Meget andet end blot din fine tale afgør, om din medieoptræden falder heldigt ud. En kvalificeret medietræning må derfor indeholde viden om og øvelser i at håndtere et dusin basale film-tekniske virkemidler.

Lad det ikke gå så galt som i dette vildt amatøriske amatørklip (med nogle børn). Se det, hvis du tør:

Intet virker her:  

·      Der bliver filmet nedad

·      Kameraet rystes

·      Personerne er ikke i fokus

·      Lyden er elendig og skifter i styrke

·      Der er for mange mærkelige skygger og lyset skifter   

Her kommer så guiden til professionel performance.

Fejl 1: Blikretningen får dig til at virke ligegyldig eller indelukket

Hvis du bliver placeret ude i siden af billedet og har blikretningen lige ud eller væk fra kameraet, virker det, som om du er lukket inde i dit eget univers. Kigger du ud til samme side, som du står i, bliver billedet asymmetrisk tungt og ”vælter”. Beskueren bliver holdt ude, og du kan komme til at udvise en ligegyldighed eller få et fjernt drømmende udtryk.

Schmeichel kigger distanceret væk fra beskueren.

Han synes tabt i drømme om fortidens fede redninger

– og seerne er fortabt

Løsning på blikretningen

Sørg i stedet for, at du bliver placeret en smule i den ene side af billedet, så du har en diagonal blikretning ”hen over billedet”, hvilket giver en ligevægt og dermed en god komposition. Generelt er det sådan, at jo tættere kameraet er på din blikretning, jo stærkere er udtrykket og desto mere nærværende er du og dit budskab. Derfor er det godt, når journalisten står helt op ad kameraet.For så kigger du også lige forbi kameraet. Det er let for dig i situationen at se, hvor langt væk fra kameraet, du bliver bedt om at kigge, og dermed kan du også let bede om at få en anden blikretning. Billedet herunder ser rigtigt ud. John Faxe Jensen kigger diagonalt hen over billedet, og det giver dynamik.

Faxe er en smule til højre og kigger på tværs hen over billedet

– harmonisk og dynamisk lige i nettet

Fejl 2: Filmet oppefra eller nedefra virker du latterlig

Bliver du filmet oppefra, kommer du let til at virke lille og ubetydelig, og dine argumenter bliver af den grund nærmest latterliggjort. Som billedet herunder hvor kvinden bliver klart inferiør i billed-kompositionen.

Der tales ned, langt ned til den stakkels kvinde,

både af intervieweren og kameravinklen

Omvendt kan fotografering nedefra give et uheldigt indtryk af for megen magt. Som billedet herunder viser, bliver man for overlegen ved at kigge nedad. Det kan være et forkert signal at sende til kollegaer og medarbejdere.

Manden ser bogstaveligt og i overført betydning ned på beskueren.

Det er ubehageligt at blive nidstirret af sådan en kæmpe

Se også dette klip med Uffe Ellemann-Jensen, der reagerer voldsomt, men nok fornuftigt på en fotograf, der filmer ham nedefra:

Udenrigsminister amok på fotograf – se den forrygende afslutning på denne 18 år gamle og dog højaktuelle situation. "Jeg vil kræftædemig ikke fotograferes nedefra af dig," lyder det fra Uffe Ellemann-Jensen

Løsning på vinklen

Så sørg for at være i øjenhøjde. Og det vil ikke sige journalistens øjenhøjde, men kameraets og altså beskuerens øjenhøjde. Skal du kigge op eller ned for at få øjenhøjde med journalisten, så overvej om du i stedet kan kigge på hagen eller håret. Eller endnu bedre: bed journalisten om at bøje i knæene.

Fejl 3: Du beskæres forkert og virker ubegavet eller fjern

Bliver du filmet med for meget luft over hovedet, kommer du til at virke lille, fjern og ubegavet. Tomrummet trykker ned på dig.

Manden gøres ligegyldig af de 30 liter luft, der maser løs oven på hans hoved

Løsning på beskæring

Sørg for at du bliver beskåret, så den øverste kant af billedet ligger lige over hårgrænsen, eller endda længere nede på panden. Som denne film viser:

Steffen Lüders, Mannov om årsregnskab 2009 from Kommunikationsforum on Vimeo.

