100 ideer til din pressekontakt
Det burde være så nemt: Skriv en god historie, send den til den rette journalist, og du er i avisen i morgen. Men virkeligheden er en anden. Et utal af forskellige dagsordener spænder ben for den gode historie. Redaktionerne flyder over med irrelevante og selvrosende pressemeddelelser. Mens journalisterne bliver kimet ned af overivrige pressemedarbejdere, der vil pushe lige netop deres historie. Her får du 100 idéer, der kan gøre det hele meget bedre.
af Louise Grau
Gode råd til hvordan man får sine historier i medierne, kan man aldrig få for mange af. Derfor genudgiver vi nu denne liste fra 2008 med 100 gode ideer til, hvordan det gøres mest effektivt.
Strategien ultrakort
1. Skriv nu ikke pressemeddelelser om alt nyt. Hold årets strategiske mål og temaer for øje og husk, at synlighed ikke er et mål i sig selv.
2. Tving den samlede ledelsesgruppe til at skrive under på ovenstående.
Planen
3. Hav altid et løbende historiekatalog med angivelse af vinkel, timing, medievalg, strategisk tema og resultat. Det er både et godt arbejdsdokument og god dokumentation af din indsats.
4. Lav presseplaner for de vigtige projekter. Find de gode historier til lancering, nedslagspunkter undervejs, afslutning og opfølgning.
Den gode historie
5. Leg “Djævlens advokat” og test din historie for potentielt dårlige vinkler. Bliver “Bleen uden parfume” til “Bleen, der lugter af lort”?
6. Leg herefter ”Den almindelige læser”. Kan du forestille dig historien i din morgenavis? Og ville du gide læse den iklædt din søndagsbadekåbe?
7. Hæng en historie op på en grundig analyse med en skarp vinkling og konklusion.
8. Husk, at tal ikke er kedelige, men interessante for journalisten (især procentsatser…). Selv udtræk fra databaser kan danne grundlag for gode pressehistorier.
9. Afliv de tynde historier hurtigt, hurtigt, hurtigt.
10. Tænk, hvordan du kan inddrage en uafhængig ekspert som en ekstra kilde. Journalister har altid brug for forskellige sound bites fra forskellige kilder.
11. Tænk dig godt om, inden du lancerer en produktnyhed for andet end fagpressen. Har det mon Politikens interesse? Meget sjældent.
12. Lav forskellige vinkler på historien – målrettet efter mediet.
13. Giv altid kun ægte regionale og lokale historier til regional/lokalpressen – men undersøg altid, om de findes.
Pressematerialerne
14. Vær kreativ og skarp i din rubrik.
15. Drop reklamesproget og de meget rosende vendinger og lad nu være med at overdrive.
16. Klip en hæl og hug en tå. Detaljer interesserer kun de færreste journalister.
17. Sørg for, at der er så få som muligt, der skal godkende din pressemeddelelse.
18. Er der to på samme niveau, der skal godkende pressemeddelelsen, så lad dem endelig koordinere med hinanden, før de giver kommentarer til dig. Ellers kan det ende i kaos.
19. Husk gode fotos, der fortæller en historie, og naturligvis ikke det corporate foto af direktøren på en meleret, blågrå baggrund.
20. Tegnede illustrationer er et hit. De gode bladtegnere findes i Freelance Nøglen og kan gøre forskellen.
21. Stå fast på, at netop du ved, hvordan teksten skal skæres. Også når din chef lige vil have tre ekstra budskaber med – og når økonomichefen synes, at resultatet af årsregnskabet skal ud med tre decimaler i rubrikken.
22. Skriv aldrig en pressemeddelelse om en ny reklamekampagne – heller ikke selv om din marketingkollega tigger og beder.
23. Husk, at medielister ikke bliver bedre af at være lange. Korte og præcise er at foretrække. Brug tid og kompetente kræfter på at opdatere dem med de rigtige navne.
Og alternativerne
24. Vær altid klar til at reagere hurtigt på en historie og ringe op uden at have forberedt lange pressemeddelelser.
25. Tænk kreativt. Hvad kan der bygges op om en historie, så den bliver interessant?
26. Brug levende cases med virkelige mennesker. Husk deres kontaktoplysninger, så folk kan komme i forbindelse med dem.
27. Indgå mediesamarbejder om konkurrencer osv. Det giver synlighed og er en god mulighed for co-branding.
28. Brug dine interne medier i pressekontakten. Send dit personaleblad til journalisten sammen med en vinklet meddelelse om, hvad der kunne være særlig interessant for hende.
