brugen af sociale medier formår at stimulere dopaminreceptorer. Anden del af specialet har virksomheders strategiske arbejde med sociale medier for øje. Det undersøges, hvorvidt viden om dopaminstimuleret adfærd i brugen af sociale medier kan være gavnlig i forhold til kunderelationsskabelse via sociale medier. I den forbindelse udvikles der et konkret løsningforslag til, hvordan virksomheder kan bruge viden om dopaminstimuleret adfærd til at skabe bedre relationer gennem strategisk arbejde med sociale medier. Til konklusion anbefaler denne afhandling, at virksomheder anser sig selv for at være midlet og ikke målet. Ved at anse sig som midlet kan virksomheden agere facilitator for, at kunden opnår sit mål og herved opnår belønningsfølelse. 
 
Skrevet af Camilla Thøgersen
Aarhus Universitet, Medievidenskab
 
 
Hvilke tillidsforhold er på spil, når to forbrugere, der ikke kender hinanden, sætter sig ind i en bil sammen - hvordan opstår denne tillid, og hvilken rolle spiller tjenestens medieplatform i denne proces? Med GoMore som case undersøger specialet tillidsforhold i det nye kollaborative forbrug.
 
Hvorfor eje, når du kan dele? Det er det centrale spørgsmål i det kollaborative forbrug, eller deleøkonomien, som i løbet af de seneste ti års tid er blevet mere og mere populært.

Tjenester som GoMore, Airbnb og Couchsurfer vinder frem, og der kommer fortsat nye til. Dette speciale udspringer af min personlige fascination af emnet og især af den tillid, som de kollaborative forbrugere lader til at have til hinanden. Det fascinerer og forundrer mig, at mange forbrugere lader til at stole så meget på sine medmennesker, at de uden videre overdrager nøglerne til bilen eller lejligheden til hinanden, lægger sig til at sove på sofaen eller sætter sig ind i bilen til en totalt fremmed. Dét forhold satte jeg mig derfor for at undersøge med GoMores samkørselstjeneste som case og med denne problemformulering: Hvilken betydning har tillidsforholdet mellem brugerne i kollaborativt forbrug, herunder specifikt ved tjenesten GoMore? Hvordan opstår tilliden? Og hvilken rolle spiller medieplatformen i dette?

Emnet belyses via en tredelt undersøgelse for at forsøge at afklare, hvor tilliden opstår: Først en teoretisk diskussion af kollaborativt forbrug og tillid, der bl.a. trækker på teorier af Rachel Botsman og Roo Rogers, der er pionerer indenfor feltet (Rachel Botsmans TED talks er anbefalelsesværdige), teorier om tillid af sociologerne Niklas Luhmann, Erving Goffman og Georg Simmel samt om online ethos af Elisabeth Hoff-Clausen. Dernæst en tekstuel og designorienteret analyse af GoMores hjemmeside og app, der søger at afdække funktioner og elementer, der kan hhv. fremme eller hæmme tillidsprocessen. Slutteligt en brugeranalyse baseret på fire semietnografiske gruppeinterviews foretaget på GoMore-ture samt en fokusgruppe.

Botsman og Rogers udpeger netop tillid mellem fremmede som et af de vigtigste principper for, at det kollaborative forbrug kan finde sted, og gennem den teoretiske behandling af emnet defineres to typer af tillid, som viser sig at spille hver sin rolle i forbrugerens proces med at finde, booke og få et lift på GoMore: nemlig den systemiske tillid til konceptet og den personlige tillid mellem to brugere. De to typer af tillid opstår, aktiveres og vedligeholdes eller mistes i et komplekst samspil mellem medieplatformen og brugerne, og specialet søger at afdække de forskellige trin i denne proces med hovedfokus på medieplatformens rolle.
 
 
Skrevet af Camilla Larsen & Camilla Bech Madsen
Roskilde Universitet, Kommunikation
 
 
I dag er Twitter for alvor blevet et centralt værktøj for de danske folketingspolitikere i deres daglige kontakt med journalister og politiske aktører. De bruger bl.a. mediet til strategisk at gøre opmærksom på politiske holdninger eller emner over for journalister. Dette speciale undersøger, hvordan danske folketingspolitikeres tweets har indflydelse på den danske nyhedsformidling.

Twitter er populært blandt de danske folketingspolitikere. I skrivende stund har 116 folketingspolitikere en profil på det sociale medie Twitter. Det svarer til næsten 65 procent, hvilket er en stigning sammenlignet med slutningen af 2012, hvor omkring 40 procent havde en profil på Twitter.

