102 ideer til kommunikationsbranchen!

Skrevet af

Redaktionen Kforum

1012 artikler

57 indlæg

Lad dig inspirere, provokere, underholde… fra alle til alle indsamlet på en uge. Forsæt blot to-do-listen.

1. Vis at Corporate Social Responsibility betaler sig - også selvom du ikke ejer en milliardvirksomhed som begynder med N.

2. Ang. etisk kommunikation: Du kan sige hvad du vil, kun ikke at du ikke kan sige dette – spørg selv PEN.

3. Walk your talk! Afdæk dine egne værdier før du afdækker andres.

4. Til virksomhedsledere: Standardisering er måske problematisk, men ikke ansvar.. Hvorfor ikke afprøve anbefalinger for god virksomhedsdrift, når nu nogen gider lave al forarbejdet? (Tak til Nørby-udvalget).

5. Hvis ledelsesprofilen er ligefrem proportional med troværdighed, så spar os for klichéerne om de bløde mænd og Lundbeck-macho’erne. Lundbeck sucks.

6. Lad os komme ud over de kartellignende tilstande, hvor Novo Nordisk og Shell klapper hinanden på ryggen for deres sociale indsats. Lad os i samme åndedrag få nogle nye input til litteraturen om emnet – det nuværende er snart blevet selvreferentielt.

7. Regeringen kan ikke håndtere værdidebatten – vis dem at vi kan!

8. Tænk strategisk over din personalepleje – en skovtur er sikkert ikke nok.

9. Drop politisk korrekthed, der kun er begrundet i skiftende mode. Kommuniker etisk i stedet.

10. Lav gratis arbejde for en godgørende organisation hvert år ligesom reklamebranchen har ”Reklame for alvor-initiativet”.

11. Gå forrest inden for Corporate Social Responsibility som branche. Gør derfor op med Det Vilde Vesten, og skab ordentlige overenskomstmæssige forhold for alle medarbejdere i kommunikationsbranchen. Dine medarbejdere er højtbegavede vidensmedarbejdere ikke en underbetalt slavehær. Her kan vi og Marx lærer meget af journalisternes fagforbund. Hold kæft hvor de kan deres kram.

12. Sørg for ordentlig kaffe til dine medarbejdere.

13. Tag tyren ved hornene. Tag diskussionen om de mulige manipulerende og udemokratiske aspekter ved al PR.

14. Gør det muligt at kommunikere anonymt: Overvågningssamfundet er over os! Vi har ret til at blive beskyttet.

15. Opret en ombudsmands-institution i kommunikationsbranchen for utilfredse kunder i brancheforeningens regi.

16. Kommunikationsbranchen skal være forgangs-branche for medarbejderrettigheder.

17. Det er på tide at PR-virksomheder satser på ydelser rettet mod politiske organisationer. Det er et område der i de kommende år vil aflejre sig som en fast industri.

18. De professionelle kommunikationsfolk på Christiansborg bliver nødt til åbent at fortælle om de værktøjer de bringer med sig ind i politik. For tiden er det holdningen, at det ikke nytter at tale om fx fokusgrupptest af politiske udmeldinger og retorik. Det bidrager til mytedannelse, kriminalisering og ”grå eminence”-teorier. Til skade for faget - og demokratiet.

19. Lad være med at ansætte flere journalister som kommunikationschefer i seriøse virksomheder fordi de har været studieværter på henholdsvis TV-Avisen og TV2. Sporene skræmmer.

20. Glem alt om Storytelling. Den historie er slut. Kunder gider heller ikke høre mere om det.

21. Folk er ikke så dumme igen. Undervurder aldrig folk, og tro ikke du kan manipulere med dem.

22. Tro ikke at digitalisering er alt. Personale og medlemsblade er et fremragende redskab til at få fat i folk på den helt rigtige måde. Erstat ikke med nyhedsmail, men suppler.

23. Send ikke flere pressemeddelelser ud. Ingen læser dem, og det er bedre at ringe til journalister. Vi bliver heller ikke betalt ordentlig for dem.

24. Lad hver med at give flere priser til Novozymes / Novo. Det er simpelthen så kedeligt, uopfindsomt og politisk korrekt.