29. Planlæg aldrig en event med presseomtale som eneste succeskriterium. Du risikerer et dyrt crash, hvis der sker noget mere spændende den dag.
Kontakten
30. Ring aldrig til en journalist uden at have mere til hende, end der står i pressemeddelelsen.
31. Kend baggrunden for alt, der står i pressemeddelelsen.
32. Lav din research ordentligt. Vid, hvad konkurrenterne foretager sig, og hvad den nyeste udvikling på området er.
33. Ring aldrig lige inden deadline.
34. Fat dig i korthed. Hav din vinkel klar.
35. Vær glad og rar.
36. Accepter et nej, men giv heller ikke op, før du får det.
37. Fald aldrig for fristelsen til at give indsalget videre til yngste mand. Det er en vigtig opgave og ikke noget, der kan overlades til studentermedhjælpere.
38. Hold pressemøder og briefinger, når det er relevant, så du får mulighed for at lære journalisterne og deres præferencer at kende.
39. Skid på det konstante krav om, at du skal have et ”netværk blandt journalister”. De skriver alligevel ikke historien, fordi I har gået i klasse sammen, men fordi den er god.
40. Vær flittig og sælg også ind til de mange mindre regionale og lokale medier, hvis du har en historie, der kan interessere dem.
41. Hold, hvis det er muligt, indsalget in-house. Brug i stedet bureauerne til kreativ idéudvikling.
42. Træn medarbejderne i pressekontakten, hvis de ikke er komfortable med det.
43. Husk, at kontakten til pressen handler om salg, salg, salg. Historien er din vare.
44. Hvis du skal have afsat din nye shampoo til Alt for Damerne, skal du have fat i den særlige race af energiske kvinder, der turnerer redaktionerne med en kurv med samples på armen. Ellers går det ikke.
Talspersonen
45. Hav en klart defineret struktur for, hvem der udtaler sig om hvad. Overhold den! Husk, at journalisterne helst vil tale med den med flest stjerner på skulderen, men også er glade for tilgængelighed og præcis information.
46. Arbejd aktivt for at gøre din administrerende direktør til ”Mr. Bredbånd/Finans/CSR/XX”. Så ringer journalisterne til sidst af sig selv.
47. Skriv debatindlæg, klummer, blogindlæg, taler osv. osv. om det valgte indsatsområde
48. Mén nu noget! Helst noget, som ikke alle andre er enige i.
49. Arbejd aktivt for, at organisationens specialister og eksperter bliver kendte og brugt af journalisterne – og at de lærer pressens spilleregler at kende.
50. Husk, at det kræver et konstant arbejde at vedligeholde en talsmandsposition – men at det er guld værd, når man først har den.
51. Lad ikke den administrerende direktør udtale sig/være kontaktperson i pressemeddelelser om selv den mindste produktnyhed.
52. Husk at holde dit presserum aktuelt med relevante taler, indlæg, analyser og meget gerne korte kommentarer til aktuelle emner.
53. Lav en budskabsfolder til alle med udtaleansvar indeholdende de vigtigste kernebudskaber og de væsentligste fakta.
Medietræning
54. Lær selv at medietræne talsmandsgruppen, køb et videokamera og spar mange penge.
55. Team op med en tidligere tv-journalist/kendt ansigt for effektens skyld, men spar bureauets mange timer til research og den sædvanlige præsentation. Du behøver ikke alt det ekstra snik snak omkring kendissen.
56. Er din direktør dårlig til kommunikation, men tror det modsatte? Grill ham ved at sætte en knivskarp journalist med kritiske spørgsmål til at få ham ud af fatning. På den måde vil du gøre ledelsen opmærksom på, at de ikke kan kommunikere virksomhedens budskaber – og slet ikke præcist og enslydende.
57. Brug korte, ambulante træningssessioner før større mediebegivenheder, så talsmanden føler sig helt tryg ved sine budskaber. Øvelse gør mester.
Pressemødet
58. Når der er flere oplægsholdere: Sørg nu for, at de ikke starter med at sige det samme.
59. Sørg for, at der kan interviewes til tv og fotograferes foran firmaets navnetræk.
60. Men lad være med at plastre lokalet til med markedsføringsmaterialer.
61. Sørg for, at der er mulighed for enkeltinterviews efter præsentationen.
62. Lad være med at invitere Ekstra Bladet, hvis du ikke vil hænges ud på bagsiden.
63. Husk, at der skal være en bagudgang til talsmanden, hvis pressemødet har en kritisk karakter.
64. Husk at servere øl, hvis der kommer sportsjournalister.
65. Husk ikke at servere øl, hvis der ikke kommer sportsjournalister (med mindre du er Carlsberg eller et spændende mikrobryggeri).