På det sociale medie tweeter politikere jævnligt om alt fra politik til fodbold, og de kommenterer flittigt på andre tweets. På Christiansborg er Twitter sågar blevet kaldt ”Christiansborgs intranet”. ”Det er ret fascinerende, for det gør det let for folk at følge med og få nogle lidt sjovere input end det, der foregår på talerstolen. Og så er det politisk interessant, hvordan politikerne forsøger at påvirke debatten i egen retning,” siger digital rådgiver Astrid Haug til Politiken. Men det er ikke kun politikerne, der er aktive på den digitale platform. Twitter er også flyttet ind i journalisternes værktøjskasse. Derfor behøver vælgerne ikke nødvendigvis at følge politikerne på Twitter for at få indblik i deres holdninger. Der ses flere eksempler på, hvordan tweets bliver citeret i netmedier, hvordan nyheder kan breake på Twitter, og hvordan en nyhedsrubrik bliver forhandlet på Twitter.

Specialet kaster lys over Twitters strategiske potentiale. Specialet giver i øvrigt anledning til yderligere spørgsmål: Når et tweet kan vinkle historier i medierne, hvilken betydning har Twitter så i forhold til at præge vælgerne? Har Twitter en betydning for, hvordan vi opfatter politikere og brands? Og hvordan kan tweets præge samtalen over middagsbordet?
 
 
Skrevet af Rie Grønbeck Bing, Malte Lebahn og Nicolaj Harbo Christiansen
Aalborg Universitet, Kommunikation
 
 
Hospitalsinfektioner er et af de mest komplekse og omsiggribende problemer på vores hospitaler i dag. Omtrent hver tiende patient på de danske hospitaler ender med en hospitalserhvervet infektion, og disse koster alene i Nordjylland 100 ekstra hospitalssenge hver dag til et estimeret beløb på 75 mio. kr. årligt. Alligevel kommunikeres problemet dog både i forskning og praksis, som om løsningen blot består i simpel adfærdsregulering af hospitalspersonalet. Dette er ude af trit med problemets egentlige karakter. Specialet undersøger løsninger, der griber fat i grundlæggende kommunikations- og organisationsformer på vores hospitaler.

Der er bred enighed om, at vi med de hospitalserhvervede infektioner står med et massivt problem. Der er tilmed lige så bred enighed om, at korrekt håndhygiejne er en god og holdbar løsning på dette problem. Af den grund har Region Nordjylland gennem flere kampagner lagt stor vægt på at forbedre personalets udførsel af håndhygiejne, men på trods af dette bliver mængden af hospitalserhvervede infektioner ved med at ligge stabilt år efter år.

Det står klart, at de kendte og klassiske arbejdsmåder og kommunikationskanaler ikke har den ønskede effekt.
Vores 12 måneder lange forundersøgelse i samarbejde med Aalborg Universitetshospital viste, at tilgange med fokus på at forbedre personalets viden, teknik og adfærd er utilstrækkelige i arbejdet for at forbedre håndhygiejne.

Vores undersøgelse viste, at interventioner på området også må favne selve personalets levede liv på hospitalet. Derfor pegede vi på et såkaldt ’hygiejneværksted’ som en mulig vej frem til at nærme sig en forståelse af, hvordan håndhygiejne indgår som en del af sundhedspersonalets arbejdshverdag. Således var specialets sigte både at designe og udforske hygiejneværkstedet som interventionsform og derudover at præsentere og diskutere fundene herfra på en dialogkonference med en lang række interessenter. Sammen med omkring otte læger og sygeplejersker fra Aalborg Universitetshospital udgjorde vores hygiejneværksted et rum for refleksion over professionsetik på hospitalet. Her fandt vi sammen med det deltagende personale ud af, at meningen med håndhygiejne - at være ren - er blevet erstattet af en mytologi om at være god. Dette betyder reelt, at håndhygiejne fungerer som en art syndsforladelse i personalets praksis: Bakterier dræber, men ved at udføre blot hurtig symbolsk (og ikke nødvendigvis korrekt/tilstrækkelig) håndhygiejne har personalet ofte den forståelse, at de vælger ’det gode’, og fokus fjernes fra håndhygiejnens reelle bakteriedræbende effekt.
 