25. Lad os bruge lidt færre engelske ord og finde nogle danske ord som er ligeså gode.

26. Husk at strategisk kommunikation ikke kun er branding og omvendt.

27. Indkreds hvad kommunikation er og lancer det til resten af befolkningen.

28. Personlighedsprofil over folk i kommunikationsbranchen: Fra kliché til nuancering. Vi er trætte af selvfede opremsninger. Vi vil læse om mennesket bag.

29. Opkald ikke firmaet efter dig selv eller platte engelske pop-ord. Det er plat og 80-agtigt.

30. Gør dig selv uundværlig: I krisetider er du den første der skæres væk.

31. Lav en guide til hvordan man rent faktisk kan anvende den viden man får på kurser og seminarer – så folk holder op med at fokusere på frokosten.

32. Profilér dig selv på folkeligt opbakkede projekter – hjælp Christiania til at bevare sig selv.

33. Informationsmedarbejder er ikke lig spam attack – befri vores inbox.

34. Managementlitteratur: Mantra eller makværk? Find din egen vej gennem junglen! Læs aldrig bøger som har deres egen hjemmeside og er udgivet fra Børsens forlag.

35. Fireball eller branding? Udfordringer af koncepter er godt, underminering er skidt!

36. Hr. og Fru Jensen er ikke altid nyhedseksperter – fri os for lægmands-smagsdommeri.

37. Den enorme mængde pop-erhvervslitteratur (”Ka’ du fakturere stort, ska’ du skrive en kioskbasker”) er med til at give faget et ”smart-i-en-fart”-image. Og for det meste er det jammerlig teori eller litteratur. Ikke alle er Ogilvy!

38. Lad være med at lave meningsløst causerende annoncer (Propaganda McCann).

39. Prøv at være lidt sjov som reklamebranchen. PR-branchen er fuld af for mange kedelige tørvetrillere og gamle kedelige mænd med briller.

40. Lad være med at skrive artikler, der kritiserer dette eller hint blot for at positionere sig selv og sit eget firma.

41. Glem romantiseringen af den enlige iværksætter. Det kræver midler, ikke kun talent, at producere kvalitet.

42. Kommunikatører! Kopier den politiske - samt medicinalverdens fremragende brug af ”inspirationsrejser” og ”repræsentationsmiddage”. Vi vil også på ludertur.

43. Er du ved at løbe tør for ideer? Så tal mindre, lyt mere og forsøg dig med tavshed.

44. Husk at tænke kommunikation til hvem og hvorfor? De helt basale spilleregler er ikke udspillet.

45. Ind imellem har man ret til at gøre sig lystig på andres bekostning. Hyg dig med de politiske instansers håbløse forsøg på at forenkle den skriftlige kommunikation til borgerne.

46. Til Gaardbo: Tag tilbage til TV2-nyhederne, og sig ikke en lyd mere om branding.

47. Til landets universiteter og højskoler: Lad være med at tro kommunikationsbranchen er den perfekte skraldespand for alle de studerende som I smider ud af jeres pølsefabrikker uden at de har lært noget som helst.

48. Til Medierne: Vi er trætte af jeres fordomsfulde billede af PR-branchen. Vi og vores arbejde er altså mere komplekst end Nikolajs firma i Nikolaj & Julie. Fremstil derfor ikke PR-folk som nazister fremstilles i Indiana Jones film.

49. Til Jesper Kunde: Sig nu ja til et interview hvor du kommer lidt ud af busken om branding.

50. Til Kresten: Fedt du tør skrive en bog om Branding og synd for dig af Fireball kom først.

51. Tillykke til Hans Engell: Flot kommet igen, og du er en god chefredaktør for EB.

52. Til David Trads: Forlad Information før alle dine medarbejdere.

53. Til medierne: Nyheder om spindoktorer er pseudobegivenheder. Det er kedeligt og en dårlig undskyldning for at journalister kan få lov at tale om sig selv. Spin er død og spindoktoren er old hat.

54. Til kunderne: Husk at krisestyring ikke kun er at sige undskyld for åben skærm i kontant. Krisestyring er symmetrisk PR.

55. Til regeringen: Ansæt flere kommunikationsfolk i Statsministeriet. Det er tydeligt at Mikael Kristiansen ikke kan klare det alene længere.