Den kritiske omtale
66. Husk at holde dit beredskab frisk og opdateret. Lad det ikke ligge og visne i skuffen, selvom du har travlt.
67. Husk, at du aldrig får en journalist til at skrive det modsatte af, hvad hun gjorde dagen før.
68. Sig, at det er en gammel historie, når du bliver ringet op af en journalist på krigsstien. Sig: ”Vi vil gerne hjælpe, men jeg kan ikke rigtig se, hvad nyhedsværdien er”.
69. Husk dine kolleger. De skal føle sig bedre og hurtigere opdaterede end omverdenen.
70. Kom hurtigt igen med et læs af gode historier – også af den bløde slags.
Medievalget
71. Husk, at der findes andre medier end Børsen og Berlingeren.
72. Tænk i, at nyhedsudsendelserne gerne har en ”blød” historie til sidst i udsendelsen – og at indslagene i TV2 Nyhederne altid skal have en menneskelig vinkel.
73. Husk. at mange fagmedier gerne vil have færdigskrevne artikler med angivelse af forfatter.
74. Lad være med at købe rosende artikler i reklametillæggene til dagbladene. Det er utroværdigt. Lad marketingafdelingen om at indrykke annoncer.
Sæsonudsving
75. Inviter de tilbageblevne journalister på fiskerestaurant 3. juledag og giv dem et forecast for året, der kommer.
76. Indsælg portrætter af organisationens gode profiler, når karrieremesserne rammer efteråret.
77. Udnyt agurketiden til at komme af sted med et par letkøbte analyser.
78. Sælger du koldskål eller is, så er medierne altid interesserede i, hvordan det regnfulde sommervejr påvirker salget.
79. Hav de sædvanlige efterårsferie/julehygge/påskeægs-tillæg i baghovedet. Men husk, at de har en lang produktionstid.
80. Og husk, at nyhedsjournalister også arbejder i weekenden.
Resultatet
81. Afstem altid på forhånd forventningerne om, hvad der realistisk at opnå.
82. Giv internationale opdragsgivere et grundigt billede af det danske mediemarked, så de kan forstå, at 20 solo-interviews med US-eksperten ikke er realistisk.
83. Brug optælling af spaltemillimeter x annoncepriser til at måle din effektivitet mod marketingafdelingens budgetter – også selvom det er snyd.
84. Brug grundige medieanalyser til at finde ud af, hvad der virker – og hvad der kan blive bedre.
85. Brug kvalitative medieanalyser til at få et billede af, hvordan I tager jer ud i den medieskabte virkelighed.
86. Hæng de gode artikler op i kantinen.
87. Lav en særlig lækker og hurtigt overskuelig pressemappe til ledelsen. Der er noget særligt ved de fysiske klip.
88. Lav et presseklipshjørne på intranettet.
89. Erkend, at du står med en fiasko, når du tjekker læsertallet hos Erhvervsbladet.
90. Lad historien dø, hvis ingen medier interesserer sig for den. Men gælder det dit job at få den igennem, så overvej, hvilke andre vinkler du kan hænge historien op på. Er det en del af en generel udvikling, er der nogle eksperter, der har lyst til at kommentere din historie el. andet?
Du er aldrig alene
91. Overbevis organisationens specialister om, at journalister ikke er dumme eller har en ond vilje. Herefter kan du få sparring fra dem.
92. Spis frokost med forskellige medarbejdere og brug de uformelle sammenhænge til at få fat i de gode historier. Tag din bureausamarbejdspartner med en gang imellem for at få et eksternt syn på, hvad der er interessant – og ikke.
93. Sæt mål for afdelinger og medarbejdere, så de belønnes for at tænke i presse og gode historier.
94. Lav en fælles historiebank med gode ideer.
95. Husk afdelingerne rundt omkring i landet. Mød dem, pump dem for gode historier og giv dem til gengæld en presseindsats rettet mod deres regionale dagblade og lokalaviser.