Det kan være en fordel for dig, hvis du kan overtale intervieweren til at vise sin tilstedeværelse ved hjælp af en smule hår eller en skulder, der ude af fokus kommer til syne i billedfeltet. Man kalder det ”ansnit”. Det binder intervieweren og den interviewede mere sammen og skaber mere sympati. Som eksemplet herunder viser:

Se her, sådan hygger vi os sammen. Den interviewende inddrages i billedfeltet,

og der skabes dermed et sympatisk samvær, som kaster et formildende skær over interviewpersonen

Fejl 4: Skyggerne overdramatiserer dig

Mange mørke skygger bag dig ser bare mærkeligt ud. Værre er det, hvis skyggerne omkring dit hoved ligger forkert. Får du for meget lys oppefra, bliver du mørk i øjenhulerne og kommer til at se træt og deprimeret ud. Kommer lyset nedefra, kan det have en gyseragtig effekt.

Så mørke øjenhuler kan vist kun tyde på een ting: snarlig død.

Lad det ikke overgå dig 

Skyggen er markant på baggrunden.

Hvilken amatørisk klodsmajor har dog sat lyset her?

Med hårde skygger får man et mere kunstnerisk og dramatisk billede.

Fin idé, altså hvis man ikke er seriøs kommunikationschef for eksempel

Løsning på skygger

Vil du gerne fremstilles som en hård nyser eller som en med kant, så sørg for, at der bliver lagt hårdt lys og skarpe skygger. Ellers gå efter en blød lyssætning, det vil sige et diffust lys, som næsten ikke kaster skygger.Det vil oftest være det mest organisations-agtige look. Sørg også for, at du ikke kommer til at misse med øjnene mod lamperne eller sollyset. Her er et godt eksempel på, hvordan lyssætningen og beskæringen indrammer den interviewedes budskab. Maria Sennels, direktør i Burson-Marsteller, beretter om årsregnskabet 2009. Der er en god dybde i billedet, og Maria Sennels fremstår klart og i fokus uden forkerte skygger. 

Maria Sennels, Burson om årsregnskab 2009 from Kommunikationsforum on Vimeo.

Pling! Den interviewede med dybde i billedet, en simpel komposition og uden mærkelige skygger

Fejl 5: Du bliver under- eller overbelyst

Bliver du overbelyst, kan du let komme til at se svedende ud. Og du kommer til at virke unødvendigt nervøs. Bliver du udsat for alt for meget lys, får du et sygt udtryk, og ansigtstrækkene udjævnes. Omvendt med et helt underbelyst billede, hvor dine træk og mimik forsvinder.

George Bush i en presset situation. Se, hvordan manden sveder igennem.

Lyssætningen gør det bestemt ikke bedre

Hov, hvor blev du lige af? Ansigtet er ædt af overbelysning

Er her nogen?Ansigtet skjult af seriøs underbelysning

Løsning på belysning

Du kan se, hvordan lyset er sat op det sted, hvor du filmes, men du kan ikke se, hvordan det ser ud i kameraets optik. Det er kameramandens ansvar at skrue op eller ned for det, man kalder blænden. Sørg så vidt mulig for at komme til at se, hvordan det ser ud bagefter. Husk: det er dig, der bliver udstillet.  

Fejl 6: Kontekst, du optræder i, er upassende

Der skal være overensstemmelse mellem dit budskab og dit fysiske udtryk. Du skal derfor ikke lade dig filme tilbagetrukket på kontoret, hvis du for eksempel taler om fyringer og ønsker at vise forståelse med manden på gulvet. Så skal du selv ned og stå på gulvet, når du filmes. Omvendt skal du nok optræde, hvis du taler om vigtige investeringer med finansmanden som vigtigste stakeholder.

Se dette eksempel, hvor Morgan Chase, CEO i et investeringsfirma der vil brandes som økologiske, bliver klippet sammen med rygende kul-skorstene og dybe mol-toner. Det passer dårligt sammen.

