Ved nærmere eftersyn dukker der interessante oplysninger frem. Jeg kan f.eks. se, at den, der ligger lavest i vores lønstatistik for privatansatte kommunikationsfolk, arbejder med web i en erhvervs- og produktionsvirksomhed. Han får 18.500,- om måneden. Og så er der de ting, jeg som rådgiver får at vide, der ikke ses i statistikken: at han er veluddannet, har et par års erfaring, er arbejdsom, og at stillingen byder på en masse overarbejde, han ikke får kompensation for. Jeg har kigget kontrakten igennem, og det er ikke rar godnatlæsning.
I den anden ende af lønstatistikken fandt jeg øverst en ansat i finanssektoren med 129.000,- om måneden. Et kvalificeret gæt er, at det er en chefstilling, og at kontrakten også her indeholder en paragraf om, at stillingen er uden øvre arbejdstid. Et par jobklausuler ville heller ikke overraske, men den kan også rumme syv ugers ferie, en sundhedsforsikring, god pension og en masse fryns.
Løn er ikke alt
Der er folk, der siger ja til at arbejde for en løn, som ikke svarer til deres markedsværdi, som ikke tjekker lønstatistikker, før de bliver ansat, og som aldrig overvejer at forhandle deres ansættelsesvilkår. Andre forstår at forhandle sig til en god løn og har kompetencer og en position, hvor de kan påvirke deres rettigheder og ansættelsesvilkår. Ingen af delene er overraskende.
Den første og mest indlysende pointe er, at man skal tjekke de gældende lønvilkår for sin branche, før man forhandler sin løn, og sætte sin smertegrænse inden lønforhandlingen, så man ikke går bitter eller ydmyg på arbejde, fordi man har sagt ja til for lidt.
Den anden og mere skjulte pointe er, at løn og decideret fryns ikke er det eneste af værdi, og at der kan være meget at hente i at forhandle sig til gode ansættelsesvilkår. Efteruddannelse, løn under barsel, omsorgsdage og den slags bløde goder er ikke blot ”nice to have”, men ganske mange penge værd og kan omregnes til kroner og ører. Værst af alt er det, hvis man ikke har styr på sin arbejdstid.
Tid er penge
Hvis vi forestiller os kommunikationskonsulenten Morten, der er nyansat og har forhandlet sig til en månedsløn på 37.000.-. Han er godt tilfreds, for han har fået en god titel, og det er 2,500,- mere end i hans sidste job. I den nye kontrakt står, at han hverken får løn eller afspadsering for overarbejde. Efter tre måneder viser det sig, at Mortens gennemsnitlige arbejdsuge er på 39 timer. To timers gennemsnitligt overarbejde om ugen er ikke så slemt, trøster han sig med. Og lønnen er jo god.
Men hver time gennemsnitlig stigning i ugentlig arbejdstid svarer til 4 % løn, så hans løn svarer nu til 34.260 for en 37-timers stilling. Og da sidste stilling var med afspadsering, er Morten faktisk gået ned i løn. Til gengæld føler han aldrig helt, at han har fri.
Kom ind i kampen
Som rådgiver hører jeg ofte de klassiske arbejdsgiverargumenter, når jeg taler med kommunikationsfolk om deres arbejdsvilkår. ”Sådan er branchen jo” er et af de populære. Eller ”Hvis man vil have ordnede forhold, kræver det, at man skifter job til det offentlige.” Men den private kommunikationsbranche er, hvad man gør den til. Og har man en individuel kontrakt med sin arbejdsgiver, er den netop dét – individuel. Der er altså frit spil inden for lovens rammer, kreativitet er tilladt, og hvad ”branchen gør”, behøver ikke gælde for en individuel kontrakt. Så klæd jer på og kom ind i kampen. Der er både penge og værdier at hente ved forhandlingsbordet.
Her er tallene til skræk og advarsel. Ikke alle får løn som fortjent. Se blot her:
Profil af de 10 procent lavestlønnede:
Alder: 36 år
Køn: 57 procent kvinder, 43 procent mænd
Stilling: 54 procent er informationsmedarbejdere
Løn, inkl. pension: 26.622 kr. i gennemsnit
Deltid: 14 procent er deltidsansatte
Anciennitet: 6 år
Ansættelse: 0 procent er på overenskomst
Geografi: 60 procent arbejder i Københavnsområdet
Profil af de 10 procent højestlønnede:
Alder: 46 år
Køn: 16 procent kvinder, 84 procent mænd
Stilling: 54 procent er informations-/pressechefer
Løn, inkl. pension: 68.347 kr. i gennemsnit
Deltid: 2 procent er deltidsansatte
Anciennitet: 16 år
Ansættelse: 16 procent er overenskomstansatte
Geografi: 89 procent arbejder i Københavnsområdet
|
Løntal for de privatansatte kommunikationsfolk i Dansk Journalistforbund,
oktober 2007
10 procent tjener mindre end 29.628 kr.
25 procent tjener mindre end 32.426 kr.
50 procent tjener mindre end 39.037 kr.
25 procent tjener mere end 44.295 kr.
10 procent tjener mere end 57.866 kr.
Den angivne løn er uden pension og evt. bonus.
|
Læs mere hos Business.dk og se også generel lønstatistik fra Journalistforundet.