96. Tænk pressearbejdet ind fra starten – både i strategi, projekter og ideudviklingsfaser.
97. Husk på, at dine kolleger er de mest opmærksomme læsere af artikler om din organisation/virksomhed.
98. Og at de opfatter den mediebårne omtale som meget troværdig.
99. Og at de mediebårne – positive – historier skaber stolthed.
Vigtigst
100. Sæt pris på pressen som en uafhængig instans og som samfundets vagthund og på journalister med faglig integritet. Det er også i din interesse, at de ikke æder alt, vi kommer rendende med.
Har du brug for mere inspiration, så meld dig til Kdag om pressekontakt
1. Skriv nu ikke pressemeddelelser om alt nyt. Hold årets strategiske mål og temaer for øje og husk, at synlighed ikke er et mål i sig selv.
2. Tving den samlede ledelsesgruppe til at skrive under på ovenstående.
Planen
3. Hav altid et løbende historiekatalog med angivelse af vinkel, timing, medievalg, strategisk tema og resultat. Det er både et godt arbejdsdokument og god dokumentation af din indsats.
4. Lav presseplaner for de vigtige projekter. Find de gode historier til lancering, nedslagspunkter undervejs, afslutning og opfølgning.
Den gode historie
5. Leg “Djævlens advokat” og test din historie for potentielt dårlige vinkler. Bliver “Bleen uden parfume” til “Bleen, der lugter af lort”?
6. Leg herefter ”Den almindelige læser”. Kan du forestille dig historien i din morgenavis? Og ville du gide læse den iklædt din søndagsbadekåbe?
7. Hæng en historie op på en grundig analyse med en skarp vinkling og konklusion.
8. Husk, at tal ikke er kedelige, men interessante for journalisten (især procentsatser…). Selv udtræk fra databaser kan danne grundlag for gode pressehistorier.
9. Afliv de tynde historier hurtigt, hurtigt, hurtigt.
10. Tænk, hvordan du kan inddrage en uafhængig ekspert som en ekstra kilde. Journalister har altid brug for forskellige sound bites fra forskellige kilder.
11. Tænk dig godt om, inden du lancerer en produktnyhed for andet end fagpressen. Har det mon Politikens interesse? Meget sjældent.
12. Lav forskellige vinkler på historien – målrettet efter mediet.
13. Giv altid kun ægte regionale og lokale historier til regional/lokalpressen – men undersøg altid, om de findes.
Pressematerialerne
14. Vær kreativ og skarp i din rubrik.
15. Drop reklamesproget og de meget rosende vendinger og lad nu være med at overdrive.
16. Klip en hæl og hug en tå. Detaljer interesserer kun de færreste journalister.
17. Sørg for, at der er så få som muligt, der skal godkende din pressemeddelelse.
18. Er der to på samme niveau, der skal godkende pressemeddelelsen, så lad dem endelig koordinere med hinanden, før de giver kommentarer til dig. Ellers kan det ende i kaos.
19. Husk gode fotos, der fortæller en historie, og naturligvis ikke det corporate foto af direktøren på en meleret, blågrå baggrund.
20. Tegnede illustrationer er et hit. De gode bladtegnere findes i Freelance Nøglen og kan gøre forskellen.
21. Stå fast på, at netop du ved, hvordan teksten skal skæres. Også når din chef lige vil have tre ekstra budskaber med – og når økonomichefen synes, at resultatet af årsregnskabet skal ud med tre decimaler i rubrikken.
22. Skriv aldrig en pressemeddelelse om en ny reklamekampagne – heller ikke selv om din marketingkollega tigger og beder.
23. Husk, at medielister ikke bliver bedre af at være lange. Korte og præcise er at foretrække. Brug tid og kompetente kræfter på at opdatere dem med de rigtige navne.
Og alternativerne
24. Vær altid klar til at reagere hurtigt på en historie og ringe op uden at have forberedt lange pressemeddelelser.
25. Tænk kreativt. Hvad kan der bygges op om en historie, så den bliver interessant?
26. Brug levende cases med virkelige mennesker. Husk deres kontaktoplysninger, så folk kan komme i forbindelse med dem.
27. Indgå mediesamarbejder om konkurrencer osv. Det giver synlighed og er en god mulighed for co-branding.
28. Brug dine interne medier i pressekontakten. Send dit personaleblad til journalisten sammen med en vinklet meddelelse om, hvad der kunne være særlig interessant for hende.
29. Planlæg aldrig en event med presseomtale som eneste succeskriterium. Du risikerer et dyrt crash, hvis der sker noget mere spændende den dag.