Morgan Chase ville være åh så miljøvenlig, men blev desværrer framet modsat

Løsningen på konteksten

Du kan modsætte dig at blive placeret i en kunstig, ubehagelig, mærkelig eller ulogisk sammenhæng. Du ved selv, hvad der er dit budskab og kan nok regne ud, hvordan budskabet bedst understøttes på billedsiden. Den vigtigste regel er at være til stede i det miljø, du omtaler.

Her er et godt eksempel på, hvordan der er overensstemmelse mellem budskab og baggrund. Det er BP's daværende direktør, der står in action, og taler om strategien for at lukke for olie-lækket.

Toni Hayward, direktør i BP, står i den rigtige kontekst – med hjelmen på og olieslangerne i baggrunden

Fejl 7: Ude af fokus gør dig mere ligegyldig

Er du klædt i blåt, skal baggrunden måske ikke være blå, for så flyder farverne ud. Er der fast baggrundstæppe/væg, falder du let i med baggrunden og bliver todimensional. Omvendt kan en dybde være forvirrende, hvis for eksempel folk i baggrunden skaber andre stemninger, end dem du vil kommunikere. Herunder et eksempel på en pige, der til venstre falder i med baggrunden og til højre står frem fra baggrunden og således i langt højere grad er i fokus.  

Til venstre: Sikke nogle flotte mursten.

Til højre: Sikke en interessant person

Løsning på fokus

Den bedste og flotteste baggrund er ofte en uskarp baggrund, hvor du står skarpt frem. Du kan få en idé om, hvorvidt kameramanden opnår et fokus og dybde på samme tid ved at kigge efter følgende:

1.     hvor langt væk fra en baggrund, du står (du skal helst stå et par meter væk)

2.     hvor langt væk kameraet er fra dig (det skal helst stå et par meter væk) 

Du kan se, hvordan opstillingen er, men ikke om der bliver zoomet ind på dig. Hvis du er ved at rode dig ud i tågesnak, og der samtidig bliver zoomet ind, forstærker det effekten af, at du ikke har styr på noget. (Er det tågesnak, så insistér under alle omstændigheder på at få taget det om.)     

Fejl 8: Du klippes i stykker

Der er stor forskel på at optræde live og blive båndet. Når det er live, er du på, og du bliver ikke klippet. Så skal alt sidde i skabet første gang. Omvendt er der altid en redigeringsfase, når film bliver båndet. Her kan du blive klippet godt og grundigt i stykker, hvis ikke du er opmærksom. 

Hvordan man lægger op til interviewet, og hvilke såkaldte dækbilleder man klipper ind undervejs – er næsten lige så væsentligt som det, der siges i interviewet. Bliver du klippet sammen med grædende eller jublende medarbejdere, begejstrede investorer eller sultende afrikanske børn? Der er mange muligheder, og dit verbale udsagn kan blive udmanøvreret af dækbillederne.   

Dækbilleder kan blive misbrugt på mange måde. Herunder et berømt eksempel med TV-Avisens Jeppe Nybroe, der beretter om en dansk tilbagetrækning. Fint nok, men dækbillederne var falske.

Falske dækbilleder: TV-Avisens Jeppe Nybroe udtrykker sig ikke korrekt om Danmarks tilbagetrækning

Løsning på klip

Der skal være overensstemmelse mellem budskab og billede. Det er der for eksempel i dette interview med Mærsk' kommunikationsdirektør Steen Reeslev, hvor dækbillederne er fra Mærsk, og hvor hvert dækbillede illustrerer den pointe, Reeslev fremfører. Når han taler om kinesiske studerende, er der billeder af kinesiske studerende.

MÆRSK: Primære målgruppe from Kommunikationsforum on Vimeo.

Den interviewede forklarer noget om nogle kinesiske studerende. Og hurra, dækbilledet viser – kinesiske studerende 

Du kan selv hjælpe journalisten med at finde og pege på relevante dækbilleder. Giv filmholdet lov til at filme i din afdeling, dit kontor og arbejdspladsen i det hele taget. Eller gør som Mærsk: forsyn journalisten med et link eller en cd-rom med billeder fra virksomheden. 