56. Hold et kæmpestort sommerkursus hvert år på Askov højskole med forskellige faglige temaer.

57. Kan man lave six degree of separation for folk I kommunikationsbranchen. Gennem seks led skal alle kunne forbindes med Henrik Dahl.

58. Tættere samarbejde mellem kommunikationsbranchen og universiteter.

59. Tættere samarbejde mellem Handelshøjskolen og universiteterne angående hvordan kommunikation og kommunikationsbranchen anskues.

60. Kommunikationsbranchen er efterhånden gammel nok til at få sin egen historiske redegørelse. Hvem vil skrive den?

61. Hvad der står i avisen i dag er glemt i morgen. Slap af. Its only PR.

62. Alle spørger sig selv hvorfor kommunikationsuddannelserne er så populære. Hvorfor er det federe at sende pressemeddelelser ud end at arbejde i Super-Brugsen?

63. Forskningsformidling: Lad os nu få glæde af alt det, der foregår i de støvede kroge! Hvis I forskere er med på en bytter, er jeg den glade lytter.

64. Lad aldrig Bysted lave din hjemmeside. Hold kæft hvor var det synd og uretfærdigt over for prins Frederik (og Højgaard).

65. Sammentænk kommunikationens og organisationsteoriens faglitteratur, så det giver mening at tale om en (én) egentlig videnskab.

66. Kommunikationsuddannelserne skal lære deres studerende at skrive! Hvad nytter feedbackteori hvis man har to klumpfødder på sine håndled?

67. Lav en fælles definition af branding.

68. Lav en fælles definition af storytelling.

69. Lav en fælles definition af CRM.

70. Lær at kommunikere selv – i annoncer, nyhedsbreve, på web etc.

71. Find på noget nyt.

72. Opret et nationalt institut der indhenter indberetninger om virksomheders kommunikationsregnskab.

73. Lav ikke budget udfra timeprisen, men hvor meget værdi det skaber for kunden. Gode ideer er mere værd end standard-timepris.

74. Initiativ i stil med akademikere til små- og mellemstore virksomheder, men rettet mod at beskæftige kommunikationsfolk.

75. Glæd jer over at kommunikationsarbejdspladserne ikke kan flyttes til Østen – lige pt.

76. Ansæt flere nyuddannede. De er billige, ukritiske og glade for overhovedet af få et job.

77. Hvis alle kommunikerer, hvorfor har din virksomhed så problemer? Er I sikre på at I skulle gøre kommunikation til jeres levebrød?

78. Opmærksomhed er fremtidens mangelvarer – sats på narrow casting og mikromedier.

79. Bekæmp plagiater – det er ikke for ingenting at vi brander.

80. Events – skab klar sammenhæng og relevans mellem oplevelsen og dit produkt.

81. No pay, no cure! Gode ideer er ikke gratis. Gratis newbizz findes ikke. Regningen bliver bare større senere.

82. Åben virksomhedskommunikation, så små-investorerne ikke pludseligt bliver ligeglade med deres investeringer.

83. Lav linket mellem branding og bundlinie.

84. Lær om trickle-down effekten – i stedet for at forsøge at lancere undergrundstemaer/universer på tv.

85. Kom mere ud af kontoret og besøg målgruppen i den konstruerede, men virkelige verden udenfor mødelokalet. Det virker og giver bedre kommunikation.

86. Forklar værdien af dit eget arbejde.

87. Opstil model for hvordan man kan måle og sammenligne intern information. Kommunikationsafdelingen skal udvikles til at kunne filtrere ligegyldig information fra og tilføre den værdi for den enkelte medarbejder.

88. Lave en portal hvor det samlet er muligt at tilmelde/framelde sig alverdens elektroniske nyhedsbreve fra virksomheder, organisationer etc. Sorteret efter emne!

89. Mikromedier er fremtiden. Tænk ikke på dagblade og tv som de eneste medier til at få et budskab frem.

90. Symmetrisk PR er fremtiden og det eneste som vi rent etisk kan stå ved.

91. Stil jer op og tal: PowerPoint er tænkningen og dialogens fjende. Vi sælger ord og engagement ikke PowerPoint-slides.