 
Skrevet af Mathilde Ramsdal Tavenard og Karina Kjær
Aalborg Universitet København, Kommunikation
 
 
Som forbrugere bliver vi og vores købekraft ikke længere alene målt på antallet af kroner på bankbogen, men også i stigende grad på antallet af følgere og venner på vores sociale konto. Hermed er der opstået et ganske nyt betalingsmiddel, en valuta udsprunget af ideen om værdibegrebet social kapital. Specialet undersøger derfor, hvordan social kapital kan defineres i en samtidig kontekst, hvordan denne værdi genereres og anvendes fra et forbrugerperspektiv, samt hvilken indvirkning kapitalformen har på eksisterende forbrugsmønstre.

Vi har i mange år anerkendt social kapital som en værdiform i sig selv, men kapitalformen har inden for de senere år gennemgået en udvikling, hvori sociale relationer nu direkte kan anvendes monetært i en transaktionskontekst. Relationer ses i dag i stigende grad således som en legitim betalingsform på lige fod med kontanterne og dankortet.

Specialet undersøger, hvad der sker, når der opstår en tendens som social valuta, der opererer i spændingsfeltet mellem forbrugerens livsverden og virksomhedernes markedsføring. Specialet stiller spørgsmål som: Hvad sker der, når vi ikke længere kan trække en skarp linje mellem venskaber og reklamekanaler? Betyder denne udvikling, at vi ikke kun skal være på vagt overfor virksomheders markedsføring, men nu også rette det kritiske blik mod vores venners ageren på sociale medier?

Kan vi stole på, at deres anbefalinger ikke har et økonomisk motiv, men at de rent faktisk kan lide det produkt, de omtaler... hver gang? Eller er der i virkeligheden blot tale om et samarbejde mellem en virksomhed og en ambassadør? Specialet søger at bidrage til den eksisterende litteratur med en definition på social valuta, da tendensen endnu er så ny, at der ikke er skrevet megen forskningslitteratur herom. Specialets definition på begrebet bidrager derfor med et nyt perspektiv på forbrug og dermed en ny forståelse for forbrugeren.

Resultaterne er interessante for virksomheder, der anvender en social medie-strategi såvel som de ambassadører, der udvælges til at indgå i sådanne strategier.
 
 
Skrevet af Stine Lundov og Sarah Tarp Logis
CBS, Economics and Business Administration
 
 
Med hjemmesider som Trustpilot, Facebook og Tripadvisor har forbrugere fået et utal af muligheder for at udtrykke og dele deres oplevelser og holdninger til brands. Dermed har forbrugerne i langt højere grad end tidligere fået muligheden for at hæve deres stemme og påvirke, hvordan brands opfattes. Specialet undersøger, hvordan nutidens magtfulde forbrugere påvirker, hvordan virksomheder skal tilgå kommunikation

Ved bare ét klik på en knap kan én persons holdning distribueres ud til tusindvis af andre ligestillede forbrugere - og nå ud til et stort netværk af folk, som ikke engang kender hinanden. Dette stiller virksomheder i en ny position på markedet, da der stilles nye krav, og fordi virksomhederne ikke længere kan agere ud fra den holdning, at de er det absolutte centrum i kommunikationen. Med andre ord er virksomheder nødsaget til at flytte fokus fra sig selv og forholde sig til, hvad der sker omkring dem. Men spørgsmålet er så, hvilke nye krav og forventninger forbrugerne har til virksomhederne og deres kommunikation? Og hvordan kan virksomheder rent kommunikativt imødekomme disse, og endvidere tilpasse deres forretning til at imødekomme det ændrede magtforhold mellem forbruger og virksomhed?

Disse spørgsmål giver ”The Rise of the Empowered Consumer” svarene på, da specialet undersøger, hvordan nutidens magtfulde forbrugere påvirker, hvordan virksomheder skal tilgå kommunikation med henblik på at styrke deres brands. Specialet udvikler som svar herpå en ny kommunikationsmodel kaldet ’Corporate Conversations’, som ruster virksomheder til at tackle de kommunikative udfordringer, der eksisterer i dag. Modellen bygger på grundpræmissen om, at virksomheder skal kommunikere ud fra et dialog-baseret paradigme og åbne op for nye indsigter. Mere konkret bygger modellen på, at virksomhederne hele tiden er nødt til at sanse input i deres omgivelser og omfavne fleksibilitet i deres måde at drive forretning på for at kunne etablere sig som stærke spillere på markedet.
 