Kontakten
30. Ring aldrig til en journalist uden at have mere til hende, end der står i pressemeddelelsen.
31. Kend baggrunden for alt, der står i pressemeddelelsen.
32. Lav din research ordentligt. Vid, hvad konkurrenterne foretager sig, og hvad den nyeste udvikling på området er.
33. Ring aldrig lige inden deadline.
34. Fat dig i korthed. Hav din vinkel klar.
35. Vær glad og rar.
36. Accepter et nej, men giv heller ikke op, før du får det.
37. Fald aldrig for fristelsen til at give indsalget videre til yngste mand. Det er en vigtig opgave og ikke noget, der kan overlades til studentermedhjælpere.
38. Hold pressemøder og briefinger, når det er relevant, så du får mulighed for at lære journalisterne og deres præferencer at kende.
39. Skid på det konstante krav om, at du skal have et ”netværk blandt journalister”. De skriver alligevel ikke historien, fordi I har gået i klasse sammen, men fordi den er god.
40. Vær flittig og sælg også ind til de mange mindre regionale og lokale medier, hvis du har en historie, der kan interessere dem.
41. Hold, hvis det er muligt, indsalget in-house. Brug i stedet bureauerne til kreativ idéudvikling.
42. Træn medarbejderne i pressekontakten, hvis de ikke er komfortable med det.
43. Husk, at kontakten til pressen handler om salg, salg, salg. Historien er din vare.
44. Hvis du skal have afsat din nye shampoo til Alt for Damerne, skal du have fat i den særlige race af energiske kvinder, der turnerer redaktionerne med en kurv med samples på armen. Ellers går det ikke.
Talspersonen
45. Hav en klart defineret struktur for, hvem der udtaler sig om hvad. Overhold den! Husk, at journalisterne helst vil tale med den med flest stjerner på skulderen, men også er glade for tilgængelighed og præcis information.
46. Arbejd aktivt for at gøre din administrerende direktør til ”Mr. Bredbånd/Finans/CSR/XX”. Så ringer journalisterne til sidst af sig selv.
47. Skriv debatindlæg, klummer, blogindlæg, taler osv. osv. om det valgte indsatsområde
48. Mén nu noget! Helst noget, som ikke alle andre er enige i.
49. Arbejd aktivt for, at organisationens specialister og eksperter bliver kendte og brugt af journalisterne – og at de lærer pressens spilleregler at kende.
50. Husk, at det kræver et konstant arbejde at vedligeholde en talsmandsposition – men at det er guld værd, når man først har den.
51. Lad ikke den administrerende direktør udtale sig/være kontaktperson i pressemeddelelser om selv den mindste produktnyhed.
52. Husk at holde dit presserum aktuelt med relevante taler, indlæg, analyser og meget gerne korte kommentarer til aktuelle emner.
53. Lav en budskabsfolder til alle med udtaleansvar indeholdende de vigtigste kernebudskaber og de væsentligste fakta.
Medietræning
54. Lær selv at medietræne talsmandsgruppen, køb et videokamera og spar mange penge.
55. Team op med en tidligere tv-journalist/kendt ansigt for effektens skyld, men spar bureauets mange timer til research og den sædvanlige præsentation. Du behøver ikke alt det ekstra snik snak omkring kendissen.
56. Er din direktør dårlig til kommunikation, men tror det modsatte? Grill ham ved at sætte en knivskarp journalist med kritiske spørgsmål til at få ham ud af fatning. På den måde vil du gøre ledelsen opmærksom på, at de ikke kan kommunikere virksomhedens budskaber – og slet ikke præcist og enslydende.
57. Brug korte, ambulante træningssessioner før større mediebegivenheder, så talsmanden føler sig helt tryg ved sine budskaber. Øvelse gør mester.
Pressemødet
58. Når der er flere oplægsholdere: Sørg nu for, at de ikke starter med at sige det samme.
59. Sørg for, at der kan interviewes til tv og fotograferes foran firmaets navnetræk.
60. Men lad være med at plastre lokalet til med markedsføringsmaterialer.
61. Sørg for, at der er mulighed for enkeltinterviews efter præsentationen.
62. Lad være med at invitere Ekstra Bladet, hvis du ikke vil hænges ud på bagsiden.
63. Husk, at der skal være en bagudgang til talsmanden, hvis pressemødet har en kritisk karakter.
64. Husk at servere øl, hvis der kommer sportsjournalister.
65. Husk ikke at servere øl, hvis der ikke kommer sportsjournalister (med mindre du er Carlsberg eller et spændende mikrobryggeri).