Fejl 9: Du siger og gør de forkerte ting

Hvis du siger forkerte ting eller misforstår spørgsmål, så sørg for at tage spørgsmålet om. Insistér på at starte forfra. Det virker selvfølgelig kun, når du bliver båndet. Hvis du bliver spurgt i øst og svarer i vest, virker du let useriøs og arrogant. Det ”gode” råd ”stay on message” er en bjørnetjeneste. Alle kan se, hvis du er glat som en ål, og det er useriøst. Hvis du samtidig bliver kritiseret på en eller anden måde og flytter fokus over på alt muligt andet – elektronikken, medarbejderne, direktionen, etc. – gør du dig selv uansvarlig.

Det værste, du kan gøre, er at begynde at beskylde dine medarbejdere for dårligt arbejde, for det peger tilbage på din dårlige ledelse og dårlige moral. Som det her skræmmende eksempel, hvor servicechef i Elgiganten, Jakob Reland gør medarbejderne til syndebukke.

Se, hvor dumt man kan tvære det hele af på dumme medarbejdere her.

Løsning på forkert opførsel

Løsningen er at tale så ærligt, simpelt, kort og velformuleret som muligt. Mange oplever her, at det kan være en fordel at stå op under interviewet, fordi det kan være svært at sidde i en naturlig stilling. Og når man står, vil både krop og ansigt også ofte have mere bevægelse, hvilket skaber liv i interviewet. Men vælg det, som føles behageligt for dig.

Fejl 10: Du er altså bare sær

Sidder dit tøj mærkeligt, er dit hår mærkeligt, har du noget mellem tænderne, kigger du mystisk rundt, bevæger du nervøst hænderne og lignende – så flytter du fokus fra det, du siger, til de mærkelige ting, du gør. Og budskabet bliver derefter. Så det er altid en fordel at være så rolig som mulig (specielt med blikket) og tale i korte og præcise sætninger uden for lange pauser. Så det ikke går så galt som i denne situation, hvor FB's Mark Zuckerberger sveder så meget under et interview, at han må tage sin trøje af. Det er en åbenlyst pinlig situation for ham:

Mark Zuckerberger stripper. Ikke særligt tjekket

Fejl 11: Lyden er dårlig

Du virker ukoncentreret og useriøs, hvis lyden er langt væk, rummet runger, og du runger med. Du kan let komme til at lyde lige så hul som lyden. Så hvis du kan se, at kameraet kun optager med den indbyggede mikrofon, så vær på vagt. Og vær klar over, om der bliver klippet lyd ind i filmen bagefter. Det må du vide, for lyden kan understøtte eller fjerne fokus fra det, du siger.

Fejl 12: Du glemmer konceptet

I mange interviews på nettet bliver interviewerens spørgsmål klippet ud bagefter for at gøre klippet kort og præcist. Men vær opmærksom på, at du bliver klippet på en måde, hvor det, du siger, giver mening fra begyndelsen af. Du skal for eksempel begynde med at formulere spørgsmålet som del af første sætning. Ellers kan det let komme til at virke, som om du taler sort. Før kameraet bliver tændt, er det derfor en god idé at spørge, hvad journalisten vil – hvad der er journalistens vinkel. Hvad forventer vedkommende, at du vil sige? Hvordan forestiller han eller hun sig det færdige resultat? Det vil gøre det nemmere at svare korrekt og præcist. Og hvis du så sørger for at tale i sammenhængende sætninger uden pauser, bliver det svært for en ondsindet journalist at klippe et grimt citat ud af konteksten.

Den gode medieoptræden

Du kan gøre meget ved at kende til ovenstående fejl og rette ind. Men du kan ikke i situationen vide, hvordan du bagefter bliver manipuleret under optagelsens redigering. Derfor er det altid en god idé at få materiale til gennemsyn. Hvis muligt.

---

Læs også de 100 gode råd til den gode medieoptræden her.

---

Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.