92. Vi bliver nødt til at tage den digitale udfordring alvorligt: Knowledge management er kommet for at blive.

93. Find på et andet pay –off til kommunikationsforum end: til alle som forholder sig tænkende til kommunikation. Det er simpelthen for selvfedt.

94. Lav en oversigt over udviklingen indenfor kommunikation på internationalt plan.

95. Lav en stratifikatorisk analyse af fordelingen af mænd, kvinder, etniske minoriteter i branchen, samt hvilke uddannelsesretninger, der er dominerende.

96. Det nye tema er open space (Wi-Fi) frem for open source. Sikring af det trådløse netværk – eller vær åben…

97. Journalister tror altid at PR-branchen er idiot arbejde til 50.000 kr. om året. Et arbejde som de kunne varetage så let som ingenting. Det er forkert.

98. Effektmåling: Metode eller mantra? Tænk over hvad du måler, og accepter hvad du måler, også selvom du ikke kan lide det.

99. Integrer telefon, e-mail, tekstbehandling, GPS etcetera i en bærbar celle som kan være i en stor jakkelomme, og som har computerkraft nok til at vise real-time, high-quality tv og billedsekvenser.

100. Afskaf The Camera Phone, eller lær folk at bruge den.

101. Giv din kommunikation substans, eller den vil sejre ad helvede til. Kommunikationsflowet er enormt. Hvis flowet fortsætter med at stige, vil mængden af data og information blive uhåndterlig. Den eneste som hold er indhold som gør en forskel. Godt indhold er en forskel som gør en forskel.

102. Opret en open-source vidensportal om kommunikation; nå nej, vi har jo K-forum.













Relaterede artikler

Om karaokekopier, kreativitet og kapitalisme - Ridderstråle og Nordström har skrevet en bog om virksomheder og identitet. Don't imitate — innovate, skriver forfatter...
Seven Deadly Sins of 100 Branding Failures - I kølvandet på den voldsomme debat om branding her på K-forum må det være på tide at sætte fokus på et udenlandsk indlæg...
Lundbeck nu uden Gaardbo - Mind People eller Mind The Steps? - Da Lundbeck for få år tilbage forsøgte at brande deres daværende koncernchef Sprunk - Jansen som en flink fyr og en god...
Historiens magt: Amarasinha om historiefortælling - Historiefortælling i Organisationer er den første håndbog om historiefortælling som ledelses- og udviklingsværktøj på da...
EGERN A/S - Sidst i maj udkom en længe ventet bog om egern, skrevet af den internationalt fremtrædende storyteller Stephen Denning. ...
Kresten er tilbage - Jeg hørte for snart lang tid siden om Kresten Schultz Jørgensen og hans nye bogprojekt:" Magt og Mirakler", der efter si...
Entusiasternes revolution - Everyone needs a hobby and government should invest in leisure activities to encourage community cohesion, says new thin...
18 ideer som vil forandre din virksomhed - Leapfrogging, CFO Agenda, Organizational DNA og Wisdom of Crowds. Magasinet Strategy+business fejrer deres 10 års fødsel...
Tag temperaturen på branchen - Kforum tager temperaturen på branchen. Vi deler viden og resultaterne. Hvordan arbejdes der f.eks. med corporate brandin...
100 % magt til k-chef-strategien - Ifølge kloge hoveder er en virksomhed 10 % kommunikation og 90 % alt muligt andet. Det er dårlig nyt for dig som K-chef....
Rulles selvmål – branchens…? - Indsigtsfuld, faglig, empatisk, respektfuld, ærlig, uformel, proaktiv, fokuseret, med integritet. Et udpluk af ord, som ...
Spot on SWOT din K-afdeling - Virksomheden er en scene, hvor du som kommunikationschef skal bestemme, hvilken rolle du skal spille. Hvert sted sine st...
Fuck you, fadbamse - Chefen er i krise og har brug for sin nærmeste k-rådgiver. Så hvor er han? På badeferie på Mallorca? Nej, vel? Jo, overr...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

B2B copywriter

Se alle job Indryk job

Job

Studentermedhjælper

Frist: 26. marts

Praktikant

Frist: 10. april

Kommunikationskonsulent

Frist: 20. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.