Den kritiske omtale
66. Husk at holde dit beredskab frisk og opdateret. Lad det ikke ligge og visne i skuffen, selvom du har travlt.
67. Husk, at du aldrig får en journalist til at skrive det modsatte af, hvad hun gjorde dagen før.
68. Sig, at det er en gammel historie, når du bliver ringet op af en journalist på krigsstien. Sig: ”Vi vil gerne hjælpe, men jeg kan ikke rigtig se, hvad nyhedsværdien er”.
69. Husk dine kolleger. De skal føle sig bedre og hurtigere opdaterede end omverdenen.
70. Kom hurtigt igen med et læs af gode historier – også af den bløde slags.
Medievalget
71. Husk, at der findes andre medier end Børsen og Berlingeren.
72. Tænk i, at nyhedsudsendelserne gerne har en ”blød” historie til sidst i udsendelsen – og at indslagene i TV2 Nyhederne altid skal have en menneskelig vinkel.
73. Husk. at mange fagmedier gerne vil have færdigskrevne artikler med angivelse af forfatter.
74. Lad være med at købe rosende artikler i reklametillæggene til dagbladene. Det er utroværdigt. Lad marketingafdelingen om at indrykke annoncer.
Sæsonudsving
75. Inviter de tilbageblevne journalister på fiskerestaurant 3. juledag og giv dem et forecast for året, der kommer.
76. Indsælg portrætter af organisationens gode profiler, når karrieremesserne rammer efteråret.
77. Udnyt agurketiden til at komme af sted med et par letkøbte analyser.
78. Sælger du koldskål eller is, så er medierne altid interesserede i, hvordan det regnfulde sommervejr påvirker salget.
79. Hav de sædvanlige efterårsferie/julehygge/påskeægs-tillæg i baghovedet. Men husk, at de har en lang produktionstid.
80. Og husk, at nyhedsjournalister også arbejder i weekenden.
Resultatet
81. Afstem altid på forhånd forventningerne om, hvad der realistisk at opnå.
82. Giv internationale opdragsgivere et grundigt billede af det danske mediemarked, så de kan forstå, at 20 solo-interviews med US-eksperten ikke er realistisk.
83. Brug optælling af spaltemillimeter x annoncepriser til at måle din effektivitet mod marketingafdelingens budgetter – også selvom det er snyd.
84. Brug grundige medieanalyser til at finde ud af, hvad der virker – og hvad der kan blive bedre.
85. Brug kvalitative medieanalyser til at få et billede af, hvordan I tager jer ud i den medieskabte virkelighed.
86. Hæng de gode artikler op i kantinen.
87. Lav en særlig lækker og hurtigt overskuelig pressemappe til ledelsen. Der er noget særligt ved de fysiske klip.
88. Lav et presseklipshjørne på intranettet.
89. Erkend, at du står med en fiasko, når du tjekker læsertallet hos Erhvervsbladet.
90. Lad historien dø, hvis ingen medier interesserer sig for den. Men gælder det dit job at få den igennem, så overvej, hvilke andre vinkler du kan hænge historien op på. Er det en del af en generel udvikling, er der nogle eksperter, der har lyst til at kommentere din historie el. andet?
Du er aldrig alene
91. Overbevis organisationens specialister om, at journalister ikke er dumme eller har en ond vilje. Herefter kan du få sparring fra dem.
92. Spis frokost med forskellige medarbejdere og brug de uformelle sammenhænge til at få fat i de gode historier. Tag din bureausamarbejdspartner med en gang imellem for at få et eksternt syn på, hvad der er interessant – og ikke.
93. Sæt mål for afdelinger og medarbejdere, så de belønnes for at tænke i presse og gode historier.
94. Lav en fælles historiebank med gode ideer.
95. Husk afdelingerne rundt omkring i landet. Mød dem, pump dem for gode historier og giv dem til gengæld en presseindsats rettet mod deres regionale dagblade og lokalaviser.
96. Tænk pressearbejdet ind fra starten – både i strategi, projekter og ideudviklingsfaser.
97. Husk på, at dine kolleger er de mest opmærksomme læsere af artikler om din organisation/virksomhed.
98. Og at de opfatter den mediebårne omtale som meget troværdig.
99. Og at de mediebårne – positive – historier skaber stolthed.
Vigtigst
100. Sæt pris på pressen som en uafhængig instans og som samfundets vagthund og på journalister med faglig integritet. Det er også i din interesse, at de ikke æder alt, vi kommer rendende med.
Har du brug for mere inspiration, så meld dig til Kdag om pressekontakt