 
På flugt fra familien - et kritisk blik på diskurser om æresrelateret vold i journalistik og forskning
Skrevet af Jon Faber og Anna Meera Gaonkar
Københavns Universitet, Moderne Kultur og Kulturformidling
 
 
Hvordan kan journalister fremstille præcise og konstruktive beskrivelser af problemer i etniske minoritetsmiljøer uden at stigmatisere etniske minoriteter?

Det forsøger vores speciale 'På flugt fra familien' at svare på ved at kaste et kritisk blik på behandlingen af æresrelateret vold i nyere dansk journalistik og skandinavisk forskning.

Via en grundig analyse af forskningen på området og af danske dagblades dækning peger vi på, at historier om æresrelateret vold ofte følger en mønsterfortælling, der eksotiserer ofrene og deres voldelige familier og i sidste ende fratager det danske samfund for ansvar for volden, når den fremstilles som et produkt af ’fremmed’ kultur og i kontrast til ’danske’ værdier.

Vores artikelserie om æresrelateret vold i Danmark, udgivet i Dagbladet Information, er ligeledes en central del af specialet, som inspireret af vores egen tilgang til det betændte emne også indeholder en konkret guide til, hvordan journalister kan tilgå problemer i minoritetsmiljøer kritisk og uden unødig stigmatisering.
 
Kom til prisuddeling den 4. februar – det er gratis
Har du selv specialet ventende forude, eller har du lige afleveret dit speciale, så tag dine medstuderende under armen, og kom til prisuddeling, hvor du kan blive inspireret til specialeemner, networke med relevante k-folk og andre k-studerende, og få tips til, hvordan du skriver et speciale i verdensklasse, og hvordan du lander dit første 'rigtige' job, når sidste års vindere af 'Specialeprisen' deler ud af deres erfaringer. 
 
Om juryen
Juryen, der vil finde den endelige vinder blandt de otte nominerede, består af består af Timme Bisgaard Munk, chefredaktør og ph.d fra Kforum, Mette Lundorf, Head of External Communications ved COWI, Karl-Heinz Pogner, lektor på CBS, Anders Dybdal, områdedirektør i Operate og ekstern lektor på RUC, og Anne Vestergaard, lektor på CBS. Læs mere om juryen og hvad de særligt lægger vægt på i deres bedømmelse af specialerne her.
 
Sidste års vinder
Førstepladsen og de 10.000 kroner gik til Julie Dalsgaard Cornett, Julie Elina Lipsøe Jørgensen og Katrine Friediger Skanning for specialet ’Kunsten at ride på den kollaborerende bølge’. Specialet undersøger trenden deleøkonomi - at gå fra privateje til fælleseje - med fokus på vores fællesskabsfølelse og forbrugssamvittighed.
 


Om specialet sagde juryen: ”Førstepladsen i Specialeprisen 2014 går til et speciale, som på virkelighedsnær og kommunikationsfaglig vis tager en helt ny markedstrend op. Specialet har et let og ligefremt sprog og en imponerende struktur, som evner at lege med den traditionelle specialeform. Specialet udmærker sig ved sin nytænkning og valg af teori samt metoderefleksion. Det forholder sig på forskningsmæssig vis kritisk til sit genstandsfelt og er enormt brugbart i erhvervsøjemed.
 

Relaterede artikler

Og 2015's bedste k-speciale er... - 'Specialeprisen' kulminerer hvert år i en stor prisuddeling, hvor alle de nominerede bliver hyldet og vinderne kåres. Og...
De nominerede til Specialeprisen'16 er... - Kforum for Studerende har for sjette gang sat sig for at finde årets k-speciale. Vi er blevet overvældede. Vi er blevet ...
Skriv et vinderspeciale - Kravene til de otte specialer, som var med i opløbet om Specialeprisen 2016, kan inspirere kommende specialeskrivere, so...
Har du skrevet 2017's bedste k-speciale? - Det har krævet blod, sved og træge teoretiske tankeprocesser at skrive dit speciale. Men nu er du omsider færdig, og det...
De nominerede til Specialeprisen '17 er ... - Kforum for Studerende har for syvende gang sat sig for at finde årets k-speciale. Vi er blevet overvældede. Vi er blevet...

Giv din stemme

9 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

62 JOB

Kampagne- og projektleder

Se alle job Indryk job

Job

Senior Media Relations Advisor

Frist: 30. september

Taleskriver

Frist: 3. oktober

kommunikationsmedarbejder

Frist: 10. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.